Konfliktens ejere finder selv løsningen

30-01-2018

Retsmægling er et hurtigere og billigere alternativ end en retssag. Parterne kommer bedre videre, fordi en retsmægling ender med en fælles løsning, som alle kan leve med.

 


Retsmægling er hurtigere, billigere og mere effektivt end at køre en retssag, fordi konfliktens ejere sammen finder en
løsning, påpeger Tutter Blume, sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn, der har været retsmægler i over 200 sager.

 

>> Se film med Tutter Blume om retsmægling

 

Du sparer både tid og penge – og samtidig kan parterne se hinanden i øjnene bagefter. Alle civile retssager egner sig til en retsmægling – hvor konfliktens ejere gennem en mægler selv finder løsningen på konflikten. Alligevel bruges retsmæglingen i mindre end tre procent af de civile sager i domstolene.


Det er domstolene, der kan opfordre parterne til at afprøve en retsmægling, i stedet for at gøre konflikten til en retssag. I 2016 blev flere end 500 sager mæglet ved at en professionel mægler var med til at klarlægge konfliktens kerne og de bagvedliggende årsager. Det er parterne selv, der indgår en aftale, som begge parter kan acceptere. Der fældes ingen dom.


– Det er en frivillig metode til at løse konflikter, hvor en neutral tredjepart fungerer som retsmægler. Mægleren træffer ingen afgørelser, men formidler dialogen, så konfliktens ejere selv finder løsningen. De er de bedste til at vide, hvad der er på spil – og hvad der er af gode og mulige løsninger, fortæller sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn Tutter Blume, der er mediator og retsmægler ved Københavns Byret og Østre Landsret.


Begge parter vinder
En ordinær retssag dræner altid parterne for energi – og der er altid en vinder og en taber. Her indgår konfliktens hovedpersoner, og mulighederne for løsninger er langt større end i en retssag, hvor der kan falde en dom om et beløb eller noget andet indenfor rammerne af den juridiske praksis.

 


Tutter Blume har som mægler en forligsprocent på 90 og understreger, at der er en ufattelig kraft i metoden.
Der er typisk afsat tre-fire timer til en mægling - og her bliver sager, der har kørt i flere år, løst.


– I en mæglingssag kan parterne gøre det, der passer bedst i den konkrete sag. Derfor er der som regel heller ikke brug for sanktioner, når parterne selv har lavet en aftale. Det bliver win-win, fordi retsmæglingen ender med en balanceret løsning, som begge parter kan leve med, forklarer Tutter Blume, der har mæglet i flere hundrede sager.


Det handler om at forsøge at dække begge parters behov. I stedet for bare at dele appelsinen i to, så spørger en mor med overskud, hvad børnene skal bruge appelsinen til. Den ene er tørstig og skal bruge saften, den anden skal bruge skallen til at bage en kage.


– Begge børn får opfyldt deres behov 100 procent. Kagen bliver større i en mægling, fordi du udvider summen af løsningsmuligheder. I en retssag er der mere tale om en nulsumsbehandling, forklarer Tutter Blume.


Standpunktsbjerget
Når to parter er uenige er det som om, de står på hver sit høje bjerg med hver deres standpunkter, som de står meget fast på. I en mægling er mæglerens rolle at få dem til at gå ned ad bjerget og et lag dybere, så de nærmer sig hinanden og bedre forstår hinandens interesser. Det er de interesser, der ligger bag deres standpunkter.


Tutter Blume har lige haft en mægling, hvor en håndværker og en privat bygherre var uenige. Bygherren har stoppet sine betalinger og håndværkeren har stævnet bygherren, fordi han vil have sine penge.


– Min rolle er så at få styr på, hvilke skuffelser der ligger i deres indbyrdes aftale. Selv i erhvervstvister er det konfliktfyldt, og der er tonsvis af følelser på spil for de involverede. Derfor skal jeg som mægler hjælpe til, at de får taget fornuftsmæssige beslutninger. De skal føle sig bestyrkede i at tage beslutninger, fortæller Tutter Blume og fortsætter:


– Den private bygherre er skuffet over, hvordan projektet kører. Håndværkeren manglede byggetilladelser og andet, som bygherren skulle skaffe. Pludselig kan begge parter indse, at de begge har begået fejl i processen. På den måde kan den blive lukket, så parterne kan slippe sagen og dele udgifterne i porten.


Årelange konflikter løses på få timer
Tutter Blume har som mægler en forligsprocent på 90 procent og understreger, at der er en ufattelig kraft i metoden.

 

Tutter Blume agerer djævelsens advokat
og realitetssikrer de forslag, som
parterne kommmer med

 

 

– Der bliver typisk afsat tre-fire timer til en mægling – og her bliver sager, der har kørt i flere år, løst. Parterne kan være trætte og belastede af konflikten og de interne stridigheder. Derfor er det vigtig, at de nu sidder i et frivilligt og fortroligt rum, hvor de selv skal føre ordet, forklarer Tutter Blume.


Det er altafgørende, at mægleren er neutral og ikke selv kommer med forslag til løsninger. Det er hele tiden parterne selv, der skal gøre det.


– Jeg skal selvfølgelig være djævelens advokat og realitetssikre de forslag til løsninger, der kommer på bordet. For ellers kan hele aftalen ryge på jorden, hvis der er noget parterne ikke har fået taget højde for. Så min rolle bliver at teste, om de har tænkt på dette eller hint – eller hvordan de vil tackle en eller anden situation, der kan opstå, fortæller Tutter Blume.


Det er ikke kun mægleren, der skal være neutral. Tutter Blume har oplevet, hvor følsom en mægling kan være for parterne.


– Selv vilkårene for parternes fysiske tilstedeværelse skal være ens. Jeg har oplevet en mand, der fik en stol uden armlæn, mens ekskonen fik en med, og han følte, at det var en ringeagtelse af ham. Eller en, der kommenterede, at den anden havde fået en kuglepen, mens han selv havde fået en blyant: Der er nok nogen, der er er finere end andre her!, fortæller Tutter Blume.

 

Ofte uløste ting i konflikterne 
Med sin store erfaring i mæglingssager oplever Tutter Blume ofte, at konflikterne handler om meget mere end det, der kan blive til en retsag.


 - Bag en konflikt er der ofte mange uløste ting gennem tiden. Derfor er det så vigtigt at finde ud af, hvad der reelt er vigtigt for parterne at få løst. Hvad er de reele behov?, siger Tutter, der i en familiesag fik løst en bodelingssag, en ægteskabssag, en samværssag og en forældremyndighedssag.


Det samme gælder i erhvervstvister. Mæglingen er især effektiv der hvor parterne samarbejder – og begge har gavn af det samarbejde, for konflikter er tunge at slæbe rundt på.


– Det er afgørende at nå ind til sagens kerne, så parterne forstår hinandens bevæggrunde. De ved jo, at en retsag kun skærper konflikten, derfor kan en vellykket mægling være en styrkelse af samarbejdet fremadrettet. Det er genialt, påpeger Tutter Blume.

 

 

Retsmæglingens seks faser

 

Fase 1 – indledning
Her præsenterer mægleren sig selv og rammerne for retsmæglingen. Rammen om mæglingen er, at den indgås frivilligt og fortroligt, hvor det er parterne selv, der fører ordet. Er en af parterne et selskab, er det ejeren eller den direkte involverede, der møder op. Mæglingen giver langt større muligheder end en retssag. Det kan være, at en part ender med at undskylde overfor en anden – eller næste gang en ordre skal i hus, skal modparten bruges.


Fase 2 – redegørelse og dialog
Parterne redegør for deres egen sag overfor mægleren – uden at modparten må afbryde. Hvordan ser de sagen? Hvad er vigtigt for dem? Mægleren har spørgemetoder og -teknikker med åbne spørgsmål, så parternes interesser kommer frem. Mægleren opsummerer løbende i et neutralt sprog, så begge parter føler sig hørt og anerkendt. Hvis der er advokater med, er de udelukkende bisiddere.


Fase 3 – sagens temaer
Hvad er det, der skal løses i sagen? Mægleren formulerer i samråd med parterne et åbent spørgsmål, som parterne skal svare på. I en malersag kunne spørgsmålet lyde: Hvordan sikrer vi malermesterens behov for at kunne planlægge fire uger frem og tryghed for sin betaling, og hvordan sikrer vi bygherrens behov for fleksibilitet i forhold til andre fagentrepriser og hans ønske om et flot slutresultat? Idéen er, at parterne bliver ejere af konflikten, så de er enige om, hvad der skal arbejdes videre med. Spørgsmålet bliver formuleret, så de ting begge ønsker løst, indgår i spørgsmålet.


Fase 4 – idéforslag
I en brainstorm kommer parterne med idéer til løsningen på konflikten/uenigheden. Idéerne smækkes op på en tavle. Der skal ikke argumenteres for forslaget – og den enkelte part er ikke selv bundet op af det konkrete forslag. Idéerne bliver til den fælles værktøjskasse i forhandlingen.


Fase 5 – forhandling
Nu starter forhandlingen, hvor parterne drøfter om nogen af idéerne kan bruges – og de taler frem og tilbage om de enkelte idéer, så de bliver enige om, hvad der kan bruges, og hvad der ikke kan bruges.

Fase 6 – indgå aftalen
Nu indgås en konkret aftale mellem parterne. Hvis der er advokater med, sikrer de, at aftalen er rigtigt formuleret og holder vand. Mægleren stiller sig også til rådighed for at sikre, at aftalen er realitetssikret og ikke ryger på jorden igen. Parterne underskriver aftalen, kan trykke hånd og gå fra mødet med konflikten løst.

 

Retsmægling - sådan undgår du langvarige konflikter

 


 

Tutter Blume, sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn, der er mediator og retsmægler i Københavns Byret og Østre Landsret har tre råd til malermestre og andre håndværksmestre om hvad der kan gøres inden der anlægges retssag, eller inden et retsmæglingsmøde skal sættes op:

 

1. Håndter det hurtigt, når kunderne klager over kvaliteten. Tag fat i problemerne med det samme – for ellers vokser sagen hurtigt og bliver mere omfattende.

 

2. Send din svend ud til den klagende kunde. Hvis du vurderer, at du ikke selv kan håndtere konflikten konstruktivt, så send en af dine svende ud til kunden. Det kan sagtens være, at kunden og din svend straks kan finde gode og varige løsninger.

 

3. Få hjælp fra Danske Malermestre eller en mediator. Tag fat i konsulenterne hos Danske Malermestre, som måske kan hjælpe dig – hvis det ikke virker, så overvej en mægling.


Du kan læse mere om retsmægling her


>> www.domstol.dk/retsmaegling


>> www.imediate.nu
 

 

Fakta: Retsmægling i tal 
I 2016 blev flere end 500 retssager mæglet ved at en professionel mægler er med til at klarlægge konfliktens kerne og de bagvedliggende årsager. Det er parterne selv, der indgår en aftale, som begge parter kan acceptere. Der fældes ingen dom.


For småsager – der handler om mindre end 50.000 kroner – er retsafgiften på 500 kroner.


I 2016 og første halvdel af 2017 modtog byretterne og Sø- og Handelsretten 69.147 civile sager til behandling. 1706 af sagerne blev behandlet ved retsmægling – altså en ud af 40 sager.


Kilde: Domstolsstyrelsen

 

Tekst Annika Ipsen, fotos Søren Hytting og illustrationer Camilla Ludvigsen

Læs månedens udvalgte artikel

Fra hvert medlemsblad vælger vi en artikel til hjemmesiden.
 

 

Hvorfor samarbejder vi ikke bare?
04-12-2018
Dialog og samarbejde er afgørende for succes i byggeprocesserne. Det kræver, at der tages ansvar - og pilen peger på dig selv, mener Mette Thorkildsen fra Factor3, der var en af deltagerne på Danske Malermestres gå-hjem-møde.
>> Læs mere…
Netværk på tværs af faget giver værdi
02-11-2018
For snart fem år siden oprettede Michael Langsø Nielsen netværket Bygningsmaler i Danmark på Facebook - i dag er det største sociale netværk på tværs af malerfaget, hvor både elever, svende og mestre huserer.
>> Læs mere…
Professionel hacker: Alt for let at hacke de mindre virksomheder
01-10-2018
Cyberkriminalitet er en indbringende forretning i konstant stigning. Små og mellemstore virksomheder er udsatte. For lidt fokus på it-sikkerheden, og en naiv tro på, at hardware og software nok skal holde fjenderne fra døren, er blandt årsagerne. Men den menneskelige dimension er en mindst lige så vigtig del af sikkerhedsarbejdet.
>> Læs mere…
Tre generationer med linolie og stolthed i blodet
10-09-2018
Malermester Martin Behrendt har altid følt, at faren har indført ham i et eventyr af stolte malertraditioner, som han nu giver videre til sin søn. Vi møder de tre generationer med linolie og stolthed i blodet til en snak i Christiansborg Slots Repræsentationslokaler.
>> Læs mere…
Nudging: Et kærligt og effektivt puf
15-08-2018
Nudging er ved at vinde frem i byggeriet som redskab til at hæve sikkerheden. Metoden anvender ingen løftede pegefingre, kun små kærlige puf, som hjælper os med at foretage det rigtige valg.
>> Læs mere…
Side:   1 2 3 4 5 6 7   Næste
 
 
 

Fra vores verden