Komplicerede udbud presser virksomhederne
Næsten totredjedele af de små og mellemstore virksomheder fravælger at byde på statslige og kommunale opgaver, fordi de offentlige udbud er for store eller for komplicerede at byde på, viser SMVdanmark-analyse.
For store offentlige udbud er ofte en stopklods for mange mindre virksomheder. Der er for mange krav til dokumentation og for stor usikkerhed om rentabiliteten. Derfor kæmper SMVdanmark konstant for at overbevise offentlige udbydere om, at de gennem deres udbud har en interesse i, at de små håndværksmestre overlever. For hovedentrepriser og store rammeudbud dræber de små virksomheder.
- Det er vigtigt for landets kommuner, at de sikrer det lokale engagement. Det går både ud over skatteindtjeningen, antallet af lærepladser, arbejdspladser og virksomhedernes sociale ansvar, hvis de ikke udbyder kommunens opgaver i fagentrepriser, der sikrer, at de lokale håndværksmestre overlever, siger cheføkonom i SMVdanmark Martin Kyed, og chefjurist Jeppe Rosenmejer supplerer:
- Kommunerne skal tænke på, at deres udbudskontrakter lukker markedet i de fire år, de løber. Næste gang de laver et udbud, er der i værste fald kun én leverandør, fordi de håndværksmestre, der blev lukket ude, er døde. Og de virksomheder, der har overlevet, er ikke for fine til at udnytte deres position.
Næsten totredjedele af de små og mellemstore virksomheder fravælger at byde på statslige og kommunale opgaver, fordi de offentlige udbud er for store eller for komplicerede at byde på, viser en SMVdanmark-analyse fra 2021. Den tendens har ikke ændret sig, men der er håb for fremtiden.
- Der er en stigende tendens til megaudbud i det offentlige, og især på byggefronten. Men der er alligevel måske en forhåbning om, at det kan blive lidt bedre. I hvert fald fik vi en ændring i udbudsloven i 2022, hvor der nu er indsat en sanktion op til 100.000 kroner, hvis en offentlig myndighed ikke tænker i fagentrepriser. Vi håber ændringen skærper deres opmærksomhed på, at udbuddene skal opdeles i mindre bidder, siger Jeppe Rosenmejer.
Fagentrepriser en mærkesag
SMVdanmark er løbende i kontakt med kommuner og andre offentlige udbydere – og kører kampagner for at sikre, at mærkesagen med fagentrepriser i offentlige udbud, når ud til dem, der udformer de offentlige udbud. Før påske var Jeppe Rosenmejer ude for at fortælle 300 offentlige indkøbere om, at stat, regioner og kommuner skal huske de mindre virksomheder i deres udbud.
- Lige inden påske sendte Vejdirektoratet motorvejsrenoveringen af tilkørsler i udbud og har tegnet 100 forskellige kontrakter i stedet for én stor kontrakt. Det er den vej vi skal – og vi håber, at det bliver en tendens, at de offentlige myndigheder får øjnene op for de mange effekter det får, konstaterer Jeppe Rosenmejer.
Aarhus Kommune inviterede for en del år siden SMVdanmark med, da de skulle genforhandle deres rammeudbud i det, der kaldes Aarhus-modellen, om kommunens håndværksydelser, som uddeles i fagentrepriser. Andre kommuner er fulgt efter for at bruge SMVdanmark som en sparringspartner i udformningen af deres udbudspolitik, for at sikre, at SMV’erne får mulighed for at byde på opgaverne.
Bureaukrati fremfor produktivitet
Martin Kyed peger på, at kommunerne let kan skubbe de små og mellemstore håndværksvirksomheder væk med deres krav om dokumentation. Det er nemlig en barriere, som de små virksomheder skal over, hvis de skal byde på offentlige udbud.
- De er faglærte og skal bruge tiden på bureaukrati og dokumentation af for eksempel EU-regler som klimapåvirkning og socialt ansvar, i stedet for at bruge deres kompetencer til at male. Hvis det er en enemester, så går det ud over produktiviteten, siger han og Jeppe Rosenmejer fortsætter:
At byde på et udbud trækker en masse arbejde – og ejerlederen kan ikke både være ude på pladsen, for ikke at gå ned i indtjening og så bruge aftenerne på papirarbejde.
Hvem har ansvaret for lave priser?
En af grundene til, at offentlige myndigheder vælger en hovedentreprenør kan være, at det er lettere at forholde sig til én underleverandør i forhold til at skulle koordinere mange leverandører.
- Måske har kommunerne ikke kompetencer til selv at byggestyre. Ligesom der også er et element af ”cover my ass” for embedsmændene. De betaler sig fra at tage ansvaret – og det er lettere for kommunen at lade én udbyder koordinere alle underleverandørerne, siger Jeppe Rosenmejer.
De fleste offentlige myndigheder har en erhvervspolitik om at være SMV-venlige, men deres udbudspolitik spænder ofte ben for det, da den siger, at de vil have mest muligt for pengene.
- Det er ikke kommunernes spidskompetence at se, hvad tingene koster. De kan ikke nødvendigvis se, hvis virksomheders bud er til for lave priser. Skal udbyder bede om en redegørelse for, at virksomhederne kan få tilbuddet til at hænge sammen? Skal kommunerne spørge sig selv om det er realistisk og lade virksomhederne forklare sig?
- Det ville være optimalt, men kommunerne ser jo det gode tilbud uden at tænke på om virksomhederne tager penge med på arbejde hver dag, konstaterer Jeppe Rosenmejer.
Fri konkurrence giver lave priser
Offentlige udbud skal sikre fri konkurrence, så alle kan komme til at byde på entrepriserne, så der ikke opstår vennetjenester. Prisen for den fri konkurrence er så et bureaukrati, hvor omkostningerne for både de offentlige myndigheder og virksomhederne kan være større end gevinsten.
- Men det er netop den frie konkurrence, der også giver en ny malermester en chance på markedet. Alle spillere i markedet får på den måde en fair chance for at optimere deres forretning og vise det i markedet, siger Martin Kyed til, at nogle virksomheder byder ind med en meget lav pris for at få entreprisen i hus.
Derfor ser håndværksbranchen også rammeaftaler, der ender på en meget lav timepris. Og så er tendensen, at pengene skal hives hjem på alt det, der er upræcist formuleret i udbudsmaterialet.
- Når håndværksmestrene sidder med udbudsmaterialet, ser de på, hvordan han eller hun kan tjene flest penge, når de er kommet med den laveste timepris. Så hører vi da, at der bliver ledt efter de ting, der ikke er med i udbuddet, som ikke er bundet af de lave timepriser, så pengene kan tjenes der.
- Det er helt fair. Alternativet er jo, at de skal sige til kommunen, at de ikke kan levere noget til så lav en timepris, siger Jeppe Rosenmejer og pointerer, at Danske Malermestre for eksempel ikke kan lave et udbudsoplæg, efter malerfagets svendeprisliste, for så vil det være kartelagtigt.
- Alt hvad der hedder koordinering af priser er ulovligt, for priser og aftaler skal aftales individuelt. Det er grundstenen i vores konkurrencelovgivning. Fri konkurrence er netop en driver for innovation og fremmer effektiviteten.
Hvem skal bære risikoen?
SMVdanmark opfordrer også håndværksmestrene til at tage en dialog med udbyderne om, hvem der bærer risikoen for for eksempel stigninger i materialepriser.
- Det er helt fair at have en dialog med kommunen eller en anden udbyder om, hvor stor en del af risikoen man som håndværksmester skal tage på sig – og hvor stor en del udbyderen skal tage. Hvis håndværkerne havde vidst noget om corona, inflation og energikrise, så havde de taget flere forbehold.
- Det allervigtigste er jo at tegne forsikring på det, man ikke ved kommer. Og det er svært, siger Martin Kyed.
