Malermester Martin Behrendt har altid følt, at faren har indført ham i et eventyr af stolte malertraditioner, som han nu giver videre til sin søn. Vi møder de tre generationer med linolie og stolthed i blodet til en snak i Christiansborg Slots Repræsentationslokaler.

– Min far har altid været god til at fortælle eventyr. Og jeg føler hver dag, at jeg er i mit eget eventyr, når jeg går rundt her i Christiansborg Slots Repræsentationslokaler.

– Eventyret har altid draget mig. Og det er jo mit eget eventyr, at jeg går her og maler i så smukke, romantiske omgivelser og kan bruge min faglighed og de gamle malerteknikker i Danmarks historiske kulturejendomme, siger Martin Behrendt fra Malerfirmaet Martin Behrendt, der hele sin karriere har arbejdet med sin passion for gamle malerteknikker som marmorering, forgyldning, patinering, ådring, dekoration og limfarver, når firmaet restaurerer og maler på mange af Slots- og Kulturstyrelsens ejendomme som blandt andet Christiansborg Slot.

Eventyret bliver endnu bedre af, at Martin Behrendt har arvet passionen fra sin far, malermester Flemming Jensen, og at hans egen søn Tinus Behrendt nu er i lære i virksomheden. Tre generationer med linolie og stolthed i blodet, som er så privilegerede, at de indimellem arbejder sammen på opgaverne.

Verdens smukkeste fag

Flemming Jensen blev allerede som dreng nysgerrig på malerfaget, da der boede en interessant malermester i kvarteret på Østerbro.

– Han gik med en lille kalot på hovedet og sang både på vej til og hjem fra arbejdet. Vi børn var altid velkomne i malerværkstedet, der var omgivet af poesi. Her blev ådret og marmoreret og brugt linolie og limfarver.

– Han inspirerede mig til at gå i lære i malerfaget. Derfor har min indgang til faget altid været kunstnerisk og fagligt, siger Flemming Jensen, der også altid har gjort en dyd ud af som virksomhedsejer at vise unge elever stoltheden og værdierne
i faget. I det han kalder verdens smukkeste fag.

Meget symbolsk var hans allerførste opgave som elev da også at forgylde en havfrue.

I fodsporene på en rigtig maler

Både Flemming Jensen og Martin Behrendt taler om malermester og konservator Arne Bäck som inspirator. Han står for dem begge som én malerfaget skylder en masse.

– Det er jo en livsstil at kere sig om sit fag, og jeg er blevet meget inspireret af både min far og Arne Bäck. Jeg føler, at jeg har været i fodsporene på en rigtig maler, en der brændte for faget.

– Min yndlingsduft er blandingen af tobaksrøg og linolie, som jeg husker fra min barndom og ungdom fra min fars værksted, siger Martin Behrendt, der har uddannelsen som restaureringshåndværker gennem EU, hvor han er specialiseret i overfladeteknikker, forgyldninger og dekoration.

Fagligheden er vigtig uanset om opgaven er på et slot eller hos Hr. og Fru Jensen. Martin Behrendt fortæller også, at hans timeløn er den samme – uanset, hvor han laver sit malearbejde. Der er intet kultursnobberi. At male en væg i smukke farver – og at skabe et hjem – er lige så vigtigt som Slots- og Kulturstyrelsens slotte og ejendomme

Dygtigste maler skabte leg

Arne Bäck var også en eventyrfortæller, der havde en musikalitet og pædagogisk sans til at inspirere andre, når han stod med sin farvepalet og skulle lære fra sig. Flemming Jensen mener ligefrem, at det var ham, der forandrede hans liv, da han lærte at marmorere, ådre, forgylde og dekorere.

– Min far skabte min kærlighed til malerfaget. Jeg har aldrig mødt en dygtigere maler end min far indenfor det gamle fag. Det som Flemming og Arne kunne på deres drengede måde: De skabte en sandkasse, hvor jeg kunne lege, siger Martin Behrendt, som fremhæver, at sønnen Tinus netop har den samme glæde og positivitet og lyst til at eksperimentere og hele tiden blive dygtigere.

Født med linolie i blodet

20-årige Tinus Behrendt vidste også, at han var født med linolie i blodet – og har altid nydt både at være i farfars og fars værksted som lille. Han var heller ikke særlig gammel, da han lavede sin første marmorering.

- Jeg har altid set op til min far og farfar – og jeg har gennem hele mit liv været ude på værkstederne, hvor der altid har lugtet af linolie. Men som alle andre unge har jeg da været i tvivl om jeg skulle i malerlære, for man kan jo gå så mange veje i dag, siger han.

Derfor arbejdede han i halvandet år som arbejdsmand for at teste malerfaget af. Med en far og en farfar, der er begejstret for at lære fra sig om farver, former, lyset og brydninger, var beslutningen ikke svær.

Han skulle også være maler. Endda en maler, der bliver ekspert i gamle teknikker og skal blande malinger med æg, olie, pigmenter, øl, kridt og tang.

Tinus Behrendt er nu halvandet år inde i uddannelsen, som han afslutter i 2020. Og Både Flemming Jensen og Martin Behrendt er lykkelige for, at deres sønner gik i deres fodspor og valgte det fag, der giver dem selv så stor glæde.

- Det gjorde mig stolt og lykkelig, at Martin valgte at blive maler. Han har virkelig fanget malersjælen og vores smukke fag – og nu gør han alt for at videreføre det til sin søn. Vi er enige om, at malerfaget ikke skal overtages af designere, kunstnere og indretningsarkitekter. Vi skal selv farvelægge og vælge materialerne, påpeger Flemming Jensen, der mener, at man lærer faget gennem hånden, ånden og hjertet.

Marmorerings-træningslejr

Da Flemming Jensen gennem sit firma Raadvad Maleren i 1999 fik opgaven at sætte Riddersalen i stand på Christiansborg Slot – efter at have holdt foredrag om gamle malerteknikker for Dronning Margrethe 2. og kunstneren Bjørn Nørgaard – gik ti af malersvendene i træningslejr for at lære at marmorere.

– Vi har mange gange oplevet, at malerarbejdet er bindeleddet mellem arkitekter og kunstnere. Vi fik også at vide, at restaureringen af Riddersalen var den smukkeste restaurering dronningen havde set. Det er vi selvfølgelig stolte af, siger Martin Behrendt, der ellers er meget ydmyg.

Flemming Jensen har også malet en karikatur af dronningen – og Martin Behrendt en karikatur af monogrammet.

Jeg ved at jeg er heldig

Martin Behrendt siger, at det er de gamle bygninger, der lærer ham at male. Sønnen Tinus Behrendt har også gået som fast maler på Christiansborg – og han er bevidst om, hvor heldig han er, når han hører om fortiden og lærer de gamle malerteknikker.

– Det er spændende at høre og lære om den gammeldags måde at arbejde på, når vi vedligeholder Christiansborg Slot eller andre lignende steder. Jeg er helt bevidst om, at det ikke er hvem som helst, der får lov til at arbejde sådanne steder, konstaterer Tinus Behrendt og fortsætter:

– Det er fedt at tænke på, at jeg er en af de få på min alder i Danmark, der lærer det, jeg gør. Min første forgyldning var i stjernehvælvet i Frelser Kirke, da jeg var 12 år. Jeg har set op til min far og min farfar siden jeg var tre-fire år og var med på værkstedet og fik sodavand og malede lidt.

Tinus Behrendt har en ambition om at blive lige så dygtig som sin far og sin farfar.

– Der er stadig meget jeg ikke ved, men der bliver fyldt mere og mere på stille og roligt. Jeg ved bare, at jeg hele tiden skal udvikle mig. Der er lang vej for at blive lige så dygtig som de to andre. Lige nu kan jeg ikke forstå alt det de siger, men det kommer jeg til, siger han.

Hans far Martin Behrendt supplerer:

– Jeg ser ikke kun op til dig, fordi du er højere end mig. Den glæde du har ved faget er beundringsværdig. Jeg er ikke i tvivl om, at du bliver så dygtig som mig og min far. Jeg synes du er meget dygtigere end jeg var, da jeg startede som maler.

Dronningens og Harry Potters bibliotek

Tinus Behrendts favoritrum på Christiansborg Slot er Dronningens Håndbibliotek. Masser af bøger, gulddekorationer, stuk med historiefortællinger, ugler i loftet.

– Det minder mig om Harry Potters univers. Der er kosteskabet i hjørnet, uglerne og de sjældne bøger. Her er en helt speciel stemning, forklarer han.

En del af fagligheden, når man arbejder på Slots- og Kulturstyrelsens ejendomme som Amalienborg, Fredensborg og Christiansborg, er jobbet, at man ikke skal kunne se, at malerne har været der.

– Kunsten for os er at ramme noget, så det ikke ser ud til, at vi har været her. Vi skal vide, hvad der sker med materialerne, når tiden går. Hvad sker der når det får sol og skygge. Derfor er materialelæren også det sværeste at give videre. Men jeg giver gerne min viden videre. Selv til konkurrenter.Det er broen til, at vi alle bliver bedre fagligt, siger Martin Behrendt.

De tre generationer oplever en dronning, der engagerer sig i deres arbejde. Det er motiverende, fordi Dronning Margrethe 2. er så kunstnerisk anlagt og har forstand på farver.

– Hvis jeg ikke havde ramt farven, kunne hun sige: Der skal lidt mere rødt i, Hr. Jensen. Og så har jeg blandet farverne, mens majestæten så på det. Ja nu nærmer vi os, kunne hun sige. Nu er den færdig. Det er et mirakel. Nej, det er ikke et mirakel. Det er mit fag, fortæller Flemming Jensen om dialogen med Dronning Margrethe 2.

Kurser hver fredag

Flemming Jensen og Martin Behrendt laver hver fredag kurser for deres respektive ansatte. Malersvendene skal lægge tiden – og så betaler de to virksomheder materialerne.

– Det ligger dybt i os, at vi vil videreudvikle vores malere, så de hele tiden bliver dygtigere, siger Martin Behrendt, og Flemming Jensen supplerer:

– Jeg har altid sagt: Mennesket først – derefter fagligheden. Alle kan bygges op med stolthed og selvværd. At se folks lys i øjnene, når de kan noget, det er Wauw. Når de indser, at de duer til noget. Det er det vores fag kan, fordi det har så mange nuancer.

 

Tekst Annika Ipsen og foto Søren Hytting