Kan malerfaget lære af luftfartens sikkerhedskoncept?

Flyindustrien har på den hårde måde opbygget en unik viden om, hvordan fejl opstår, når mennesker er involveret. Kan malerfaget lære af luftfartens sikkerhedskoncept?

De fleste uheld sker på returflyvningen, hvor tingene kører på rutinen, fortæller Jan Nielsen. Foto Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Hvem har ansvaret, når der bliver begået menneskelige fejl på arbejdspladsen, som i værste fald medfører ulykker? Det oplagte svar er jo: ’Den person, der begik fejlen’. Vedkommende må være mere opmærksom og mindre sjusket næste gang. Man fokuserer typisk på ’den skyldige’.

Denne klassiske tilgang til fejl og ulykker, kommer man ikke langt med, hvis man som malermester for alvor ønsker sig en god sikkerhedskultur i sin virksomhed, mener akutlægehelikopterpilot og konsulent i sund fejlkultur Jan Nielsen.

- Når mennesker begår fejl, så har vi næsten altid de bedste intentioner. Derfor er det ikke et spørgsmål om, der bliver lavet fejl, for det gør der. Og man kan indføre nok så mange regler og procedurer for at udradere dem – de opstår alligevel.

- Hvis vi vil nedbringe risikoen, så skal vi i stedet gå om bag både hændelserne, der fører til fejl og ulykker, og de situationer, hvor noget kunne være gået galt, men ikke gjorde det.

I flyindustrien kalder man sådan en hændelse for ’near miss’, fortæller Jan Nielsen.

- Det er en ofte overset kilde til meget værdifuld læring. Hvilket i øvrigt også gælder alle succeserne.

Ved at undersøge hvorfor noget gik galt, hvorfor noget var lige ved at gå galt, og hvorfor noget gik godt, kan man på sigt forbedre en virksomheds sikkerhedskultur markant.

Katastrofen der ændrede flybranchen

Lige siden 583 mennesker i 1977 omkom, da to jumbojetfly kolliderede i lufthavnen på Tenerife, har man i flyindustrien sat alle sejl til for at forstå, hvorfor mennesker begår fejl. Ikke mindst fordi det af NASAs analyser efter katastrofen fremgik, at 80 pct. af de fejl, som opstår, er begået af mennesker.

Når flyvning i dag er blevet en af de absolut sikreste transportformer, skyldes det den forståelse af psykologien bag menneskelige fejl, som branchen har udviklet på den hårde måde, mener Jan Nielsen, der trækker på sine erfaringer fra cockpittet, og på flyindustriens sikkerhedskoncepter, når han lærer fra sig i andre brancher om, hvordan man skaber en sund fejlkultur.

Så hvad kan han lære malerbranchen om sikkerhed – for eksempel når det gælder den klart hyppigste årsag til, at malere kommer ud for alvorlige arbejdsulykker: Fald, snublen og glid på stiger og stilladser?

Hvorfor skete det?

Når en maler snubler over en malerspand på et stillads og falder ned, så bør fokus være på alle de faktorer, som gjorde, at situationen kunne opstå, understreger Jan Nielsen.

- Så lad os – med fare for bagklogskab - se på, hvad der er af muligheder ved at spole situationen tilbage minut for minut. Hvorfor skete det?

- Måske havde man for travlt og ville bare lige gøre det sidste færdigt. Måske blev man afbrudt midt i arbejdet og fik aldrig ryddet op. Det kan også være, at der ikke var et oplagt sted at stille spanden, så den blev sat der, hvor der lige var plads. Eller måske er det bare blevet en vane, at man stiller ting fra sig, fordi ’det plejer at gå fint'.

Ofte er der flere faktorer i spil på én gang, fortæller Jan Nielsen.

- Det kan være, at man arbejder tæt sammen på stilladset, og ingen føler sig ansvarlig for at rydde op. Man troede det var en andens ansvar.

- Det kan også være, at der mangler klare rutiner for, hvor udstyr skal placeres, eller at arbejdsområdet ændrer sig i løbet af dagen, så det bliver mere uoverskueligt.

I nogle tilfælde handler det om, at man flytter sig hurtigt rundt og derfor efterlader materialer midlertidigt – som så ender med at blive stående. Man skal undersøge, hvad der skete, som var man en detektiv, der var ankommet til et gerningssted.

Hvor var opmærksomheden?

Når man er helt på det rene med, hvorfor der pludselig stod en spand på stilladset, så er næste skridt at undersøge, hvad der psykologisk set skete for den maler, som faldt over spanden. Ingen kan være helt fokuseret hele dagen, pointerer Jan Nielsen.

- Vores opmærksomhed vandrer lidt rundt, og det kan ikke være anderledes. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med at foretage nogle professionelle risikovurderinger, så vi har opmærksomhed nok, når der er brug for det.

- Det er ikke i situationer, hvor man er ved at bevæge sig ned fra et højt stillads med et glat underlag, at man skal slække på opmærksomheden eller tage genveje på stilladset ved at klatre på ydersiden, springe et trin over eller bevæge sig rundt uden at have begge hænder fri og ordentligt fodfæste.

Det gælder om at skabe en kultur, hvor alle finder et godt spændingsniveau, der er tilpasset arbejdssituationen, understreger Jan Nielsen.

- Hvis du laver rent rutinearbejde, kan du sagtens høre radio imens. Eller hvis du er træt og har to timer hjem i bilen, hvorfor så ikke ringe til en ven og holde en god samtale kørende?

- Men du bliver altid nødt til samtidig at vurdere, hvor meget opmærksomhed den situation, du befinder dig i, kræver.

Afslappet parathed

Den farligste situation i akutlægehelikopteren er efter, at patienten er afleveret på hospitalet. Adrenalinen er væk, og nu skal vi bare flyve hjem og have noget at spise. Pludselig får man taget en beslutning på et forkert grundlag.

Det er på returflyvningerne til basen, de fleste ulykker sker i mit fag, fortæller Jan Nielsen, som advarer mod en arbejdskultur, hvor for mange i en virksomhed har for stor selvtillid i forhold til sikkerhed.

- Det er en farlig mental tilstand, vi kalder ’complacency’, hvor man er selvtilfreds, fordi tingene bare kører på rutinen, og opmærksomheden ikke længere opretholdes. Der må gerne være en mild stress i tilgangen til arbejdet, som gør, at du er opmærksom. Du tager det ikke for givet, at der er helt styr på tingene.

Men mild stress må helst ikke kamme over i massiv stress, understreger Jan Nielsen.

- Det er ikke bare usundt for sindet og kroppen. Det gøder også jorden for, at du begår fejl. Så kunsten er at finde den balance, hvor du tager det roligt, men ikke alt for roligt.

I den kinesiske kampsport Tai Chi snakker man om ’afslappet parathed’, som er et godt billede på den optimale indstilling. Du er hele tiden klar til at ændre dit perspektiv. Du ser, hvad der sker lidt længere fremme. Men du er ikke anspændt i din opmærksomhed, så du får ikke tunnelsyn.

Jamen jeg troede du sagde …

Dårlig kommunikation er typisk en del af årsagen til ulykker, vurderer Jan Nielsen.

- Vi mennesker tror, at vi bliver forstået i langt højere grad, end tilfældet er. For vi er forskellige personlighedstyper, og der er forskellige kulturer på byggepladser. Det skaber grobund for misforståelser.

’Jamen jeg sagde jo, at jeg stillede spanden fra mig’. Det kan godt være, men modtageren var måske fraværende og uopmærksom, hørte det ikke på den måde, du mente det, eller hørte det slet ikke.

’Jeg troede du sagde, at det var vandbaseret maling. Nu har jeg malet i flere timer uden maske.’

I flyindustrien dobbelttjekker man altid beskeder for at undgå misforståelser, fortæller Jan Nielsen.

- Du har kontrollen’, siger piloten til co-piloten. Hvis der ikke bliver sagt noget tilbage, så må piloten ikke gå ud fra, at beskeden er modtaget. Så man afventer svaret og har endda et tredje tjek, hvor co-piloten lige ryster styrepinden, så piloten også får en fysisk bekræftelse på, at beskeden er modtaget.

Lige så snart malere arbejder i en risikozone, kan de med fordel lave nogle lignende aftaler, der sikrer, at de har forstået hinanden.

Gør fejl synlige og brug dem aktivt

Noget af det vigtigste overhovedet, når man arbejder med sikkerhedskultur er, at der er psykologisk tryghed nok i virksomheden til, at medarbejderne ikke har noget incitament til at dække over de fejl, de begår, mener Jan Nielsen.

- Her spiller malermesteren en stor rolle. For det første kan du med din ærlighed omkring fejl, du selv begår, bane vejen for dine medarbejdere. Derudover kan du booste sikkerhedskulturen gevaldigt ved at rose de medarbejdere, der tør indrømme deres fejl, til skyerne. Selvom det er fejl, der koster mange penge.

For har man først fået etableret en tryghedskultur, så kan man på en meget effektiv måde gå minutiøst igennem situationen, hvor der er begået fejl. Og det skal man prioritere højt at få gjort, for nu er man i fuld gang med at etablere en moderne sikkerhedskultur i virksomheden.

I sidste ende handler det ikke om at undgå fejl – men om at skabe et miljø, hvor fejl bliver synlige og brugt aktivt.

- Det er først i det øjeblik, medarbejdere tør sige det højt, at ’noget var ved at gå galt’, at sikkerheden for alvor rykker sig. De kunne have valgt at gå stille med dørene. Men de er klar over, at der sker to ting, som er af uvurderlig betydning, hvis de fortæller om deres fejl.

- For det første minder de deres kolleger om ikke at begå samme fejl. For det andet bringer de kvalitet ind i evalueringerne ved at fortælle deres personlige historie.

- ’Jeg var træt, jeg var stresset, jeg ville skynde mig hjem til mine børn – og så skete det.’ Hvis man levendegør, hvordan fejlen opstod, er man aktivt med til at forhindre, at fejlen bliver begået igen, siger Jan Nielsen.

Mig? Jeg laver ingen fejl!

Tre malermestre fortæller, hvordan de arbejder med fejl og sikkerhed i hverdagen. Alle er bevidste om at italesætte fejl og har fokus på sikkerhedskulturen med lidt forskellige tilgange – en ting gør de ens. De samarbejder med Arbejdsmiljøhuset.

Tre malermestre er bevidste om, at ansvaret for fejl og sikkerhed, hviler på dem som arbejdsgivere. Det er blevet en del af deres hverdag at indtænke sikkerheden i arbejdsprocesserne og få det kommunikeret ud til medarbejderne. Og lære medarbejderne at tale om deres fejl, så alle kan lære af det.

I Malerfirma Erik Dalsgaard & Co. i Aarhus er det tydeligste bevis på opmærksomheden på sikkerheden, at de 35 ansatte bruger appen Ziik, hvor alle brugsanvisninger til stiger, stilladser, maskiner og data- og sikkerhedsblade til alle produkterne er inde.

Arbejdsmiljø app'en Ziik bruges af alle de ansatte hos malermester Michael Dalsgaard Sonne. Foto Brian Rasmussen, Fotografhuset

- Alle kan slå alt op og blive kloge på, hvordan de skal bruge forskellige værktøjer, hvis de ikke har fået instruktionen for nylig. Vi gør meget for arbejdsmiljøet – og har tidligere også haft en arbejdsmiljøcertificering fra Bureau Veritas, men det var for bekosteligt, så nu kører vi lidt det samme med Arbejdsmiljøhuset, siger malermester Michael Dalsgaard Sonne, der også har rapporteret de såkaldte nærved-ulykker, fordi det virker forebyggende at være bevidst om, hvad der skete.

- Heldigvis er vi i malerfaget forskånet for de værste ulykker. Det er mere snitsår fra cutterbladet, vi ser. Det er oftest menneskelige fejl, der gør det – for eksempel, at den ansatte ikke havde sikret sig, at eventuelt stigen stod ordentligt, siger Michael Dalsgaard Sonne.

Effektiv arbejdsmiljørepræsentant

Udover at alle er bekendt med Ziik og bruger appen, de har haft i tre-fire år, flittigt, så gennemgår virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant løbende stiger og maskiner for fejl. Hver stige og maskine har et nummer, som registreres i en mappe.

- Kommer der en defekt stige hjem, vurderes det om det skal repareres eller kasseres. På den måde sparer vi også spildte arbejdstimer, så ingen bliver sendt ud på opgaver med defekte redskaber, der ikke duer. Så arbejdsmiljørepræsentanten skal være sin titel værdig – og det er han.

- Jeg plejer at sige, at det altid er en dyr fornøjelse, når han tjekker vores udstyr, fordi han altid kasserer et eller andet, fortæller Michael Dalsgaard Sonne med et glimt i øjet.

Specifikke APV’ere

Den aarhusianske malermester synes de er gode til at få talt om det, hvis noget er ved at gå galt, og hvad skal der til for at undgå det. Skal der en ekstra form for afskærmning på et stillads? Og får vi eksempelvis lagt plader over hullerne i gulvet?

- Vi tager altid ud på arbejdspladserne og ser om der er noget, der giver anledning til, at noget kan gå galt og følger op på det. Det er især faldulykker og huller i gulvet. Og så siger vi hver gang, at alle skal have sikkerhedsliner på, også selvom der er værn, siger Michael Dalsgaard Sonne.

I APV’en er forskellige arbejdsgange også beskrevet – og skal virksomheden ud på specielle opgaver, så laves der en specifik APV, som gennemgås med de medarbejdere, der skal arbejde på stedet.

- Det kan for eksempel være til en liftopgave, så gennemgår vi sikkerheden – og pointerer, at man ikke må være i kurven uden line, at man kun må være én i liften, og der altid skal være en fodmand på jorden, siger Michael Sonne Dalsgaard.

Der er også ros til de medarbejdere, der begår fejl og tør indrømme det.

- Som sagt er det ikke hverdagskost, at der laves fejl. Men når det sker, så vil jeg da mene, at jeg udtrykker, at det er godt, de siger det, så vi kan få rettet op på det. Heldigvis lukker de ansatte munden op, for de er kloge nok til at regne ud, at hvis de ikke tænker på sikkerheden, så går det ud over dem selv, hvis det går galt, konstaterer Michael Sonne Dalsgaard, der også indrømmer, hvis han en gang imellem selv begår en fejl.

Rundstykker og hobbykniven

I Tjæreborg Malerforretning A/S i Esbjerg med 25 ansatte går de meget op i arbejdsmiljø og sikkerhed. Der er mange snakke med sikkerhedsrepræsentanten og de ansatte om, hvordan man skal gebærde sig.

- Og i ni ud af ti tilfælde skyldes det menneskelige fejl. Det kan være, at de skærer sig i fingrene, fordi de skærer rundstykker med hobbykniven, stiller stigen på et ujævnt eller glat underlag eller er uforsigtige med stilladser og lifte uden sele. Vi fortæller, at vi går op i sikkerhed – og vi orienterer folkene om, hvordan de skal bruge stiger, lifte og stilladser, fortæller malermester Karsten Brunsgaard.

Malermester Karsten Brunsgaard med malersvend Dan Kofod. I Tjæreborg Malerfirma er de ansatte instrueret i at fortælle, hvis der er materiel, der ikke virker. Foto Robert Attermann

Er selv det gode eksempel

Medarbejderne skal ikke lige tro, at de kan nå den sidste meter ved at stå udenpå liften, eller stå på det øverste trin af stigen for at nå noget i højden, i stedet for at hente en stige i et nummer større. Eller droppe at hente de specielle stiger til trapper. Ligesom de ikke skal lægge skarpe genstande på gulvet.

- Vi har meget få arbejdsulykker, fordi vi er så opmærksomme og fortæller om brugen af maskiner, hjelme og sikkerhedssko, og at de altid skal tjekke værktøjerne for deres egen sikkerheds skyld.

- Derfor skal de ansatte også fortælle, når noget ikke duer – alt skal være gennemset og virke, siger Karsten Brunsgaard, der altid tager ud og tjekker om stilladsfolkene har sat stilladserne ordentligt op – og altid selv går med sikkerhedshjelm på byggepladserne, hvor det er påkrævet, for at være det gode eksempel.

Droppet telefonen – tager ud

Karsten Brunsgaard roser medarbejderne for både at tale om farlige situationer og passe godt på sig selv som malere og undgå farlige arbejdssituationer.

- Jeg tager meget ud på pladserne og ser, hvad de laver og tager en snak med dem om sikkerheden. De ved jo godt, at hvis de falder ned, så kan konsekvenserne være fatale. Medarbejderne er heldig vis gode til at ringe til mig, hvis der er noget de sikkerhedsmæssigt er i tvivl om. For eksempel at skulle male ved en trappe – eller de kan se, at der er noget, der ikke duer i forhold til sikkerhed, siger han.

De passer ikke kun på sig selv, men også hinanden. Ligesom de også siger til murerne, at de ikke skal skære fliser eller ventilationsrør indendørs eller tømrere, der bruger rundsaven, at de skal gøre det udenfor, så de ikke generer de øvrige håndværkere.

- Vi evaluerer på vores fejl. Vi går selvfølgelig APV’en igennem hvert år med sikkerhedsrepræsentanten. Vi snakker også med Arbejdsmiljøhuset, når der opstår noget, vi er i tvivl om. Kommunikationen er også vigtig, så i dag kører jeg helst ud og ser på tingene, for før i tiden kunne jeg godt opleve, at vi misforstod hinanden i telefonen, konstaterer Karsten Brunsgaard.

Tager det ad hoc

Malermester Jan Rasmussen fra Jan’s Malerfirma har ikke nedfældede sikkerhedspolitikker og manualer for alle arbejdsprocesser i virksomheden med seks-syv mand. De tager tingene ad hoc – og én gang om året gennemgår de arbejdsmiljøet og APV’en med Arbejdsmiljøhuset, så de overholder alle gældende arbejdsmiljøregler.

Når der bliver sat stillads op til en opgave, er malermester Jan Rasmussen selv ude og tjekke, at det står som det skal. Foto Lene Esthave.

- Vi har 7-9-13 været forskånet for ulykker her. Der sker selvfølgelig små uheld ind imellem. Og det sker jo som regel, fordi vi som mennesker glemmer det, vi godt ved, vi burde gøre i situationen. Men vi er alle gode til at instruere hinanden, som man jo alle dage har gjort i malerfaget, fortæller Jan Rasmussen, der er bevidst om, at han som arbejdsgiver er ansvarlig for, at sikkerheden er i orden. Er han i tvivl om noget, så kontakter han Danske Malermestre eller Arbejdsmiljøhuset og får det løst.

Tjekker selv stilladser på pladserne

Selvom der ikke ligger en masse skriftlige manualer eller der holdes mange planlagte møder om arbejdsmiljø, fejl og sikkerhed, så taler Jan Rasmussen løbende om det. Og han har også selv taget den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, som ikke er lovpligtig for ham som arbejdsgiver, for at kunne sikre den gode dialog med sikkerhedsrepræsentanten om arbejdsmiljøet.

- Og så er jeg altid med ude på opgaverne, så jeg er sikker på, at stilladser er sat korrekt op og øjet fast til væggen, og rullestilladset står som det skal. Mine medarbejdere er også glade for liften, som sparer os meget tid.

- Jeg instruerer dem, så de føler sig sikre – og medarbejderne holder også øje med hinanden og siger for eksempel: Pas lige på med stigen der, få den lige klappet helt ud, fortæller Jan Rasmussen, der altid tager en snak med de ansatte, hvis de ikke har helt styr på sikkerhed. Og så husker de at gøre det korrekt næste gang.

Arbejd med instruktion, tilsyn og arbejdskultur

Malermestre er gode til at tænke på arbejdsmiljøet, men de overser sikkerhedskulturen. Medarbejderne skal instrueres grundigt, ledelsen skal føre tilsyn, og det skal være naturligt at reagere, når kollegaerne ikke får tænkt sig om.

Selvom malermestre er gode til at fokusere på arbejdsmiljøet og undgå arbejdsulykker, så kunne mange malermestre godt arbejde mere med at få fejl, nærved-hændelser og adfærd til at blive en større del af sikkerhedskulturen på arbejdspladsen. Det siger arbejdsmiljøkonsulent Peter Guldager fra Arbejdsmiljøhuset, der hjælper mange malervirksomheden med at få mere styr på arbejdsmiljøet.

- Skal jeg pege på, hvad mange malermestre typisk undervurderer i arbejdet med sikkerhedskulturen, så er det med at få mere struktur og fokus på instruktionerne til medarbejderne. Vigtig er også at ledelsen holder tilsyn med ansatte, for at sikre, at de gør det, de får besked på. For det tredje at arbejde mere med kulturen på arbejdspladsen, så medarbejderne også bliver bedre til at passe på hinanden, siger han.

Hvis du ser det, så ejer du det! - altså, der du det, så har du også pligten til at gribe ind, som minimum bringe det videre til nogen, som har et ansvar og kan handle på det, siger Peter Guldager. Foto Robert Attermann

Bruger medarbejderne maskerne som de skal, og som der er aftalt, når de arbejder?

- Oftest ja, men man skal ikke som arbejdsgiver være bange for at stille tydelige krav til medarbejderne, for eksempel når arbejdet kræver, at man skal bruge åndedrætsværn, så må det aldrig være et tilbud, men skal være et klart krav hertil. Og så kan man diskutere om instruktionerne også skal være skriftlige – det kræver loven ikke – men det sikrer kvaliteten i instruktionen, og det gør det mere klart og tydeligt, hvad der forventes, når man fx arbejder på en stige, eller hvilken maske man skal anvende og hvornår, fastslår Peter Guldager.

Arbejdstilsynet har skruet op for bøder

Peter Guldager er typisk ude i malervirksomheder én gang om året – og erfaringen er, at sikkerhedsmæssigt er de største risici på byggepladserne i samspillet med andre håndværkere, som ikke er så gode til at tage hensyn til malerne. Der kan være store huller i gulvet, mangle rækværk, eller stilladser, der ikke er sikre. Dette skal den enkelte maler kunne se og reagere på, når mester ikke er til stede.

Malermestrene har et stort ansvar for at passe på sine medarbejdere, men ansatte har også pligt til at følge arbejdsgivers retningslinjer for at undgå sygdom og skader. I det daglige arbejde, skal den enkelte medarbejder være mere opmærksom på risici, særligt på byggepladser, hvor der er størst fare for ulykker.

- Malermestrene skal også instruere sine medarbejdere sådan, at de ikke kun skal passe på sig selv, men har også pligt til at gribe ind, når de ser en kollega udføre arbejde, der ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det kunne fx være, at kollegaen står på de øverste trin på wienerstigen, eller er for tæt på en kant, hvor man kan falde eller snuble, eller ikke bruger sin maske, siger Peter Guldager og fortsætter:

- Det kunne også være, at der var farlige forhold på en byggeplads, som nedstyrtningsfare fra et stillads. Jeg plejer at sige: ”Hvis du ser det, så ejer du det!” – altså, ser du det, så har du også pligten til at gribe ind, som minimum bringe det videre til nogen,

som har ansvar og kan handle på det. Dette er ikke for, at malermestre kan fraskrive sig et ansvar, men det er et fælles ansvar, at alle kan udføre sit arbejde sikkert og kan føle sig trygt på arbejdspladsen.

De fleste malere har prøvet at falde ned fra en stige. De overser måske et enkelt trin og træder forkert ned på foden eller får ondt i ryggen, når de lander hårdt. De skærer sig også og får snitsår.

- Jeg bliver sjældent kaldt ud til store ulykker i malerfaget, hvilket er rigtig godt. Malermestrene er også blevet mere opmærksomme på brugen af værnemidler. Siden 1. juli 2025 har Arbejdstilsynet skruet gevaldigt op for bødetarifferne. Mindre forseelser kan nu koste tusindvis af kroner i bøder. Så skal man slippe for straf, så er et godt råd, at der skal være styr på oplæring og instruktioner, tilsyn med medarbejderne, APV og arbejdsmiljøorganisationen, påpeger Peter Guldager.

Arbejdsulykker og tidspres

Malerbranchen taler ofte om regler, instrukser og APV’er – men hvor meget handler arbejdsulykker i virkeligheden om kultur, tidspres og vaner?

- Ja den typiske årsag til ulykker og fejl er netop tidspres – den enkelte håndværker springer over, når der er travlt. Så forholder de sig måske ikke til, at de burde hente en højere stige. De vælger måske at står på de øverste trin på en wienerstige for at spare tiden, siger Peter Guldager og fortsætter:

- Det handler meget om kulturen i virksomheden. Selvom malermesteren virkelige gerne ville undgå ulykker, så er det ikke nok. Medarbejderne skal lære at passe bedre på sig selv og kollegaerne. Alle skal reagere, hvis de ser en kollega, ikke står korrekt på stigen eller ikke har åndedrætsværn på. Så det er opgaven for malermesteren at få medarbejderne til at forstå, at det er deres pligt at irettesætte kollegaerne på en god måde, når de gør noget forkert.

Alle har et ansvar

Som sagt, så betyder det ikke, at malermesteren placerer ansvaret for arbejdsmiljø og sikkerhed hos medarbejderen.

- For alle har et ansvar. Når malermesteren har informeret en ansat om sikkerhed og de sikre arbejdsmetoder, sikret at medarbejderne kan udføre arbejdet efter reglerne, og fører tilsyn med, at medarbejderne gør det og ikke mangler noget, så har du også selv pligt som medarbejder til at følge reglerne, påpeger Peter Guldager.

Dårlige til at samle op på nærvær-hændelser

Og hvor gode er malerfaget til at lære af de situationer, der næsten gik galt. Nærved-hændelser som fylder meget på for eksempel olieplatforme og i flyindustrien.

- Malerfaget er ikke så gode til at lære af de situationer, hvor det kunne have gået galt. Det er danske virksomheder i det hele taget ikke gode til, det er altså ikke kun malerfaget. Selv de virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificerede og ifølge reglerne skal gøre det, har svært ved det, siger Peter Guldager.

Arbejdet med nærved-hændelser kan forebygge ulykker, derfor er det en god ide at tale om hændelserne når de opstår, og efterfølgende igangsætte forebyggelsestiltag, så hændelsen ikke bliver til en reel ulykke.

I APV’erne kortlægger malervirksomheder fejl og mangler i en handlingsplan. Men tendensen er, at det sjældent er et problem.

- Malermestrene er gode til at tage sig af problemer, når arbejdsmiljørepræsentanten eller ansatte kommer til dem, hvilket er rigtig godt. Derfor er handlingsplanerne også ofte tomme i virksomhedens APV, fordi udfordringerne hurtigt bliver løst, fastslår Peter Guldager. Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer i branchen og på byggepladser, for det er der også.

Som abonnent hos Arbejdsmiljøhuset får man en tilpasset udgave af app'en Ziik. Her kan man som bruger nemt dele arbejdsmiljødokumenter og sikkerhedsdatablade. App'en indeholder også et nyhedsfeed, hvor virksomheder hurtigt og effektivt kan dele relevant information blandt medarbejderne. Alle Arbejdsmiljøhusets egne pjecer er også tilgængelige i app'en.