Der er overtal af piger på maleruddannelsen – og alligevel er der kun cirka 10 procent af malermestrene i Danske Malermestre, der er kvinder. Vi har spurgt en række kvindelige malermestre, hvorfor det er attraktivt at være selvstændig malermester.

Der er kun ni procent kvinder i byggefaget. I malerfaget ser fordelingen mellem kønnene noget anderledes ud med 40 procent kvinder. Men selvom kvinder er i overtal på bygningsmaleruddannelsen – i 2016 var to tredjedele af de der fik en praktikaftale, af hunkøn – er det kun cirka ti procent af medlemmerne i Danske Malermestre, der er selvstændige malermestre.

Danske Malermestre har i slipstrømmen på Dansk Byggeris nye Byggeriets Kvinderåd, der har en mission om, at andelen af kvinder skal fordobles de næste ti år, spurgt fire kvindelige malermestre, hvad der er attraktivt ved at være malermester – og om kønnet har nogen betydning. To af malermestrene har udelukkende kvinder ansat, en af dem kun én mand og den fjerde har en fifty/fifty fordeling mellem kønnene blandt de ansatte.

– På byggepladserne tilfører vi som kvinder mere struktur og en anden tilgang. Vi er ikke så firkantede ude på byggepladserne. Vi ser løsninger og har nemmere ved at sige, hvis vi nu gør sådan og sådan, så kan vi alle være her. Mændene holder mere på deres ret, i stedet for at finde en løsning, siger malermester Tina Nim Nielsen fra Malerfirmaet Vagn Tønder A/S i Esbjerg. Hun har været selvstændig siden 2004 og har i dag 14 ansatte, hvor halvdelen er kvinder. Det giver en god stemning med medarbejdere af begge køn.

Finesser, klare aftaler og indlevelse

De kvindelige malermestre, som Danske Malermestre har talt med, mener alle, at kvinderne ofte er kreative, mere nysgerrige på nye produkter, finmotorisk dygtige, meget servicemindede og gode til at kommunikere med kunderne.

– Kvinder er gode til finesserne og mændene til knoklearbejdet. Vores køn tilfører faget punktlighed, vi overholder aftaler, vi er meget servicemindede – vi passer på vores ry og snakker med kunderne, siger malermester Lenka Knudsen fra Malerforretning Lenka Knudsen ApS i Horsens. Hun har både kunder indenfor private, erhverv, andelsboligforeninger og kommuner og tjekker altid med andre håndværkere som murere og tømrere, så hun kan forventningsafklare med kunderne. Opkaldet giver trygge og glade kunder.

– Er jeg bare 20 minutter forsinket, så ringer jeg og siger, at jeg er på vej. Det er frustrerende for kunden, hvis man bare ikke dukker op, fortæller Lenka Knudsen, der også oplever, at hendes fire kvindelige ansatte er gode til at leve sig ind i kundens behov.

– Vi spørger kunden om køkkenet og ser billeder af det, når det er hans første hus. Det er ligesom, når man får at vide, at ens kjole er virkelig flot. Indlevelse i kundens drømme og god service er så vigtig, siger Lenka Knudsen.

Kreative og skaber stemning

Malermester Stine Kaad fra Kaad's Malerservice i Nørresundby ved Aalborg med tre kvindelige ansatte har haft mænd ansat. Men hun synes kvinderne er bedre.

– Mændene har ikke været dygtige nok. Finmotorisk levede de ikke op til forventninger og krav. Mine ansatte er selvstændige, udadvendte, talende og energiske – men det behøver jo ikke hænge sammen med, at de er kvinder. Kvinderne er ofte kreative. De vil gerne lave andet end hvide vægge – og kan godt lide tapeter og farver, siger Stine Kaad.

Malermester Ane Højen fra Malerfirmaet Frede Korsgaard har syv ansatte, hvor den ene er mand. Det er tilfældigt, at der kun er én mand. De kvindelige ansøgere har bare været bedre.

– Kvinderne skaber en god stemning på byggepladserne. Det kan faktisk være en fordel at være kvinde, fordi det er lidt lettere at få hjælp fra de andre håndværkere. Især på mindre byggepladser skaber det en god jargon, når det er få kvinder blandt de mange mandlige håndværkere, konstaterer hun.

Friheden er den største motivationsfaktor

De fire kvindelige malermestre er selv alle glade for at være selvstændige – og på spørgsmålet om, hvordan nogle af de mange kvinder i malerfaget kan motiveres til selv at blive mestre, er det især friheden, der går igen.

Ane Højen fremhæver også det, at man bruger sig selv – og kan se resultater. Man kommer til noget gammelt og går derfra og det ligner en million.

– Det er fuldstændig fantastisk at være den, der har overblikket. Det er mig, der bestemmer – både hvad vi skal lave, og hvordan det skal laves. Men du skal have lyst til det, for det er ikke et 37-timers job. Du skal også tage telefonen, når du har fri, eller du er nede i byen, siger hun.

Hun ser også friheden i forhold til børnene som vigtig. Du skal ikke være ude ad døren klokken syv om morgenen – du kan vente til de mindste er sendt i skole, fordi du kan lave lidt kontorarbejde så længe.

– Det er så fedt at få tingene til at gå op i en højere enhed, hvor du både møder udfordringer og får brugt dig selv, siger Ane Højen.

Sin egen herre er en YES-følelse

De øvrige kvindelige malermestre stemmer i. Det at møde en masse forskellige mennesker, både at bruge hjernen og kroppen og have udfordringer, tæller også på plussiden.

– Der er dage med større udfordringer med både ansatte eller problemer på byggepladserne, men det at få udfordringerne løst, giver en YES-det-er-lykkedes-følelse. At være sin egen herre er det allerbedste. Det er positivt som kvinde at komme ud på byggepladserne. Der er altid en god stemning og det er livsbekræftende, at jeg som kvinde får nogle sjove kommentarer med på vejen, siger Tina Nim Nielsen.

Start et firma i dit eget tempo

For Lenka Knudsen er det de personlige sejre og den personlige udvikling, der gør det attraktivt at være selvstændig i malerfaget. Hun elsker kundekontakten – og er meget bevidst om ikke bare at sidde at lave kontrakter og sende regninger og tilbud ud.

– Kvinder tænker alt for ofte på, at det er for meget arbejde at være selvstændig. Hvad med hus, have, børnene, vasketøjet og gåturene med hunden? Hvem har børnene – og hvad med opgave 1, 2 og 3? Kvinder er ofte bekymrede på forhånd. Men man kan jo starte et firma op i det tempo, man magter det, fastslår hun.

Hun har selv valgt et glidende generationsskifte, da hun ikke ville overtage firmaet fuldt ud, før børnene var lidt ældre. De er i dag 20 og 21 år.

– Så lad være med at bekymre dig, for den frihed du får, kommer børnene til gode. Du skal selvfølgelig være indstillet på et selvstændigt liv, hvor det ikke er et syv til fire job, påpeger Lenka Knudsen.

Høj faglighed og ingen nærtagenhed

Kvinderne er enige om, at de bliver bedømt på deres faglighed og ikke deres køn. De føler sig ikke begrænset af at være kvinde i bygningsfaget. Heller ikke jargonen og den lidt rå omgangstone generer dem.

Stine Kaad har været soldat i tre år og er bekendt med mandlig jargon.

– Jeg skænker det ikke en tanke i det daglige. Bliver tonen for skarp, siger vi stop, og så bliver det respekteret. Andre håndværkere og kunder lytter til os med respekt – det er fagligheden, der er i højsædet, ikke mit køn, siger hun. 

Kvinderne indrømmer dog, at de ikke skal være nærtagende.

– Du skal ikke være nærtagende i håndværksfaget. Bliver din numse kommenteret, mens du står på stigen, skal du ikke gå fuldstændig i panik. Du skal kunne tage lidt fis – uden det bliver vulgært. Jeg har altid oplevet, at jeg er blevet fuldt accepteret på min faglighed, konstaterer Lenka Knudsen.

Ane Højen har en enkelt gang oplevet, at en kunde var både lidt grim i munden og lidt for nærgående.

– Men det tror jeg ikke er kønsbestemt, for det har mandlige kolleger jo også oplevet. Så nej, du skal ikke være en pivskid – og du skal kunne sige fra. Jeg er heldigvis god til at give igen, så alt i alt synes jeg primært, at jeg bliver mødt på min faglighed, fortæller Ane Højen.

Tina Nim Nielsen oplevede en mandlig malermester, der sagde, at firmaet ville være lukket to år efter, at hun overtog det.

– Det fik mig til at tænke: Hallo mand! Nu skal jeg nok bevise det modsatte. Det var en god motivationsfaktor for at vise, at jeg ville det her – og at jeg kunne være selvstændig, påpeger hun.

Kvinderne lytter til kroppens signaler

Der er fysiologisk forskel på mænd og kvinder – men er det et problem i malerfaget? I hvert fald ingen problemer, som de kvindelige malermestre ikke kan løse gennem organisering eller ved at hjælpe hinanden.

Malermester Tina Nim Nielsen slår fast, at både kvinder og mænd bliver slidt i malerfaget. Men der er bare forskel på, hvordan de tackler det.

– Kvinder, der bliver slidte i faget, vælger ofte at finde en alternativ karriere. De gider ikke have ondt. Mændene bider tænderne sammen og lever med smerterne, indtil de skal på pension. Derfor bliver mændene ofte mere slidt end kvinderne i faget, siger hun.

Det kan Stine Kaad skrive under på. To af hendes svende er i gang med at videreuddanne sig ved siden af jobbet som maler, fordi de ved, at de ikke i længden kan holde til det.

– Jeg er da bevidst om, hvordan vi organiserer arbejdet – og sørger for, at de mest belastede ikke skal lave det hårdeste arbejde, fortæller Stine Kaad.

Hjælper hinanden

Der skal knokles med girafslibere og 20 liters bøtter med sandspartel, så der skal stadig noget råstyrke til at være maler.

– Når man vejer 64 kilo og er 167 cm høj, så er en ni-meterstige da lidt svær at manøvre rundt med. Det er jo ren og skær fysik, så vi hjælper hinanden, siger Lenka Knudsen.

Malermester Ane Højen betaler for motion for de ansatte to gange om ugen for at styrke især kvindernes fysik.

 

Tekst Annika Ipsen Foto Brian Rasmussen, Michael Bo Rasmussen/Baghuset og RedStar

De fire kvindelige malermestre har en række bud på, hvad kvinder tilfører malerfaget:

1. Mere struktur på byggepladserne.

2. Ser løsningsmuligheder uden at brokke sig.

3. Er ofte kreative og elsker tapeter og farver.

4. Mere interesserede og nysgerrige ved nye produkter.

5. Finmotorisk dygtige, mens mændene er bedre til det hårde knoklearbejde.

6. Servicemindede og gode til kommunikation med kunderne og overholdelse af aftaler.

7. Indlevelse i kundernes drømme.