Nudging: Et kærligt og effektivt puf
Nudging er ved at vinde frem i byggeriet som redskab til at hæve sikkerheden. Metoden anvender ingen løftede pegefingre, kun små kærlige puf, som hjælper os med at foretage det rigtige valg.
Mange forskellige redskaber er med meget svingende effekt blevet taget i brug, når vi mennesker skal motiveres til at gøre det rigtige. Man har forsøgt sig med bøder, incitamenter, advarsler, trusler, anerkendelser og informationskampagner, når vi skal påvirkes til at betale skat og tv-licens, sænke farten på motorvejen og holde op med at ryge.
Det er til den værktøjskasse, der nu er tilføjet det nye redskab ’nudging’, som for tiden vinder indpas i byggeriet som metode til at hæve sikkerhedsniveauet. For metoden kan noget, de klassiske redskaber ikke kan.
Den benytter sig ikke af nogen former for løftede pegefingre, men består i et kærligt lille puf, som blidt – med et skilt, en farve, en pil, en lyd, et symbol eller et andet kreativt påhit - skubber os i den rigtige retning. Og den tager højde for det, som adfærdsforskningen til overflod har dokumenteret:
Vi mennesker er langt mere irrationelle og langt mindre rationelt tænkende væsner, end vi tror.
Når vi evaluerer situationer, hvor vi brød en regel, har forskere noteret sig, at langt de fleste af os i bagklogskabens klare lys har en rationel forklaring.
"Jeg tog ikke sikkerhedshjelmen på, fordi…" Sandheden viser sig som regel blot at være den, at man i det øjeblik var et irrationelt væsen, der ikke tænkte sig om eller tænkte på noget andet.
Tal til sanserne
Ifølge ekspert i nudging og adfærdsdesign Sille Krukow ”er vi mennesker ikke specielt gode til at omsætte viden og fornuft til forandringer i adfærd.
– Cirka 90 procent af tiden befinder vi os i den irrationelle del af hjernen, hvor vi først og fremmest er styret af vores instinkter og vores intuition. Derfor er det et stort problem, hvis man udelukkende kommunikerer til mennesker som om, vi overvejende var rationelle væsner.
– Det er langt mere effektivt, hvis man vil opnå en adfærdsændring, at tale til os gennem sanserne præcis der, hvor man tager beslutningen om at gøre det rigtige eller det forkerte, siger Sille Krukow.
Nudging har eksisteret siden tidernes morgen, pointerer hun.
– Mennesket har altid været klar over, at lægger du en rundkreds af store sten rundt omkring en bålplads, så er det en invitation til at sætte sig ned. Og sværere er det på en måde ikke.
– Det nye er, at videnskaben de sidste 50 år har lært så meget om menneskers adfærd, at vi i dag har redskaber, der kan målrettes meget præcist mod nogle specifikke adfærdsændringer, vi ønsker at opnå, siger Sille Krukow.
Identificer barrierne
Nudging bruger et langt stykke af vejen nogle af de samme virkemidler til at lokke mennesker i en ønsket retning, som de kommercielle virksomheder har gjort i mange år, fortæller hun.
– Jeg ser selv metoden som en målrettet modreaktion på alle de ting, vi bliver manipuleret til gennem markedsføring. Her bliver de samme effektive virkemidler taget i brug på områder som bæredygtighed, trafikregulering, affaldssortering og sikkerhed på arbejdspladsen, der udelukkende er til vores fælles bedste, siger Sille Krukow, som har designet nudge løsninger for blandt andet Velux og DSB.
Når hun har arbejdet med malernes sikkerhed har fokus været på nudges, der understøtter dem i at få taget de rigtige værnemidler i anvendelse, når de arbejder med giftige væsker.
– Vi starter altid med at observere. Hvad er arbejdsrutinerne, når der skal vælges værnemidler til et malerjob? Valget kan også være slet ikke at bruge maske.
– Hvornår foretager malerne valget, og hvad er det for barrierer, der gør det svært for dem at træffe det rigtige valg? Hvis man ikke ved, hvad problemet og adfærden er, så kan man heller ikke lave det rigtige nudg, siger Sille Krukow, som arbejder med tre typer barrierer:
1. Den sociale barriere. "Alle de andre malere har ikke maske på, så jeg bryder ikke en social norm ved at gå uden maske".
2. Den fysiske barriere. "Der er ikke flere hjelme tilbage i skabet, så nu skal jeg helt over på den anden side af pladsen for at hente én".
3. Den psykologiske barriere. "Det er komplekst at gennemskue de langsigtede konsekvenser af at bruge denne maling uden maske er, så jeg tager chancen".
– Hvor og hvornår er det helt præcist, at malerne tager den forkerte beslutning og arbejder uden maske og dragt, hvor det er påkrævet?
– Nudget skal være svaret på den præcise udfordring. Vi har arbejdet med farverige skilte og pile, som viser den rigtige handling: Tag den maske på, som er påkrævet til den maskine, du bruger, fortæller Sille Krukow.
Nudging i DSB
I DSB har hun kørt et nudging forløb, hvor to arbejdsmiljøgrupper er blevet klædt på til først at observere den udfordring i adfærden, man ønsker at ændre, og dernæst selv designe nudget.
I afdelingen for malere er det produktionsleder Else Borggaard, som har udtænkt nudget.
– I observationsfasen blev det klart, at topprioriteten i forhold til sikkerhed er, at malerne skal bruge de rigtige værnemidler til det arbejde, de skal udføre.
– I stedet for at informere dem om og om igen, så handler nudging om at gøre det nemmere for dem, så de husker masken helt af sig selv, siger hun.
Sikkerhedsrepræsentant i DSB Lars Hulsig har deltaget i arbejdet med at implementere det simple nudge, der er udtænkt.
– For det første har vi købt et nyt skab til værnemidlerne, som erstatter et gammelt og brugt. Et nyt skab vækker opmærksomhed i sig selv, fordi det står mere frem i rummet.
– Når man åbner skabet, så ligger værnemidlerne nu ordnede og markerede og støvmaskerne og handskerne for sig. Dernæst har vi lavet en gul streg på gulvet, som går fra skabet, der står på et malerlager, ind i selve værkstedet.
– På døren har vi lavet en plaket, hvor der står ‘har du husket at tage det rigtige værnemiddel på? Det er en meget enkel metode. Først observerer man, dernæst tester man, og hvis det virker, har man designet et godt nudge, siger Lars Hulsig.
Der er allerede flere nudges under opsejling i DSB, fortæller Else Borggaard.
Fjollede gule streger
– Vi vil gerne arbejde med at nedbringe den risiko slanger, som hænger ned fra loftet, udgør. Det kan være de hænger ned i nærheden af en slibemaskine. Så måske vil det være mere sikkert, hvis man skal ind og hente slangerne i et andet rum.
– Jeg er sikker på, at nudging en særdeles effektiv metode. Alene det at man begynder at tage observationen alvorligt – præcist hvor opstår problemet? - hæver bevidstheden om sikkerheden, siger Else Borggaard.
Lars Hulsig oplever, at en del af medarbejderne, synes det er lidt pjattet, at der pludselig er streger på gulvet og noget, der ligner børnetegninger, på væggen.
– Vi laver jo ikke et nudge for, at folk skal synes, det er pænt. Vi gør det for at gøre pladsen sikker.
– Jeg tror, at nudging virker lige så godt på dem, der på forhånd synes det er lidt mærkeligt. De kommer jo også ud for ikke at tænke sig om, og det er der, nudget skal virke, siger Lars Hulsig.
Else Borggård er produktionsleder hos DSB i Aarhus. Her er man i gang med et forsøg med nudging rettet mod de ansatte malere for at få dem til at huske at bruge værnemidler.
– Hvad er arbejdsrutinerne, når der skal vælges værnemidler til et malerjob?
Skiltning hvor fejlen opstår
Hos hoved- og totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen har arbejdsmiljøchef Dorte Hartvig kørt forskellige nudging-kampagner for at hæve sikkerheden.
– Når vi ser noget, der er knap så rigtigt, hænger vi skilte op lige der, hvor fejlen blev begået. Vi har lamineret skiltene, der viser den rigtige løsning uden løftede pegefingre. Det kan være et sted, hvor der skal slibes gulve eller vægge. Her kan vi sætte et skilt op, der påpeger, at man skal huske det rette filter og sug på maskinen.
– Vi har også tænkt os at lave en kampagne med tegninger om sikkerhed fra de ansattes børn. Tegningerne skal hænges op på byggepladsen for at påvirke den generelle holdning til sikkerheden. Bliver man mindet om, at der er små børn derhjemme, der er afhængige af, at man kommer sikkert hjem, så tænker man sig måske om en ekstra gang, siger Dorte Hartvig.
En port med to indgange – ja og nej porten – er et af de mere synlige og opsigtsvækkende nudges, hun har anvendt.
– Folk kan selv vælge hvilken port, de tager, når de ankommer, eller når de forlader pladsen.
Nogle dage betyder ja-porten ’ja, jeg har husket at tage hjelm på’. Andre gange kan det være ’ja, jeg rydder op efter mig selv i dag’.
– Der er ingen straf eller løftede pegefingre. Du kan bare gå ind gennem nej-porten, hvis du vil. Jeg taler ikke imod, at der også kan være brug for en løftet pegefinger eller en endda kraftig opsang, hvis en sikkerhedsregel ikke bliver overholdt. Men der er ingen tvivl om, at på den lange bane virker nudging bedre, fordi det taler direkte til folks instinkt og intuition, siger Dorte Hartvig.
Tekst Thomas Davidsen og fotos Brian Rasmussen og illustration Camilla Ludvigsen
