Mens 76 procent af landets godt 80.000 lærlinge oplever god kvalitet på lærepladsen, er tallet endnu højere for bygningsmalerlærlingene med 80 procent. Det viser en undersøgelse fra Tænketanken DEA.

Tænketanken DEA har spurgt 12.432 lærlinge på tværs af hovedområder om kvaliteten af deres lærepladser. Og de fleste er glade for deres læreplads. Mens 76 procent af lærlingene generelt oplever god kvalitet på lærepladsen, stiger tallet til 80 procent for lærlingene i malerfaget. Danske Malermestres uddannelseschef Michael Groth Kastrupsen er ikke overrasket over de flotte tal.

- Vi er glade for, at vi nu har tal på, at det står så godt til i malerfaget. Når jeg oplever bygningsmalerlærlinge, der deltager i for eksempel DM i Skills, så ser jeg unge, der elsker at vise deres fag frem og er ivrige efter at dygtiggøre sig – og der er jo ingen, der stiller op til sådanne konkurrencer uden at have god opbakning fra arbejdsgiverne, siger han.

DEA-undersøgelsen viser, at lærlingene skal lære en række kompetencer og teknikker fra deres fag, som de kan bruge efter deres uddannelse. De vil gerne have opgaver, som de kan se meningen med, og som har tilpas fagligt niveau, så de også bliver fagligt udfordret på deres læreplads. De vil også føle, at de bidraget til arbejdspladsen og at deres arbejde bliver værdsat. Det udvikler deres faglige selvtillid.

Michael Groth Kastrupsen bekræfter, at det er vigtigt for virksomheden at være bevidste om, at de skal ind i kampen om de unge. Virksomhederne skal være oppe på mærkerne.

- Det er vigtigt, at lærlingene føler sig set, hørt og dygtiggjort ude på virksomhederne. Kampen om de unge stiger, fordi årgangene falder. Derfor er det vigtigt som arbejdsgiver at facilitere en god arbejdsplads og være et lærested, hvor de både lærer noget og føler sig trygge, siger Michael Groth Kastrupsen og pointerer, at det jo er sjovere for arbejdsgiverne at være førstevælgere end sidstevælger, når det gælder kampen om de unge, fastslår han.

Det rigtige match

Ifølge undersøgelsen er det som nævnt vigtigst for lærlingene, at de lærer håndværket, at de føler sig som en del af arbejdspladsen og behandles som en kollega. Det er også vigtigt, at lærlingen kan få den rette hjælp, hvis de er utilfredse med noget på lærepladsen. Lærlingene forventer også, at lærepladsen har tid til at give løbende feedback – og her halter det ifølge DEA-undersøgelsen lidt.

- Virksomhederne skal selvfølgelig være opmærksomme på, at lærlingene skal have lidt mere feedback og hjælp end de øvrige medarbejdere.

- De unge i dag er mere og mere bevidste om, hvad de gerne vil – og hvad de vil have ud af deres arbejdsliv og dermed læreplads, så malermesteren eller de ansatte, der har ansvar for lærlingene, skal være opmærksomme på trivslen hos lærlingene, siger Michael Groth Kastrupsen.

Danske Malermestres uddannelseschef pointerer også, at malermestrene skal huske på, at det gode match ofte handler om kemi.

- Det kan også være, at den unge fik mere eller mindre af det, de havde håbet eller frygtet – om det er nybyggeri, tapetopsætning eller noget tredje. Men man skal også se det som en succes, hvis man så får fundet den rette nye virksomhed med det rette match i

kemi og forventningsafstemning. Ikke alle fravalg af en læreplads bunder i noget negativt, påpeger han.

Vis interesse for skolearbejdet

Det er vigtigt, at lærlingene oplever sammenhæng mellem skolen og lærepladsen. Og det kan Michael Groth Kastrupsen kun skrive under på. Det er alfa og omega, at den unge føler, at mester interesserer sig for dem under skoleforløbene.

- Malermester kan hjælpe og støtte eleven ved at give gode idéer til et godt praktikum-forløb på skolen. Giv lærlingen en teoretisk opgave med på skolen, som de kan komme tilbage i virksomheden og arbejde med. Det giver mening at lære noget, som direkte kan omsættes i virksomheden, forklarer han.

Virksomheden og malermester skal vise interesse for, hvad lærlingen lærer på skolen. Og når der er åbent hus på skolen – også selvom det er 10. gang mester har en lærling på 1. hovedforløb – skal de møde op og støtte og opmuntre lærlingen.

- Jo mere nysgerrig virksomheden er på lærlingens læring, jo bedre en lærling får de, konstaterer Michael Groth Kastrupsen.

Miks mellem køn giver bedre tone

Der er forskel på hvordan kønnene oplever lærepladserne. Kvinder synes det er vigtigere for kvaliteten, at man taler ordentligt til hinanden på lærepladsen, end mænd synes, viser DEA-undersøgelsen. Michael Groth Kastrupsen genkender det billede.

- Tonen bliver anderledes, når begge køn er repræsenteret. Det ved vi jo i malerfaget, fordi vi altid har haft mange kvinder i faget. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel, at vi har et miks af begge køn. Det gør noget ved arbejdsmiljøet, siger han og fortsætter:

- Vi er et fag, der rummer at have kvinder – og ja de vægter noget andet end drengene. Vi er stolte af at være et fag, der kan spænde så bredt. Der er så mange aspekter af malerfaget, at der er noget til alle – både store pladser, nybyggeri, restaurering og de små finesser.

Malerfirmaet Næsby A/S ved Odense har altid haft to til tre lærlinge i virksomheden. Helt overordnet handler det om at have gensidig tillid til hinanden. Både lærlinge og svende ledes under frihed under ansvar.

Igennem de seneste 17 år har Malerfirmaet Næsby A/S konstant haft to til tre lærlinge. Ejerne Peder Karstensen og Jesper Sagen mener, at det er vigtigt at tage lærlingeansvar for at sikre malerfagets fremtid. Det er svært at skaffe arbejdskraft og de kan godt lide at uddanne lærlingene selv. Der er mange argumenter for at klæde lærlinge på til svendeprøven.

- Det vigtigste i forhold til at have lærlinge er den gensidige tillid – og så kører vi med frihed under ansvar, som gælder både vores svende og vores lærlinge.

Hos os lærer lærlingene at lytte til forskellige svende, fordi de går med forskellige lærlinge, så de kan lytte, spørge og samle input, så de når de er svende, har samlet deres egen svende-værktøjskasse af teknikker ind, forklarer Peder Karstensen.

Der er 18-20 ansatte inklusive lærlingene – og erfaringen er, at lærlinge er forskellige. For nogle er læringskurven stejl og det går stærkt fra start, for andre går det langsomt i starten og andre får tilbagefald. Lærlingene er en blanding mellem hel unge og voksenlærlinge.

- Vi laver derfor fra start de korte aftaler på et år. Vi kan meget godt lide at holde lærlingene til ilden, fordi vi godt ved, at der er kamp om de unge mennesker.

- Men de unge skal også levere noget. Derfor vurderer vi sammen med lærlingen, hvordan det ser ud efter et år. Vi har selvfølgelig løbende dialog om, hvad der går godt, og hvor der skal rettes op på noget, siger Peder Karstensen, der indimellem oplever, at lærlingen synes det er et spring at gå fra skolebænken til en 37 timers arbejdsuge, hvor der bliver stillet krav.

Lærlinge i Næsby Malerfirma kommer på forskellige pladser med forskellige svende alt efter virksomhedens opgaver. Hvis lærlingen har en svend, de føler sig mest tryg ved, så får de lov til at kommunikere med dem. Det handler om gensidig respekt og at turde være åben. Det kommer man længst med, mener malermester Peder Karstensen, th. Malersvend Ditte Cecilie Hansen, tv, og lærlingen Morten Yndgaard i midten.

Skal lære at være på arbejdsmarkedet

En ny Tænketanken DEA-undersøgelse viser, at malerfagets lærlinge er gladest for deres læreplads blandt lærlinge generelt i håndværksfagene. Hele 80 procent mener, at kvaliteten af deres læreplads er god eller meget god.

- Generelt er lærlinge i Danmark tilfredse med deres lærepladser. Det tror jeg er fordi, der er så mange dygtige virksomheder, som bliver efterspurgte af lærlingene. Virksomhederne er godkendt til at tage lærlinge. Måske er tallet lidt højere for bygningsmalerlærlinge, fordi vi har så mange kvinder i faget. De er bedre til at sætte ord på, hvordan de har det – ofte kan drengene ikke det på samme måde, påpeger Peder Karstensen.

I DEA-undersøgelsen peger lærlingene på, at det er vigtigt at lære at være på arbejdsmarkedet – alt fra at møde til tiden, navigere i hverdagen og lære at samarbejde. Lærlingene i Næsby Malerfirma skal lære, at der også er sure tjanser – og så udvikler de sig langsomt i det forløb, virksomheden sætter dem i.

- Vi gør alt for at gøre lærlingeforløbet spændende og give dem ansvar. De får lov til at bestille materialer, så de lærer at tænke selv. Hvad er der brug for? Hvor meget skal vi bruge? Det kan også være at kommunikere med kunder. Malerne – svende og lærlinge – repræsenterer jo vores firma, så det er i sig selv en stor opgave, de skal lære, fortæller Peder Karstensen.

Ris og ros giver faglig stolthed

Lærlingene er en del af arbejdspladsen på lige fod med alle andre. De får lov at prøve det samme som svendene. Og de øvrige svende og de to malermestre vurderer, hvornår den enkelte lærling kan tåle at blive presset.

- Vi gør også meget ud af langsomt at presse dem lidt, når vi kan se, at det er tid til at bygge mere på. Det er vigtigt, at kvaliteten af deres arbejde er i top. Hastigheden skal de nok lære, når arbejdet er i orden. Så ja vores lærlingene er i den grad en del af vores arbejdsplads og vores arbejdsstyrke, siger Peder Karstensen.

Tilegnelse af kompetencer, opgaver der matcher niveau og også gerne udfordringer, er netop ifølge DEA-undersøgelsen på lærlingenes ønskeliste over en god læreplads.

- Mennesker er jo ikke robotter – og vi tænker forskelligt alle sammen. Nogle rykker som sagt fra start, mens andre rykker til sidst. Det er vi meget opmærksomme på. Vi roser lærlingene som vi roser vores svende. Kommer der en god tilbagemelding fra en kunde, får de selvfølgelig besked, siger Peder Karstensen og det samme gælder, hvis de skal have ris.

- Svendene, der ikke har været på opgave med lærlingene et stykke tid, bemærker, når lærlingene har rykket sig. Nu er de oppe i liften, og de har også bygget andre kompetencer på. Det skal de roses for, så de får noget faglig selvtillid.

Følger dem på skolen

Lærlingene i DEA-undersøgelsen vægter også sammenhængen mellem skole og lærepladsen højt. Og det gør ejerne af Næsby Malerfirma også. De kommer altid på skolen, når lærlingene afslutter et fag.

- Når vi nærmer os svendeprøven stiller vi også værkstedet til rådighed, så de kan træne lakering eller tapetopsætning eller lignende. De ved også, at de altid kan ringe til os, mens de er på skole – og så har vi en fin dialog med skolen, så vi ved, hvordan det går lærlingen, forklarer Peder Karstensen.

Det er SDU, der har taget initiativ til snakkene om lærlingene. Det roser Peder Karstensen, der indrømmer, at de ti uger, lærlingen er på skolen, går stærkt i virksomheden, hvor opgaverne og kunderne er i fokus.

- Der er jo ikke en manual, der passer til alle lærlinge. Men vi bruger logbogen, så vi ved, at alle lærer det, de skal her i virksomheden, så vi ved, at de er klædt på til at fordybe sig i de forskellige discipliner på skolen – og at de som færdiguddannede bliver dygtige malersvende, påpeger Peder Karstensen.

I Malerfirmaet Hansen & Mortensen A/S i Ikast er der altid i gennemsnit tre lærlinge ansat. Indehaverne mener, at det vigtigste for et godt lærlingeforløb er, at de skal prøve forskellige opgaver med forskellige svende.

Det at være en god læreplads har ligget i Malerfirmaet Hansen & Mortensens DNA altid med i gennemsnit tre lærlinge i virksomheden. Der skal jo uddannes dygtige malere – også om 10 år. Og hvis det er den rette person, så er der en del, der efterfølgende er blevet i Ikast-virksomheden med 25-30 svende.

- Det vigtigste for en lærling er at komme ud at prøve lidt forskelligt – forskellige opgaver med forskellige svende. For alle gør jo ikke tingene på samme måde. Vi har også en elevhåndbog. Lærlingen får en svend tilknyttet, så de altid har en person, de kan ringe til, fortæller den ene af indehaverne, Jakob Mortensen.

Virksomheden laver alt slags malerarbejde, for eksempel større byggerier, fru Jensen og udlejningsejendomme. Lærlingene er med på alle slags opgaver, og socialt er de med til det hele i virksomheden som julefrokoster, firmaudflugter og fyraftensmøder.

Tænketanken DEA har i en undersøgelse blandt 1200 lærlinge påvist, at det netop er vigtigt for lærlinge at føle sig som en del af arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at professionel dannelse – det at lære at være på arbejdsmarkedet, at møde til tiden og lære at samarbejde og kommunikere er vigtigt for tilfredsheden med lærepladsen.

- Ja det er vigtige ting for lærlinge at lære. Vi siger fra start, at der er mødetid fra klokken 7-16 og det er ikke til diskussion, og så skal de have en god madpakke med, for der skal brændstof til

at holde sig gående hele dagen, siger Jakob Mortensen, der også er opmærksom på, at lærlingene er meget forskellige af natur.

- Nogle er generte og andre er lige lovligt langt fremme i skoene. Men her er vores mentorordning god, hvis den generte har svært ved at ringe til mig eller den anden indehaver, hvis der er noget galt. Så kan de ringe til den svend, de er tryg ved, fortsætter han.

Tit på besøg på pladserne

DEA-undersøgelsen viser også, at den faglige udvikling er vigtig for lærlinge. De vil både tilegne sig kompetencer og teknikker, så de kan blive dygtige svende – og de vil også gerne udfordres. Dog med respekt for, at de er under uddannelse.

- Som malermestre gør vi meget ud af – udover det svendene gør – at besøge lærlingene på de forskellige arbejdspladser. Det gør det let at snakke med dem – og så kan vi sige, at det malerarbejde, de har udført er rigtig fint, eller lige bruge ti minutter på at vise, hvordan det kan laves på en anden måde, hvis det ikke er helt i orden. Vi går meget op i kommunikationen med lærlingene og den konstruktive kritik, påpeger Jakob Mortensen.

- Malervirksomheden oplever, at stort set alle lærlinge er interesseret i at dygtiggøre sig. Et er, at de lærer noget fagligt på skolen, men også det at gebærde sig på en byggeplads, at loftet skal skrabes fra den rigtige ende, eller selv at skulle male 1000 kvadratmeter væg, er vigtigt i læringen af et fag.

- Vi værdsætter lærlingene og svendenes indsats. Vi snakker både med svendene og lærlingene på én gang. Svendene er jo også stolte over at være med til at skabe dygtige lærlinge. Vi er jo i Jylland, så vi kan nok alle blive endnu bedre til at rose hinanden, siger Jakob Mortensen grinende.

Tæt samarbejde med skolen

Sammenhængen med læreplads og skolen er også vigtigt for lærlingenes oplevelse af et godt lærlingeforløb. Derfor er de to indehavere af Malerfirmaet Hansen & Mortensen A/S så tit på skolen, som de kan. De snakker med lærerne – og hører hvad der går godt og mindre godt.

- Det er vigtigt for os, at lærlingen ved, at vi er interesseret i dem og skolen – og omvendt er skolen også interesseret i os som virksomhed, så vi kan få så gode match som muligt med de lærlinge, der passer ind hos os, påpeger Jakob Mortensen.

Sikker fremtid i malerfaget

Malerfirmaet Hansen & Mortensen A/S går både op i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Fuldstændig på linje med lærlingene i DEA-undersøgelsen.

- Vi er meget obs på nedslidning i malerfaget – og det tror jeg er med til at gøre medarbejderne glade for at være i faget. Det er vigtigt, at vi har de rigtige hjælpe- og værnemidler – og vi har fokus på de mange tunge løft. Det er også vigtigt, at svende og lærlinge selv holder deres kroppe i gang ved at motionere og styrketræne.

- Vi har også haft besøg af en fysioterapeut, der har vist dem, hvilke øvelser der er gode for os i malerfaget, siger Jakob Mortensen.

Ikast-virksomheden kan godt mærke, at de får færre ansøgninger fra potentielle lærlinge og svende end for ti år siden. Der er færre unge end tidligere. Men Jakob Mortensen pointerer altid over for de unge, at alle ikke skal på gymnasiet.

- Vi gør meget ud af at fortælle de unge lærlinge, at hvis de får et svendebrev og er dygtige, så er der arbejde til dem resten af deres arbejdsliv. Og de kan også godt sikre sig en god fornuftig løn. Vi skal kæmpe for at lave om på vores ry, så alle unge ikke går på gymnasiet. Vi skal gøre håndværksfagene lækre, fastslår Jakob Mortensen

Lærlinge er en stor og vigtig del af virksomheden, Gentoftemaleren. Udover de to ejere og tre svende er tre lærlinge ansat og en fjerde er ved at skrive under på lærlingekontrakten.

En stor del af Gentoftemaleren er lærlinge. Udover de to ejere Elisabeth og Jacob Jørgensen og Elisabeths søster og svoger – som alle tre har været lærlinge hos Jacob Jørgensen – og en tredje svend, de har udlært, består virksomheden af tre lærlinge. En fjerde lærling er ved at underskrive kontrakten på at blive udlært i virksomheden.

- Ja lærlinge er en stor del af vores virksomhed. Lærlinge er vigtige for os – både for at sikre fagets fremtid, og så vil vi helst producere vores egne malersvende, fordi vi helst vil beholde dem bagefter.

- Vi vil gerne beholde vores lærlinge, selv når de er udlært, da vi så har bygget en tillid op til hinanden, og ved hvad vi har, da vi laver meget restaureringsarbejde, fortæller Elisabeth Jørgensen og forklarer, at holdningen i virksomheden er den, at har de udlært en lærling, de ikke selv har lyst til at beholde, så har de ikke gjort deres job godt nok. Eller er lærlingen landet i en forkert branche.

Hun mener, at det vigtigste er, at lærlingene hver dag skal være glade for at møde på arbejde.

- De skal føle, at de er en del af virksomheden. At der bliver lyttet til dem. De skal mærke, at vi vil dem. Vi skal give dem ansvar i opgaverne. De skal ikke kun feje. De skal prøve alt, nærmest fra start af. Vi skubber til dem, så de kan dygtiggøre sig og blive

dygtigere, så de kommer til at tjene gode penge – og vi i den sidste del af læretiden også tjener penge på, at de er så dygtige, siger hun og Jacob Jørgensen tager over:

- Generelt får lærlingene en god læretid, hvis de viser engagement. Vil en lærling lære faget, så går det godt – og de klarer sig fint til svendeprøven. For mig er gensidig respekt det vigtigste. De får en pensel i hånden fra start – og derfor føler de sig også som en del af teamet og arbejdspladsen fra start. De får både lov til at forgylde og udføre almindelige slibeopgaver. Vi gør det meget fælles, så de ikke føler sig udnyttet til billig arbejdskraft, men som en del af flokken, siger han.

Tænketanken DEAs nye undersøgelse viser netop, at malerfagets lærlinge er gladere end andre lærlinge. Det er vigtigt for lærlingene at føle sig som en del af arbejdspladsen. Det undrer ikke malermestrene hos Gentoftemaleren, at bygningsmalerlærlingene er lidt gladere end andre. For med malerarbejde ses resultatet ret hurtigt.

- Malerfaget er et kreativt fag, og vi kan ofte se resultat forholdsvis hurtigt, dette kan gøre at vores fags lærlinge er gladere, siger Elisabeth Jørgensen.

Forskel på unge og ældre

DEA-undersøgelsen viser også, at det er vigtigt for lærlinge at lære den professionelle dannelse – for eksempel at møde til tiden, at navigere i en varierende arbejdsdag, at kommunikere og samarbejde.

- Vi kan godt mærke, at især vores voksenlærling kan lide at få ansvar og finde ud af, hvordan tingene fungerer. De får ansvar ude hos kunderne. De yngste holder sig lidt mere tilbage, så der skal vi lære dem den professionelle dannelse. To af vores lærlinge har diagnoser, og vil rigtig gerne lære – og vi er så glade for dem – og er selvfølgelig opmærksomme på, hvordan de fungerer, fortæller Elisabeth Jørgensen.

Ring bare eller prøv selv

DEA-undersøgelsen peger også på, at lærlingene ønsker faglig udvikling, så de bliver dygtige svende i den anden ende. De vil gerne have opgaver, der matcher deres niveau, men de vil også gerne udfordres. Det er malermestrene i Gentoftemaleren meget bevidste om.

- Vi er bevidste om ikke at lære dem for mange fagudtryk samtidig – de skal lære én ting, og så skal der gå et par dage. Det kan være NCS-koder eller at blande farver. Vi vil gerne lægge lidt på hylderne ad gangen. Malerfaget er et megabredt fag, hvor der er meget at lære. Derfor bliver vi også ved med at tale med lærlingene om de mange forskellige behandlinger i faget, forklarer Jacob Jørgensen.

Elisabeth Jørgensen mener, at det kan være svært for lærlingene at navigere i, at de som mestre og svende har forskellige indgangsvinkler til de forskellige opgaver, men har samme udfaldskrav. Det skal de lære.

- Det er jo vigtigt, at vi slår fast, at der ikke er noget, der er forkert. Alle må finde sin måde. Men jeg kan jo så vise min teknik og sige, at jeg synes, at det er nemmere sådan. Det er en balance. For vi siger jo, at de hellere må ringe en gang for meget end en gang for lidt, hvis de er usikre på noget. Og andre gange siger vi:

Prøv selv at finde en løsning, siger Elisabeth Jørgensen og Jacob Jørgensen supplerer:

- Ja vi skal lære dem at stå på egne ben, og nogle gange må det gå sin skæve gang. Processen er vigtig for at blive dygtig. Du skal selv have lov til at prøve – og så ved lærlingene, at de ikke får en kæmpe skideballe, hvis det ikke går som det skulle. Men de har lært at tage ansvar, og samtidig skal vi have en forståelse for, at de er under uddannelse.

God kontakt til skolen

Sammenhæng mellem skole og lærepladsen er også blandt topscorerne for, at lærlingene opfatter læringsforløbet kvalitetsfuldt, viser DEA-undersøgelsen. Og da Jacob Jørgensen er en del af det lokale uddannelsesudvalg og er svendeprøvedommer, er hans tilknytning til TEC stor. Han kender alle lærerne.

- Elisabeth har haft nogle af lærerne, da hun var lærling. Det er rigtig vigtigt, at vi som mestre kender lærerne – og det er vigtigt, at lærerne kender den virksomhed, lærlingene kommer fra. Lærerne skal også have tillid til vores virksomhed, påpeger Jacob Jørgensen.

De to mestre besøger som regel lærlingene to gange i et skoleforløb – og skriver også til dem.

- Men vi prøver også at give plads, så de kan være på skolen uden, at vi puster dem alt for meget i nakken, siger Jacob Jørgensen.

Den gode kontakt til skolen er også vigtig i forhold til at få fat i de gode lærlinge i en tid, hvor der er færre unge.

- Vi skal vælge lærlingene, men de skal også vælge os. Nogle er så glade for, at der en virksomhed, der vil have dem, at de siger ja med det samme.

- Men de skarpe lærlinge er der måske 10 virksomheder, der gerne vil have. Og det er jo ærgerligt, hvis de ryger hen et sted, hvor de ikke får indfriet deres forventninger, siger de to mestre, der netop er ved at underskrive kontrakten med en lærling, som flere virksomheder gerne ville have fingre i.

Malermester Carsten Sørensen fra Marlenes Malerfirma ApS i Varde har cirka en lærling hvert år – og gensidig respekt mellem lærling og læreplads er det vigtigste for malerfirmaet.

I Marlenes Malerfirma ApS i Varde skal der kæmpes mere for at skaffe lærlinge. For bare fem år siden var det normalt, at der var tre-fire unge om året, der søgte læreplads. Firmaets nuværende lærling er headhuntet. Der er lige én, der har søgt om læreplads – og det er første gang i tre år.

- Vi har ellers altid sagt, at når man er udlært, skal man lige ud at være et andet sted. Det er sundt at se, hvordan de gør tingene i andre malervirksomheder. Men den holdning har vi ændret, fordi vi ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft, vil vi beholde vores lærlinge. Vi bliver som arbejdsgivere nødt til at sige haps, fordi vi kan mærke, at der er mangel på lærlinge, siger malermester Carsten Sørensen.

Han driver sammen med sin kone Marlene Sørensen firmaet med to svende og lærlingen Camilla Lindholm Gelmer. Hun har beviset på, at hun er Danmarks bedste bygningsmalerlærling som vinder af DM i Skills, hun har fået en anden plads i de nordiske mesterskaber og lige deltaget i WorldSkills, hvor hun fik en Medallion for Excellence for ekstraordinært godt arbejde.

Malerfirmaet Marlenes Malerfirma har siden omkring 2010 haft en lærling hvert år. Det begrunder malermester Carsten Sørensen sådan her:

- Som malermestre skal vi tage ansvar for fremtiden. Vi kan ikke pive over manglende arbejdskraft, hvis vi ikke selv uddanner lærlinge. Og så kan jeg selv huske, hvor svært det var at få en læreplads, så derfor vil jeg gerne give de unge mennesker en chance for at bevise, at de gerne vil være i malerfaget.

For Carsten Sørensen er gensidig respekt det vigtigste i forhold til at have lærlinge. De unge skal møde til tiden og tage et ansvar for deres arbejde, og så skal malermesteren behandle dem ordentligt og tale om tingene.

- Camilla er en atypisk lærling, der jo får lavet rigtig meget træværk i forberedelserne til de konkurrencer, hun deltager i. Så det gør, at vi her for eksempel skal fokusere på spartelarbejde og andet hun mangler i konkurrencerne. Men vi taler om det – og hun vurderer selv, hvad hun synes, at hun mangler, forklarer han.

Altid en del af arbejdspladsen

Carsten Sørensen er ikke overrasket over, at der, ifølge DEA-undersøgelsen, er så mange malerlærlinge, der er tilfredse med deres læreplads.

- Sådan burde det være i 2024 – jeg håber og forventer, at lærlinge er glade, fordi vi som mestre behandler dem godt, fordi det psykiske arbejdsmiljø er i fokus, vi skal have respekt for hinanden og snakke ordentligt sammen, siger han.

Undersøgelsen viser også, at den professionelle dannelse er vigtig for lærlingene. At lære at møde til tiden og fungere på en arbejdsplads.

- Jeg er bevidst om, at jeg skal være klar i min kommunikation om mødetid, hvordan sygemeldinger skal håndteres, og så skal jeg i god tid sige, hvor vi arbejder i forhold til transport, fordi vi ofte har skiftende arbejdspladser, forklarer Carsten Sørensen, der gør alt for at inddrage lærlinge i hverdagen på lige fod med øvrige medarbejdere.

Marlenes Malerfirma gør meget ud af, at alle ansatte har et fælles ansvar for at levere et godt stykke arbejde. Det gøres ved at være inkluderende, så lærlingene altid føler, at de er en del af arbejdspladsen.

Camilla er et stort naturtalent

DEA-undersøgelsen viser også, at den faglige udvikling er vigtig for lærlingene. Og det kan Carsten Sørensen godt nikke genkendende til. Hans nuværende lærling er det største naturtalent, han har mødt.

- Camilla er så stort et naturtalent, at vi ikke kan tage æren for alt det hun kan. Vi har givet hende at kunne planlægge et stykke arbejde. Men ligesom med alle lærlinge, vi har haft, så har vi udfordret dem, uden at sætte dem ud på for dybt vand. Det handler om at finde balancen, så de stadig lykkes uden at miste modet, siger Carsten Sørensen, der har den tilgang, at vi alle fejler. Og vi skal lære at vores fejl.

Selvom Camilla Lindholm Gelmer har et år tilbage af sin læretid, så går hun nogle gange for sig selv. Hun er så dygtigt, at det er den måde, hun bliver udfordret på.