Lad de unge lære de gamle teknikker

For at bevare viden og erfaring i malerfagets klassiske teknikker og materialer har Københavns Malerlaug oprettet en ny restaureringsuddannelse.

Nu skal næste generation træde ind i rækken af malere, der kan udføre de specielle teknikker som ådring og marmorering, har viden om bindemidler i mosfarve og kan rådgive arkitekter om restaureringen af malearbejdet i gamle bygninger.

Københavns Malerlaug har et stort ønske om at opkvalificere de malere og virksomheder, som løser opgaverne med restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger, og derfor kan man gennem et helt nyt prøveforløb over 10 dage fra foråret 2025 få et diplom som restaureringsmaler.

- Barren sættes højt for prøven. Så selv vi mere garvede malere også frygter det, inden vi tager den, siger Jacob Jørgensen, der er formand i Københavns Malerlaugs skole- og uddannelsesudvalg.

Inden man tager de ti dages kursus med prøven, kan man følge de grundlæggende AMU-kurser inden for de klassiske malerteknikker. Eller man kan være erfaren mester eller svend, der gerne vil have diplomet som bevis for sine kompetencer.

- Men fordi prøven bliver svær, skal man måske lige have opfrisket en af disciplinerne på et kursus inden, siger Jacob Jørgensen.

Bevis på ekspertise

Med diplomet i hånden kan malerne vise bygherrer og arkitekter, at de har erfaringen og viden om de specielle og mere krævende malerteknikker. For som Jacob Jørgensen fortæller, er det en viden, som faget skal holde ved lige.

- Vi kan være bange for, at den viden uddør i faget. Og så kan vi ikke udføre opgaverne. Vi er måske kun seks firmaer her i området, som udfører det, og vi er ikke ligefrem helt unge længere. Derfor er det vigtigt, at de unge kommer med, siger han.

Til den afsluttende prøve vil deltagerne arbejde i en bås, som man kender det fra svendeprøverne, ligesom der vil være en teoretisk prøve.

Bedømmelseskomiteen vil bestå af både undervisere og mestre fra malerfaget, og derudover af arkitekter og konservatorer med ekspertise i bygningsbevaring.

- Det bliver en prøve i de mange discipliner, hvor man skal vise, at man både har styr på håndelaget og teorien, siger Jacob Jørgensen.

Den teoretiske prøve kan handle om stilhistorie, hvordan man blander en limfarve, eller hvad man skal være opmærksom på ved forgyldninger udendørs og indendørs.
Første prøve afholdes i foråret 2025, hvor Københavns Malerlaug regner med, at maksimalt 10 mestre og svende skal op i disciplinerne.

- Jeg har nogle svende med på det første hold, og så er det da nærliggende, at jeg selv tager prøven året efter og er et forgangsbillede, siger Jacob Jørgensen. 

Højne faget

De gamle teknikker kræver en interesse og en tålmodighed. Til gengæld kan faget vinde meget ved at holde fast i den specifikke viden. Både for at kunne udføre opgaverne, men også for at tiltrække og fastholde folk til faget.

- Det er lidt nørdet. For man går dybere ned i viden og skal også have det mellem hænderne, siger Jacob Jørgensen.

Han sammenligner det med at kunne spille violin. Det kræver også mange - rigtige mange - timers tålmodig øvelse.

- Man er nødt til at øve sig på værkstedet, og det kræver også ekstra af ens egen tid. Men det kan også tiltrække nogle til faget, som gerne vil have, at det kræver noget ekstra, siger han.

For nogle svende kan videreuddannelsen være med til at fastholde deres interesse i faget, ligesom der kan være en fordel i at kunne variere arbejdsopgaverne.

- Det kan være knap så hårdt som kun at gå på nybyggeri. Så man holder længere som maler, både mentalt og fysisk, siger Jacob Jørgensen.

Interesse rundt om i landet

Allerede nu har malere fra andre dele af landet vist interesse for diplomet. Malermester Søren Hansen i Svendborg Malerlaug ser en god mulighed for at også fynske mestre og svende får papir på deres viden om restaureringsopgaverne.

- Man skal jo vide, hvad man står med på en opgave i kirker eller slotte. Det er jo ikke bare lige til, siger Søren Hansen, som har en medarbejder, der tidligere har specialiseret sig i to år på en skole syd for Stockholm i Sverige. Han ser bestemt et behov andre steder i landet for at samle folk til at tage diplom-prøven.

Samme holdning har Peter Vejby, formand for Danske Malermestres Kursus- og uddannelsesudvalg. Han er begejstret for den københavnske restaureringsuddannelse og ser også gerne, at skolerne tager opgaven på sig.

- Skolerne kunne dele fagene mellem sig, så nogle er eksperter i hver disciplin. Når man tager kurserne, skal man være sikker på, at niveauet er så højt, at man kan bestå de afsluttende forløb, siger Peter Vejby.

Jacob Jørgensen i Københavns Malerlaug foreslår, at det københavnske dommerteam kan tage ud til bedømmelsen.

- Det kræver bare, at de ude lokalt har undervisere og kan afholde selve AMU-undervisningen, siger han.

Engang var der prestige i at dygtiggøre sig som maler. Den motivation skal tilbage i malerfaget, som ser ind i stigende krav til grøn omstilling og bevaring af de klassiske malerteknikker.

Hvad er din undskyldning for ikke at sende dig selv eller en malersvend på efteruddannelse? En typisk forklaring er travlhed i hverdagen, når den ene opgave efter den anden fylder kalenderen op.

Men fremtiden er på vej, og den byder på grøn omstilling og flere krav til registrering. Samtidig er ældre malersvende på vej ud af arbejdsmarkedet og med ud tager de viden og erfaring i de mere specielle dele af faget.

- Det kan lyde som en floskel, men efteruddannelse er altid aktuelt. Svendebrevet kan ikke stå alene, der altid vil være behov for at opdatere sin viden, siger Michael Groth Kastrupsen, afdelingschef i Danske Malermestres uddannelsespolitiske afdeling.

Han ser derfor et behov for, at mange malerfirmaer bliver klædt på til kvalitetssikring og dokumentation, som bliver et stigende krav i den grønne omstilling.

- Vi ved, der kommer flere krav inden for bæredygtighed, hvor vi skal finde svar på, hvad man skal kunne fremover, siger Michael Groth Kastrupsen.

Samtidig slår han et slag for, at de yngre malere bliver uddannet i fagets gamle teknikker.

- Som fag skal vi gøre noget for at yngre kræfter overtager den viden, som lige går et spadestik dybere med farvelære og materialelære, siger han.

Travle malermestre

Desværre svarer efterspørgslen på AMU-kurser og længere uddannelsesforløb ikke til behovet. Et nedslående eksempel er ’Malerfagets Certificeringsforløb’, som i 2020 blev præsenteret på Syddansk Erhvervsskole i Odense og Tradium i Randers som den nye version af den tidligere populære videregående uddannelse i malerfaget.

Indtil nu har ingen gennemført de i alt tre moduler á 15 - 19 timer, som uddannelsen er bygget op af, og i Randers ser virksomhedskonsulent Vivi Solvej Trankær netop længden på modulerne som problemet.

- Vores opfattelse er, at mestrene ikke kan overskue at sende svendene af sted i længere tid ad gangen. De har for travlt, siger hun.

Derfor må skolen se på, hvordan kurserne kan tilpasses. For hun er ikke i tvivl om, at firmaerne har et behov for efter- og videreuddannelse.

- Jeg kan høre på firmaerne, at de har brug for svende, der kan være pladsformænd og tage sig af planlægning og kvalitetssikring på de større pladser, siger Vivi Solvej Tranekær.

Prestige i uddannelse

Tidligere var der prestige i at tage den videregående uddannelse, fortæller Peter Vejby, formand for Danske Malermestres Kursus- og uddannelsesudvalg. Han er derfor også ærgerlig over, at malere i dag ikke har tid eller interesse i at lære mere.

- Vi skal have den prestige tilbage, og det kræver nogle ildsjæle, siger han.

Peter Vejby er positiv over, at Københavns Malerlaug har lagt kræfter i den nye restaureringsuddannelse, som på et højt niveau skal give malere diplom for deres viden og kunnen i de klassiske malerteknikker.

- Jeg har altid selv gjort meget for at lære nyt og være forberedt på nye opgaver. Som jeg siger, er et kursus aldrig spild af tid. Man får altid noget med hjem, man kan bruge i hverdagen, siger han.

Grøn byggeplads

Ser man på den grønne omstilling, ser Peter Vejby også et behov for, at mestrene tager efteruddannelse alvorligt. Både for dem selv og for svendene.

- Vi er nødt til at efteruddanne os for at kunne være i det marked. Der kommer nye opgaver og nye produkter, som måske vil kræve ny teknik at påføre, siger han.

Både fra Danske Malermestre og erhvervsskolerne lyder spådommen, at den grønne udvikling vil stille krav til nye kompetencer.

- Generelt er byggeriet ved at udvikle nye kurser, som vi i malerfaget kan have gavn af, siger Michael Groth Kastrupsen.

Med stigende krav til affaldssortering og dokumentation ude på de større pladser ser også både Danske Malermestre og erhvervsskoler et behov for kurser, der kan klæde svendene på til at stå for den opgave.

- Det kan blive en stor fordel for en virksomhed, at man kan byde ind med rådgivning og viden om løsninger til både materialer og håndteringen. Især på de større opgaver med krav til certificeringer og fokus på energiforbruget, siger Michael Groth Kastrupsen.

Erhvervsskolerne er også interesserede i at udvikle nye kurser inden for energioptimering, dokumentation og nye teknikker og materialer. Der findes allerede AMU-kurser i den grønne omstilling, og Vivi Solvej Tranekær fra Tradium ser en mulighed for, at skolerne udvikler kurser i nye metoder i for eksempel indvendig efterisolering.

- Det kan være nye former for spartling, som kræver nye materialer og teknikker. Det er noget af det, vi ser på.

Samtidig binder hun en sløjfe mellem de gamle teknikker og den grønne omstilling.

- Der kommer større krav om at restaurere bygninger og ombygge i stedet for at rive ned. Og hvis bygherre og arkitekter vil bevare de udtryk, som er i det eksisterende byggeri, så skal man kende til stilperioder og farvelære, siger hun.

Malermestrene kan selv gøre en lokal indsats for at samle svende nok til et hold på efteruddannelse.

Det kan være nødvendigt at tage telefonen og helt gammeldags ringe rundt til kollegerne i lokalområdet og høre, om de også har behov for at sende en svend af sted på efteruddannelse.

- Kommunikationen er helt afgørende for at få kursister nok til kurserne. Når vi holder laugsmøde, så hører jeg, hvad de andre mestre kunne tænke sig, og ser om vi kan få det planlagt med skolen, siger malermester Søren Hansen, Skårup Malerforretning.

Han er i bestyrelsen i Svendborg Malerlaug og derigennem i det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) på Svendborg Erhvervsskole.

- Vi har desværre ikke haft nok tilmeldte til AMU-kurser de senere år, men der er helt klart et behov. Især på stilladskurser, førstehjælp og epoxy, siger Søren Hansen.

Listen over mulige kurser er lang. På AMU-kurser kan man lære både teknikkerne i det klassiske håndværk og blive klædt på til at håndtere den grønne omstilling i byggebranchen.

Derfor ser Søren Hansen en opgave i lokalt på Fyn at få nok svende på de kurser, som skolerne tilbyder.

- Det er en investering, når svendene får kompetencer. Så kan man også fordele opgaver ud, som mester ellers kun selv kan tage, siger han.

Prioritering i firmaet

Også i Skive Malerlaug forsøger oldermand Lone Lohse at opmuntre malerfirmaerne lokalt til at benytte mulighederne for efteruddannelse. Hun forstår faktisk ikke de firmaer, der fravælger efteruddannelse.

- Jeg har selv stor gavn af at dygtiggøre mine medarbejdere. Jeg og et par af svendene har været på kursus i microcement, og jeg har et par stykker, som er vildt gode til tapet. Det er vigtigt, at man som mester kan uddelegere opgaverne, siger hun.

Som oldermand vil hun gerne bidrage til at trække flere til kurserne.

- Det skal italesættes. For det er vigtig for vores fag. Skolerne kunne godt være bedre til at sælge varen, og der er nok brug for, at man hanker op i firmaerne i løbet af efteråret, når tiden er til at få folk meldt til, siger Lone Lohse.

- Det er vores egen skyld, at kurser ikke bliver til noget. Det er en prioritering i firmaet, og uanset om man har mange eller få svende, så har man glæde af, at det fastholder folk i firmaet og i faget. Og alle skal jo ikke på kursus på én gang, siger hun.

Hun bakkes op af Michael Groth Kastrupsen, Danske Malermestres afdelingsleder for Uddannelsespolitisk afdeling. Han er sikker på, at virksomhederne faktisk har motivationen.

- Men når så kunderne ringer, vinder opgaverne fremfor at sende en svend på kursus. Omvendt vil jeg sige, at når man kan få planlagt en sommer med både ferie og opgaver, så kan man også planlægge en vinter med både kurser og opgaver, siger han.

Se et formål

Den nye restaureringsuddannelse i København har fanget både Søren Hansen i Svendborg og Lone Lohse i Skive. De ser gerne, at malere i hele landet kan få mulighed for at tage den uddannelse.

- Jeg har allerede forhørt mig her på Fyn, og nåede hurtigt op på ti, tolv interesserede, fortæller Søren Hansen.

Så interessen for efteruddannelsen er til stede.
Michael Groth Kastrupsen ser også en interesse mange steder. Men det skal give mening i hverdagen.

- Mestrene skal helt klart kunne se et formål, hvor malersvenden bliver dygtigere til faget og til håndtering af arbejdsopgaverne, siger han.

Derfor fremhæver han, at den grønne omstilling i byggeriet helt naturligt stiller krav til ny viden, som både skoler og virksomheder skal tage alvorligt.

- Det kan blive en stor fordel for en virksomhed, at man kan bidrage i den indledende fase af et byggeprojekt og fortælle, hvordan malerdelen kan påvirke, at et byggeri får en certificering, siger han.

For selvom en virksomhed ”bare” maler nybyggeri og hvide vægge, så er det i stigende grad nødvendigt at vide, hvilke materialer og arbejdsgange, der gør et byggeri bæredygtigt.

- Alle kan vinde en opgave på prisen. Men det at kunne levere det ordentlige, holdbare og bæredygtige resultat, det kan kun den dygtige maler, siger Michael Groth Kastrupsen.

Hvert år i den stille vinterperiode sender Malerfirmaet Tipsmark svende på efteruddannelse. Det sker både for at dygtiggøre dem og for at holde dem i firmaet. Tipsmark er i gang med at gøre firmaet klar til næste generation.

I foråret i år fik tre svende fra Malerfirmaet Tipsmark papir på konduktøruddannelsen, der klæder deltagerne på til de ledelsesmæssige opgaver i hverdagen. Årsagen er klar. Malermester Michael Tipsmark er i gang med at gøre firmaet klar til næste generation.

- Det er fremtiden, jeg har tænkt på, når jeg har sendt dem af sted på konduktøruddannelsen. Jeg har allerede solgt dele af firmaet til den ene medarbejder, så det var oplagt at sende hende af sted, siger Michael Tipsmark, der i malerfirmaet i Grenå beskæftiger 27 ansatte; fra lærling til mester.

Hvert år i den stille periode i efteråret og vinteren kommer en lille håndfuld af svendene på efteruddannelse.

- Svendene efterspørger det selv og vil gerne af sted. Så tilpasser vi det efter, hvad vi har gavn af i firmaet, så det hænger sammen med vores opgaver, siger Michael Tipsmark.

Udgift refunderes

Det gavner firmaet at sende svendene på kursus. Dels bliver de dygtigere. Dels holder det på dem i de mere stille måneder i efteråret og vinteren.

- Jeg vil da helst beholde dem i firmaet, og fastholde den gode faste stab, siger Michael Tipsmark.

Han ser ikke efteruddannelsen som en udgift, der tynger firmaet.

- Jeg har en rigtig dygtig bogholder, som også er god til at finde ud af at få refunderet udgifterne. Til konduktøruddannelsen fik vi noget fra et sporskifte-forløb.

Passe til opgaverne

Og så gavner det også forretningen, når svendene dygtiggør sig. Derfor skal kurserne passe ind i firmaets opgaver. Det kan være AMU-kurser i tapetopsætning, sparting eller farvelære, eller leverandørkurser i forskellige behandlinger eller nye materialer som for eksempel microcement.

- Vi har også haft flere af sted på epoxy-kursus, for vi udfører en del gulvarbejde for virksomheder, siger malermesteren.

Til gengæld sender han ikke mange af sted på kursus i de ældre malerteknikker.

- Jeg har nogle ældre svende, der kan det arbejde. Og der er ikke opgaver nok til at sende en hel flok svende af sted på den type kurser.

Det må vente til næste generation af svendene skal overtage opgaverne med restaurering og de gamle teknikker.

- De lærer jo ikke så meget mere af det på uddannelsen. Så kommer nok til sin ret på et senere tidspunkt, siger Michael Tipsmark.