På et tidspunkt var jeg parat til at kaste håndklædet i ringen, og simpelthen sige "Aldrig mere…". Entreprisesagerne hang mig langt ud af halsen. De kostede mig gang på gang mange penge, og der var ikke dækning for alt det arbejde, vi lagde i dem.
Niels Ole Jensen, 10Kanten A/S i Hillerød, lægger ikke skjul på, at han på et tidspunkt i karrieren var parat til helt at droppe alt, hvad der hed entreprisesager.
- Det kostede os for mange penge. Jeg diskuterede det med en kollega, der spurgte, hvorfor i alverden jeg ville stoppe nu? Nu havde jeg jo betalt mine lærepenge og skulle til at tjene penge på entreprisesagerne.
Og Malermester Niels Ole Jensen står ikke alene:
Entreprisesager er ikke for børn. Malermester Carsten Sørensen, malerfirmaet af samme navn i Viborg, siger det samme:
- Entreprisesager har kostet os en masse lærepenge! Problemet med entreprisesager er, at det er store byggesager med mange forskellige håndværksfirmaer og stramme tidsplaner. Og det kan være – med et mildt udtryk - en uheldig kombination. For som malermester Bo Bjerregaard, Malerfirmaet 2B A/S i Glostrup, forklarer det:
- Når vi ser udbudsmaterialet, har vi al den tid til rådighed, som det skal være. Efter materialet kommer vi altid til at gå alene. Men det lykkes aldrig. For tidsplanerne skrider, altid. Og når tidsplanerne skrider og afleveringen nærmer sig, griber byggeledelse ofte til én af to løsninger:
Håndværkerne bliver bedt om at mande op eller at begynde arbejdet, selvom pladsen reelt set ikke er klar til det. ”The perfect storm” kan man kalde det, for når alle arbejder oven i hinanden, ender det uundgåeligt med ødelagte overflader. Niels Ole Jensen forklarer, at det er ”finish-håndværkerne”, der bliver ramt.
- Maleren, gulvmanden, køkkenfirmaerne og VVS’eren, der monterer vaske og armaturer, oplever desværre alt for ofte, at deres arbejde bliver skrammet eller ødelagt. Der mangler generelt forståelse for de færdige overflader blandt de øvrige håndværkere, mener han.
Malerens ansvar
Skader på færdigmalede overflader er som udgangspunkt bygherren underordnet. Det betyder, at det er maleren, der alene betaler for udbedring. Noget, der ved hver eneste entreprise koster mange penge. Og selvom der bliver afsat penge i kontrakten til efterreparation, er det meget sjældent nok til at dække de faktiske omkostninger.
- Vi forhandler os normalt frem til fem procent af entreprisesummen til efterreparation, men desværre er det også den post, du skærer i, for du vil jo gerne have opgaven, siger Niels Ole Jensen. Bo Bjerregaard sætter typisk 500.000 kroner af til efterreparation, fejl og mangler. Han oplever, at størstedelen går til efterreparation efter andre.
- Det er i småtingsafdelingen, det der går til efterreparation efter os selv. 90 procent går til reparation efter andre, lyder hans gæt.
Malermesteren kan efter reglerne sende regningen for efterreparation efter andre videre til den pågældende – hvis han vel at mærke ved, hvem der har ødelagt overfladen.
- Jeg vil tro, at 10 procent af omsætningen går til efterreparationer. Men jeg synes faktisk ikke, det er rimeligt, at jeg skal springe rundt på pladsen for at finde ud af, hvem der har ødelagt vores arbejde, konstaterer Bo Bjerregaard.
Gult og blåt tape
Malermester Carsten Sørensen genkender billedet. Efterreparationer og skader efter andre håndværkere fylder også meget i det jyske. Af samme grund gennemgår firmaet deres arbejde grundigt, inden de færdigmelder det.
- Så markerer vi med gult eller blåt tape, hvad vi selv finder. Hvad tager vi på vores kappe, og hvad skyldes andre. Så tager vi en dialog med bygherren, der som udgangspunkt er til at snakke med og godt kan se, hvad vi mener.
- Vi vil gerne have penge for de efterreparationer, vi udfører, og som skyldes skader efter andre. Det lykkes ikke altid, og sommetider er det en kamp, erkender Carsten Sørensen.
Et andet problem er, når byggeledelsen kommer forbi malersvenden og skal have genopfrisket en skrammet væg. Mange fikser lige skaden og forventer, at det bliver skrevet på som ekstraarbejde.
- Men det er jo pudsigt, for når vi så skal have vores penge, er der ingen, der kan huske, at de bad maleren om at male væggen, siger Bo Bjerregaard og fortsætter:
- Mine svende får besked på, at de ikke må gå i gang uden direkte besked fra mig. Og så er de udstyret med noget, jeg kalder igangsætningssedler. Her noterer de opgaven ned, og beder byggelederen om en underskrift. Så er der dokumentation for, at vi er blevet bedt om at udføre opgaven.
Tidligt i gang
En af metoderne til at komme entrepriseproblemerne i forkøbet er at deltage i samtlige byggemøder. Også selvom malerentreprisen ikke er gået i gang.
- På den måde kan vi nemlig gøre indsigelser med en tidsplan, der er skredet, allerede inden vi går i gang, som Niels Ole Jensen peger på. Firmaets konduktører informerer løbende på byggemøder om, hvordan det går på pladsen. Men oplevelsen er, at ikke alle indvendinger kommer med i referaterne.
- Derfor gentager vi ofte os selv på næste møde. Vi må også erkende, at når tingene går galt, så er det sommetider fordi, vi accepterer nogle vilkår som ikke er i orden.
– Så det handler også om at gøre indsigelser og gentage sig selv, hvis vi vil have ændret på tingene, forklarer han.
Også konduktørerne fra Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S er aktive på byggemøderne og gør løbende de øvrige håndværkere opmærksomme på, hvor langt malerne er kommet.
- Her tager de også fat i tømreren, hvis der er stillet byggematerialer op ad vores vægge. ”Er I ikke lige søde at flytte dem?”, spørger vi. Og afslutningsvis opfordrer vi til, at alle passer på de færdigmalede overflader.
- Du skal simpelthen være på forkant, hele tiden. Det er alt for sent, hvis man først kommer i gang på byggemøderne lige før aflevering, fastslår Carsten Sørensen.
Begravet i skurvognen
I den almindelige travlhed på pladsen kan byggeledelsen gøre en forskel. Er byggelederen synlig på pladsen eller sidder alle begravet bag bunker af papirer i skurvognen?Niels Ole Jensen fortæller om en byggesag med 170 lejligheder og én erfaren byggeleder.
- Han var synlig på pladsen, hver dag. Gik rundt og talte med alle og fik løst uoverensstemmelser og problemer i opløbet. Det var en rigtig god sag, hvor alle var glade og tjente penge.
Og Carsten Sørensen bakker sin nordsjællandske kollega op:
- Synlighed gør en meget stor forskel. Her har byggeledelsen en vigtig rolle at spille, hvis pladsen skal fungere tilfredsstillende, siger han og peger på, at det også gør en forskel, om der er tale om fag- eller hovedentreprise.
I førstnævnte er du som regel tættere på bygherren, mens du ved en hovedentreprise kan arbejde for en tømrer, der selv kan være ansvarlig for eventuelle problemer på pladsen. Og så er det jo lidt sværere at få fornuftig en dialog i gang, forklarer han.
De selvkritiske briller
Men det kan også gå for stærkt på pladsen, indrømmer Niels Ole Jensen. Kvaliteten kan svigte, og derfor er det vigtigt med løbende kvalitetskontrol. Det er for sent først at gennemgå arbejdet, når afleveringen står for døren.
- Vi skal også sommetider gribe i egen barm og erkende, at kvaliteten ikke er i orden. Før vi gør indsigelser over for andre, skal vi sikre os, at vores eget arbejde er i orden.
Indfaldskrav og udfaldskrav
Men før kvaliteten af malerens arbejde kan kontrolleres, er det lige så vigtigt at kontrollere den overflade, maleren arbejder på. Er den overhovedet egnet? Carsten Sørensen har ansat en kvalitetssikringsansvarlig, som udover svendenes arbejde også gennemgår overflader inden maleren kommer til.
- Vi gennemgår overfladerne for at sikre indfaldskravene. Er de ikke i orden, får vi problemer med udfaldene. Er der for mange porehuller i betonen? Gaber samlingerne? Vi gør indsigelser, hvis det ikke er i orden.
- Og ja, hvis du for ti år siden havde spurgt, om vi skulle have en kvalitetssikringsansvarlig, havde jeg nok skreget af grin. Det koster penge at ansætte en medarbejder alene med det fokus, men vi sparer også mange penge, siger Carsten Sørensen, som også indrømmer at mange bygherrer, som firmaet arbejder for, i begyndelsen fandt dem lidt "træls".
- De opfattede os nok som lidt besværlige, men i dag kan de jo se, at vi har styr på processen og vores arbejde.
Urealistiske forventninger
Efterreparation handler for en stor dels vedkommende også om forventninger. Bo Bjerregaard peger på, at der er nogen, der nærmest forventer en industrielt malet overflade, selv om der er tale om bygningsmalearbejde i et igangværende byggeri.
- Det er lidt paradoksalt, at forventningen til det færdige resultat er en blank og sprøjtelakeret bildør, samtidig med at du undervejs har negligeret malearbejdet og skåret i behandlingerne. Det er sommetider op ad bakke, siger han.
Niels Ole Jensen har samme syn. Han mener desuden, at maleren i højere grad skal prøve at hjælpe byggeledelsen til at håndtere og modstå de – sommetider ekstreme – krav, fra bygherren til kvaliteten.
- Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at filten er sparet væk, men forventningerne til den færdige overflade er stadig, at den står snorlige og glat.
En vigtig brik
Men byggepladsen er mere end byggeledelsen og de andre fag. Den er også de svende, firmaet har på opgaven. Og her er det Carsten Sørensens erfaring, at det gør en stor forskel, hvis man som firma har styr på sit arbejde.
- De svende, der gerne vil gå på akkord og tjene penge, har det dårligt med en plads der roder, og at der ikke er styr på tingene. Det koster dem penge.
- Men er der styr på forholdene, er pladsen attraktiv. Ved at have styr på pladsen tiltrækker du også dygtige folk. Tingene bider på den måde sig selv i halen. Svendene er også en vigtig del af den gode plads, mener han.
