Eksperter: Hvad tjener du penge på malermester?

Der er nok af bekymringer for landets malermestre. Forbrugertilliden er i bund, der er krig i Ukraine, stigende energipriser og materialepriser, høj inflation og måske et coronaefterslæb.  Eksperter råder malervirksomheder til at få styr på, hvad de tjener penge på.

Det kan være svært at slippe de gode folk, man har fået ansat under højkonjunkturen, når det pludselig vender rundt og det tynder ud i ordrerne. Men det er nødvendigt, mener eksperterne. Foto Brian Rasmussen

Boligmarkedet et gået i stå, forbrugertilliden er i bund, erhvervsinvesteringer er for nedadgående og det er de offentlige investeringer også – der er næsten tale om den perfekte storm, lyder vurderingen fra eksperter i økonomi og drift af små og mellemstore virksomheder. Krisen kræver indsigt i hvad der tjenes penge på for landets malermestre. 

Antallet af lønmodtagere har haft en stigning på 10.300 i den seneste måned (seneste tilgængelige data fra juli til august, red.), men tendensen er alligevel, at der er pres på virksomhederne og et faldende forbrug, hvor der bliver solgt færre mængder til en dyrere pris. Forbrugerne føler, at pengene hurtigt får ben af gå på. Tal for forbrugertilliden er også på det laveste niveau, når familierne skal se på deres økonomi i dag sammenlignet med for et år siden. 

- Familierne plejer at få det bedre og bedre, men nu er folk helt sikre på, at de har en dårligere økonomi næste år end i år. Og det vil påvirke, hvad folk sætter i gang af blandt andet nybyggeri. Der er mange ting, der trækker i den forkerte retning med husprisfald, stigende materialepriser – det er blevet sværere at få en god økonomi med dyrere huse og dyrere byggepriser, opsummerer cheføkonom i SMVdanmark Martin Kyed, der mener, at den situation gør, at nogle folk vil spare penge og derfor rykker malerarbejde til gør-det-selv.

Hold ikke på folk for længe

Der er opbremsning i ejendomsaktiviteten, og derfor er det også forventeligt, at der er en afdæmpning i forbrugernes lyst til at få malet. Eller måske nøjes de med at få malet et rum i stedet for hele huset. Men det er de små projekter. 

- Der er en fare, når virksomhederne kommer fra en højkonjunktur, hvor de har brugt kræfterne på at rekruttere. Nu har de endelig fået fat i de gode folk – og derfor holder de fast på dem. Også når ordrebøgerne er tomme. Og det er en klassisk fejl at holde på folk for længe, men er der masser af ansatte, der ikke har nok at lave, så falder produktiviteten drastisk, påpeger Martin Kyed. 

Derfor er hans råd til malervirksomhederne, at de skal passe på med at holde på deres folk for længe, fordi det vil koste på bundlinjen. Det er en systematisk fejl, som virksomhederne begår. 

- Virksomhedsejerne skal tænke på, at det koster at holde på medarbejderne. Det lyder hårdt og næsten ondt. Men det er virkeligheden, hvis man tager virksomhedsbrillerne på. Der skal være et match mellem antallet af medarbejdere og ordrebøgerne. Det er farligt at have for mange medarbejdere og tage for mange opgaver ind uden at tænke over, om man tjener penge på dem. Det skal ikke være din medarbejderstab, der bestemmer, hvad du putter i ordrebøgerne, slår Martin Kyed fast.

Cheføkonom Martin Kyed fra SMVdanmark påpeger, at det er en klassisk fejl at holde på folk for længe i krisetider.

Malervirksomheder skal finde nicher

SMVdanmark opfordrer virksomhederne til at bruge flere timer ved skrivebordet – og få styr på ordrebøgerne og materialepriserne – og se på, hvordan omkostningsudviklingen ser ud. Lad være med at give tilbud, der kommer til at koste virksomheden penge. 

Og det er seniorpartner i revisionsfirmaet BDO, Frank Barrit, enig i. Han er formand for BDO’s branchegruppe for håndværkere og specialist i driftsoptimering af håndværksvirksomheder. Malerfaget er et udsat fag, fordi de ligger sidst i et byggeforløb, og det er typisk sidst i projekterne hvor udfordringerne opstår med manglende betaling, forkortede tidsfrister med videre. 

- Det er vigtigt, at malervirksomhederne fokuserer på det, de er gode til i en tid, hvor det er toneangivende, at de store projekter er risikofyldte og der er store beløb på spil. Risikoen er stor, når materialepriserne stiger og kontrakterne rækker langt ud i fremtiden. Historisk har håndværkerne haft lange aftaler med leverandørerne. Det er slut nu og det medfører en forøget risiko, siger han og fortsætter: 

- Når det er sagt så er malerne ikke det mest udsatte fag på denne front. Det skyldes at maleropgaverne typisk ikke er materialetunge. Det er typisk opgaver, hvor timerne fylder den langt væsentligste del. 

Malervirksomheder med nicher klarer sig bedst. Hvis de for eksempel har opgaver i fødevareindustrien eller andre specialområder. 

- Malervirksomheder, og andre håndværkere, skal forsøge at finde specialer eller nicher, hvor de bliver valgt mere på kompetencer end på pris. De skal fokusere på det, de er gode til, lyder vurderingen fra Frank Barrit.

Sig nej og jagt det rigtige

Malermestrene skal spørge sig selv: Hvorfor vandt vi den her kontrakt? Var det fordi vi var de bedste, eller fordi vi var de billigste? Eller var vi bedst og billigst? Eller fik vi kontrakten, fordi vi har presset os selv bare for at få opgaven? 

- Malermestrene er nødt til at evaluere på opgaverne, så de ved, hvilken type opgaver de skal tage, og hvilke de er gode til. Det er lidt som en atletikløber også skal evaluere, hvorfor det ikke gik godt. Var det optakten? Var det selve konkurrencen? Det er i hvert fald forkert at sige, at hvis en sag er gået dårligt, så skal der aldrig mere kigges på den. 

- For malermesteren kunne lære noget fremadrettet, siger Frank Barrit. 

På samme måde skal der kigges på de gode sager, så malermesteren ved, hvorfor der tjenes penge på en specifik type opgaver. 

- Jeg oplever at analysedelen af, hvilke opgaver der skal udføres i fremtiden ofte springes over. Det nytter ikke noget bare hele tiden at have næsen i sporet. 

- Det er vigtigt, at malermestrene siger nej til opgaver for at frigøre ressourcer, så de får luft til at kigge på, hvad de skal jagte, inden de går i gang med at jage. Travlhed er en af grundene til, at

de ikke tjener penge. Det nytter ikke bare at hoppe fra tue til tue uden at tænke over, hvad der tjenes penge på. Især ikke i en tid som nu med stor usikkerhed. Der er ikke råd til de store skæverter – derfor skal forarbejdet være i orden for at minimere risikoen, siger Frank Barrit. 

Bankerne spænder også ben 

Erhvervslivet oplever, at bankerne trækker sig hurtigt ud af byggeprojekter, belært af finanskrisen om, at det første tab er det mindste. Det er endnu et benspænd for malermestrene. 

- Der er ingen tvivl om, at bankerne de seneste års tid er blevet meget mere forsigtige, når det gælder byggebranchen, siger Frank Barrit. 

Martin Kyed fra SMVdanmark ærgrer sig over, at bankerne skærer håndværksbranchen over én kam og ikke ser på virksomhederne individuelt. Formand for Danske Malermestre, Per Vangekjær, har heller ingen forventning om, at bankerne kommer brancherne til undsætning, hvis de for brug for det. 

Frygter overenskomstforhandlinger 

Formand for Danske Malermestre Per Vangekjær er mest bekymret over den usikkerhed der er om USA går ind i en recession og tidshorisonten på den nuværende krise med krig i Ukraine og den medfølgende energikrise. Han betegner den nuværende krise som værre end corona, fordi der kunne man se frem til en vaccine og foråret, der bremsede antallet af coronasyge. 

- Det er umuligt at vurdere om fred i Ukraine er på trapperne og med stigende renter og en inflation, som vi ikke ved om har toppet, så er det blevet for dyrt at bygge og investere. Samtidig vil medarbejderne have mere i løn, fordi de mangler penge til indkøbsturen i Brugsen, siger Per Vangekjær, der er nervøs for overenskomstforhandlingerne i januar. 

Selvom han er født optimist, ser han ikke særlig lyst på det næste års tid. Han oplever, at både malermestre med private kunder og nybyggeri er stækket. 

- Vi kan håbe på, at kommunerne ligesom under corona lukker op for kassen til bygge- og anlægsudgifter. Men lokalpolitikerne venter lidt med at bygge på grund af energiudgifterne. Det går så stærkt med omstillingen nu fra fuld gang i byggeriet til nærmest et fuldt stop på grund af inflationen. Det ser dystert ud, mener han. 

Godt med flere ben at stå på

To større malervirksomheder er taknemmelige for, at de kan sprede risikoen på flere ben nu, hvor krisen – alt fra krig i Ukraine, energikrise, stigende materialepriser og en byggebranche i opbremsning – banker på. 

Flyttelejligheder. Nybyggeri. Private. Entrepriser. Erhverv. Industri. Store malervirksomheder er taknemmelige for, at de har en bred vifte af forskelligartede opgaver, så de ikke rammes så markant af den nuværende krise, som både påvirker private kunder og især nybyggeriet. 

- Jeg er lykkelig for, at vi har så stor en bredde i vores forretning, det vil sige, at vi har mange ben at stå på. Det er en strategi, vi har haft i mange år. Vi har nybyg-udbud, som ikke kan finansieres og nogle stopper i udbudsfasen. Det gælder også for det kommunale område. Hvor vi før havde 200 lejligheder, har vi nu kun 100 eller måske tør bygherrerne slet ikke at bygge. På det kommunale udbud har vi også oplevet, at udbuddet er stoppet før licitationen på grund af budgettet, siger Lars Jeppesen fra Malerfirmaet Jeppesen ApS, der holder til i Aalborg, Hirtshals, Brønderslev og Frederikshavn med 70 ansatte inklusive underentreprenører.

Malermester Lars Jeppesen fra Malerfirmaet Jeppesen i Nordjylland priser sig lykkelig for, at han har bredde i sin forretning og mange ben af stå på. Trods uro i verden omkring os, holder vi ”rorpinden” i midten, lyder det. Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Samme melding om godt-med-et-ben-i-flere-lejre kommer fra malermester Henrik Høj fra Rosenberg Malerfirma i Horsens med 52 ansatte. Det er især entreprisearbejdet, der er ramt. 

- Vi kan mærke, at aktiviteten ændrer sig nu. Vi har regnet på opgaver, som bliver lagt i skuffen – og det er især de store projekter. Der hvor vi udpræget kan mærke det, er på typehuse. Der bliver ikke solgt nye huse – det er gået helt i stå. De folk, der går fast på typehuse, har huller i deres kalender. Og det bliver ikke bedre i det nye år. De folk bliver skubbet fri fra typehusene og brugt på noget andet, fastslår han. 

Fakturering er blevet mere alvorlig 

Foreløbig er Henrik Høj kun ramt af en enkelt konkurs på en større sag – men det er tydeligt, at hovedentreprenørerne knækker halsen. 

- Fakturering er blevet lidt mere alvorligt. Renten er vendt, og nu skal vi have pengene ind. For det er umuligt at se, hvem der hænger med måsen og vælter. Og dem der vælter gør det først og fremmest på grund af de stigende materialepriser, siger Henrik Høj, der også selv bruger meget energi på at slås med sine egne leverandører på de større projekter for at få prisen ned. 

Malerfirmaet Jeppesen er i 2022 blevet kåret som succesvirksomhed af BDO og Spar Nord. Erhvervsprisen anerkender de 1000 virksomheder, der lykkes bedst med at skabe vækst og gode regn

skabsmæssige resultater over de sidste fem år. Men nu er de også meget opmærksomme på, om kunderne betaler regningerne til tiden. 

- Derfor er vi også i dialog med kunderne. Hvis den private kunde forestiller sig, at de skal have malet stuen eller fabrikken skal have malet to produktionslokaler, skal vi have aftalt priserne. Vi afstemmer altid forventninger med kunderne, inden vi går i gang med jobbet, siger Lars Jeppesen. 

Det private marked kører lige så stille, fordi mange af kunderne har sparet op. Dog mærker Lars Jeppesen en smule forsigtighed og en tendens til, at kunderne bider opgaverne lidt over. 

- Det er en planlagt hændelse. De har afsat 10.000 kroner til at få malet stuen. De maler ikke hele huset. Måske maler de stuen, men lader værelserne vente, siger Lars Jeppesen.

Trækker opgaverne 

Malerfirmaet Jeppesen ApS har specialkompetencer indenfor blandt andet hygiejnemaling, miljøvenlig maling og nanoteknologiske løsninger. 

- Vi laver en del erhverv i industrivirksomheder og levnedsmiddelsektoren og lignende, og de er meget opmærksomme på at trække eller rykke deres vedligehold så længe som muligt. Det gør de, fordi de skal bruge deres ressourcer på de høje energipriser, fortæller Lars Jeppesen. 

I forhold til opgaver indenfor industrilakering og speciallakering er kunderne blevet meget opmærksomme på prisen, fordi de arbejder i et europæisk marked, som også presser lidt.

De store opgaver er der ikke længere, siger malermester Henrik Høj fra horsensfirmaet Rosenberg Malerfirma. Vi har regnet på projekter, som nu er lagt i skuffen. Foto Brian Rasmussen

Henrik Høj har ordrer, der er lagt i skuffen – og han giver bud på sager, der ligger pænt ude i fremtiden. 

- Det er en ny tendens, at opgaverne først er til opstart i 2024. Problemet er bare, at det er svært at give priser på noget så langt ude i fremtiden, når vi på ingen måde kender materialepriserne. Men når vi giver bud, så må vi følge spillereglerne. Vi er afhængige af prisreguleringen, siger han og fortæller, at han i forhold til erhvervskunderne ude i fremtiden tager forbehold for materialepriserne i udbudsmaterialet. Her kommer priserne på banen lige før opstart af det enkelte projekt. 

Bruger underleverandører som elastik

Henrik Høj kan godt høre, at de 52 ansatte snakker om, at alt er blevet dyrere. Han har ikke mærket nogen form for et egentligt lønpres, men kan tydeligt mærke, at der bliver flere ledige. 

-Jeg kan tydeligvis mærke, at der bliver flere ledige. Folk er begyndt at ringe og tilbyde sig. Vi har travlt nok lige nu og vi kører derudaf. Men vi holder da skarpt øje med de andre faggrupper, vi er jo de sidste i fødekæden. Bliver det kritisk for jordfolkene, så er det en indikering af, hvad vi har med at gøre fremadrettet, siger Henrik Høj, der forventer at få lidt mindre at lave på sigt.

Han forklarer medarbejderne, at de har nok at lave, så de ikke skal være nervøse over, at de bliver sendt hjem. 

- Vi er meget åbne om antallet af sager, og at vi lige nu kører videre i et pænt højt gear. Vi kører videre – og er ikke begyndt at forberede os på at skære ind til benet, forklarer Henrik Høj. 

Lars Jeppesen er stadig optimist og håber der er lys for enden af tunnelen. 

- Vi har pt ingen overvejelser om at trimme medarbejderstaben. Vi flytter lidt rundt på vores egne +50 fastansatte – og så bruger vi elastikken på vores cirka 20 underleverandører, siger Lars Jeppesen. 

Begge malervirksomheder mærker de markante prishop på diesel, så transportpriserne er steget. Ligesom det er tydeligt, at der på de større pladser er mere energibevidsthed i forhold til lukkede døre og vinduer. Og der ikke lige nu bruges varmeblæsere til at tørre i samme omfang som normalt. 

De store opgaver er der ikke længere, siger malermester Henrik Høj fra horsensfirmaet Rosenberg Malerfirma. Vi har regnet på projekter, som nu er lagt i skuffen.

 

Bedre styring giver ro i maven

Det har gjort en forskel for malermester Jens Egelind, at sønnen Emil med en HD-eksamen i bagagen er kommet med i virksomheden. Der er 100 procent styr på kontoret og Jens Egelind har fået mange timer forærende, som han kan bruge på kunderne.

Der går ikke en dag uden ildevarslende avisoverskrifter… Energipriser i himmelflugt, atomtrusler fra Rusland, inflationen løber løbsk… Fortsæt selv. Byggeriet er også udsat, byggebranchen, der har haft rygende travlt siden Corona-pandemien, fornemmer også gassen sive fra ballonen. Allerede nu har HusCompagniet varslet massefyringer og lukning af afdelinger. Der er ikke noget at sige til, hvis en vis bekymring begynder at sprede sig, for hvad med kunderne, hvad med virksomheden, hvis det fortsætter? 

Malermester Jens Egelind, Rask Mølle, kan godt mærke, at priserne stiger og alting bliver dyrere. Men ansættelsen af sønnen Emil, der har bragt en HD eksamen til virksomheden, har betydet væsentlig bedre drift og administration. Brian Rasmussen

De bekymringer gør malermester Jens Egelind's sig ikke i nævneværdig grad. Egelind's Malerfirma A/S maler årligt lidt over 100 parcelhuse og omkring 250 rækkehuse og hertil kommer såvel privat-som offentlige og erhvervskunder. Malermesteren er opmærksom på fremtiden, men føler, at de tiltag, der er gjort i virksomheden til blandt andet at effektivisere firmaets administration, nok skal bevise deres værd. 

- Altså, selvfølgelig kan vi også mærke, at priserne stiger og alting bliver dyrere. Men vi har endnu til gode at opleve, at kunderne springer fra, eller at vi helt mister dem. 

-Men det er klart, at typehusfirmaerne har mistet opgaver, måske op til en to tredjedele af, hvad de havde budgetteret med. Og det kommer da også til at mærkes på vores omsætning, at de ikke bygger i samme tempo som tidligere, forklarer malermester Jens Egelind, der har mellem 35 og 40 ansatte malersvende gående fra Randers i nord og til grænsen og fra kyst til kyst. Som han siger: ”vi maler, hvor vores kunder vil have, vi skal male”.

Med en HD i bagagen

En central del af forklaringen på, at økonomiske sortsyn og usikkerhed for fremtiden ikke har indfundet sig, skal findes i det faktum, at Jens Egelind har fået fuldstændig styr på virksomhedens administration og organisation. For to år siden ansatte han sønnen Emil på kontoret, og han kom med en HD-eksamen i bagagen. 

- Det kan simpelthen ikke undervurderes, hvad han har betydet for virksomheden. Han kan drive forretningen på en helt andet måde, end jeg kan. 

-Emil er dygtig til logistik, salg, planlægning, indkøb, alt det, jeg som malermester ikke ved en skid om, forklarer Jens Egelind og nævner indtjeningen på opgaverne; hvor tjener firmaet penge og hvor tjener de knapt så mange penge? 

- Tidligere var overblikket okay. Jeg havde en fornemmelse for, hvor det gik godt, og hvor det haltede. Men nu er det bare meget bedre. Vi har 100 procent. overblik over, hvor vi tjener vores penge og kan se, hvad der halter. 

-Jeg kan finde ud af at sidde på kontoret, men heller ikke mere. Jeg er jo maler, der er blevet mester, forklarer han og peger på en gængs problemstilling i faget. Når man har brug for en dygtig højrehånd, så ansætter man den dygtige malersvend, som man har tillid til, men som dybest set ved lige så lidt om kontorarbejdet som en selv. 

- Jeg har også selv forsøgt mig den vej tidligere, men det står slet ikke mål med den viden, som Emil har tilført virksomheden. 

Fik 30 timer om ugen forærende

Men én ting er den administrative og forretningsmæssige styrkelse af firmaet, det har været at ansætte en handelsuddannet, ansættelsen har også ”frigivet” omkring 30 timer om ugen, som Jens Egelind ikke længere bruger på kontoret, men på det han er god til. 

- De timer kan jeg så bruge på opsøgende arbejde, kundepleje, på at besøge svendene på pladsen, følge op på tilbud, den slags ting, fortæller Jens Egelind, og afbryder pludselig med ordene: 

- Jeg er nødt til at stoppe nu, jeg har en MUS-samtale om fem minutter, må jeg ringe tilbage? 

Og da han ringer op, er det med ordene: 

- MUS-samtaler, det har jeg pludselig også fået tid til og har fået sat i system. Det kan jeg også takke Emil for. Jeg har fået tid forærende, som jeg nu kan bruge bedre end på drift og administration.

Jens Egelind har fået mange flere timer om ugen til kundepleje og opsøgende arbejde, efter at sønnen har "overtaget" en stor del af administrationen i malerfirmaet. Foto Brian Rasmussen

På forkant

Hvor det i mange store virksomheder og selskaber er naturligt at lægge planer og opstille scenarier for, hvad der skal ske i fremtiden, lever mange mindre håndværksfirmaer mere i nuet. Men i Rask Mølle besluttede man for et par år siden, at man skulle være på forkant; at træffe beslutninger i tide og være forberedt. 

- Det er jo bare et ord, forkant, men vi forsøger hele tiden at være på forkant med det, vi laver. Om det er på kontoret eller på pladserne, så forsøger vi at være forberedte, fortæller Jens Egelind. 

Forkant kan være beslutningen, som blev truffet sidste år, da man lagde budgettet for det kommende år. En uforholdsmæssig stor andel af omsætningen lå på typehusene og man besluttede, at sprede sig over flere kundetyper. 

- Derfor sagde vi også allerede i foråret nej til 250 rækkehuse. Beslutningen om at sprede sig, havde jo ikke noget med den aktuelle krise at gøre, sidste år i november var der jo ingen truende krise, men i dag er vi godt hjulpet af vores beslutning. 

Pladsen er klar til svendene 

Forkant betyder også, at Jens Egelind bruger en torsdag formiddag på at sikre, at den plads, svendene begynder på om mandagen, er klar til arbejdet. Hvis der skal males udvendigt, skal der være et kraftstik og adgang til vand, da firmaet damprenser, inden de maler. Og han tager et par billeder, hvis der lige er noget, svendene skal være opmærksomme på. Skal der måske stillads med? 

Eller jeg besøger kunden et par dage før vi går i gang og får tjekket op på de aftalte farver. Så kan svendene have to liter blå maling og ti liter grøn med, for vi ved, at det er de farver, vi skal bruge. Det giver også kunden en god oplevelse. De oplever, at der er 100 pct. styr på arbejdet, siger Jens Egelind og finder endnu en fordel ved at være på forkant: 

- Og når mester selv kommer ud og gennemgår opgaven med kunden, inden vi går, er der også pludselig meget bedre mulighed for et mersalg. Så skal man lige have en pris på at få malet et værelse også, eller også er det husets udhæng, der bliver spurgt til. 

Jens Egelind fortæller, at der er en stor tilfredsstillelse i at være på forkant; at det bare er en rigtig god fornemmelse, når tingene spiller. 

- Selvom vi altid har forsøgt at være på forkant og være forberedte, er det alligevel blevet meget nemmere nu, hvor administration bare kører. 

Svært at se ind i FREMTIDEN 

Lige nu går det fint nok for en række malermestre, men det er blevet sværere at se ind i fremtiden – og opgaveporteføljen har ændret sig lidt under krisen, der er taget til efter sommerferien. 

Trods flere krisetegn har de malermestre, som Danske Malermestre har talt med, nok at lave lige nu. Men ordrebøgerne bugner ikke som de plejer. Malermestrene er klar på ændringerne i typerne af opgaver – og forbereder endnu ikke fyringer af de ansatte. 

Morten Christiansen har fået mere arbejde fra private, men færre opgaver fra de øvrige håndværkere, han normalt samarbejder med. Et atypisk efterår, kalder han det. Foto Søren Hytting

Malermester Morten Christiansen fra CSC Malerfirma i Gilleleje har primært to opgavetyper. Halvdelen er private kunder – både de ganske almindelige og så de udenlandske, der ombygger store sommerhuse i Nordsjælland. Det andet ben er et samarbejde med en lokal tømrer og murer om ombygninger og tilbygninger sammen med arkitekter. 

- Jeg har svært ved at gennemskue krisen. Normalt kan vi tydeligt mærke, at det vælter ind efter sommerferien. Men fra august har telefonen ikke ringet så meget, som den plejer. Jeg har heller ikke så meget at regne på for mureren og tømreren – og det er alt sammen noget, der først skal sættes i gang næste år. Til gengæld er der lidt pudsigt kommet lidt mere fra private kunder, siger Morten Christiansen, der da han så, at det kunne gå lidt galt i forhold til krisen, trak i trådene i sit netværk. Det er tidligere kunder, rundt i lauget i Frederiksborg Amts Malerlaug og et samarbejde med folk fra Roskilde Malerlaug. Plus han har ringet til kunder, der har vist interesse for tilbud og sagt, at der er tid nu. 

- Det har jeg normalt ikke behov for. For 1. kvartal plejer det at brænde på med mange opgaver. Så det har været et meget atypisk efterår, fortsætter han. 

Stilhed før stormen 

Selvom december plejer at være rygende travlt, så ved Morten Christiansen ikke om det bliver nødvendigt at fyre i november eller december, men han tror ikke, at det bliver nødvendigt. 

- Der er kommet færre ordrer ind end der plejer hele sensommeren og efteråret. Hele entreprisearbejdet er udeblevet. Jeg fortæller selvfølgelig mine tre svende og to lærlinge om situationen, så de kan følge med. De er interesserede og spørger også selv til det. De skal hele tiden vide, at jeg ikke står og vifter dem med en fyreseddel om næsen. Min vigtigste opgave er, at de har

noget at lave, så de ikke er utrygge, siger Morten Christiansen, der går på Danske Malermestres organisationslederuddannelse, hvor der også er mange, der ikke kan se særligt langt frem i tiden. 

- Mange kan mærke, at der ikke er booket så langt i ordrebøgerne, som der plejer. Det er stilhed før stormen. Det virker bare som om, at jeg er blevet ramt ret hurtigt, siger Morten Christiansen.

Nu regner vi igen

I Haderslev er malermester Gregers Pedersen fra H. Carstensens Malerforretning begyndt at regne på tilbud igen. Der har indtil krisen bankede på ikke været muligt at tage flere opgaver ind. 

Gregers Pedersen har færre opgaver på nuværende tidspunkt end normalt, men er stadigvæk fortrøstningsfuld. Og han har ikke haft overvejelser om at skille sig af med nogle af medarbejderne. Foto Alex Tran

-Lige nu kan jeg ikke se, at vi er påvirket, men det er nyt, at vi ikke skal sige nej til nye opgaver. Jeg har en enkelt efterskole, der måtte aflyse at få malet som aftalt. For pengene skulle bruges til at holde varmen på elevernes værelser, siger Gregers Pedersen, der har 14 mand ansat, plus tilknyttet fem vikarer og for tiden låner fire medarbejdere fra en kollega. 

Han er dog fortrøstningsfuld, da der er opgaver et halvt år ind i 2023 – også selvom der er lidt færre opgaver end der plejer at være. Han har derfor heller ikke overvejelser om at skille sig af med nogle af medarbejderne. 

- Jeg kan skille mig af med vikarerne, hvis vi får for lidt at lave. Dem er jeg nødt til at bruge, fordi jeg ikke har kunne få fat på medarbejdere. Men det er fint i den her situation, hvis jeg skal

skille mig af med nogen. Jeg satser dog på at vinde nogle af de opgaver, som jeg har sendt tilbud ud på, siger Gregers Pedersen, der ikke er nervøs, men alligevel hører sig omkring for at følge med i udviklingen i malerbranchen.

Hr. og Fru Jensen ringer ikke

Malermester Lars Løve Jørgensen fra Sydfyns Malerforretning i Vester Skerninge har nok at lave indtil nytår, men derefter er der ikke så mange opgaver. Derfor er han taknemmelig for, at hans opgaveportefølje indeholder mange faste kunder. 

- Hr. og Fru Jensen ringer ikke længere. Folk passer på pengene, så der er færre ordrer i bogen end der plejer at være. Kunderne tør ikke gå i gang med at renovere stuerne, når de ikke kender gas-og elregningen, siger Lars Løve Jørgensen, der udover private og faste kunder også har erhvervsopgaver til de otte ansatte. 

De ansatte kan mærke de stigende energipriser og han forsikrer dem, at de ikke får nogen fyreseddel. 

-Jeg skal nok skaffe arbejde til mine ansatte, fordi vi har så mange faste kunder, at jeg nok skal kringle den. Jeg vil heller ikke skaffe mig af med mine dygtige folk, fordi det skulle jo gerne blive hverdag igen, påpeger han.

Forberedt sig på krisen i tre år

Malermester Christian Crillesen fra Malerfirmaet Crillesen og Sørensen ApS i Kastrup har brugt tre år på at forberede sig på krisen. Han har arbejdet med at blive bedst bedømt på Trustpilot, og får kunderne til at anmelde ham på Anmeld Håndværker. I 2020 fik virksomheden Årets Håndværkerpris indenfor malerfaget. 

Malermester Christian Crillesen har i tre år forberedt sig på krisen ved at stå stærkt online. Foto Søren Weile

-En tredjedel af mine kunder er private, og de vil gerne købe malerydelser fra de bedste. Derfor er det vigtigt at stå skarpt, når kunderne googler, for så tror de på, at vi leverer kvalitet. Derfor har jeg længe arbejdet med at stå stærkt på nettet, siger han. 

Malerfirmaet Crillesen og Sørensen ApS har en bred vifte af opgaver indenfor erhverv, private, renovering, udendørs vedligehold og fuldspartling og filt. Der er også opgaver fra boligselskaber og opgaver i samarbejde med tømrermestre. Han har i gennemsnit 10 folk ude om dagen, der laver malerarbejde. 

- Det største problem lige nu er, at der ikke bliver købt boliger, fordi markedet er gået i stå. Så på sigt får vi et problem. Nu kan jeg mærke, at de private kunders opgaver koster mindre. Når Ekstra Bladet hele tiden skriver om krise, krise, krise, påvirker det forbrugerne. Jeg kan mærke en voldsomt opbremsning i renoveringer for 150.000 kroner, når folk køber en bolig, siger Christian Crillesen, der har fundet opgaver andre steder. Han har hele tiden været bevidst om ikke at lægge alle æggene i en kurv for at gøre sig selv mindre sårbar. 

Christian Crillesen mener også, at der er noget positivt ved krisen. 

- Vi kan som malemestre få ryddet op og ansat nogle dygtige folk til en fornuftig pris, påpeger han.