Arbejdsgiverne kan gøre meget for arbejdsmiljøet, men de kan ikke udføre den træning, der sætter medarbejderen i stand til at udføre arbejdet uden at pådrage sig smerter og skader. Det er medarbejderen nødt til at gøre selv, siger en professor.

Et fysisk hårdt job giver ikke, som mange tror, håndværkeren øget styrke og kondition. Tværtimod - det slider én ned.

Egentlig strider det mod al logik, for man skulle jo tro, at maleren får både muskler og kondi, når 10 liters spandene bliver slæbt op på 4. sal.

Sandheden er, ifølge professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Karen Søgaard, at de løft og gentagende bevægelser, man udfører på et fysisk tungt arbejde, er så irregulære, at der i langt det meste håndværkerarbejde ingen træningseffekt er.

– Vores fysiske aktivitet på arbejdet har ikke den intensitet og varighed, med restitution ind imellem, som gør, at du får træningseffekten.

– Der er masser af muskelaktivitet, men den slider mere end den bygger op og gør stærk, fordi bevægelserne ikke er designet til kroppen, men til arbejdsopgaven. Vi målte håndgrebsstyrken hos slagteriarbejdere. Store stærke slagtersvende, der står hele dagen og skærer kød. Deres håndgrebsstyrke var lavere end normalbefolkningens, siger Karen Søgaard.

Medarbejderens ansvar

Der er forskellige tiltag, man som virksomhed kan iværksætte, for at lette visse arbejdsgange og beskytte medarbejderne mod alt for mange gentagende bevægelser i yderpositioner. Men der er grænser for hvor meget, man kan diskutere med arbejdsopgaven, mener hun.

– Arbejdsgiverne kan gøre meget for arbejdsmiljøet, men de kan ikke udføre den træning, der sætter den enkelte medarbejder i stand til at udføre arbejdet uden at pådrage sig smerter og skader. Hvis ikke medarbejderne har den fysiske robusthed, som kerneopgaven kræver, så nytter andre gode tiltag ikke. For loftet skal jo males.

– Det må være op til medarbejderen selv at sørge for at være i træning til at kunne holde i jobbet. Til gengæld kan både samfundet og den enkelte arbejdsgiver tilskynde, og meget gerne også give plads i arbejdstiden, til at medarbejderne får den nødvendige fysiske træning, siger Karen Søgaard.

Vi er ikke vant til at se håndværkere som sportsmænd, der skal udføre en stor præstation, men reelt set er de netop det, pointerer hun.

– At få kroppen helskindet gennem et langt fysisk tungt arbejdsliv uden, den bliver nedslidt, er en sportspræstation.
Desværre er det ikke en del af arbejdskulturen, at man, ligesom sportsfolk, som det naturligste i verden træner kroppen til at kunne klare belastningen - med masser af skader og fysiske smerter til følge.

– Med en times målrettet træning om ugen, kunne vi undgå langt de fleste skavanker. Hvis man giver plads til det i arbejdstiden, er det en investering, som på sigt er givet godt ud. For den kommer igen i form af medarbejdere, som lægger sig mindre syge og kan holde et mere stabilt tempo i arbejdet, fordi de ikke er hæmmede af smerter og skader, siger Karen Søgaard.