Formanden for Danske Malermestre er overrasket over, at 40 procent af Malerforbundets medlemmer har følt sig seksuelt krænket, når malerfaget nu har så lang en tradition for at have mange kvinder ansat.

Malerforbundets nye undersøgelser viser, at 40 procent af medlemmerne har været udsat for seksuelle krænkelser. Hvis man tager kvinderne alene er tallet 55,5 procent. Det overrasker formand for Danske Malermestre Per Vangekjær, fordi malerfaget er det håndværksfag i byggeriet, hvor der er en lang tradition for at være flest kvinder ansat.

- I malerfaget har vi haft kvinderne tæt på længe, så det overrasker mig, at sexismen er så udbredt. Jeg troede kønnene i vores fag var gode til at respektere hinanden. Det ærgrer mig, at vi efter så mange år ikke har fundet en bedre balance, hvor vi har forstået at respektere hinanden, siger Per Vangekjær som reaktion på Malerforbundets nye spørgeskemaundersøgelse.

På den anden side har vi jo oplevet sexismen brede sig til alle brancher – politikere, læger, advokater, klassiske musikere, tandlæger, skuespillere og mange flere – og derfor ville det være mærkeligt, hvis ikke også malerfaget er ramt, lyder ræsonnementet fra Per Vangekjær.

Undersøgelsen viser, at både kvinder og mænd oplever uønsket fysisk berøring, sjofle vittigheder og kommentarer, uønskede kommentarer om deres udseende, ubehagelige drillerier med seksuelle undertoner og uønsket flirt eller tilnærmelser.

Lever i en anden verden

Formanden for Danske Malermestre vil derfor på ingen måde tale sexisme og krænkelser i faget ned. Hans tolkning er, at der må være mandlige kolleger, der ikke har forstået, at vi lever i en anden tid nu.

- Vi skal respektere hinanden. En forklaring kan være, at de, der krænker, ikke opfatter sig selv som krænkende. Men man kan ikke sige, at det bare er en tone i faget. Man krænker jo, hvis modtageren opfatter det sådan, fastslår Per Vangekjær.

Ligesom med tidligere overborgmester Frank Jensen er der jo ingen fælles forståelse mellem de to køn, hvor grænsen er. Den er usynlig – og med nogen personer, kan man gå  længere med end andre.

- I dag finder kvinder sig ikke i krænkelserne, de siger fra, og sætter sig selv i respekt. Det er en svær balancegang for den enkelte i malerfaget, konkluderer Per Vangekjær, der heller ikke mener, at man kan sige, at kvinderne bare skal sige fra. For det kan alle ikke. Mange er bange for konsekvenserne.

Vi skal ikke leve med skurvognsjargon

Per Vangekjær oplever ikke selv de mest hyppige krænkelser, som medlemmerne af Malerforbundet lister op, hos kollegerne i malerfaget.

Det er ikke det generelle billede, men jeg anerkender, at vi har et problem. Tallene i Malerforbundets undersøgelse taler for sig selv. Det kan vi ikke se bort fra eller negligere, siger Per Vange kjær.

Malerforbundets undersøgelse viser også, at det oftest er kollegaer eller andre håndværkere, der står bag krænkelser – og i 20 procent af tilfældene er det kunder eller mester selv.

- Danske Malermestres medlemmer – malermestrene – kan ikke i hverdagen stå som arbejdsgivere og se, hvad der bliver sagt til medarbejderne. Hverken fra andre håndværkere, kolleger eller kunder. Vi har oplevet murersvende, der sidder i skurvognen og gør sig lystige, når en ung, lyshåret malerkvinde kommer ind. Det er klart, at det kan føles krænkende for det unge menneske, siger Per Vangekjær, der peger på, at tiden er ovre, hvor kvinder i byggefagene måtte leve med jargonen i skurvognene.

- Pinupkalenderen er nærmest forbudt nu. Vi lever i en anden tid, hvor vi alle skal acceptere, at der er helt andre grænser for, hvad vi bliver krænket af, end for bare kort tid siden, påpeger han.

Spilleregler = attraktivt for kvinder

Formanden for landets malermestre glæder sig til at se, hvor balancen er om et par år fra nu, hvor alle har anerkendt #metoo og #sexisme. Hans mener, at de enkelte malermestre skal lave et sæt spilleregler.

- Mit råd til malermestrene er, at de skal få en politik for, hvordan vi skal omgås hinanden på arbejdspladsen. Der er helt andre spilleregler for, hvad man siger til hinanden, end tidligere. Det her er ikke noget, der går over. Der er ikke noget med at sætte nøgne damer op i skurvognen eller tale frækt til kvinderne. Vi skylder os selv på den enkelte arbejdsplads at sætte et sæt spille regler op, siger Per Vangekjær, som hellere ser malerfaget være i front blandt byggefagene, så faget stadig er attraktivt for kvinderne. Malermestrene skal være med til at præge udviklingen, så vi fortsat har mange kvinder, der søger faget.

Professor påpeger, at arbejdsgiverne skal tage ansvaret for sexisme og krænkelser – og Institut for Menneskerettigheder mener, at erhvervsskolerne skal sætte en stopper for chikane.

Den første bølge af #metoo handlede om, hvorvidt der var et problem – mens den nuværende anden bølge handler om, hvad der skal gøres ved sexisme og krænkelser. Og arbejdsgiverne har et afgørende ansvar, påpeger professor fra Aalborg Universitet Anette Borchorst.

- Nu handler det om, hvem der har ansvaret, og hvordan krænkelser kan forebygges. Og her peger pilen mod arbejdsgiverne. Det viser både en ændring af ligebehandlingsloven, en ny vejledning fra Arbejdstilsynet og en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, siger hun.

Tre dage før første bølge af #metoo rullede i Danmark i efter året 2017, udgav Anette Borchorst sammen med Lise Rolandsen Agustin publikationen ’Seksuel chikane på arbejdspladsen: faglige, politiske og retlige spor’, som er baseret på et rigt empirisk materiale, blandt andet 150 sager ved de civile domstole, Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og Erhvervssygdomsudvalget.

Kvinderne skal føle sig trygge

Anette Borchorst har en række råd til lederne i virksomhederne – og det første er, at der skal være en tydelig nultolerance-politik over for seksuel chikane og mobning, så alle ved, at de kan komme til ledelsen, hvis de oplever noget. Et trygt arbejdsmiljø er en betingelse for, at kvinderne for eksempel vælger malerfaget.

- Det er vigtigt at få en debat på byggearbejdspladsen, da der jo er et subjektivt og et objektivt element i krænkelser. Nogen har ikke noget imod et klap i røven. Derfor er diskussionerne så vigtige på den enkelte arbejdsplads – uanset om virksomheden har 100 ansatte med en HR-afdeling og det hele, eller det er en lille virksomhed med seks ansatte, siger Anette Borchorst.

Alle skal kende procedurerne – skal arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, HR og ledelsen være indover?

- Der er også et hensyn både til den krænkede og kræn keren. Ofte er offeret jo en af de yngste medarbejdere, mens den anklagede kan være en betroet medarbejder eller en leder. Så ledelsen skal forberede sig på, at det her ikke er nogen let opgave, påpeger Anette Borchorst.

Få diskuteret via dilemmakort

Det er et svært tema, fordi der er mange følelser på spil – og der er forskel på hverdagssexisme og reelle konkrete seksuelle krænkelser. Der er magt mellem malermestre, svende og lærlinge.

- Men det ændrer ikke ved, at den enkelte arbejdsplads skal forholde sig til at gøre andet end at signalere, at døren står åben. Reglerne skal være tydelige, så alle ved, hvor de skal henvende sig – og at man inddrages i det videre forløb. Det kan være, at man vil være anonym og ikke sætte navn på sin krænker. Det kræver meget af arbejdsgiverne at lære at behandle de her følsomme sager, forklarer Anette Borchorst.

Professoren anbefaler Arbejdstilsynets dilemmakort til at få diskuteret på arbejdspladsen.

- Det kan være lettere at diskutere på et teoretisk plan end om sig selv. Et kort kunne lyde sådan her: Alle sidder og taler om sex i frokostpausen – én kollega kan ikke klare det. Hvad skal I gøre?

På den måde kan alle lære hinandens grænser at kende. Det er ikke afsenderen, der skal vurdere, at det bare er en kæk bemærkning, påpeger Anette Borchorst.

Erhvervsskoler skal stoppe chikane

Institut for Menneskerettigheder har lavet en undersøgelse, der viser, at kvinder på mandsdominerede erhvervsuddannelser er udsat for chikane i hverdagen. Derfor bør erhvervsskolerne gøre op med sexismen og skabe mere inkluderende læringsmiljøer – det er et must, fordi et trygt uddannelsesmiljø er det første skridt for at få flere kvinder ind i de mandsdominerede håndværksfag.

- Vores undersøgelse viser, at på de uddannelser, hvor kvinder udgør kønsminoriteten, har de et øget frafald på 74 procent sammenlignet med deres mandlige studiekammerater. De kvinder, vi har talt med i undersøgelsen, fortæller, at det er ubehageligt med en uønsket opmærksomhed på deres køn og at være i et miljø, hvor seksuelle undertoner hele tiden rettes mod en. Det får kvinderne til at tvivle på, om de skal fortsætte uddannelsen, siger chefkonsulent og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og ligestilling, Morten Emmerik Wøldike.

Derfor mener instituttet, at erhvervsskolerne skal skabe et miljø, hvor eleverne føler sig trygge. For kvinderne har både oplevet den hårde seksualiserede jargon fra andre elever og fra lærerne.

- Der skal være en nultolerance overfor seksuelle krænkelser og chikane, og vi kommer derfor også i rapporten med en række anbefalinger til undervisningsministeren om blandt andet at forpligte erhvervsskolerne til at oprette akutrådgivninger for elever, der udsættes for chikane på skolen og på deres praktiksted, samt at skærpe undervisningsmiljølovens fokus på seksuel chikane og forebyggelsen af den, siger Morten Emmerik Wøldike.

Malerfaget er enig med eksperterne

Formand for Danske Malermestre Per Vangekjær er enig i både arbejdsgivernes og erhvervsskolernes ansvar for at få ændret krænkelseskulturen.

- Vi har i DA netop talt om, at der skal være spilleregler, som arbejdsgiverne har ansvaret for, så vi alle kan være på arbejdspladserne uden hverken at blive krænket eller skulle gå langs fodpanelerne af angst for at krænke nogen. Det her går ikke over, så vi skylder os selv at sætte spilleregler op, siger han.

Per Vangekjær mener ligesom Institut for Menneskerettigheder, at erhvervsskolerne har et stort ansvar, fordi kulturen starter her – uanset om det er en krænkelseskultur eller en med et godt arbejdsmiljø.

- Skoleledelser skal træde i karakter og sætte et kodeks for opførsel og adfærd for både lærere og elever. Det er et ledelsesproblem fuldstændig som det også er i virksomhederne, siger han og støtter også idéen om at oprette akutrådgivninger på skolerne.

Malermester Morten Larsen har skabt en kultur, hvor medarbejderne ved, hvor de skal gå hen, hvis de føler sig krænket. Malersvend Lærke Larsen mener, at alle behandler hinanden ordentligt i virksomheden – og hjælper dem, der ikke selv kan sige fra.

Vi er gode til at behandle hinanden ordentligt her i virksomheden. Jeg kan være med på værkstedshumoren, men alle er gode til at respektere, hvis jeg eller en anden ikke vil være med på de der numre.

Ordene kommer fra 31-årige Lærke Larsen, der er malersvend i malerfirmaet Hans Larsen ApS i Næstved, hvor 15 af de 56 ansatte er kvinder. Hun blev udlært i virksomheden i december 2019 – og har altid oplevet en kultur, hvor kollegerne har kunnet sige fra, når deres grænser blev overtrådt.

- Jeg har været ansat i detailbranchen, hvor jeg har oplevet chefer, der var langt mere grænseoverskridende og krænkende. Det har nok lært mig at kende mine egne grænser og sige fra.

- Hvis tonen og jargonen bliver lidt for lummer, så sætter jeg en stopper for det, inden mine grænser bliver overtrådt. Jeg har aldrig haft behov for at sige til en kollega eller en fra et andet håndværkssjak, at de havde overtrådt mine grænser, siger Lærke Larsen, der heller aldrig har haft behov for at hive fat i hverken tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant eller bygningskonstruktørerne i virksomheden.

Klar procedure og åben dør

Hendes mester er Morten Larsen, der er tredje generation af Hans Larsen ApS og overtog styringen for tre år siden i 2017. Fordi 70 procent af medarbejderne har været i virksomheden i ti år eller mere, så er kulturen nem hele tiden at føre videre.

- Jeg ser det lidt som et fodboldhold, når der kun skiftes en eller to ud ad gangen, så falder de hurtigt ind i arbejdspladsens regler, tone, omgang og jargon. Alle ved, at de enten kan gå til en af medarbejderrepræsentanterne, hvor vi både har en mand og en kvinde – medmindre de vil gå direkte til mig. Min dør er altid åben, fortæller Morten Larsen.

Virksomheden har aldrig haft interne #metoo- eller #sexismesager, men et par enkelte episoder med andre håndværkere på byggepladser.

- Vi har for eksempel haft en elektriker, der havde svært ved at acceptere et nej fra vores lærling. Det tog jeg mig af – og elektrikeren blev fjernet fra pladsen. Lærlingene i særdeleshed ved, at de altid kan komme til mig, siger Morten Larsen om den eneste sag, der er handlet på i 23 år.

Han gik til elektrikerens firma og byggelederen på pladsen – og de tog hånd om det med det samme.

Sagde fra på en andens vegne

Lærke Larsen har gået på en plads, hvor murerne var lidt lumre i deres humor. Da hun gik med en ny lærling, der tydeligvis ikke trivedes med den tone og jargon, gik hun til murerne og sagde fra på sin kollegas vegne.

- Den nye lærling var en stille og rolig pige – og derfor sagde jeg til murerne, at de skulle tale anderledes til hende, fordi hun tydeligvis ikke havde psyken til omgangstonen. Hun ville blive ked af deres sædvanlige tone. Murerne accepterede, at jeg sørgede for, at lærlingen ikke blev ked af det. De kan godt forstå, at nogen er mere følsomme end andre, siger Lærke Larsen som et eksempel på, at hun kun er blevet respekteret, når hun har sagt fra. Også på andres vegne.

Hendes erfaring er, at man hurtigt lærer de andre håndværkere at kende – og derfor ved, hvem man kan køre noget sjov med, og hvem man ikke kan.

Åben kommunikation et vigtigt våben

Der er ingen nedfældet sexisme- eller krænkelsespolitik hos Malermester Hans Larsen ApS. Men alle ved, at de skal opføre sig og tale til andre, som de gerne vil have, at andre opfører sig og taler til dem selv.

- Det er almindelig sund fornuft. Og den snak har vi med alle, når vi ansætter nye. Vi tager snakken – og italesætter det igen efter tre-fire måneders ansættelse til en opfølgende samtale. Vi fanger mange ting på den front, siger Morten Larsen.

Tillidsmanden er fredet, så vedkommende kan komme og fortælle ledelsen anonymt om en problemstilling, så ledelsen hverken ved, hvem der har sagt det – og hvem der eventuelt har overtrådt nogens grænser.

- Åben kommunikation er det vigtigste. Medarbejderne ved, at de har et sted at gå hen – det giver tryghed og er basis i vores forretning, siger Morten Larsen.

Kender medarbejdernes følsomhed

Ledelsen ved godt, at de ansatte har forskellige grænser – og holder bevidst øje med dem, der er mere følsomme. De bliver ikke sendt ud på de store byggepladser, hvor tonen er hård, fordi det hele handler om kroner og øre.

- Jeg sender ikke de følsomme ned til en byggeplads med mange murere eller andre håndværkere. Ofte hører jeg fra andre håndværksvirksomheder: Har I ikke nogle søde piger, I kan sende herned? Så siger jeg: Anders kommer lige om lidt, påpeger Morten Larsen, der i forhold til følsomhed ikke skelner mellem kvinder og mænd.

Medarbejderne får så vidt det er muligt lov til at arbejde der, hvor de ønsker. Igen er respekten for den enkelte alfa og omega.

- Glade medarbejdere er meget mere værdifulde for os som firma. Derfor handler det om at få de rigtige folk til de rigtige opgaver, fastslår Morten Larsen, der også har sendt en ung kvinde til coach, fordi hun følte sig presset på job, som kone og mor. Hun er i dag en glad medarbejder i firmaet.

Kulturen ændret de sidste 10 år

Morten Larsen kan godt genkende Malerforbundets nye undersøgelse, som viser, at de ældre kvinder i malerfaget har været udsat for mere, end de unge finder sig i i dag.

- De unge har tidligt lært at sige fra overfor sexisme og lummer jargon i faget. Men både de unge og ældre i virksomheden er gode til at sige fra.

- Men jeg er hele tiden bevidst om, at jeg skal sørge for at beskytte de unge piger, der ikke selv siger fra. Men heldigvis har kulturen ændret sig de sidste 10 år, hvor tonen og respekten for hinanden er blevet meget bedre.

Morten Larsen oplever oftere unge kvinder, der er usikre end unge mænd. Men han skeler aldrig til kønnet, når han ansætter nye folk – eller om de er homoseksuelle eller af anden etnisk herkomst.

Det københavnske byggefirma LOGIK & CO. er helt klare i mælet i forhold til krænkelser. De gider hverken høre eller se på det. Kvinderne får fuld opbakning, når tonen i skurvognen kammer over.

Vi vil have et firma og en verden, hvor der er plads til os alle sammen, uanset hudfarve, køn, klasse, religion eller seksualitet. Ordene står i personalehåndbogen under overskriften ”God stil” i det kollektivt ledede byggefirma LOGIK & CO. Her får alle medarbejdere det samme i løn og er medbestemmende om retningen i virksomheden – og diskrimination kan medføre øjeblikkelig bortvisning.

Det københavnske byggefirma nægter skurvogne med plakater og kalendere af nøgne kvinder og kolleger, der sviner kvinder, indvandrere eller andre til efter at have læst Ekstra Bladet eller kolleger, der drikker på arbejdspladsen.

- Der skal være plads til alle i vores firma, så vi har skrevet ned, hvad vi ikke vil finde os i forhold til sexisme, racisme, homofobi og hvad der kan være.

Det er jo ikke det samme som, at krænkende adfærd ikke findes. Men vi gider ikke høre på det, siger Balder Johansen, der på 20. år har været daglig leder i LOGIK & CO., som udspringer af firmaet Egen Vinding & Datter fra 1990’erne.

Gælder også underentreprenører

Balder Johansen slår fast, at alle medarbejdere skal føle sig godt tilpas på arbejdspladsen.

- Selvom det ikke går ud over én selv, så gider vi ikke sidde og høre på nedladende bandeord mod bestemte grupper i samfundet.

Vi vil have en god og fornuftig hverdag, hvor alle kan være her uden at have ondt i maven. Vi er solidariske overfor alle – mænd, kvinder, homoseksuelle, etniske minoriteter og handicappede, siger han.

Derfor har de også nedfældet i personalehåndbogen, at diskrimination kan føre til direkte bortvisning. Og det gælder ikke kun medarbejderne, men også underentreprenørerne.

- Oplever vi underentreprenører, der bliver lidt for kække i deres tilgang til vores ansatte, så reagerer vi. Vi har oplevet, at når kvindelige håndværkere mødte op, blev der spurgt, hvornår svenden kom. Det er os, der bestemmer som hovedentreprenører – og kan underentreprenørerne ikke opføre sig ordentligt, så ophører samarbejdet, fastslår Balder Johansen.

Håndværkere råbte ad vores kvinder

Bodil Signe Wedele har været i virksomheden i seks år – de første tre som lærling – og er også tillidsrepræsentant. Når hun hører om, hvordan jargonen, tonen og adfærden kan være i andre håndværksvirksomheder, er hun glad for grundlaget i LOGIK & CO.

- Lige så snart jeg eller andre har mærket noget, selv små ting, så ved vi, at der bliver reageret lynhurtigt på det fra ledelsen. Det kan være bemærkninger som: Godt I kvinder er her, så der kan blive gjort rent i skurvognen. Dagen efter var der en rengøringsplan, hvor vi alle stod på, fortæller Bodil Signe Wedele om trygheden i at blive taget alvorligt som en af de 12-15 kvinder i virksomheden med 60-70 ansatte.

Som ny i virksomheden sørger kollegerne for, at man hurtigt lærer, at krænkende opførsel ikke er ens eget problem. Man skal ikke brænde inde med det, hvis man synes, at andre håndværkere på en byggeplads har en grænseoverskridende opførsel.

- Vi har oplevet, at andre håndværkere fra deres stillads råbte ad vores kvindelige ansatte.

- Det er vildt grænseoverskridende, at de bare stod der og råbte. Jeg ringede til fagforeningen for at høre om det også var en 3F-virksomhed. De er nok blev læst og påskrevet, for de råbte ikke mere efter os. Mit næste træk ville være at kontakte den konkrete mester, fortæller Balder Johansen.

Behøver ikke genere andre

Alle i virksomheden er opmærksomme på – om det gælder kvinder, indvandrere eller homoseksuelle – at reagere lynhurtigt, når nogle grænser overskrides.

- Vi er bygningshåndværkere og der bliver indimellem bandet eller talt grimt, men vi behøver ikke genere andre, når vi gør det. Derfor har vi tit lige fat i vores ansatte, der jo ikke er 65 middelklassebørn. Det kan godt være, at de kan tale det pågældende sprog i baggården derhjemme, men vi lærer dem at tale pænere og finde bandeord, der ikke går ud over andre, fastslår Balder Johansen.

Allerede i de indledende samtaler, når nye skal ansættes, bliver det slået fast, at der skal være plads til alle, at der er ord og udtryk, der skal puttes i glemmebogen, og at der er en bestemt måde at opføre sig på.

- Faktisk kan man sige, at der er udvidede rettigheder som kvinde, fordi de oplever, at kollegerne står dem bi, hvis de oplever krænkelser.

- Er de vant til at løse konflikter med et skænderi, lærer de også, at de skal inddrage mig som daglig leder eller Bodil som tillidsrepræsentant, så vi løser tingene gennem dialog, fortæller Balder Johansen om at give de ansatte de rigtige håndtag.

Lederne skal have døren åben

Bodil Signe Wedele mener også, at det er vigtigt, at lederne også efterlever det, de siger. At døren altid er åben, så medarbejderne ved, at de kan komme til dem med småt og stort i forhold til krænkelser eller andre ting, der driller i hverdagen.

- Mange ledere siger, at deres dør er åben. Det er fint, men de skal aktivt vise, at de mener det. De skal også selv være udfarende, når de ser, hører eller føler, at noget kører skævt, siger hun og Balder Johansen supplerer:

- Ja ledere kan hurtigt lave den der: Det har jeg al drig hørt om! Men det er chefernes opgave at finde ud af, hvad det er, der ikke kører på skinner på arbejdspladsen. Bare du som chef har en følelse af, at noget er ved at køre af sporet, skal du reagere. Så chefer skal have føleren lidt mere ude, så tingene ikke vokser sig store.

Vise at vi vil have flere kvinder

En ny undersøgelse i Malerforbundet viser en tendens til, at de ældre håndværkskvinder har fundet sig i flere krænkelser end de yngre gør.

- Selvfølgelig er der måske en hårdere tone i en håndværksvirksomhed end i andre brancher, men der skal være styr på, hvornår det kammer over. Der er kun tre procent kvinder blandt håndværkere, men vi har brug forflere håndværkere.

- Det er både et problem at alt for få kvinder vælger en håndværkeruddannelse, og at mange af de kvinder, der tager en håndværkeruddannelse, forsvinder ud af faget. Hvis vi skal lave om på det, så nytter det ikke, vi siger, at de skal kunne klare den hårde tone og jargon i branchen, fastslår Bodil Signe Wedele.

Og undskyldningen med, at kvinder ikke er lige så stærke som mænd, tror de ikke på i LOGIK & CO. Hjælpemidlerne i byggebranchen bliver hele tiden bedre og bedre.