Opbakning til de lokale laug i Danske Malermestre

Det blev en livlig debat, da fremtiden for laugene
i Danske Malermestre var på dagsordenen på
oldermands- og formandsmødet i Maribo i oktober.

1000 kroners spørgsmålet: Kunne du tænke dig at blive bestyrelsesmedlem i et af de lokale laug? Her svarer 80 procent af deltagerne i en medlemsundersøgelse fra august nej.

Skal medlemsskabet af laugene være frivillige? Skal vi afskaffe kontingent til laugene og lade Danske Malermestre opkræve et ens beløb og distribuere pengene? Skal vi have et kursus for alle bestyrelsesmedlemmer og oldermænd? Skal vi ansætte en laugskonsulent, der hjælper med de praktiske gøremål? Skal vi lave et idékatalog til laugene?

Der var lagt op til en god debat og diskussion på årets oldermands- og formandsmøde i Maribo i oktober på baggrund af en medlemsundersøgelse med fokus på laugene fra august 2021. Her deltog 122 bestyrelsesmedlemmer i laugene og 383 menige medlemmer af Danske Malermestre.

Undersøgelsen viser overordnet, at det ikke er nogen brændende platform. Der er god tilfredshed med de lokale laug – men det største problem er at skaffe nye bestyrelsesmedlemmer. Undersøgelsen viste også, at der i dag er stor konkurrence med andre aktiviteter, så højdespringeren for ikke at deltage i laugsmøder er, at der ikke er tid. Der er medlemmer, der mener, at laugene er rene rødvinsklubber, mens andre sætter pris på de venskaber og relationer og det kollegiale fællesskab, de får i de lokale laug.

Stor konkurrence

Der var flere der talte om, at det er svært at få laugsmedlemmer til at møde op i lauget. Oldermand Morten Gadegaard fra Aalborg & Nørresundby Malerlaug fortæller, at ud af de 12 seneste medlemmer er der kun to, der møder op til arrangementerne i lauget.

- De unge har ikke tid til at deltage aktivt i lauget. Der er en kæmpe konkurrence med leverandører og alle andre fritidsinteresser og familien. Når de så ovenikøbet skal betale for at være med i lauget, er det en god idé, at vi i Danske Malermestre arbejder på et samlet kontingent, så vi kamuflerer prisen i et hovedkontingent til Danske Malermestre, siger Morten Gadegaard, der også mener, at de lokale laug bliver hægtet af i forhold til hovedorganisationen.

Det seneste eksempel er mæglingsfunktionen, som er hjemtaget til sekretariatet, da sagerne er blevet mere komplicerede og Danske Malermestre skal sikre ensartet behandling.

Det mener formand for Danske Malermestre og Københavns Malerlaug Per Vangekjær er overdrevet.

- Vi er ikke ude på at konkurrere med laugene, pointerer han.

- Det er svært at tiltrække nye medlemmer og vi bliver mindre og mindre synlige. Vi har ofte brugt mæglingsager til at få fat i nye medlemmer. Vi bliver koblet af til at være en social klub, siger Morten Gadegaard, der dog kvitterer for, at lauget er blevet inviteret med til de seneste mæglingsmøder.

Planlagte generationsskifter

Oldermand Rene Høyer Larsen fortæller, at det går fint med at skaffe medlemmer i Roskilde Malerlaug. De har for nyligt fået seks-syv unge nye medlemmer, som deltager i deres møder.

- Vi lagde en køreplan for et generationsskifte for tre-fire år siden og den har vi fulgt, forklarer han.

Oldermand Jørgen Larsen fra Midtjyllands Malerlaug fortæller, at bestyrelsesmedlemmer i lauget selv skal finde en afløser, når de træder ud af bestyrelsen.

På den måde får lauget yngre medlemmer, der har været selvstændige i et par år. Det giver en god dynamik, fordi de yngre har et godt netværk fra skolerne.

- Vi holder sociale arrangementer, der handler om, at vi skal lære hinanden at kende lokalt. Hvis vi nedlægger laugene, så tror jeg, at hele fundamentet for Danske Malermestre vil skride, siger Jørgen Larsen.

Det er direktør i Danske Malermestre Ole Draborg enig i.

- Laugene skal arbejde lokalpolitisk og med faglige arrangementer udover de sociale. Vi skal huske på, at Danske Malermestre er den organisation med den allerhøjeste organisationsgrad. Vi står for 75 procent af lønsummen i malerfaget. Derfor skal laugene være med til, at vi ikke mister medlemmer og at rekruttere nye.

Skal laug nedlægges?

Jesper Hørberg, oldermand fra Lollands Malerlav, har svært ved at rekruttere bestyrelsesmedlemmer til lauget.

- Det giver store udfordringer, fordi jeg forlader posten til næste generalforsamling. Derfor har bestyrelsen drøftet, at det ville være smart, hvis vi kan blive medlem af et område. Så kan vi udpege bestyrelsesmedlemmer på postnumre, så vi sikrer, at vi får medlemmer herfra til områdebestyrelser, foreslår han.

Andreas Nielsen fra Sønderjyllands Malerlaug kan godt forstå, at det er svært at lokke unge til de lokale laug.

- At sidde i et laug, er at sidde med en masse gamle malermestre, som taler om de gode gamle dage. Vi kan ikke rende til lokale arrangementer hele tiden. Derfor mener jeg, at vi skal bruge den model, at man betaler for eksempel 2000 kroner ekstra gennem hovedkontingentet til Danske
Malermestre – og så fordele det ud til de lokale laug.

Lønsumskontingent afskaffes i laugene?

Netop kontingentet til lauget blev diskuteret en del på oldermandsmødet i Maribo. Tanken kunne være et kronebeløb, der indbetales til Danske Malermestre i det samlede kontingent – for eksempel 2000 kroner – som distribueres ud i forhold til antallet af medlemmer i de lokale laug. Så er det ensartet for alle og medlemmerne får ikke oplevelsen af, at de betaler til et lokalt laug.

Oldermand Finn Murrekilde fra Odense Malerlaug mener dog, at der er laug, hvor det er svært at undvære lønsumskontingentet lokalt.

- Vi får da flere penge ind end de 2000 kroner, vi her taler om. Jeg ved godt, at der er stor forskel på, hvad man betaler til os og til andre laug. Men jeg er bare bange for, at et samlet kontingent kan dræbe nogle laug.

Oldermand Birthe Olsen fra Vordingborg Malerlaug fortæller, at de for femseks år siden ikke længere betaler kontingent på lønsum:

- Vi har både store firmaer og mange små – og vi konkluderede bare, at malermesteren med 20 ansatte ikke spiser mere end enemesteren til vores arrangementer. Vi lagde derfor økonomien om, så hvis der kommer mere end en pr. virksomhed, er der brugerbetaling på.

Interesse for ny laugskonsulent

Danske Malermestre har tidligere haft en laugskonsulent, der stod for det administrative som referater, indkaldelser og kontrakter med videre.

- Dengang var der nok tale om den forkerte mand, men funktionen var god. En af udfordringerne som oldermand er jo, at man har en masse om ørerne – kredsbestyrelsen, regnskaber og håndtering af bestyrelsen. Det ville være godt med professionelle til at hjælpe, siger Jesper Hørberg fra Lollands Malerlav.

Oldermand Jette Andersen fra Vestsjællands Malerlaug har sammen med bestyrelsen lagt en køreplan for det næste halve år. De skal ud til leverandører og afprøve produkter, de skal invitere seks potentielle medlemmer med til Nyborg Stævnet, de overvejer en tur til Farvemesse i Køln med leverandørerne.

- Faglige arrangementer kunne foregå i områderegi. Det er en god ide, hvis vi får ansat en laugskonsulent, som kunne tage sig af det administrative, som er oldermændenes og de lokale laugs største udfordring. Det ville være en lettelse, hvis professionelle tager over – og som kan tænke lidt ud af boksen.

Ole Draborg pointerer, at det netop er en god investering at invitere potentielle medlemmer med til Nyborg Stævnet i januar. Erfaringen viser, at mere end halvdelen ender med at melde sig ind i Danske Malermestre efterfølgende.

Lisette Andersen fra Danske Malermestres sekretariat opfordrer laugene til at Inspirere hinanden til, hvordan de byder nye medlemmer velkommen i laugene. Konklusionen blev, at sekretariatet i velkomstmailen skriver den lokale oldermands navn og telefonnummer.

Der er opbakning til laugsstrukturen viste debatten på oldermandsmødet. Der kom også forslag til, hvad der skal gøre arbejdet som oldermand nemmere.

Direktør Ole Draborg er allerede i gang med den store lommeregner for at se på forskellige modeller for at skrue et kontingent sammen i Danske Malermestre. På oldermandsmødet i Maribo i oktober blev der sat fokus på om der kunne være et samlet kontingent til Danske Malermestre, som også omfatter det lokale laug, som medlemmerne bliver tilknyttet ved indmeldelsen i Danske Malermestre.

- I dag er der en del laug, der kører efter lønsumskontingentmodellen – og det vil gøre ondt på nogen af laugene. Andre laug har afskaffet lønsumskontingent og er lykkedes alligevel ved at indføre brugerbetaling. Med et nyt kontingent skal vi forsøge at gøre de lokale afdelinger til en mere integreret del af det at være medlem i Danske Malermestre, siger direktør Ole Draborg.

Formand Per Vangekjær kvitterer for en god og konstruktiv debat til oldermandsmødet, hvor der var almindelig konsensus om, at laugene skal bestå. Bekymringerne har gået på om laugene kunne se næste generation for sig.

Laugene trækkes af de bredeste skuldre

Til gengæld er han spændt på kontingent-diskussionen, fordi der er så stor forskel på små laug og for eksempel det største laug, Københavns Malerlaug, hvor han selv har været oldermand i 18 år.

- Uden vores lønsumskontingent i Københavns Malerlaug kunne vi ikke lave alle de aktiviteter, vi gør.

- Hvis vi kun måtte tage for eksempel 2500 kroner pr. medlem for medlemskabet gennem Danske Malermestre, skulle vi spare to millioner kroner om året. Så vi tror ikke på, at man bare kan spare på kontingentet pr. automatik, for det ville slukke for meget af vores aktivitet, siger Per Vangekjær, der bruger Socialdemokratiets slogan om, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

Da han tiltrådte som oldermand var der ikke loft over lønsumskontingentet i lauget. Der blev derfor sat et loft på 15.000 kroner i kontingent til de store virksomheder. - Det betyder dog ikke, at jeg ikke ser frem til, hvad Oles lommeregner kan udrette af mirakler til glæde og til gavn for os alle, siger Per Vangekjær.

Laugskonsulent giver overblik

For ti år siden forsøgte Danske Malermestre sig med en laugskonsulent. Der er dog bred enighed om, at idéen var god nok. Derfor er der igen planer om, at Danske Malermestre skal have en omrejsende laugskonsulent, der servicerer landets 32 laug og lokalforeninger.

- Vi må erkende, at det at være i en lokal laugsbestyrelse og være oldermand er en opgave, som skal klares i fritiden for en malermester. Det tager tid og det er besværligt administrativt. Derfor vil en laugskonsulent kunne hjælpe oldermændene med det gyldne overblik og vedkommende kan hjælpe med indkaldelser, praktiske ting og videreformidle gode aktiviteter fra andre laug, siger Ole Draborg, der forestiller sig, at den rigtige mand eller kvinde til jobbet har erfaring fra en brancheorganisation.

Det er Per Vangekjær enig i. En laugskonsulent har greb om, hvad der foregår i laugene og vil kunne videreformidle de gode historier.

- Så tit mødes vi jo ikke i oldermandsgruppen – og ofte når vi mødes er programmet så stramt, at vi ikke har tid til at fortælle om vores spændende aktiviteter. Derfor vil det også være en ny laugskonsulent, der skal stå for at vedligeholde et idékatalog, som alle laug kan plukke fra, siger han.

 

 

Det har været oppe og vende tidligere. Skal laug og lokalforeninger bestå? Er de ikke lidt gammeldags? Men i Viborg er den tidligere oldermand ikke i tvivl. Det vil være en fejl, hvis de lukker.

Det er et billede fra i dag, eller måske er det et billede fra i morgen, de tomme laugslokaler i Viborg. Her er medlemmerne af Viborg Malerlaug kommet siden 1988. Og her er historien samlet – og skrevet. Men nu står den høje kælderlejlighed, der, i hvert fald om vinteren, når træerne står uden blade, har udsigt over Søndersø, tom og ubenyttet hen. På andet år slås forsikringsselskaber om, hvem der skal betale regningen for skader efter at et lokalt skybrud resulterede i opstigende kloakvand og ødelagte gulve.

Alt imens laugets lade, den gamle trækvogn, som laden blev trukket på, protokollerne, laugets fane, ja alt, hvad der udgør rammerne om lauget er opmagasineret, lurer spørgsmålet: Skal vi overhovedet have et laugslokale nu, hvor kalenderen snart siger januar 2022?

Laugets tidligere oldermand, Per V. Laursen, vil være ked af, hvis lokalerne bliver opsagt. Men det er lige så meget nostalgiske årsager:

- Lauget er meget større end lokalerne. Når jeg gerne vil beholde rammerne om lauget handler det lige så meget om de mange minder, der knytter sig her til adressen.

- Jeg ville meget nødigt have undværet min tid her. Ikke at vi sad og lavede mestergris, det var slet ikke på tale. Men det var et kollegialt frirum, konstaterer Per V. Laursen, der meldte sig ind i lauget sammen dag, han blev selvstændig, og har været kasserer, viceoldermand og oldermand i Viborg Malerlaug. I dag varetages hvervet af malermester Søren Crone Nielsen.

- Men selvfølgelig er det ikke lokalerne, der gør for skellen. Vi kunne have haft samme fællesskab uden lokalerne. De er flødeskummet, og andre laug klarer sig fint uden egne lokaler. Per V. Laursen har med interesse læste om den debat om fremtiden for laug og lokalforeninger, der skulle være på oldermands- og formandsmødet (omtalt i seneste nummer af Danske Malermestre). Og han er ikke i tvivl:

- Selvfølgelig skal vi beholde opbygningen med lokale medlemskaber. Vi vil miste både sammenholdet og netværket, hvis man bare kan melde sig ind i Danske Malermestre, mener Per V. Laursen.

- Hvem skal sørge for, at vi er ordentlige mennesker? Du kan meget nemt frygte, at store medlemmer i et område vil sætte sig sammen mod de mindre medlemmer. I Viborg har vi altid hængt vores snavsede vasketøj op i lauget, og ikke skændtes offentligt eller sladret hos leverandørerne. Den mulighed har vi ikke uden vores laug.

Hvem skal være skuemester?

Per V. Laursen peger desuden på de tekniske skoler og de lokale uddannelsesudvalg; hvem skal være skuemester til svendeprøver, spørger han:

- Ved Danske Malermestre hvem de skal gribe fat? Måske i dag, men hvad med i morgen eller om tre år? Du kommer til at miste følingen med, hvad der sker ude i byerne. Og så er der markedsføringen – lokalt som på landsplan. Hvem skal føre an? Hvem skal bakke op? I Viborg som i andre byer har lauget taget initiativer til gavlmalerier, som har givet omtale af laugets medlemmer og af Danske Malermestre.

- Men hvem skal drive det? Hvem skal tage teten, hvis ikke lauget? Andre steder er der taget initiativ til, at laugets medlemmer gik sammen en dag og satte Danske Malermestre-M’et på deres biler. Tror man virkelig, det kan lade sig gøre, hvis du ikke har lauget til at stå bag, kommer det tvivlende fra Per V. Laursen, der også fortæller, at mange efter hans pensionering har spurgt til, om han dog ikke kunne anbefale en dygtig maler.

- Men jeg har bare sagt, at de skulle tage én, der var medlem af lauget, så var de også sikker på at få en med garanti, siger han.

Konkurrent eller kollega

Per V. Laursen erkender, at laugets rolle har ændret sig – ikke mindst i takt med, at mange nyheder kommer direkte fra Danske Malermestre. Han mener dog fortsat, at leverandørerne vil takke ja – og ja med eftertryk – hvis de bliver spurgt, om de vil deltage ved faglige arrangementer, ligesom Danske Malermestre kunne også bistå ved aktiviteter. Endelig er der den sociale dimension.

- Det gør forskellen mellem at være kollegaer eller bare konkurrenter. Og så skal man huske, at det ikke er en gratis omgang, det forpligter at være medlem. Det er en investering, også for faget, fastslår Per V. Laursen og fortsætter:

- Det er muligt, jeg lyder gammeldags, men laugene er vigtige. Og hvis du først lukker dem, kan du ikke gå tilbage. Det fællesskab, du havde og stadig har, vil være endegyldigt tabt. Og jeg tror, tabet vil være større end mange forestiller sig.