Regn, regn og mere regn

Det har regnet i et væk i denne vinter, der tegner sig rekord våd og varm. Det våde vejr giver problemer for mange - også malermesteren er ramt.

Udfordret af vejret

Det er en underdrivelse at sige, at vinteren 2019/2020 har været våd. Ikke en gang pjaskvåd yder vel egentlig vandmængderne retfærdighed. Overalt svupper det, når man bevæger sig rundt uden for asfaltvej og fortov, og mange steder i Jylland er åer og vandløb gået over deres bredder. I Silkeborg er det Gudenåen, og her taler man om oversvømmelserne som en 100-årshændelse. Altså noget, der kun sker med 100 års mellemrum.

Der er et stort efterslæb på det udendørs arbejde, og kunderne begynder at blive bekymret for, hvornår maleren kommer, konstaterer Jørgen Larsen.

På markerne rådner vinterafgrøderne og landmændene er bekymret for, hvornår de igen kan sprede gylle på markerne. Men der er andre, der også er udfordret af den våde og varme vinter, der tilsyneladende slår den ene rekord efter den anden. Mange malermestre har også fået problemer med vand denne vinter. Det viser en rundringning, Danske Malermestre har foretaget.

I Brande konstaterer Jørgen Larsen, Malerfirmaet Jørgen Larsen, at det efterhånden er mange måneder siden, han har kunnet male udvendigt. For selv om vinteren temperaturmæssigt har været god, hvad malearbejde angår, så har alting været drivende vådt.

– Og spørgsmålet er jo, hvornår vi overhovedet kan komme i gang? Fugten trænger længere og længere ind, og vi kommer ikke til at male før langt hen på sommeren, hvis vi ikke snart ser et vejrskifte, lyder hans frygt.

- Vi plejer at sige, at efteråret, mens det stadigvæk er lunt, er et godt tidspunkt at male udendørs, men det var bestemt ikke tilfældet sidste år, forklarer han.

Han bakkes op af malermester Allan Andersen, Malerfirma Jørn Andersen & Sønner, i Engesvang lidt nordøst for Brande. Her er man allerede godt i gang med at give tilbud på udendørs malearbejde.

– Men problemet er lidt, at vi også har et stort efterslæb fra sidste år, hvor efteråret var så vådt, at vi ikke nåede ud til alle kunderne. De begynder nu, måske meget naturligt, at blive nervøse for, at det heller ikke bliver i år. En typisk udendørs opgave er maling af vinduer, og hvis de står med malingen i ager og slidte gummilister, som tilfældet ofte er, er det noget, der virkelig kan suge meget vand en vinter som denne.

– De skal stå rigtig længe, før vi kan komme i gang, siger han.

Der skal en god måneds sol og lav luftfugtighed til, før Lisbeth Nedergaard Rasmussen tør begynde at sende svende på udendørs arbejde.

Netop gamle vinduer kan Lisbeth Nedergaard Rasmussen, Faaborg Malerfirma, tale med om. Hun fortæller, at de i virksomheden sidste år havde nogle gamle vinduesrammer stående på værkstedet til renovering.

– De var meget våde, da vi tog dem ind. Efter tre ugers tid på værkstedet virkede de helt klar i overfladen, og vi sleb og malede og afleverede dem til kunden.

– Nu har jeg lige set, at de står og skaller. Så selvom vi troede, at de var klar efter tre uger i et lunt værksted, var det ikke tilfældet. De var stadigvæk våde længere inde i træet.

Særskilt pris på afrensning

Men det fugtige og milde vejr giver også usædvanligt gode vækstbetingelser for alger og svamp. Sorte og grønne plamager vokser frem på næsten alle overflader. Allan Andersen oplever, at det efterhånden er lige meget om det er flader mod nord eller syd, så er der begroning.

– Det ser frygteligt ud. Vi er begyndt, når vi giver pris, at give kunden en særskilt pris på vask og algefjerner. Vi ved jo godt, at der er nogen, der blot giver en pris og en hurtig tur med penslen, og sådan et tilbud er selvfølgelig billigt.

– Vi udspecificerer og så har kunden et reelt grundlag for at vælge. Og vi mener ganske enkelt ikke, at vi kan stå inde for arbejdet, hvis vi ikke afrenser og vasker grundigt, før vi maler.

Billedet er det samme på Sydfyn, hvor Lisbeth Nedergaard Rasmussen fortæller, at man i virksomheden så sent som i slutningen af måneden havde talt om, at stort set samtlige malede overflader var grønne af alger.

– Det er jo faktisk sådan, at der ikke bare er én over ade, som vi umiddelbart kan gå i gang med. Alt skal renses ned først.

Og afvaskningen er ikke alene gjort med vand og børste – der skal virkelig lægges kræfter i, fortæller Jørgen Larsen:

– Angrebene af alger og svamp er ved at være så omfattende, at jeg tvivler på, at vi kan klare det med de gængse afrensningsprodukter.

Affugter og varmekanoner

Heller ikke nybyggeriet er gået ram forbi af vinterens massive mængder regn. Niels Vester Rasmussen, Hobro Malerfirma, fortæller, at det er svært at nå at få lukket et nybyggeri af hurtigt nok. Og selvom tømreren gør et stort arbejde i at få lagt presenninger over råhuset, indtil taget bliver lagt, nder vandet ind, når regner falder i mængder, som den har gjort de sidste mange måneder.

– Så bliver alle forsinket i arbejdet, når byggeriet skal stå og tørre med affugtere og varmekanoner.

– Og vi har jo også tidsplaner, vi skal overholde. Der er jo sat en deadline for aflevering. Så risikerer vi at male på overflader, som i værste fald ikke er helt tørre. Opstår der problemer, som kræver ommaling, så udbedrer vi gratis pr. kulance, så økonomisk risikerer vejret også at give nogle uforudsete udfordringer.

Allan Andersen genkender billedet. Ved nybyggeri forsøger man i firmaet så vidt muligt at komme tilbage 14 dage efter, de har malet første gang.

– Hvis byggeriet har været tvangstørret, skrumper fuger og træværk trækker sig, fordi al fugt er suget ud af materialerne. Derfor venter vi så vidt muligt med at give den afsluttende nish.

Thomas Kristiansen har anbefalet en af sine kunder at få etableret et omfangsdræn frem for at få malet kælderen med få års mellemrum.

– Det er problemer, vi altid har kendt til, men det har været ekstremt i år, siger han.

Indtrængende vand

Fugtige kældervægge og indtrængende vand er et velkendt problem i malerfaget, som har givet mange udfordringer. For med vandtryk fra den omgivende jord er det stort set umuligt at stoppe indtrængende fugt. Og med klimaforandringer og øgede mængder regnvand vil problemet blive forstærket – specielt i den ældre bygningsmasse.

Thomas Kristiansen har anbefalet en af sine kunder at få etableret et omfangsdræn frem for at få malet kælderen med få års mellemrum.

Thomas Kristiansen, der driver firmaet KF Maler i Nykøbing F. har netop været i gang med en større istandsættelse af en ældre villa i to plan og kælder – med afskallende maling og tydelige fugtpletter.

– Jeg anbefalede simpelthen kunden, at han fik etableret et omfangsdræn. Det var ikke muligt at lave et stykke malearbejde, jeg kunne stå inde for.

– Det koster selvfølgelig et par hundredetusinde kroner, men de penge kunne kunden også hurtig ende med at betale mig, hvis jeg løbende skulle komme tilbage og male de kældervægge. Og med et dræn ville problemerne blive løst én gang for alle.

Ingen frost i malingen

Der er dog også positivt at sige om den milde og rekordvåde vinter, mener Niels Vester Rasmussen.

– Her i Nordjylland er der ikke noget, der er så skidt, så det ikke er godt for noget andet. Og jeg vil sige, at logistikken er nemmere med den vinter, vi har nu.

– Vi har ikke problemer med sneglatte eller lukkede veje. Og det er en kæmpe fordel, at vi ikke behøver bekymre os om maling, der fryser, fordi vi lader den stå i bilen natten over.

Officielt sluttede vinteren 29. februar. Om foråret skriver DMI på deres hjemmeside: ”Foråret ser som helhed ud til at blive 1-2 grader varmere end normalt for årstiden, og ned- børsmængderne ser ud til at ende tæt på det normale. Efter en våd og blæsende februar er der tegn på mere normale nedbørsmængder og vindforhold i marts. April ser dog ud til at byde på perioder med noget ustadigt vejr, men milde sydvestenvinde vil dominere og holder temperaturen oppe. I maj giver prognoserne håb om perioder med højtryk og dermed mest stabilt vejr med gode solchancer".

Våd fremtid venter

Det regner - og det har nærmest regnet nonstop siden oktober. Vejrrekorder på stribe er blevet slået de sidste par måneder. Og vi skal nok vænne os til, at vejret i fremtiden bliver mere vådt, fortæller meteorolog og foredragsholder Jesper Theilgaard.

Regnen siler ned, nærmest nonstop, og der er vådt overalt. Aviserne er fyldt med billeder af oversvømmede veje og byer, og vejrudsigterne i fjernsynets nyhedsudsendelser forudsiger igen og igen nye, store lavtryksfronter på vej ind over Danmark.

Og du er ikke helt galt afmarcheret, hvis du synes, det har været ualmindelig vådt i lang tid. Efteråret 2019 blev det vådeste siden 1874. 2019 var 0,3 mm fra det vådeste år nogensinde. Og vinteren 2019/2020 den varmeste nogensinde.

Men er du én af de mange, der savner frostklart højtryksvejr og byggepladser uden store, dybe søer, er fremtidsudsigterne ikke alt for gode. For det regnfulde og våde vintervejr, vi har haft denne vinter, er et resultat af klimaforandringerne. Og alt tyder på, at vi i fremtiden vil få meget mere regn om vinteren. Det fortæller meteorolog og foredragsholder Jesper Theilgaard.

– Helt grundlæggende har vi oplevet stigende temperaturer de seneste år, og overordnet set så ved vi, at det fortsætter. De højere temperaturer vil medføre stigende fordampning fra jord- og vandoverfladen, og da der kan være mere fugt i varm luft, vil vi også få mere vand fra oven.

Den våde vinter hænger sammen med jetstrømmene øverst i atmosfæren; de har ligget fastlåst de sidste mange måneder og sendt lavtryksbanerne ind over Danmark i en lind strøm. Men om fastlåste jetstrømme er det nye normale, er usikkert, fortæller Jesper Theilgaard.

– Der er meget, der tyder på, at jetstrømmene vil være fastlåste i længere perioder, end hvad vi tidligere har set. Det vil give os samme vejrtype i lange perioder. Som nu vinteren i år, den varme sommer i 2018 eller den kølige våde sommer i 2017.

Mere regn om vinteren

Det varmere klima og de højere temperaturer om vinteren fører helt naturligt til, at nedbøren falder som regn og ikke som sne. En kold vinter er som regel også en tør vinter. Var denne vinters regn faldet som sne, har meteorologer bereg- net, at Danmark havde været dækket af flere meter sne.

Klimaforandringerne vil også betyde, at tørre områder kloden rundt vil blive tørrere og få mindre vand i fremtiden, mens våde områder – beklageligvis også Danmark – vil opleve stigende mængder nedbør. Det hænger sammen med jetstrømmene og de lavtryksbaner, der bevæger sig ind over fra Atlanterhavet.

Derfor vil billederne af jyske åer og søer, der går over deres bredder, marker, villahaver og veje under vand bliver mere almindeligt i fremtiden. Forklaringen er, fortæller Jesper Theilgaard, at jorden ganske simpelt bliver mættet af al den nedbør, der kommer.

– Der er langt ned til grundvandsspejlet, så vandet er lang tid om at nå derned. Derfor bliver de øverste lag mættet af vand, og vandet kan ikke synke længere ned, men lægger sig som store søer på jorden. Med de milde vintre, vi forventer at få, vil oversvømmelser ikke længere være noget særsyn, siger Jesper Theilgaard og peger også på, at problemerne bliver forstærket af, at fordampningen er væsentlig mindre i vinterhalvåret.

Ustadige somre

Det er dog ikke kun i vinterhalvåret, vi i fremtiden skal imø- dese et vådere klima; også om sommeren bliver det vådt og mere ustadigt.

– Om sommeren vil vejret også blive påvirket. Og vi vil se og opleve mere nedbør. Vi vil stadigvæk have lokale byger, men vil også opleve ere, meget kraftige skybrud.

– Varm luft kan indeholde mere vanddamp, så de stigende temperaturer vil også betyde, at luften kan indeholde væsentlig mere vanddamp. Så fugt i luften, og mere af den, vil entydigt resultere i kraftigere og voldsommere skybrud, siger Jesper Theilgaard.

Bedre vejrudsigter

Midt i al det våde vejr er det – måske – en trøst for de, der arbejder ude, at vejrudsigterne i fremtiden bliver mere præcise – og altså blive bedre egnet som planlægningsværktøjer.

– Det er en udvikling, som har været længe undervejs. Vi er gået fra løs tekst, altså vejret i morgen bliver let skyet med enkelte byger, til meget præcise forudsigelser for lokalområder. I takt med at vores vejrmodeller kommer til at rumme mange ere data, vil vi få meget bedre vejrudsigter.

– Og vi vil se vejrapps til telefonerne, der bliver i stand til at angive vejret lokalt inden for få timer meget nøjagtigt, siger Jesper Theilgaard.

Ingen superprodukter på vej

Det er faldet med variation fra landsdel til landsdel. Danmarks Radio har med DMI som kilde regnet sig frem til, at alene februar måned i år – den sidste vinter- måned – har givet 135.000 liter vand i gennemsnit pr. parcelhusgrund landet rundt.

Og vinteren 2019/2020 er endt som den næstvådeste i vejrhistorien kun overgået af vinteren 2007.

Rengøring af facader kan blive en nyt forretningsområde.

Det våde vejr har givet udfordringer for mange i byggeriet. Dansk Byggeri skriver i en pressemeddelelse, at hver syvende virksomhed i byggeriet er ramt af vandmasserne – herunder også mange malermestre. Disse fremtidsudsigter kan nok få en og anden til at vende sig mod leverandørerne for at få hjælp. Men selvom der er stor fokus på produktudviklingen inden for såvel træbeskyttelse som facademaling, lægger skrappe miljøkrav til indholdsstofferne samt fysikkens love deres begrænsninger på mulighederne, lyder det samstemmende fra en række leverandører.

– Kombinationen af miljøhensyn og biocider er en udfordring. Det er svært at få den ligning til at gå op med et varmere og våde- re vejr, lyder det fra Bent Ha an, vicepræsident og leder af afdeling for forskning og udvikling af bygningsmaling hos Jotun i Norge. Han fortæller, at man også her oplever konsekvenserne af et varmere og vådere vejr som følge at et ændret klima.

– Nordpå har der ikke tidligere været problemer med algevækst, da klimaet generelt har været tørt og koldt og vækstsæsonen for alger meget kort. Men også her ser vi i dag ændringer, der betyder øget vækst.

Meldingen fra Norge bakkes op af Peter Dahl, der er laboratoriechef hos Beck & Jørgensen i Søborg. Han siger:

– Som det ser ud i dag, bliver antallet af mulige løsninger når det kommer til fungicider mindre og mindre i takt med at miljøkravene bliver strammet.

Jesper Hougesen, der er produkt- og indkøbschef hos Beck & Jørgensen, supplerer:

– Vi udvikler ikke de indgående råvarer, men køber dem fra leverandører, hvorefter vi kombinerer dem for at opnå den optimale effekt.

– Noget af det vi arbejder på, er at indkapsle de indgående fungicider, så de beskytter facaden i længere tid.

Nyt forretningsområde

Og heller ikke hos Flügger i Rødovre er der hjælp at hente, når det kommer til begroninger. Lovgivningen sætter sine begrænsninger, konstaterer Uffe Hansen, teknisk chef, der tvivler på, at vi kommer det noget nærmere ad den vej i dag.

Vådt vejr udfordrer mange af de overflader, maleren skal arbejde på. Men leverandørerne har ingen superprodukter på vej.

– Men rengøring af facader kan af den årsag bliver et forretningsområde i fremtiden. Du kan heller ikke lade din bil stå ude i ere år, uden den kommer til at ligne noget, der er løgn.

– På samme måde skal vi måske vænne o til hyppigere at vaske facader. Og måske tilbyde facaderengøring hvert tredje år i forbindelse med facademaling.

Norske Bent Haflan peger i øvrigt på, at problemet med alge- og svampevækst på facader er blevet forstærket over årene – og ikke alene på grund af klimaforandringerne.

– Hvis du kigger på gamle huse, vil du ofte se, at de ikke er helt så hårdt angrebet. Isoleringen var for år tilbage slet ikke så god som den er i dag. Husene var dårligere isoleret, hvad der betød, at varmen trængte ud gennem murene. Den var varmere og gav dårligere vækstbetingelser for alger.

Væn dig til begroning

Men kunderne skal måske også vænne sig til, at begroninger bliver mere almindelige i fremtiden, mener Jesper Hougesen:

– Hvis du tager en gammel, velholdt bil, kan du se, at den står med en helt anden dybde og klarhed i lakken. Dengang havde autolakereren nogle helt andre materialer til rådighed, end du har i dag, hvor du slet ikke har samme dybde og klarhed i dine vandige lakker.

– Lidt på samme måde som de gamle oliemalinger. Nogle vil sige, at de stod meget flottere i finishen, men af sundhedshensyn blev de forbudte. Vi skal på samme måde måske vænne os til, at der kan være et vist mål af algevækst på facader og træværk.

Fugt i underlaget

Et vådere vejr betyder ikke blot bedre vækstbetingelser for alger og svamp. Stigende mængder regn øger også risikoen for fugt i det underlag, maleren skal overfladebehandle. Problemet er allerede kendt i en forceret byggeproces, hvor tidsplanerne skrider, men vil formentlig vokse yderligere med ændringerne af klimaet. Og Uffe Hansen, Flügger, fortæller, at klimaet er et fokusområde på samme måde som forholdene i fugtigt og vådt byggeri er et fokusområde.

– Vores fokus på at arbejde i et fugtigt byggeri, med den præmis, der altid ligger i, at tingene skal være færdige til tiden, er at finde råvarer og komponenter, der kan klare udfordringerne. Det gælder ude såvel som inde, og den udvikling er allerede i fuld gang og implementeret i ere af vores produkter, fx Wood Tex.

– Vores ambition er at produkterne så langt, som det er muligt, skal kunne klare udfordringerne og være til at arbejde med under de forhold malerne møder, fastslår han.

På samme måde som leverandørerne kan tilsætte komponenter, der sikrer, at man kan påføre materialerne ved lave temperaturer, kan de tilsætte komponenter til malingen, der kan få den til at hærde under forhold, der er vådere end normalt.

– Det bliver bare meget, meget dyrt, fortæller Jesper Hougesen, Beck & Jørgensen, og fortsætter:

– Ydermere står vi tilbage med risikoen for at fange fugt længere inde i byggematerialerne, hvis malingen hærder for hurtigt i over aden.

Kan ikke ændre fysikkens love

Vandige produkter består mestendels af vand – der skal væk. Efterfølgende skal over aden være robust og tør og med en flot finish. Og der skal ikke været fugt tilbage – heller ikke i underlaget. Så vil overfladen skalle af efter et stykke tid. Hærdningen i overfladen sker under indflydelse af temperaturen og luftfugtigheden; altså ren fysik. Men også forhold der ændrer sig som følge af et forandret klima med stigende temperatur og mere regn.

– Og der findes principielt ikke indholdsstoffer eller komponenter, der kan ændre fysikkens love, forklarer Uffe Hansen, Flügger.

– Men vi arbejder målrettet på at gøre produkterne bedre og mere tolerante overfor udsving i vejrliget ved at anvende råvarer som er så lidt temperatur- og fugtfølsomme som muligt.

Vinteren 2019/2020 har været usædvanlig ved, at det ustabile lavtryksvejr har ligget fuldstændig stabilt over Nordeuropa. Men klimaforskere er enige i, at et ændret klima vil føre til, at varmere og vådere vintre bliver det nye normale – med de udfordringer, det vil give maleren.

Brug for bedre planlægning

Med ændringerne i klimaet kan det blive nødvendigt med en anden planlægning af byggeriet og større fokus på at lukke huset hurtigt. Løbende målinger af fugtindholdet i underlaget kan blive nødvendigt.

Ovenpå vinterens mange rekorder er Lilian Bech, chef for Faglig-teknisk afdeling hos Danske Malermestre, ikke et øjeblik i tvivl, da spørgsmålet om klimaforandringer og malerens arbejde bliver bragt op. Der skal nytænkning til og en bedre planlægning af byggeriet, mener hun.

– Helt oplagt vil det være at få huset lukket til hurtigere, end vi har fokus på i dag. Det kræver nytænkning allerede under projekteringen, så det lukkede råhus er noget af det første man går efter. Og det begynder allerede ved skrivebordet, mener hun og peger på, at det vil mindske risikoen for nogle af de problemer, vi i dag ser med våde byggematerialer og for eksempel angreb af skimmelsvamp.

– Det og så en større forståelse for, at det ikke gavner det færdige byggeri, at vi forcerer alle byggeprocesserne, vil være et stort skridt på vejen, konstaterer Lilian Bech.

Fejl i konstruktionen, der giver mulighed for, at vand kan samle sig – såkaldte vandfælder – er også et område, byggeriet skal have øje for i en tid med stigende vandmængder. Lilian Bech minder i den sammenhæng om de tre vigtige V’er, som i årtier har stået centralt i malerfaget.

– Når vi maler, tjener det to formål. Det sker dels af æstetiske hensyn, overfladerne skal være pæne at se på, og dels for at beskytte og bevare de samme overflader.

– Men uanset, hvor gerne vi end vil beskytte disse overflader, er det en kamp op ad bakke, hvis der er tale om fejl i konstruktionen. Og her V’erne. Vis vand væk. Vi skal simpelthen huske at bygge, så vi leder vandet væk, fastslår hun.

Lægger større kloakrør

Omfangsdræn, inddækning, tagrender størrelse XL, udhæng, glaslister med tydelig vandnæse, sålbænke – alle områder i et byggeri skal tænkes med, når det kommer til at klimasikre byggeriet.

– Vi kan jo bare tage kloakfolkene som eksempel. De projekterer i dag med kloakrør, der kan aflede store mængder vand meget hurtigere, end hvad tilfældet var for år tilbage. De er begyndt at tænke klimaændringer ind i deres arbejde, siger Lilian Bech.

For at sikre et tørt underlag, bliver meget nybyggeri i dag tvangstørret, og dette vil blive endnu mere aktuelt i et vådere klima. Selvom maleren ikke er forpligtet til det, anbefaler Lilian Bech, at man tagerfugtmålinger af underlaget, inden man går i gang.

– Og gør det løbende, så du kan dokumentere, hvis fugtindholdet har været for højt. Og det er særlig vigtigt med dokumentation over for entreprenøren, hvis du bliver bedt om at færdiggøre en opgave, hvor underlaget ikke var klart til arbejdet.

Lilian Bech henviser i den forbindelse i øvrigt til vejledningen, Tørretider for underlag i byggeriet, som er udgivet i samarbejde med fagets leverandører og Danske Malermestre.

Ved renoveringsopgaver i eksisterende byggeri, opfordrer Lilian Bech til, at maleren har blik for konstruktionsfejl i byggeriet, som kan føre til skader på underlaget – og som minimum gør kunden opmærksom på disse.

Lilian Bech henviser til vejledningen 'Tørretider for underlag i byggeriet' som rettesnor for, hvornår et givent underlag er klar til malebehandling.