Det kræver "MULLER" at være maler
Det kræver en stærk krop at være maler. Tunge løft, arbejde over skulderhøjde og mange gentagne bevægelser slider på muskler og skelet. Det er malermesterens ansvar, at medarbejderne får optimale arbejdsbetingelser. Men de ansatte har også et ansvar selv.
Alle maleropgaver kræver en form for fysisk aktivitet. Om der skal spartles, slibes eller males – og ofte over skulderhøjde – kræver det en krop, der fungerer optimalt.
Især tunge løft og gentagne bevægelser kan overbelaste muskler og skelet. Der bliver klemt af for blodforsyningen, musklerne syrer til og smerterne tager til. Det er dit ansvar som malermester at stille de bedste betingelser til rådighed for, at dine svende ikke skal leve på panodiler.
Og selvom det er svendenes ansvar at motionere, så deres kroppe er stærke til jobbet, så kan der være en fælles interesse i, at få motionsøvelser ind i løbet af arbejdsdagen.
Ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent i Arbejdsmiljøhuset Anne Gertrud Hagensen slår fast, at motion er vigtigt for os alle sammen, men det er især vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde.
- Det er vigtigt, at malere får styrket og trænet deres muskler, for når du er stærk og har gode muskler beskytter du leddene, så du kan arbejde optimalt. Derfor er det vigtigt at få motion ind i dagligdagen – det kan være øvelser med elastikker, at rulle med skuldrene eller strække sig på tæerne, viser NFA-forskning (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), siger hun.
Forebyg nedslidning
En kontrolgruppe med slagteriarbejdere viste, at bare fire øvelser tre gange om ugen i 10 minutter har en effekt.
Hvad kan en maler så konkret gøre for at forebygge nedslidning? Her taler Anne Gertrud Hagensen om fire ting: arbejdsteknik, arbejdsstedets indretning, hjælpemidler og tilrettelæggelsen af arbejdet.
- Med arbejdsteknik menes der, at du selv kan sørge for, at der er ordentligt og ryddeligt. At du varierer dine arbejdsstillinger, skifter bevægelser, placerer dig midt i arbejdsfeltet, har næse og tæer i samme retning og undgår vrid og drejninger. At du lytter til din krop og de signaler den sender. Stop op og mærk efter, siger Anne Gertrud Hagensen.
Med arbejdsstedets indretning er det de fastlåste ting, som du ikke selv kan styre. Det kan være, at der i et nybyggeri er en materialehejs til tømrere og murere, men den væk, når maleren skal have materialer op. Det skal malermesteren tage højde for allerede ved tilbudsgivningen.
Hjælpemidler kan være alt fra en rullespand på hjul, en lille taburet til at sidde på, knæpuder, en holder til girafsliberen, tekniske hjælpemidler til at transportere maling, så maleren ikke bærer mere end Arbejdstilsynet tillader.
Tilrettelæggelsen af arbejdet er også afgørende. Her spiller malermesteren en vigtig rolle. For har malersvendene fået en forkert stige og platforme med til en opgave, så er det utopi og tro på, at de kører tilbage og henter de rigtige redskaber. Og det vil altid være malermesteren, der vil blive klandret for det. Ifølge Arbejdstilsynet er arbejdets tilrettelæggelse altid et ledelsesansvar.
- Jo mere mester ved om de ansattes arbejdssted, des bedre kan arbejdet tilrettelægges og planlægges, så de ansatte ikke slider på kroppen eller gør arbejdet forkert, fordi de ikke har de rigtige redskaber og hjælpemidler. Det er der heldigvis mange malermestre, der er gode til, siger Anne Gertrud Hagensen.
Forberedelser og opfordring til motion
En af de malermestre, der altid har styr på tilrettelæggelsen af arbejdet, er Dan Wiche fra Dan Wiche Malerfirma A/S i Birkerød. Han udleverer en udførlig arbejdsbeskrivelse med billeder af arbejdsstedet, så han kan visualisere overfor de ansatte, hvad opgaven går ud på – og på den måde sikre, at de ansatte bruger de rigtige materialer, værktøjer, hjælpemidler og arbejdsstillinger, så de kan forebygge nedslidning.
- Jeg prøver at passe på mine medarbejdere, for de er mine ressourcer. Så derfor tager jeg også billeder af de forbehold, de skal tage. Jeg sikrer mig, at de bruger det rigtige grej og sikkerhedsudstyr. Og når jeg har taget billeder og har forklaret, hvad der skal til, så undgår vi de misforståelser, der kan medføre, at de kommer galt afsted, pointerer han.
Det fungerer godt for ham at bruge lidt ekstra tid på at forklare, hvad de skal være opmærksomme på, så de ikke får overbelastningsskader.
- Specielt piger, der kommer med små tændstikarme, får at vide, at de skal gå i motionscenter og styrke deres muskler. På den måde skåner jeg ikke nogen. De skal også kunne bære en spand sandspartel i hver hånd op til 3. sal, pointerer Dan Wiche.
Ansatte skal fortælle om smerter
Der holdes også årlige møder med Arbejdsmiljøhuset, hvor de ansatte – uden Dan Wiche selv er til stede, så de kan tale frit fra leveren – gennemgår, hvordan de har det. Er der mange tunge løft, problemer med støv, stiger og så videre?
- Vi har også en klar aftale om, at de ikke må lave for meget ensformigt arbejde. Det er de ansattes pligt at sige, hvis de for eksempel har ondt i skulderen, fordi de har stået og rullet i to timer. Så må en kollega tage over, siger Dan Wiche, der indrømmer, at han selv burde dyrke noget mere motion end gåturene med hunden og det løbende arbejde med at servicere svendene.
- Medarbejderne ved godt, hvad der er hårdt at lave. At slibe loft eller spartle i samme stilling må kun ske i to timer ad gangen. Derfor laves der altid et team, så de kan skiftes til det hårde arbejde. Eller for eksempel en der fuldspartler øverst på væggen og en anden nederst for at mindske belastningen på kroppen, siger han.
Falder altid tilbage på malermesteren
Anne Gertrud Hagensen indrømmer, at det kan være svært som enemester at skifte mellem mange forskellige opgaver, når det værker i ryg, skuldre og nakke. Men her er det hun kalder mikropauser også brugbare.
- Her kan det være en god idé at overveje at investere i et exoskelet, der skåner kroppen. Og så er det vigtigt at planlægge, så musklerne får de nødvendige pauser til at restituere, siger hun.
- Her kan det være en god idé at overveje at investere i et exoskelet, der skåner kroppen. Og så er det vigtigt at planlægge, så musklerne får de nødvendige pauser til at restituere, siger hun.
For malermestre har ansvaret for at planlægge arbejdet, så medarbejderne ikke nedslider deres krop. Kommer Arbejdstilsynet forbi og medarbejderne ikke har fået den korrekte instruktion, så falder det tilbage på malermesteren eller lederen.
- Det vil altid falde tilbage på arbejdsgiveren, når medarbejderne ikke lever op til arbejdsmiljøreglerne. Også selvom de har fået instruktion, men ikke har fulgt den. Derfor råder jeg malermestre til at få medarbejderne til at skrive under på, at de kender reglerne og er blevet instrueret i for eksempel brugen af stiger – eller at de ansatte godt ved, at det ikke er den samme kollega, der skal bære alt malingen op på 5. sal, siger Anne Gertrud Hagensen, der også påpeger, at hvis der findes tekniske hjælpemidler til en given opgave, så bør de anvendes.
En god arbejdsgiver skal også stille krav til for eksempel materialehejs, når de giver et tilbud. Det er nødvendigt at være helt skarp fra start overfor kunden, hvad det kræver at levere den pågældende opgave.
Medarbejderne har også et ansvar
Arbejdsgiveren skal skabe en kultur, hvor der hele tiden tænkes i at undgå nedslidning – så der skal være variation i opgaverne. Men ikke alt kan planlægges hjemmefra.
- Derfor skal medarbejderne lære at deles om opgaverne, så de ikke står og maler lofter en hel dag. De skal selv tænke på at undgå at belaste knæ eller skuldre – og skal derfor selv være bevidste om at bytte lidt og bruge god arbejdsteknik, siger Anne Gertrud Hagensen, der minder om, at pensionsalderen løbende er blevet hævet de seneste par år.
- De unge på arbejdsmarkedet, skal være der indtil de er 71 år. Derfor er det vigtigt at passe på kroppen. Det kan være svært at forklare de unge, at de skal passe på sig selv, fordi de slet ikke tænker på nedslidning og pension.
- Men de skal forstå, at når de bruger deres krop så aktivt, som en maler gør, skal musklerne styrkes, så det i første omgang bliver lettere at arbejde – og på sigt, at de kan blive på arbejdsmarkedet, fastslår Anne Gertrud Hagensen.
Glemmer motion når det går godt
En oplagt fælde er, at når det går godt med kroppen med mindre smerter, fordi der dyrkes motion i en periode, så slækkes der på motionsiveren.
- Det er bare afgørende at vide, at hvis man med et hårdt fysisk arbejde glemmer at vedligeholde og styrke kroppen, så kommer generne faktisk tilbage. Derfor er motion altid vigtig, fastslår Anne Gertrud Hagensen.