Arbejdsmiljø skal indtænkes allerede i tilbudsfasen. God planlægning er vejen frem mod et godt arbejdsmiljø.

At være velforberedt er en af måderne at sikre et godt arbejdsmiljø og samarbejde på arbejdspladsen. Malermesteren bør rent praktisk tænke over, hvordan arbejdsmiljøet kan overholdes i løsningen af opgaver og projekter.

– Min opfordring er, at malermestrene skal indtænke arbejdsmiljøet allerede i tilbudsfasen. Er vi hos en privat kunde i en patriciervilla må der ikke males udhæng fra en stige. Derfor skal der indregnes en meromkostning på stillads eller en lift, så ingen fristes til at løse opgaven uden optimal sikkerhed, forklarer chefkonsulent i Danske Malermestre Søren Christoffersen fra Danske Malermestre.

I de arbejdsmiljøsager, som Danske Malermestre er involveret i, er der flest faldulykker – især fra stiger. Derudover fylder rod på arbejdspladsen, nedslidning og muskel/skelet besvær. Ligesom det psykiske arbejdsmiljø også fylder.

God planlægning er alfa og omega

Måden at sikre et godt arbejdsmiljø er som malermestre at planlægge og tænke opgaverne igennem. Hvordan kommer vi op på 3. sal mest hensigtsmæssigt.

– Jeg siger altid at god planlægning er det halve arbejde. Du får glade medarbejdere, positiv indsigt og medarbejdere, der ved, hvordan de overholder arbejdsmiljøet. Det motiverer svendene, når malermester planlægger opgaverne godt og får kommunikeret, så alle ved, hvad de skal, siger Søren Christoffersen og fortsætter:

– Et godt arbejdsmiljø er også at være en god leder. Som malermester skal du gå foran og have styr på forretningen, kommunikationen med medarbejderne og forberedelse og planlægningen.

En god mester er obs på faresignalerne og svendenes unoder – og gør alt for at sikre et godt arbejdsmiljø og forhindre arbejdsulykker.

APV et godt værktøj

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, APV. Den lovpligtige APV er et godt værktøj til at få arbejdspladsen igennem sammen med malersvendene. Her skal både skrives det ned, der fungerer – og det, der ikke gør.

Medarbejderen/arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages, og der skal udarbejdes en handlingsplan, der prioriterer de konkrete problemer med arbejdsmiljøet.

- De ting, der skal forbedres, skal der så laves en handlingsplan for. Vi anbefaler at bruge Arbejdsmiljøhusets APV, som de har forenklet.

– Den rummer det hele inklusive det psykiske arbejdsmiljø. Det er en god hjælp til at komme i mål, siger Søren Christoffersen, der også pointerer, at der findes skemaer på nettet, hvis man hellere vil klare det selv. Ligesom Arbejdstilsynet også har en APV-skabelon på deres hjemmeside.

Virksomheden skal efterfølgende tage stilling til, om løsningerne har haft den ønskede effekt – og eventuelt foretage justeringer. APV’en skal revideres mindst hver tredje år – og arbejder virksomheden med farlige stoffer og materialer skal, der også laves en kemisk APV.

Arbejdsmiljøorganisation

Er der ti ansatte skal der også være en arbejdsmiljøorganisation, hvor mester eller en anden fra ledelsen skal sidde sammen med en medarbejderrepræsentant.

- En arbejdsmiljørepræsentant er god for mester at have, fordi vedkommende er svendenes talsmand. På den måde hører mester mere, fordi mange ikke tør gå direkte til malermesteren, hvis der er noget, de er utilfredse med –og kan på den måde forebygge og sikre et godt arbejdsmiljø i virksomheden, siger Søren Christoffersen.

Der skal også være en arbejdsmiljøorganisation ved arbejde på midlertidige og skiftende arbejdspladser, når en arbejdsgiver har mindst fem ansatte på en arbejdsplads i mere end 14 dage.

Fokus på sikkerhed og trivsel er godt for virksomheden. Det øger produktiviteten, det bliver lettere at fastholde malersvendene og det bliver lettere at rekruttere nye. 

Det er altafgørende at have fokus på arbejdsmiljøet for at undgå ulykker, stress og mistrivsel i din malervirksomhed. Al erfaring og undersøgelser viser nemlig, at fokus på sikkerhed og trivsel øger produktiviteten. Har malersvendene det godt, mærker du det på bundlinjen.

Ordene kommer fra arbejdsmiljøkonsulent Peter Guldager fra Arbejdsmiljøhuset, der underviser i den obligatoriske og lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

- Det betyder ekstra meget at have fokus på arbejdsmiljøet. Når der er fokus på sikkerhed og trivsel, er medarbejderne mindre syge og produktiviteten, serviceniveauet og kvaliteten i malerarbejdet bliver bedre. Travlheden gør ofte, at man glemmer fokus på medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel, men særligt det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt for at undgå sygdom og fravær. Så forebyggelse betaler sig, siger Peter Guldager.

Men det er ikke kun driften i virksomheden, der blomstrer med et godt arbejdsmiljø. Det gør fremtiden også, for det bliver også lettere at fastholde de dygtige malersvende med et godt arbejdsmiljø – og det er også vigtigt, at der er styr på arbejdsmiljøet, når virksomheden skal tiltrække nye malersvende.

Væg med styrker og ønsker

Det kan malermester Samuel Julian Zachariae fra det ti år gamle Malerfirmaet Lykkebo med 30 ansatte godt skrive under på. Han har altid tænkt i, at medarbejdernes trivsel giver bedre resultater. Hans kontor – hvor han sidder hver onsdag og planlægger arbejdsugens projekter – er en hel væg behandlet med whiteboardmaling. Her er alle medarbejdernes styrker og deres ønsker til opgavetyper og kunder plottet ind.

- Det er jo typisk det, du er god til, som du er glad for at lave. Derfor har jeg et overblik på tavlen, så jeg altid ved, hvem der er bedst til at spartle, sætte filt op, tapetsere, male træværk og vinduer eller elsker udendørsarbejde. Det er jo sørgeligt, hvis jeg sætter en til at fuldspartle, der ikke kan tjene akkorden hjem, når andre elsker lige netop det, siger Samuel Julian Zachariae, der har sat som ambition at have så godt et arbejdsmiljø, at han får 10 svende, der har været i virksomheden i 10 år.

Små justeringer=godt arbejdsmiljø

Samuel Julian Zachariae mener, at onsdagens puslespil med at få matchet medarbejdernes ønsker med de igangværende projekter og kunder, er godt givet ud.

- Jeg matcher medarbejderne så godt som muligt med de konkrete opgaver, så dem, der bedst kan lide små opgaver, får det. Det et sjovt at se, hvor små justeringer, der skal til at få gladere medarbejdere. Det handler i bund og grund om at spørge ind til og lære svendene at kende, siger han og fortæller om en svend, der elsker at arbejde ude hos pensionister, der nysgerrigt følger med i hans arbejde. Andre ville ikke kunne arbejde under de vilkår.

- Men både kunderne, vi og han selv er glade for det setup, så det fungerer perfekt. Jeg skal jo heller ikke sætte dem med højdeskræk til projekter, hvor de skal male i højden, fastslår han.

IGLO-metoden virker

Arbejdsmiljøkonsulent Peter Guldager arbejder også med IGLO-metoden i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, som er ukompliceret og virker godt, fordi den rammer alle lag i virksomheden. I’et står for individniveau, G’et for gruppeniveauet, L for ledelsesniveauet og O for organisationsniveauet.

Peter Guldager fortæller, at man med IGLO-metoden anskuer problemer hele vejen rundt.

Det kunne for eksempel være, hvordan undgår man at blive syg af stress. Hvad kan den ansatte selv gøre for at forebygge stress? Hvad kan sjakket gøre? Hvordan kan ledelsen agere, og hvad kan de iværksætte? Og hvad kan malermesteren gøre på lang sigt?
-
Det er en god metode til at inddrage sine kolleger og selve processen gør, at der rykkes hurtigere på problemerne, når rammerne for et godt arbejdsmiljø uden stress, laves sammen med både den enkelte medarbejder, sjakket, den nærmeste ledelse og mester selv, forklarer Peter Guldager.

Planlægning fjerner stress

Malersvendene i Malerfirmaet Lykkebo har deres biler pakket, så det matcher det, de et gode til.

- Det er meget sjældent mine medarbejdere bliver sat til det, de ikke er gode til. For det er utrolig sjældent, at kabalen ikke går op. Tavlemodellen virker her, fordi jeg selv har ansat alle mine folk, siger Samuel Julian Zachariae, der her efter corona-restriktioner igen vil skrue op for de sociale arrangementer hver anden måned, hvor der bliver grillet pølser, festet, arbejdet med teambuilding eller taget kurser.

Firmaet arbejder løbende på at forbedre arbejdsmiljøet med forskellige tiltag. Virksomheden har for eksempel også en lukket facebook-gruppe, hvor der bliver ønsket tillykke med fødselsdage, vist feriebilleder og delt jokes.

- Vi gør meget for fællesskabet. Vi har også lige haft en brainstorm på forskellige personalegoder. Der er lige hyret en til at klargøre bilerne, så malersvendene kan koncentrere sig om at male. Vi gør også meget for at tale pænt til hinanden – og så lægger jeg altid ekstra tid ind til opgaverne, hvis der er noget, der driller, så er der taget højde for det i tidsplanen.

– Jeg vil gøre alt for at fjerne stressen for mine medarbejdere, siger Samuel Julian Zachariae.

Langvarigt stress skader

Arbejdsmiljøkonsulent Peter Guldager peger på, at man skelner mellem kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stressbelastning behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig ting og er sjældent sundhedsskadeligt.

- For eksempel hvis man er i et godt sjak, hvor tonen er god og humøret er højt, kan man fint håndtere travlhed i en kort periode på en til to uger. Det kan sådan set styrke samarbejdet yderligere, hvis alting fungerer perfekt, og man har ledelsens opbakning, som også er god til at rose medarbejderne og Det er den langvarige stressbelastning, som man skal være opmærksom på, da der ved længerevarende stressbelastninger ophober sig en forhøjet koncentration af stress-hormonet Kortisol.
Det kan over lang tids belastning skade vores hjerte-karsystem. Der sker også ændringer i vores hjerne som gør, at vi har sværere ved at koncentrere os og huske ting i dagligdagen.
 

Og det kan være et problem, når man som malermester ikke ser sine medarbejdere i hverdagen. For så kan det være svært at vurdere den enkelte medarbejderes arbejdsglæde og trivsel.

- Alvorlige stressbelastninger kan føre til meget langvarigt sygefravær, hvor det samtidigt bliver sværere for malermesteren, at få den stressramte medarbejder tilbage til arbejdet. Resultatet heraf, kan være at man mister en meget dygtig medarbejder, påpeger Peter Guldager.

I malerfirmaet Leif Jensen i Kalundborg er der sat gang i en proces, hvor der er sat ekstra fokus på arbejdsmiljøet.

Selvom malerfirmaet Leif Jensen altid har arbejdet med arbejdsmiljøet, blev der sat ekstra fart i det, da en svend henvendte sig til Malerforbundet. Malermester Bo Almlev kontaktede Arbejdsmiljøhuset, som han i forvejen samarbejder med. Og udover en opfølgning på APV’en blev der sat gang i en trivselsundersøgelse.

Bo Almlev har både malerfirmaet Leif Jensen i Kalundborg med ti ansatte og Hoverby i Herlev med 18 ansatte. Han sidder en til to gange om ugen i Kalundborg og er ellers i Herlev.

- Vi har ikke lavet en trivselsundersøgelse før. Men vi tog listen fra Malerforbundet – som handlede om alt fra tjek af maskiner og altså det psykiske arbejdsmiljø. Og det gav mening, at jeg ikke selv var til stede, så medarbejderne kunne tale mere frit for leveren, forklarer Bo Almlev om processen. Malersvenden arbejder ikke i firmaet i dag.

APP giver strømligning

Alt fra støvmasker, brugsanvisninger til rystepudsere, støvsugere, stiger og stilladser med videre er lagt ind i en APP, som alle kan tilgå. En slags digital arbejdsmiljømappe. De udprintede manualer på papir har nemlig en tendens til at forsvinde eller blive ødelagt. I APP’en er der også direkte telefonnumre til leverandører som for eksempel STARK.

- Der er medarbejdere, der ikke siger deres mening til mig som mester. Vi løber meget stærkt lige nu, men efter sommerferien skal vi have arrangeret et møde, hvor vi kigger på det, der kom frem i Arbejdsmiljøhusets rapport. Det var især kommunikationen, der blev peget på. Både fra mig til dem – men også svendenes indbyrdes kommunikation, fortæller Bo Almlev.

Arbejdsopgaverne får medarbejderne på papir og elektronisk – og så ringer de sammen om detaljer, og hvis nogen er i tvivl.

Ønsker en bedre dialog

En tredjedel af medarbejderne har peget på, at dialogen med ledelsen kunne være bedre. Og det har fået Bo Almlev til at tænke over sin ledelsesstil og måde at komme med kritik på.

- Jeg skal helt klart have fundet en bedre balance, så de ikke føler, at jeg taler hårdt og firkantet til dem. Det er sjældent de får skideballer. Jeg er hurtigt videre og har fokus på de næste opgaver – og selvom de får ros for de næste to opgaver, tager de ofte kritikken med sig videre. Her skal jeg være mere entydig og sige, at fordi man laver en fejl i denne uge, så bliver der rettet op på det, og så er det glemt, pointerer Bo Almlev, der har opfattet forløbet som sundt.

Opfølgning er påkrævet

Malermesteren ærgrer sig bare over, at der skulle en henvendelse fra Malerforbundet til, før der for alvor blev sat fokus på arbejdsmiljøet. Han ville ønske, at han havde fået lavet trivselsundersøgelsen på eget initiativ.

- Responsen fra medarbejderne var også, at jeg tager kritik og debat meget personligt. Det er også svært fordi det er mit levebrød, min forretning og mine kunder, der skal være glade. Men når jeg som leder tager initiativ til en trivselsundersøgelse, skal jeg jo være villig til at tage imod kritikken, siger Bo Almlev, der også har lært, at der er forskel på medarbejderne i Herlev og Kalundborg.

- I Herlev tager svendene det ikke personligt, hvis jeg siger noget. De ved, at det handler om arbejdet, ikke dem som personer. Der er en lidt anderledes kultur her i Kalundborg. Og det har jeg ikke været hurtig nok til at fange. Så det vil jeg selvfølgelig give nogle flere tanker i fremtiden. Jeg bliver helt klart en bedre leder af det her, siger han.

Savner tilstedeværelse ofte

Anne Klindt har været malersvend i 35 år – og de sidste 20 år – hos Leif Jensen i Kalundborg. Hun har været glad for processen med, at Arbejdsmiljøhuset har stået for en trivselsundersøgelse, hvor medarbejderne kunne komme ud med de ting, de grublede over. Og at der efter sommerferien bliver et opfølgningsmøde.

- Jeg er selv typen, der siger tingene som de er. Både til min mester og til mine kolleger. Jeg kalder en spade for en spade og en skovl for en skovl, men det er ikke alle, der gør det, siger hun.

Personligt vil hun gerne have, at Bo Almlev lytter lidt mere til medarbejderne – og så savner hun ham i det daglige.

- Jeg savner min mester på kontoret hver dag. En fast dag på kontoret i Kalundborg er for lidt, fordi der er ting, der ikke fungerer på telefon eller sms. Vi har fået at vide, at vi bare skal tage beslutninger selv, men det ville være rart at have mester i baghånden, siger Anne Klindt, der er glad for at være i firmaet.

Bo Almlev er i gang med en 1:1 dialog med medarbejderne, indtil hele virksomheden kan gennemføre et fælles opfølgningsmøde på trivselsundersøgelsen.