I Arbejdsmiljøhuset møder konsulenterne ikke sjældent malermestre, der er udsat for stress. Det skyldes ofte en ubalance mellem krav og ressourcer. 

Er der ikke balance mellem krav og ressourcer – det gælder både privat og arbejdsmæssigt – så er der risiko for at få stress. Generelt har malermestre ikke så meget uklarhed i selve arbejdet, men når tiden skrider for de andre håndværkere på byggepladsen, så er der mange malermestre, der ikke står fast på, at de skal bruge den fornødne tid til arbejdet, som der er aftalt, fordi arbejdet har den tørretid den har. 

Arbejdsmiljøkonsulent i Arbejdsmiljøhuset Peter Guldager møder mange malermestre i sit arbejde, blandt andet i rollen som underviser på arbejdsmiljøuddannelsen. 

- Jeg hører alt for ofte om overskridelser af tidsfrister og malermestre, der skal bøvle med inventar, skabe og køkkener, der er kommet til tiden og derfor står i rum

met, før der skal males. Det giver dårlige arbejdsstillinger og stress. Det giver tidsmæssige udfordringer for både malermestre og ansatte, fortæller han og fortsætter: 

- En anden udfordring er, at malermestre og konduktører også bliver kontaktet og forstyrret udenfor arbejdstiden af byggeledelsen og andre entreprenører med udfordringer og problemer som kræver, at der bliver taget stilling til. 

Det kan være tabubelagt at have stress. Mange føler skam og et nederlag ved at skulle sige fra eller melde sig syge. 

- Når du gør dig umage, virkelig forsøger at leve op til kravene og giver den en ekstra skalle, kan betalingen være udbrændthed eller en decideret depression, som det ses for alle aldre og brancher, siger Peter Guldager. 

Dygtigere til at håndtere andres stress 

Peter Guldagers erfaring er, at hvis en malermester har oplevet stress, så bliver de dygtigere til at spotte, reagere og handle på det. Ofte handler det om for høje krav og forventninger til en selv. Derfor er det vigtigt som malermester og arbejdsgiver at være opmærksom på, hvad virksomhedens styrker er, og hvilke udfordringer den har. 

- Malermestrene er ret gode til at tage hensyn til de enkelte medarbejdere og give plads til dem, men nogle gange skal malermesteren også tænke på, hvad der er godt for forretningen. Det er en hårfin balance, siger han, da man også skal hjælpe, der hvor man kan. 

Især unge medarbejdere kan mistrives mentalt og have brug for ekstra hjælp. De er ofte mere udfordret end de ældre medarbejdere – og de har været vant til, at der ofte er blevet taget hensyn til dem. Generelt er malermestrene rigtig gode til at håndtere medarbejdernes stress ved at skrue op og ned for arbejdsmængden eller måske sende dem hjem i et stykke tid. 

- Der skal være plads til alle - også dem med psykiske udfordringer - men det stiller konstant store krav til malermesteren, der skal være opmærksom på, hvem der arbejder bedst sammen for at skabe bedst mulig trivsel på arbejdspladsen – eller flytte dem til arbejdsopgaver, hvor de har det bedst, forklarer Peter Guldager.

Skruer ned for antallet af ansatte

Malermestrene er selv i et dilemma, hvis de selv har brug for pause eller aflastning, fordi opgaverne skal løses – og ofte har de ikke andre til at løse dem. Hvis det er en større virksomhed, kan en konduktør måske overtage nogle af opgaverne.

-Jeg ser en tendens til, at flere og flere malervirksomheder skruer ned for antallet af ansatte. Der er meget mere arbejde med 30 ansatte end med ti. Og indtjeningen følger ikke nødvendigvis med op. Der er ofte ledelsesmæssigt flere udfordringer. Derfor skruer de ned og tilpasser arbejdsmængden til færre ansatte, påpeger Peter Guldager og fortsætter: 

-Vi skal også huske, at stress ofte opstår i krydsfeltet mellem arbejdslivet og privatlivet, som når der for eksempel opstår skilsmisse, dårlig økonomi, alvorlig sygdom og børns mistrivsel i skolen.

Ny AT-vejledning forebygger stress

Arbejdstilsynet har lige offentliggjort en ny vejledning, der skal forebygges stress. Netop fordi uklare og modstridende krav på jobbet kan indebære en risiko for de ansattes helbred. Især hvis det er i en længere periode. 

- Uklare og modstridende krav kan være både udviklende og motiverende for medarbejderne. Faktisk kan det uklare og dilemmafyldte netop være det, der giver de ansatte mulighed for indflydelse på, hvordan de udfører deres arbejde. Er forebyggelsen til gengæld utilstrækkelig, kan uklare og modstridende krav have alvorlige konsekvenser for medarbejdernes helbred. Det kan for eksempel øge risikoen for langvarig stress, siger direktør i Arbejdstilsynet Sine Frederiksen i en pressemeddelelse.

Vejledningen giver tre råd. For det første skal det løbende afklares med medarbejderne, hvilke krav og ønsker der er til deres arbejde, og hvilke opgaver de skal prioritere. For det andet skal der også afstemmes forventninger med kunder, så ledelse, medarbejdere og kunder alle har de samme forventninger til medarbejderens arbejde, og for det tredje skal ledelsen sørge for, at medarbejderen har de rigtige kompetencer og den nødvendige støtte til at håndtere det uklare og dilemmafyldte. 

Ledere skal være dygtigere til at stille krav

Arbejdsmiljøchef Jesper Yttesen i entreprenørfirmaet Adserballe & Knudsen, der i 2019 modtog Arbejdsmiljøprisen i kategorien ”Psykisk Arbejdsmiljø”, genkender det med at uklare og modsatrettede krav giver stress. Rammen for opgaven bliver ikke defineret, og opgavemængden stemmer ikke overens med den realistiske tid til at løse den. 

- Ledere er ikke altid gode nok til at sætte rammerne for medarbejderne, så der opstår uklare og modsatrettede krav. Det er al stressens moder. De uklare krav kan være, at du bliver bedt om at lave en opgave, men ikke hvordan den skal laves. Derfor bruger du dine evner, din viden og erfaring til at løse opgaven, og så kommer chefen og siger: Hvad er det for noget? 

- Mens de modsatrettede krav er, at det tager ti minutter at male en kvadratmeter, men nu skal du male 100 kvadratmeter på én time. Det kan ikke lade sig gøre, og du føler en presbold, forklarer han. 

Selvom ledelsen har været skiftet ud flere gange siden Adserballe & Knudsen fik Arbejdsmiljøprisen, er der nogle ting, der stadig gør sig gældende for at nedbringe stress i virksomheden. 

- Vi er blevet meget bedre til at tale om kompleksiteten og mængden af arbejdsopgaver, for det er ledelsen, der skal sætte rammerne op for medarbejderne. Også selvom medarbejderne har forskellige tærskler for oplevelsen af stress. I den nedfældede stresspolitik står der for eksempel, at telefontiden er mellem klokken syv og 17 mandag til torsdag og fra syv til 16 om fredagen. Og der må ikke sendes mails udenfor arbejdstiden, heller ikke i weekenden, fortæller Jesper Yttesen.

Malermester Ulrik Clausen fra Svendborg havde fået mange advarsler, men tænkte altid: I næste uge bliver det bedre. I dag ser han det som sin redning, at han gik ned med stress.

Malermester Ulrik Clausen skulle til et bestyrelsesmøde i en af de tre-fire bestyrelser, han sad i. Han kunne mærke hele kroppen reagere og kunne ikke holde på glasset i hånden. Han skulle holde et oplæg. Han skulle præstere. Et par af de øvrige bestyrelsesmedlemmer kom efterfølgende hen til ham og sagde, at de havde observeret, hvad der skete – og spurgte om jeg ikke skulle trappe lidt ned. Han havde fået et angstanfald. 

Den nu 61-årige malermester fra Malerfirmaet Jes Clausen fra Svendborg havde haft et langt opløb, før han lyttede til lægen og alle kroppens advarselslamper i 2021, hvor han hele året var syg med stress. 

- Jeg har lært meget af mit stressforløb. Jeg var 60 år og kunne det hele. Løb maraton, cyklede mountainbike, svømmede, spillede badminton og sad i tre-fire bestyrelser og havde 24 ansatte. Hvis ikke jeg til

sidst havde lyttet til min egen krop og lægen, der havde sagt det i et stykke tid, så var det hele nok eksploderet, siger Ulrik Clausen, der er tredje generation i malerfirmaet, som bedstefaren etablerede. Faren overtog i 1951 og han selv har drevet i 39 år siden 1984. 

De første 10-20 år voksede forretningen, de næste ti år stabiliserede han forretningen. På et tidspunkt drev han det med sin svoger, men driver det i dag alene. Han har oprettet sit drømmefirma, hvor han både uddelegerer ansvar og giver overskudsdeling.

Lettelse med god forsikring

I dag har han det godt. Men han havde selv regnet med, at han kunne sygemelde sig i én til tre måneder. Men realiteten var et helt år. 

- Jeg gav to gode medarbejdere telefonen og aftalte, at de kørte forretningen videre. De kunne kontakte mig gennem min kone – eller de kunne komme her hjem. Jeg skulle ikke selv have noget ansvar. Hele efteråret havde lægen sagt, at jeg skulle melde mig syg. For jeg havde udfald i hukommelsen, svarede ikke folk som jeg burde, fordi jeg ikke havde overskud og til sidst kunne jeg ikke starte min computer, fordi jeg ikke kunne huske mit password, fortæller Ulrik Clausen, hvis kone i et halvt år havde sagt, at han skulle lære at sige nej. 

Heldigvis havde han en forsikring, som han havde tegnet fire år før stressåret. Præmien koster 11.000 kroner om året, men det gjorde, at han kunne ansætte en til at køre firmaet og passe telefonen. 

- Det var en stor lettelse for mig, at jeg ikke skulle passe telefonen, konkluderer Ulrik Clausen.

Øjenåbner med vinterbadning

Efter sygemeldingen fik han først psykologbehandling gennem Falck Healthcare, men fordi det var corona var det online. Det virkede ikke for ham. Men han blev efterfølgende sendt til Arbejdsmedicinsk Klinik i Odense hos en rutineret psykolog, der ramte plet fra dag 1. 

- Jeg begyndte at gøre de ting, som vi talte om. Læg telefonen. Jeg fik derfor en ny privattelefon, fordi jeg indtil da udelukkende havde haft et erhvervsnummer. Jeg stod tidligt op om morgenen for at cykle. Og så begyndte jeg at vinterbade, siger han og fortæller, at det var lidt af en øjenåbner. 

-De andre var fra 65-85 år og der var udelukkende kvinder. Jeg fik hørt nogle sandheder, da jeg spurgte, hvorfor deres mænd ikke var med. Svaret var nemlig, at de var døde for længst, fordi de havde levet livet i overhalingsbanen med for meget arbejde, alkohol og rygning, siger Ulrik Clausen.

Drivtømmer mod tinnitus

Selv har han aldrig haft et overforbrug af alkohol, måske en øl til maden, og han røg ikke. Men han blev udfordret på sin livsindstilling. 

- Der var jo stadig mange ting i mit hoved. Jeg skulle stå til rådighed. Hvad skulle jeg gøre, hvis mine to medarbejdere blev 

Jeg troede jeg kunne frelse mig selv med mine løbeture. Og igen sagde psykologen: Du løber med et stopur og prøver hele tiden at slå din egen rekord. Løb uden et ur og nyd turen, siger Ulrik Clausen, der har lært at se løbeturene på en anden måde. 

I dag traver han mange ture langs havet og samler drivtømmer. Det er healende. 

- Turene ved havet hjælper også min tinnitus, det er et frirum. Jeg fik tinnitus i forbindelse med min stress. Jeg må indrømme, at jeg også overså stress-tegnene, fordi jeg som tredje generation i Malerfirmaet Jes Clausen havde en stolthed, og jeg ville gerne vise, at jeg kunne køre firmaet videre, fortæller han. 

Jeg har forandret mig 

Han har forandret sig. Det ved han. Han er for eksempel blevet meget mere loose omkring sin tid. Før kørte han hjemmefra præcis klokken 6. I dag svinger det helt op til en halv time. 

- Jeg tror også mine folk har lagt mærke til det. Jeg er blevet svær at få fat i. Jeg kører hjem og spiser min frokost, så jeg har en times ro. Og er der én, der har ringet tre gange, så ringer jeg tilbage for så er det nok vigtigt, siger Ulrik Clausen, der også er blevet mere hyperfølsom, som han selv kalder det. 

- Jeg fravælger kunder, hvis jeg kan mærke den mindste smule omkring en kunde. Så siger jeg, at ordrebogen er fyldt, og jeg først kan hjælpe til sommer. 

Arbejder på generationsskifte 

Han har i dag mandet firmaet ned til ti-tolv ansatte. Og han har i et stykke tid arbejdet på et generationsskifte. 

Udover at holde sig væk fra telefonen, tage bevidste pauser og været blevet god til at sige nej til opgaver, så starter malermester Ulrik Clausen hver morgen med 10-15 minutters morgenyoga og indlagte vejrtrækningsøvelser efter Wim Hoff-metoden. 

Mobiltelefonen ligger i dag ude i bilen hos en malermester, der har været nede med stress i tre omgange. Der er fuld bevidsthed om, at livet skal fyldes med andet end arbejde.

I 1995 startede en malermester som 25-årig som selvstændig. De første mange år var der ingen problemer. Batterierne var ladt fuldt op, der blev arbejdet 10-12 timer hver dag og også i weekenden. 

Det gav energi og power at bygge firmaet op. Der var ingen børn og forpligtelser og forretningen voksede til fem-seks mand og senere til 12 mand. Men langsomt overstiger opgaverne ressourcerne, der er til rådighed. 

- Jeg kender rigtig mange topledere, der er ledere for 4-500 mand, som klarer det fint. Problemet for os håndværksmestre er, at vi ikke fra start har lært at uddelegere arbejdet og fralægge os alt ansvaret. 

-Det lærer vi først senere på lederkurser. Vi skal agere marketingchef, salgschef, regnskabschef, HR-chef og udførende malermester. Da min virksomhed var oppe på 30-35 mand, så fik jeg børn, siger maleren, der vil være anonym, fordi han ikke har behov for at agere stress-ekspert, fordi han selv har været der. Men han vil gerne dele sin historie, hvis nogen kan bruge den til noget. 

- Det kom som en chok at få børn. Det var en kæmpe opgave, hvis jeg både skulle tage far-rollen og det jeg gerne ville være for min familie og rollen som selvstændig alvorligt. Her kan man roligt sige, at mængden af opgaver, oversteg de ressourcer, jeg havde til rådighed, siger han.

Tabte otte-ti kilo på kort tid

Malermesteren brugte af sit batteri. I lang tid mærker han det ikke selv. Det er sjovt og der tjenes gode penge i malerfirmaet. Men på et tidspunkt er der kun ti procent tilbage på batteriet. 

- Når du arbejder videre på et så lavt batteri, bliver det mentalt intenst, når du rammer bunden. Jeg mærkede, da mit batteri var på vej hen mod de ti procent, fordi jeg tabte otte-ti kilo på to måneder. Til sidst var det som at trække stikket ud af en stikkontakt, fortæller han. 

Han lå helt stille i ti dage og stormsvedte, og fik sovemedicin af lægen. Hvis kroppen ikke får søvn, vil den kollapse på sigt. 

-En af mine gode venner sagde: Nu afleverer du telefonen og bilen til firmaet, og så bliver du hjemme, indtil du er er rask. 

- Jeg kunne ikke engang åbne postkassen eller tage mig sammen til at tage et bad. Jeg ledte efter meningen med livet – og det eneste der afholdt mig fra at tage det, var mine børn og familie, siger han om sidste gang han blev stress-ramt i 2017.

Først efter fire-fem måneder kørte han bil og handlede i nabobyen, fordi han troede, at alle kunne se på ham, at han havde stress. Langsomt blev han mere og mere frisk. 

Værktøjer for at holde stress for døren 

Han var i kontakt med en psykolog i de tre stress-perioder, han har haft. I 2010 som var den mildeste, i 2014 som var lidt voldsommere – og så den mest voldsomme i 2017. 

Malermesteren gør en indsats for at holde stress for døren. I 2014 kom han på mindfulness-forløb, hvor han lærte at meditere, så han i en halv time kunne tænke på ingenting for at rense hjernen og slappe af i kroppen. 

I firmaet er der en erhvervscoach tilknyttet, for at sikre, at samarbejdet fungerer for virksomheden med 20-25 mand – og for at undgå situationer, hvor de ikke forstår hinanden. 

- Jeg træner også fysisk tre gange om ugen midt på dagen, og så svarer jeg ikke på telefon og mails efter klokken 16 og heller ikke i weekenden. Og når jeg er ude at male, lader jeg telefonen ligger i bilen, fortæller malermesteren. 

Bilturen på skiferie til Østrig 

Han sammenligner sin nye livsstil med en biltur på skiferie i Østrig med familien, som kan foregå på to måder. 

- Enten kan vi køre på de tyske motorveje med 220 kilometer i timen, blive småhidsig på børnene og bruge dobbelt så meget olie og benzin, og vi flår kufferter ud af bilen og pakker ud, så snart vi ankommer. 

– Eller vi kan vælge den løsning, hvor vi kører 130 kilometer i timen, snakker med børnene om vindmøller og Porscher, køre dobbelt så langt på literen, sætte os og få en kop kaffe og nyde udsigten, inden vi pakker ud, forklarer han. 

Hans oplevelse har været, at dengang han kørte 110 procent, så bed han af konen, kunderne og de ansatte. De fleste mennesker har oplevet det. 

Lyt til de nærmeste 

Derfor er malermesterens råd også, at det allervigtigste er at lytte til de nærmeste. 

- Jeg har en aftale med min kone, at hvis jeg begynder at skælde mere ud og er efter børnene, skal hun fortælle, at jeg ikke er der, hvor jeg skal være. Hvis jeg bliver voldsomt irriteret på kunder, så ved jeg, at jeg er nået til grænsen, siger malermesteren, der også ved at symptomer som ondt i maven, hjertebanken, søvnløshed eller for højt blodtryk er tegn på stress. 

Hav noget andet at gå op i 

Derfor er det vigtigt for malermesteren at have noget andet at gå op i end arbejde og virksomheden. 

- At gå tur, kigge på vandet eller løbe en tur. Jeg tror samtlige malermestre i Danmark har problemet med det med telefonen, der fylder alt for meget. 

- Derfor ligger min i handskerummet. Mit råd er at prøve kun at svare på opkald, når du holder stille eller holder pause. Om du påfører filt, maler lofter eller underviser din lærling, så er 60-80 opkald på telefonen meget forstyrrende og stressende, siger malermesteren, der før havde 40-45 ansatte, men i dag er nede på næsten det halve.