Det gode lærlingeforløb kræver engagerede lærlinge og malermestre samt et godt samspil med skolen. Sådan lyder det fra tre erhvervsskoler.

Det kræver engagement fra malermesterens side at skabe et godt lærlingeforløb for de unge, der gerne vil være bygningsmalere. Det er den entydige melding fra både Tradium, EUC Nord og Syddansk Erhvervsskole. Jo mere malermestrene kigger forbi på skolen, jo bedre.

– Når skolen oplever, at virksomheden og lærlingen er engageret i uddannelsen, er lærlingeforløbet mest vellykket. Når malermestrene kommer ind til afslutninger og løbende er i kontakt med lærlingen – uanset om det er en lærlingeansvarlig, en svend eller malermesteren – knyttes skoledelen og virksomhedsdelen sammen, lyder det fra Michael Groth Kastrupsen, der er uddannelsesleder for Byggeri, Energi og Konstruktion på Syddansk Erhvervsskole.

Det istemmer Helle Trudslev Pedersen, der er faglærer på EUC Nord.

– Det, der har allermest betydning er, at virksomheden ikke glemmer lærlingene, når de er på skolen. Det er malermesterens ansvar, at eleverne føler sig trygge og har det godt, siger hun.

Elevens engagement afgørende

Faglærer Michael Ruders Høeg fra bygningsmaleruddannelsen på Tradium fortæller også, at de gør rigtig meget ud af Praktikum-forløbene. Og her er det vigtigt, at eleverne selv tager ansvar og del i deres uddannelse.

– De, der har mest interesse, engagement og lægger mest tid i arbejdet, bliver dygtigere. For de får gladere mestre i den anden ende – de har mere lyst til at lære og svendene eller malermestrene har også lyst til at lære dem endnu mere, siger han.

Elevernes engagement på skolen, højner deres praktiske kunnen og viden og dermed højnes deres uddannelse.

– De dygtige lærlinge skaber grobund for, at jo mere de selv ved, jo mere tager de selv del i deres uddannelse. Vi trækker veksler på de unge, når de både skal forstå teorien her på skolen og blive dygtige til det praktiske ude i virksomhederne, siger Michael Ruders Høeg.

Tæt samarbejde med virksomheder

Alle tre skoler har medarbejdere, der opsøger områdets virksomheder – og gør en stor indsats for at få matchet de rigtige elever med de rigtige virksomheder. Ellers er åbent hus-arrangementer, løbende dialog og samarbejdet omkring Praktikum vigtige elementer i et godt samarbejde mellem skole og virksomheder.

– Vi har gennem vores opsøgende medarbejder tæt kontakt til erhvervslivet – og så er vores døre altid åbne. Malermestrene kan hele tiden komme og tale med lærlingene – eller kigge forbi, hvis de vil have en lærling. Det er ikke bare vores skole, det er virksomhedernes skole, siger Helle Trudslev Pedersen.

På Tradium er meget af kontakten med virksomhederne gennem elevernes Praktikum.

– Vi holder samtaler med udgangspunkt i Praktikum. Her kan vi give malermestrene gode råd med på vejen – og vi får omvendt at vide af mestrene, hvis lærlingen har nogle problemer, siger Michael Ruders Høeg.

Og på Syddansk Erhvervsskole gør skolen alt for at have en god kontakt til virksomhederne, selvom de ved, at malermestrene har hujende travlt.

- Men vi bliver bare også nødt til at minde virksomhederne om, at de ikke får dygtige malersvende, hvis ikke de tager ansvaret for at uddanne lærlinge.

– Derfor går vi meget op i at give eleverne en god uddannelse og senere efteruddannelse. Det kan være gennem den nye certificeringsuddannelse, som også brander malerfaget, siger Michael Groth Kastrupsen.

Væk fra Brian-skole ry

Erhvervsuddannelserne har de sidste fire-fem år fået langt mere positiv omtale og opmærksomhed fra politikerne. Det har skolerne mærket gennem øget tilgang til bygningsmaleruddannelsen.

– Vi er langt væk fra den Brian-skole, som var yt i mange år. EUC Nord og vores uddannelser har vundet stor respekt i omverdenen. Det er ikke længere tabu at gå på en erhvervsskole. Vi deler hus med HTX og åbner vores værksteder, så de kan se, hvad vi laver. Vi er blevet gode til at vise omverdenen, hvor gode vi er, siger Helle Trudslev Pedersen.

Michael Høeg Ruders fra Tradium i Randers mener, at det bedre omdømme gør, at det er lettere at komme af med elever til nye virksomheder.

– Det er jo meget Tordenskjolds soldater, der altid tager lærlinge. Vi gør meget for at finde lærepladser til eleverne i samarbejde med virksomhederne – og her kan vi godt mærke, at den offentlige holdning til malerfaget er, at her kan man lære noget, siger han.

Alles ansvar at tale op

Erhvervsskolerne er bevidste om, at de selv skal tale bygningsmalerfaget op. På Tradium bruger de meget helt nye teknikker som AI, kunstig intelligens, og exoskeletter for at lette malerens tunge arbejde.

– Ved at gøre meget for selv at gå meget op i den teknologiske udvikling, så får vi skabt et ry om, at her sker der udvikling. Og så samarbejder vi med uddannelsesudvalg, laugene og leverandørerne – og så vil vi gerne i avisen for at give de unge et rygstød og skabe et godt omdømme, fastslår Michael Ruders Høeg.

Hos EUC Nord gør de også alt for at tale uddannelsen op. En halvanden år gammel undersøgelse viste, at de øvrige håndværksfag ser ned på malerfaget allerede fra grundforløb 1.

– Det var rystende, at de unge allerede som så unge, havde så lave tanker om malerfaget. Vi gør meget ud af fortælle eleverne, at de skal have respekt for hinandens fag, fordi ingen kan gøre det alene. Kun ved at arbejde sammen kan vi lave gode byggerier, siger Helle Trudslev Pedersen.

Oplever ikke besværlige unge

Ingen af de tre skoler oplever problemerne med lærlingenes attitude, uengagerede unge, der for eksempel har problemer med at møde til tiden.

– Når vi taler med kolleger i de store byer, så har vi slet ikke de udfordringer, som de har. I dag er eleverne videbegærlige og jeg vil sige, at de dykker længere ned i materialet end vi selv gjorde, da vi uddannede os til malere, siger Helle Trudslev Pedersen, der mener, at de unge både har stor respekt for lærerne og deres mestre. Måske også fordi eleverne ved, at der er tæt kontakt mellem skolerne og malermestrene.


Michael Groth Kastrupsen erfarer, at jo længere eleverne er i uddannelsen, jo mere engagerede bliver de. Og så er pigerne lidt mere målrettede end drengene.

– Jeg har da for nyligt haft et par ophævelser af kontrakter, men det er ikke noget, vi generelt oplever som et problem. Hvis de kommer ind som 16-årige, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal, så er der risiko for, at de ikke er havnet på rette hylde. Men jo længere de er i uddannelsen og jo bedre virksomheden klæder dem på, jo bedre klarer de sig, påpeger han.

Dan Wiches opskrift er enkel: Klar forventningsafstemning fra begyndelsen samt en indstilling om, at ALLE kan komme med gode idéer og forslag.

Der er ikke langt fra yngste lærling til ældste svend i Dan Wiche Malerfirma i Birkerød. Dan Wiche har været selvstændig malermester siden 1997 og har haft over 40 lærlinge igennem malervirksomheden i Birkerød – i alle aldre, etniciteter og køn. Altid tre lærlinge helst på hvert sit niveau i bygningsmaleruddannelsen.

Det har altid været politikken i Dan Wiches malervirksomhed med cirka 10-12 medarbejdere, at lærlinge er en naturlig del af hverdagen.

– Jeg forlanger åbne kort, hvis de har et tidligere misbrug, en kriminel fortid eller nogle skavanker. Og så skal de selvfølgelig ville malerfaget. Hvis vi som malermestre skal sikre, at vi har dygtige malersvende i fremtiden, skal vi jo tage et ansvar for at uddanne dem, lyder det fra Dan Wiche, der før han blev selvstændig var malermester i et større københavnsk malerfirma.

Og Dan Wiche er ikke i tvivl om, at det giver noget godt til firmaet med de mange lærlinge.

– Det giver noget drive i firmaet med de yngre lærlinge – uanset om det er helt unge eller voksenlærlinge – fordi de kommer med noget mere energi. Jeg kan allerbedst lide at få lærlinge ind i faget, så unge som muligt. Gerne dem, der selv kommer her og banker på klokken syv om morgenen, siger han.

Malermesteren fra Birkerød er også glad for den divergens, forskellige sprog, køn og andet gør ved medarbejdergruppen. Det gør også de ansatte mere åbne overfor andre håndværkere og ikke mindst kunderne.

– Og mens alle andre håndværksfag sukker efter piger, så har vi aldrig haft problemer med at tiltrække dem til malerfaget, siger ham.

Hvis lærlingen vil os…

Dan Wiche har i alle årene taget lærlinge – og hans interesse for uddannelsen gør også, at han i mange har siddet i skole- og uddannelsesudvalget i Københavns Malerlaug. Her lavede man på et tidspunkt et skolepraktik mesterskab, hvor der blev udloddet fem lærepladser. Så det gode lærlingeforløb har altid ligget Dan Wiche på sinde.

– Jeg sætter en ære i ikke bare at uddanne, men at uddanne dygtige malere. Dem kan jeg selv bruge, og de vil altid kunne få arbejde efterfølgende. Jeg vil se kvalitet i den anden ende. Og jeg er stolt, når jeg får uddannet dygtige malersvende, siger han og fortæller, at cirka halvdelen af svendene er tidligere lærlinge.

Hvis råmaterialet ikke er så godt, så er det endnu mere vigtigt, at lærlingene har den rigtige indstilling til at lære malerfaget at kende.

– Og hvis lærlingen vil os, så vil vi også gerne dem, fortsætter Dan Wiche.

Mennesket og rotationsprincip

Skal Dan Wiche sige, hvad malermestre skal gøre sig klart, før de tager en lærling er det, at de skal sætte sig ind i det menneskelige.

– Der er ofte nogle menneskelige aspekter, udfordringer, relationer eller lignende, du som malermester skal forholde dig til. Lærlingene kommer som mennesker – ikke bare som en arbejdskraft. Det skal du være indstillet på, siger han.

Den faste procedure, når der kommer lærlinge ind i virksomheden er, at de kører i et rotationsprincip mellem samtlige af svendene. Da firmaet både har opgaver hos private, virksomheder, skoler og flyttelejligheder, når lærlingene godt rundt om opgaverne i malerfaget.

– Så får de hele tiden noget godt med sig i rygsækken – og kan mikse arbejdsmetoderne, som de selv synes fungerer bedst. Kopier svendene – og gør det, der er bedst for dig. Svendene er jo dygtige og har hver deres forcer, forklarer Dan Wiche.

Styr på at have lærlinge

I dag har Dan Wiche tre lærlinge – den ene en voksenlærling, der bliver svend til sommer – og Tanja Sørensen på 22 år, der bliver malersvend til december og 21-årige Sigurd Pedersen, der er 2. års lærling.

Det er godt at være lærling her, fordi vi laver mange forskellige ting. Vi går på stilladser, prøver forskellige malingstyper som for eksempel linoliemaling. Og så er det tydeligt at mærke, at Dan har haft mange lærlinge – det er  rart at være et sted, hvor der er styr på tingene, siger Sigurd Pedersen, der lidt tilfældigt landede i malerfaget, da han skulle tjene lidt penge. Da han kunne lide det, valgte han at tage uddannelsen.

– Jeg ved ikke om jeg vil være maler hele livet. Men jeg kan lide faget og ved, at jeg vil blive i byggebranchen og videreuddanne mig, fortsætter han.

Glad for frihed og ansvar

Det kan Tanja Sørensen nikke genkendende til. Hun har rygproblemer og vil også på et tidspunkt videreuddanne sig indenfor malerfaget, som hun søgte lidt i panik, da hun hurtigt opdagede, at hun ikke skulle være gartner. På skolen fandt hun ud af, at hun var rigtig god til at male.

– Jeg er rigtig glad for friheden og ansvaret, som vi får her. Mester holder ikke hele tiden øje med os. Vi må gerne lave nogle fejl. Og vi er sikre på, at vi lærer alle de forskellige teknikker – ligefra at holde på penslen, sætte filt op og bruge forskellige værktøjer, siger hun.

Velfungerende logbog

Dan Wiche motiverer både malersvendene og lærlingene  virksomheder med at give dem ansvar. Det sker med en løbende kontakt med lærlingene, så han ved, om det går som det skal. Lærer de nok? Hvordan fungerer det med den og den svend?

– Malerfagets Faglige Fællesudvalgs logbog fungerer godt. Den kan man hele tiden tjekke i forhold til, hvor lærlingen er henne i uddannelsen og se om de har opnået deres praktikmål, siger Dan Wiche, der helst vil have lærlingene under hele deres uddannelse. Men ofte ansættes de først på en korttidsaftale, så parterne kan se hinanden an, inden de beslutter sig.

I MalerHuseT i Tilst i Aarhus er man overbevist om, at det gode lærlingeforløb kræver et delt ansvar mellem virksomheden, svendene og lærlingen selv. 

I det gode lærlingeforløb er der et delt ansvar mellem virksomheden og dens svende og lærlingen selv. Det er vigtigt, at lærlingen får et alsidigt forløb, så de fra svendene får selvtillid til at prøve disciplinerne i malerfaget i en tryg ramme. På den måde får vi udlærte malere, der kan vælge i hvilken retning, de vil gå.

Så skarpt beskriver konduktør i MalerHuseT i Tilst ved Aarhus Pouline Bredal opskriften på det gode lærlingeforløb. Virksomheden har cirka 25 ansatte og løbende fire til fem lærlinge på forskellige stadier i bygningsmaleruddannelsen. Alle MalerHuseTs aktiver blev overdraget til Malerfirma Ernst Hansen A/S med 65 ansatte i 2012. Her var Pouline Bredahl selv lærling – og rykkede i 2019 til MalerHuseT, som deler adresse med Ernst Hansen på Blomstervej i Tilst.

– Det et en fast del af vores politik, at vi skal have lærlinge, for når vi har brug for svende, må vi jo selv være med til at uddanne dem. Og så vil vi gerne præge dem, så vi får uddannet svende, vi gerne vil have i virksomheden, forklarer Pouline Bredahl, der også sidder i det lokale uddannelsesudvalg og har et tæt samarbejde med Aarhus Tech.

Sætter tid af til tricks og fiduser

Det at have mange lærlinge i virksomheden giver noget begge veje. Svendene lærer alle deres tricks og fiduser til lærlingene. De får glæden af at give deres faglige viden og kunnen videre til næste generation. Ligesom de unge også lærer svendene noget.

– Som virksomhed og praktiksted skal man gøre sig det helt klart, at der skal være plads til at lære. Der skal være tid til at lære – måske skal noget afprøves eller vises to til tre gange. Derfor skal man som mester også tænke på, hvem lærlingene skal ud med. For der er jo svende, der både har interessen i og er dygtige til at lære fra sig, siger Pouline Bredahl. 

MalerHuseT har en bred vifte af opgaver lige fra private til flyttelejligheder og nybyggeri på byggepladser. De fleste lærlinge starter blidt ud i flyttelejligheder, hvor der er rig mulighed for at lære forskellige discipliner som at dække af, afrense tapet og male.

– Det er ofte mere overskueligt end en byggeplads med rå beton. Her er det sværere at se et færdigt resultat for sig. Vi pejler os hurtigt ind på, hvilken lærling vi har, og hvordan vedkommende skal håndteres. Er det en, der skal have lidt mere faglig selvtillid, eller er det en, der næsten kan alt fra dag 1?, fortæller Pouline Bredahl om MalerHuseTs lærlingeforløb, der altid er individuelt tilpasset.

Der er ingen nedfældet og firkantet politik på området. Men der bliver konstant talt med både lærlinge og de svende, de går med, så der hele tiden tages hånd om lærlingene. Stedet forsøger at skabe trygge rammer for lærlingene. Og da mange af svendene selv er oplært på en af de to virksomheder på Blomstervej, er det naturligt at give det videre. Der er enighed på ledelsesniveau. Fuldstændig som, der også altid bliver taget hånd om svende, der har en dårlig skulder eller lignende. Det er i virksomhedernes DNA at tage ansvar for de ansatte.

– Vi tager altid hensyn til, hvis lærlingene skal have mere tid med en svend for at lære noget bestemt. Og vi spørger også altid om, der er noget lærlingene mangler at lære – noget de skal arbejde mere med?, siger Pouline Bredahl.

Stoltheden frem i lærlingene

Det er afgørende for Pouline Bredahl og MalerHuseT – udover at tage ansvar for at videreføre malerfaget – at skabe stolthed hos lærlingene. For det kræver engagement og interesse at være i malerfaget. Det skal ikke bare være et arbejde.

– Malerfaget er et håndværk, som det er vigtigt at have en stolthed for. For ellers må malerfaget være frygteligt hårdt fysisk. Derfor giver vi hurtigt lærlingene et ansvar, så de får ros fra kunder, svendene og mester. De skal helst synes det er spændende at køre rundt i Aarhus og omegn og pege på de projekter, de har været med til at udføre, siger Pouline Bredahl.

Kommunikationen med lærlingene er også vigtig for at være et godt lærested. Lærlingene skal turde at stille spørgsmål, hvis de er i tvivl om noget eller bare er nysgerrige.

– Jeg gør også meget for at være synlig – og vise, at det betyder noget for os som virksomhed, at de er her, siger Pouline Bredahl, der selv tit har fingeren på pulsen i forhold til nye lærlinge fra kontakten til skolen gennem uddannelsesudvalget på Aarhus Tech.

Glade og ansvarsfulde lærlinge

24-årige Abdifatah Hassan er uddannet bygningsmaler i juni i år og altså i gang med sit tredje hovedforløb. Han blev anbefalet at søge læreplads i MalerHuseT, fordi der er dygtige svende, der kan lære fra sig.

– Jeg er glad for at være i en større firma, hvor jeg går med mange forskellige svende. Jeg kan lide arbejdsvilkårene her og den måde svendene lærer mig at blive en god maler, siger Abdifatah Hassan, der især interesserer sig for at sætte filt og tapet op.

Han er helt enig i præmissen om, at det er vigtigt, at han selv har taget ansvar for sin uddannelse. Det har han gjort ved at møde til tiden, arbejde hårdt, være nysgerrig og vise, at han gerne vil malerfaget.

Det er lærling hos Ernst Hansen A/S 18-årige Natascha Bryld, der er i gang med første hovedforløb, enig i.

– Som lærling vælger du jo meget selv, hvor meget du vil lære. Går du bare og kigger, så får du ikke noget ud af det. Jeg spørger ofte selv svendene, hvad jeg skal gå i gang med – og foreslår også selv, hvad jeg gerne vil hjælpe med til. Det handler om at byde ind, fastslår hun.