Tre malermestre oplever at bæredygtighed i byggeriet fylder mere og mere. Men de er også fortrøstningsfulde, fordi leverandørerne hele tiden bliver skarpere på varedeklarationer og de krav, bygherrerne stiller til dokumentation i DGNB-byggeri.

Selvom malerarbejdet sætter et beskedent miljømæssigt aftryk i en byggesag på mellem halvanden til tre procent, så fylder bæredygtighed og dokumentation alligevel meget i danske malervirksomheder. For stort set alle store danske byggerier og byggepladser kører efter DGNB eller andre bæredygtighedscertificeringer. Og vil malermestrene med på de store byggerier, så er der ingen vej uden om.

En af de malervirksomheder, hvor dokumentation for bæredygtighed fylder meget, er aarhusianske Aros Maler Entreprise, hvor Erik Nielsen har ansvar for DGNB, drift og vedligehold og kvalitetssikring.

- DGNB fylder mere og mere indenfor dansk byggeri og der ligger mange ting i bæredygtighed. Efter en opstartsperiode, så giver dokumentationen ikke de store udfordringer længere. Vi finder i bund og grund ud af det, men vi bruger rigtig meget tid på de her sager. Men jeg satser på, at DGNB og bæredygtighed kommer til at falde på plads ligesom kvalitetssikringen gjorde i sin tid, fortæller Erik Nielsen.

I DGNB ENV 1.2 Miljørisici relateret til byggevarer er der 48 indikatorer. I malerbeskrivelserne kan man se om malermestrene skal leve op til for eksempel DGNB Guld eller Platin – så er der herunder forskellige facetter malerfaget skal leve op til.

Det hele er klarlagt og godkendt inden et byggeri går i gang, så det kører af sig selv. Det kan for eksempel være en ydervæg i beton. Hvilke grænser skal den leve op til? Hvor smukt skal den være for øjet? Det kan være på store legepladser, grønne områder, i en kælder, hvorfor der skal være godt oplyst i en trappeopgang, så beboerne føler sig trygge og så videre.

- Maleren har intet at gøre med, hvilke kriterier, der skal leves op til i DGNB-klassificeringen, det ligger under bygherre og arkitekt. Malerfaget lever 100 procent op til de krav, der stilles til os, siger Erik Nielsen, der mener, at malerfaget stadig hænger på et blakket ry fra fortiden på grund af uvidenhed, derfor ser han også arbejdet med bæredygtighed som en måde at få vist bygherrer og arkitekter, at malerfaget i dag ikke bruger farlige kemikalier.

Gået stærkt det sidste halve år

Hos Malerfirma Ernst Hansen i Tilst ved Aarhus er det konduktør Tommy Fihl, der har ansvaret for de store byggerier – og i stort set alle nybyggerier bygges efter DGNB-systemet. I dag synes han ikke arbejdet med bæredygtighed fylder så meget, men det har tidligere været udfordrende at skaffe dokumentationen fra leverandørerne.

- Det sidste halve år er det gået stærkt, og vi kan kontakte leverandørerne, der med det samme kan levere dokumentationen for deres produkter. Man snakker jo DGNB igennem cirka et halvt år før byggeriet går i gang – og vi har lige sat et byggeri i gang i uge 24, som er startet godt. For et halvt år siden kunne jeg ikke finde de DGNB-deklarationer, vi havde brug for. Men entreprenøren tillod, at vi fik det udskudt, så leverandørerne kunne lave den nødvendige dokumentation, fortæller Tommy Fihl, der har været på tre kurser indenfor DGNB og bæredygtigt byggeri hos tre grossister.

Bliver begravet i krav

De små håndværksmestre, der primært laver noget for private, kan komme til at blive begravet i dokumenter. Tommy Fihl tror dog ikke, at malermestrene er dem, der har de største problemer.

- Det var da en ordentlig omgang, da jeg for første gang skulle spise mig igennem en 70 siders DGNB-beskrivelse. Men i dag har jeg udarbejdet et DGNB-kartotek sorteret efter produkttyper som lofts- eller vægmaling ud fra de produkter vi bruger, og alt forarbejdet er lavet nu, så jeg kan plukke mellem produkterne og sætte dokumentationen ind i skemaet. Men den erfaring har den lille malermester jo ikke, siger Tommy Fihl, der håndterer tre til fire store byggesager om året.

Han foreslår derfor, at der bør udvikles en serie af DGNB-godkendelser, der knyttes til MBA’en, Malerfagets Behandlingsanvisninger, indenfor ny gipsvæg, spartel, grunder, malinger og fugemasse.

- Så kan de små malermestre ringe til grossisten og sige, at væggene skal behandles sådan og sådan ifølge MBA’en – og så kan grossisten have en pakkeløsning klar, siger Tommy Fihl.

Det bliver dog afvist af malermester og direktør i Rosenberg Malerfirma i Horsens Henrik Høj, der også er formand for Danske Malermestres Klima- og miljøudvalg. Han mener, at det vil kræve for meget arbejde i forhold til resultatet at have DGNB-certificerede produkter, som tilvalg til MBA-behandlinger.

- Det er leverandøren, der skal sørge for en let og overskuelig oversigt over hvilke produkter, der kan bruges til DGNB og de øvrige miljø-certificeringer. Det er iøvrigt vigtigt at have in mente, at DGNB ikke er den eneste miljø-certificering som findes. For tiden er vi også i gang med et Breeam-certificeret projekt, fortæller han.

Savner ensartethed på byggepladser

DGNB og bæredygtighed handler også om, hvordan folkene ledes på byggepladsen, hvordan affaldet håndteres, om der køres i elbiler og så videre.

- Det næste store er affaldssorteringen. Vi har to faste containere på byggepladserne, så vi kan sortere det forskellige affald. For det er os som malermestre, der har ansvaret for at håndtere sorteringen på byggepladserne. Med de kommende nye regler, skal vi sandsynligvis pille metalhankene af plasticspandene, forudser Tommy Fihl.

Malermester Henrik Høj savner ensartethed i den måde DGNB-certificeringen kører på forskellige byggepladser.

- Der kommer flere og flere krav for hvert år, så man skal virkelig være på, hvis man vil byde på de større byggerier. Det er vigtigt at være med fra opstartsfasen. Problemet er, at bygherrer og hovedentreprenører også famler lidt rundt. Vi har pt. tre DGNB-projekter kørende, som kører på hver deres måde i forhold til, hvordan der skal registreres og hvad de vil have af dokumentation, siger Henrik Høj, der mener, at de som malerfirma er 100 procent afhængige af leverandørerne, der skal levere dokumentationen.

Naturlig udtørring vil batte

Selvom DGNB i dag betyder mere administrativt arbejde, er det Henrik Højs håb, at det også kan gavne malerfaget på sigt. Med de nye krav til CO2-regnskab kan malerfaget måske endelig få nogle mere realistiske tidsplaner, hvor tvangsudtørring ikke længere er en nødvendighed.

- Tvangsudtørring bruger store mængder energi og vil på sigt næppe accepteres i miljø-certificerede byggerier. Bygherre, hovedentreprenør eller producenter bliver nødt til at finde løsninger, som kan eliminere behovet for tvangsudtørring. Hvad enten det betyder tidsplaner med plads til naturlig udtørring eller produkter som er udtørret fra producentens side, så er det vigtigt, at vi fremadrettet undgår projekter, hvor det er nødvendigt at bruge en tank olie i løbet af en weekend, blot for at få maleren i gang i nogle få rum, siger Henrik Høj.

Malerfirmaet Rosenberg har oplevet, at det administrative arbejde i forbindelse med projekter generelt er vokset meget de sidste par år. Tidligere var det ofte kun kvalitetssikringen der skulle administreres.

- Når vi i dag kigger på dokumentationskravene, så bliver der bare mere administrativt arbejde. Dokumentationen for bæredygtighed sluger meget tid. Derfor arbejder vi også i Danske Malermestre med, at vores medlemmer ikke skal komme for meget på bagkant. De skal have viden om bæredygtighed i malerfaget, fastslår Henrik Høj, som ærgrer sig over, at det ofte er praktikanter fra bygningskonstruktøruddannelsen, der arbejder med bæredygtigheden og det konkrete arbejde med DGNB-dokumentationen.

- Det er ærgerligt, fordi den erfarne viden forsvinder på den måde ud af virksomhederne, konstaterer han.

Bæredygtighedschef i den landsdækkende entreprenørvirksomhed Enemærke & Petersen, Anders Sørensen, siger, at malermestrene bliver overhalet, hvis de sidder på hænderne med den udvikling, der er indenfor bæredygtighed i byggeriet lige nu.

- Mit råd til malermestrene er, at de selv skal være proaktive. Hvad sker der hvis vi skifter den vanlige maling ud med et andet produkt? Det er en vigtig pointe, at malermestrene skal være nysgerrige på, hvor det bæredygtige byggeri er på vej hen. Det gælder indenfor produkter, materialer, arbejdsgange og samarbejdsformer. Malermestrene kan ikke bare sidde på hænderne med den udvikling, der er inden for bæredygtighed nu, så blive de savet over.

Den klare melding kommer fra bæredygtighedschef Anders Sørensen i den landsdækkende entreprenørvirksomhed Enemærke & Petersen, der arbejder med Svanemærket byggeri, DGNB og EU-taksonomi. Entreprenørerne har historisk haft en grøn profil og haft fokus på spild og rester i byggeprocessen og altid været gode på CSR-området, hvor de har ansat folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Indtil nu har Enemærke & Petersen kørt med gode samarbejder, men nu er de der, hvor flere og flere ting kommer ned på papir.

- Vi har hele tiden bevidsthed om bæredygtighed. Vi er i gang med at revidere vores underentreprenør-kontrakter, så der er mere fokus på affaldssortering, dokumentationen og lærlinge- og sociale indsatser. Det er det malerne i langt højere grad vil blive mødt af, siger Anders Sørensen og fortsætter:

- Malervirksomhederne kan blive mødt med, at de rettidigt skal have sendt dokumentation – og måske også involvering i projekterne langt tidligere. Der vil også blive kigget på samarbejdsformer. Hvad har I? Hvad spiller I ind med?

Kan godt påvirke bygherre

Enemærke & Petersen har tre ErhvervsPhD'er ansat, som led i at være mere proaktive og påvirke arbejdet med bæredygtighed fremfor at vente på krav fra bygherrer eller samarbejdspartnere. Anders Sørensen er bevidst om, at det i høj grad er bygherre, der bestemmer, hvor grønne de udførende virksomheder skal være. Men han mener alligevel, at både Enemærke & Petersen, som entreprenør, og deres underleverandører kan spille en rolle.

- Vi er jo også afhængige af vores underleverandører, så derfor er der mange skruer og knapper, du kan dreje på som maler. Hvilke produkter er der derude? Vi har været ude i tilbud, hvor vores underleverandør har spurgt, hvorfor gør vi det ikke sådan her? Derfor skal håndværksmestrene gå fra at være reaktive til proaktive, konstaterer Anders Sørensen.

Hans holdning er, at mindre virksomheder sagtens kan få anerkendelse for at fortælle, hvad de kan gøre og dermed præge de store entreprenører.

- Og vi prøver også som entreprenører at påvirke bygherre. Det kan godt være, at der er meget usikkerhed omkring bæredygtighed i byggeriet – men meget kan jo blive afmystificeret ved at afprøve nogle ukendte ting, påpeger Anders Sørensen.

Kan blive en fordel for malerfaget

Uddannelse indenfor bæredygtighed er også vigtig for malermestrene – og bæredygtighedschefen i Enemærke & Petersen anbefaler malermestrene at se på nogle af de AMU-kurser der er på vej. Erhvervsskolerne har i samarbejde med Byggeriets Uddannelser udviklet kurser målrettet de krav man som entreprenør eller underentreprenør møder i bæredygtigheds -certificeret eller -mærket byggeri, for eksempel DGNB eller Svane.

Kurser der har fokus på affaldssortering, støv- og støjreduktion, miljøbeskyttelse mm.

Anders Sørensen forudser også, at det store fokus på bæredygtighed kan blive en fordel for malerfaget, fordi malerne kan få mere rimelige arbejdsvilkår. Det kan for eksempel være, hvis porebeton får den tid, det skal have for at tørre naturligt uden brug af energikrævende metoder til tvangstørring, der koster på CO2-kontoen.

- Der er meget at komme efter. Malerfaget kan jo med rette sige: Hvis I ikke vil have, at tørringen tager den tid, den tager, så bliver det med fuld udblæsning. Vi har jo lært, at vi ikke kan bygge så højt i højden med kalkmørtel. Så kan vi jo også lære, at der er andre tørretider for malerarbejdet. Så planlægger vi os ud af det, konkluderer han.

Gør selv bæredygtighed konkret

Enemærke & Petersen tager selv bæredygtigheden alvorligt, når de, som en af Danmarks største indenfor renovering, ofte fjerner hele eller dele af bygninger. Der går de ind for genbrug af materialer. Enemærke & Petersen har købt 20 pct. af virksomheden Genbyg for ad den vej at styrke det konkrete og kommercielle arbejde med genbrug og upcycling.

- Der er flow i restmaterialerne – de hentes og sælges videre. Det lugter af savsmuld og gør bæredygtigheden konkret, forklarer Anders Sørensen.

Direktør i Byggeriets Uddannelser, Louise Pihl mener, at det er rigtig vigtigt for alle i byggebranchen at få viden om den grønne omstilling.

Det er rigtig vigtigt for alle i bygge- og anlægsbranchen at vide noget om den grønne omstilling, hvor bæredygtigt byggeri nu og i fremtiden kommer til at fylde mere og mere.

Det er svaret, når direktør i Byggeriets Uddannelser Louise Pihl skal svare på, hvilke kompetencer, der er brug for hos de udførende virksomheder inklusive malere.

- Vi startede sidste år med en masse relevante AMU-kurser inden for bæredygtigt byggeri. Der er alt fra krav til LCA, livscyklusanalyse i byggeriet, nedrivning i forhold til farlige stoffer, kommunikation og samarbejde på byggepladsen, ledelse i bæredygtig forretningsudvikling, affaldssortering og meget andet, fortæller hun.

Kurserne, som er udviklet i Byggeriets Uddannelser, henvender sig til både ejerne af malervirksomhederne og/eller svendene. Alle skal have et grønt mindset, hvis virksomheden arbejder på store byggepladser, hvor entreprenøren stiller en række krav til for eksempel materialer og affaldssortering.

Vær ikke nervøse

Byggeriets Uddannelser arbejder med nogle af de nødvendige tværgående kompetencer i erhvervsuddannelserne. Viden om bæredygtighed, affaldssortering, materialekendskab og byggepladsindretning.

- Malerne og andre håndværkere skal ikke være nervøse over det bæredygtige byggeri. De skal holde sig ajour med reglerne og hvilke krav hovedentreprenørerne og bygherrer stiller. Heldigvis har malerne igennem mange, mange år været bevidste om at undgå miljøfarlige stoffer.

- De skal vide, hvad LCA er, og at de ikke må skifte et materiale eller produkt til noget andet – og de skal vide noget om miljødeklarationer, EPD’ere, siger Louise Pihl.

Det bekræfter Martha Katrine Sørensen, der er forretningsleder i Teknologisk Institut og sekretariatsleder hos EPD Danmark. EPD’en – miljøvaredeklaration eller Environment Product Declaration – skal deklarere miljøeffekterne – og det er global opvarmning og CO2-påvirkning, der er allermest i fokus. Der er en række forskellige krav som klimapåvirkning, ozon-påvirkning og brug af ressourcer.

- Det som håndværkerne skal bruge EPD’en til er, at de skal vide, at den er der, og hvad den indeholder. Det er det niveau som små og mellemstore virksomheder skal forholde sig til. Når en lille virksomhed bliver spurgt til EPD, så skal de kunne sige, at den er der.

- De skal vide, hvor dokumentet findes og linke til EPD’en, forklarer Martha Katrine Sørensen.

Undgå sammenligning af æbler og cykelskure

Miljødeklarationen siger udelukkende noget om, hvad der er i et produkt – hvordan det produceres, hvilke råvarer, der er anvendt og miljøpåvirkningen ved brugen af produkterne.

- Vi fraråder at sammenligne EPD’ere, fordi det svarer til at sammenligne – ikke æbler og pærer, men æbler og cykelskure – det kan være meget forskellige ting at sammenligne. Den enkelte håndværker skal ikke ud i at vurdere, hvad der er det bedste. Det kan for eksempel være svært at sammenligne miljøeffekterne fra forskellige malinger.

- Der kan være noget, der dækker bedre end andet, holdbarheden kan være forskellig, og der kan være forskellige forudsætninger lagt til grund ved brugen af den enkelte maling, siger Martha Katrine Sørensen, der slår fast, at det er producenten af produkterne, der ejer EPD’en og er ansvarlige for at data er korrekt.

EPD Danmark er en organisation, som udgiver miljøvaredeklarationer for byggevarer i henhold til kravene i den europæiske standard WN15804, og arbejder for en europæisk harmonisering af verificerbar dokumentation af byggevarers miljøegenskaber.

EPD’er har været i byggebranchen i mange år. Aktualiteten er blevet større på grund af nye klimakrav, der blev indført pr. 1. januar i år og som entreprenører bliver stillet overfor.