Luk døren - så varmen ikke fiser ud!

Det er dumt at fyre for gråspurvene, også når man bygger, og på DGNB-byggerier bliver der holdt øje med forbruget af ressourcerne.

På en byggeplads i Herlev er et par hundrede lejeboliger ved at tage form, og når beboerne rykker ind bliver det i et byggeri med miljøcertifikatet DGNB Guld. Det betyder blandt andet, at der i materialer og byggeprocessen har været krav til brug af kemi, sundt indeklima, forbrug af ressourcer som strøm og vand, og til håndtering af affald.

Malerarbejdet på boligerne står Malerfirmaet Petersen & Andersen A/S for.

- På byggepladsen bliver der holdt øje med energiforbruget, og det bliver håndhævet mere her end andre steder, fortæller malermester Morten Holdgård Larsen fra malerfirmaet.

Det betyder blandt andet, at der er meget fokus på, at håndværkerne holder dørene lukkede til lejlighederne, så varmen ikke fiser ud. Uanset om det er varmeblæsere til malerne eller strøm til opvarmning af containere med materialer, så skal energiforbruget holdes nede.

- En dag på en rundering på byggepladsen var der en anmærkning til et firma, som havde ladet en container med varme stå åben, fortæller Morten Holdgård Larsen.

Rapport over affald

Ligesom andre malerfirmaer kan Petersen & Andersen A/S mærke, at flere byggerier får miljøcertifikater og dermed krav om dokumentation for indhold af kemi i malingen og forbrug af ressourcer i byggeprocessen.

- Vi havde det første byggeri med DGNB Guld for fire år siden, der havde vi bøvl med et betongulv, hvor vi skulle bruge epoxystøvbinder, som var svær at få godkendt. Men vi fandt ud af det med rådgiverne. Det handler også om de point, som byggeriet har, siger Morten Holdgård Larsen.

En rundringning til flere malerfirmaer viser, at kravene om miljørigtige produkter og arbejdsgange på byggepladserne stiger, både i form af byggerier med et af de to certifikater DGNB og Svanemærket, og i andre former for miljøvenlige byggerier.

- På nogle pladser går man meget op i affaldssortering. Det er især ved boligselskaber og kommunale byggerier, fortæller Carsten Hansen, malermester i Malergruppen A/S, Odense.

- Vi har tidligere haft en renoveringsopgave, hvor vi skulle aflevere en hel rapport over, hvordan vi arbejdede med materialer og affald og så videre, inden vi gik i gang med arbejdet. Derefter fik vi et diplom for at have været med på et bæredygtigt byggeri, fortæller han.

I Aalborg har malermester Lars Jeppesen også erfaringen med at håndtere kravene til de grønne byggerier.

- Det kan være krav om dokumentation for affaldshåndteringen, hvor meget der går videre som genbrug og genanvendelse. Det står allerede i kontraktfasen, ligesom vi på forhånd skal redegøre for, hvilket udstyr vi bruger, for eksempel hvor mange liter brændstof en sprøjtespartel bruger, fortæller Lars Jeppesen.

Svanemærket og DGNB

Når et byggeri bliver certificeret med enten Svanemærket eller DGNB, er det byggeriet som helhed der bedømmes. De to ordninger har hver sin metode og krav, men for begge gælder, at malerfagets aftryk især findes i indeklimaet med afgasning af stoffer.

- Selvom malearbejdet kun udgør en mindre del af den samlede volumen, så har det en stor betydning for især indeklimaet, fordi de indvendige overflader fylder meget, siger Heidi Bugge, senior-miljøekspert, Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark.

Udover at forbedre indeklimaet og dermed sundheden for både håndværkere og senere brugerne af bygningerne, så opnår man også en længere levetid for byggeriet – den såkaldte cirkulære økonomi, når produkterne opfylder kravene fra miljømærkerne.

- De skrappe krav til kemikalier sikrer, at materialerne i byggeriet kan genbruges og genanvendes. Man kender problematikken fra tidligere byggerier med bly i maling og PCB i fugemasser, som gør det svært at genbruge og genanvende bygningsdele med rester af de uønskede stoffer, siger Heidi Bugge.

DGNB-certifikatet administreres af Green Building Council Denmark, hvor Lau Raffnsøe er teknisk direktør. Han fortæller, at indeklima er et såkaldt ”knock-out-krav”, som skal opfyldes for at kunne få certifikatet til et byggeri.

- Afgasning fylder omkring én procent af den samlede evaluering for hele byggeriet, og da man måler for 200 ting i alt, er én procent reelt meget, siger Lau Raffnsøe, om malerfagets aftryk på byggerierne.

Ved begge certifikater er produkter med Svanemærket automatisk godkendt, men ved nogle byggerier tæller det ekstra point, hvis malingen også har et indeklimamærke.

- Alt efter produkter ser vi på miljø eller indeklimamærker, som kan være Svanemærket, EU Blomsten eller det tyske Der Blaue Engel. De lever alle op til vores krav, hvor det vigtige er den uafhængige kontrol, forklarer Lau Raffnsøe.

Krav til klimaskærm

Byggeprocessen er som nævnt i indledningen i høj grad væsentligt for de ”grønne” byggerier. Det er både affaldshåndteringen og energiforbruget, der tæller, og her er arbejdet om vinteren en energisluger, når malerne har varmeblæsere kørende.

Carsten Hansen, malermester i Malergruppen A/S, har et eksempel:

- På en byggesag med en alt for stram tidsplan, skulle vi malere i gang med det indvendige arbejde, selvom der hverken er sat skalmur eller isolering på endnu. Varmen fiser jo lige ud, og det får oveni rummene til at kondensere, så det er ikke godt. Der ligger et kæmpe energiforbrug i det, fortæller han.

Netop forbruget af fossile brændstoffer og udtørring af byggepladsen er krav, som begge certifikater forudser, bliver skærpet. Miljømærkning Danmark har netop sendt udkast til reviderede kriterier for svanemærket nybyggeri i høring i januar 2022.

- Udkastet indeholder blandt andet obligatorisk krav om energi fra fossilfri energikilder på byggepladsen, at udtørring under arbejdet først må ske, når der er opsat klimaskærm, og at det sker med temperaturstyring, fortæller Heidi Bugge.

For DGNB’s vedkommende forventer Lau Raffnsøe også, at udviklingen går mod krav om at få dieselmaskiner væk fra byggepladserne.

- Hele arbejdet med miljøcertifikaterne går efter de største syndere først. I dag er der point for bare at registrere energiforbruget, og senere vil der sikkert komme krav til det faktiske energiforbrug på byggepladsen, siger han.

Det lyder nemt at vælge de miljømærkede produkter. Men helt så enkel er virkeligheden ikke.

- Allerede i tilbudsfasen skal man tænke i leverandør for at sikre sig, at man får de rigtige svanemærkede produkter. Det er mere omstændigt ved tilbudsgivning, fordi man skal overveje alle processerne og planlægge hele arbejdsgangen, siger Malermester Flemming Munck, Malerfirmaet Peter Munck & Søn A/S.

Hans firma har i 2021 givet tilbud på et byggeri, der skal have bæredygtighedscertifikatet DGNB Guld, og han har høstet erfaringerne med at dokumentere, at alle produkter lever op til kravene.

For det er med materialerne, at malerfaget især kan mærke kravene fra de bæredygtige byggerier. Alt fra fugemasse til spartel, filt og maling skal godkendes, og selvom det oftest klares ved at vælge produkter med enten Svanemærket eller EU-blomsten (Ecolabel), så kan det betyde ekstra tid med dokumentation i tilbudsgivningen.

- Nogle leverandører kan ikke levere produkter til hele behandlingen. Der kan for eksempel mangle en grunder eller en fugemasse, som ikke er svanemærket. Får vi malere ikke styr på hele behandlingsbeskrivelsen i forhold til materialer, kan vi risikere at skulle begynde forfra med nye produkter for både at få garantien for udfaldskrav og blive godkendt til byggeriets miljøkrav, siger Flemming Munck.

Hjælp fra leverandørerne

Hos leverandørerne mærker de også malerfirmaernes    efterspørgsel på de miljøvenlige produkter og på rådgivning i at få dokumentationen på plads for produkterne.

- Vi mærker tydeligt et større fokus på bæredygtighed i byggebranchen generelt og blandt både private og professionelle kunder. Særligt de professionelle kunder i de større byer efterspørger og kræver dokumentation og miljømærkninger, men generelt ser vi, at hele markedet bevæger sig i den retning. 73 procent af de vådvarer, vi sælger, er mærket med Svanen eller Ecolabel. Og vi har ambitioner om meget mere, fortæller Louise Løkke Gammelmark, sustainability manager i Flügger.

Også hos producenten Beckers Maling har rådgivning i miljørigtige produkter været en del af salgsarbejdet i flere år.

- Nogle malermestre er kommet relativt sent med, fordi de først møder kravet til miljømærket maling nu, mens andre malere har været med fra begyndelsen og er helt med på kravene til dokumentation, siger administrerende direktør i Beckers, Kenneth Johansen.

- Der skal vi hjælpe med at finde den mest optimale løsning på vores kunde, og det er en spændende ny måde at tale kvalitet og miljø. Svanemærket handler jo ikke kun om miljø men også om kvaliteten af malingen, siger Kenneth Johansen.

Også i Jotun fylder rådgivningen mere, og her har man i 2020 fået udfærdiget online dokumentationspakker med en oversigt over de af deres produkter, der bruges mest i byggeriet med dokumentationen for produkterne i forhold til at blive brugt i et byggeri med certifikater fra DGNB og Svanemærket.

I pakken vises de områder, som giver point i miljømærkerne, og hvordan Jotuns produkter har indflydelse på pointene.

- Det er svært at få styr på alle detaljer, og det er vores opgave at gøre det nemt for malerne. De kan sende dokumentationspakken til arkitekter og bygherrer, som via links kan finde informationer om miljøvaredeklarationer, datablade og livscyklusanalyser, fortæller salgs- og marketingdirektør i Jotun, Dorthe Lund.

Uden Svanemærket

Ligesom malermester Flemming Munck oplever flere malerfirmaer, at det kan det være en udfordring, hvis der til en behandling mangler et enkelt produkt med miljømærkning. Nogle gange kan der slet ikke opnås miljømærkning, som for eksempel til vådrumsbehandling, mens det på andre ikke kan betale sig at få mærket, fordi enhver ændring af råvarerne skal godkendes for at bevare mærkningen. Alligevel kan produktet leve op til  kravene.

Her må malerfirmaet bede leverandørerne om at dokumentere, at produktet lever op til de krav, som byggerier med DGNB eller Svanemærket skal overholde. Til det siger Kenneth Johansen, Beckers Maling:

- Der er efterhånden miljømærkede produkter til det hele. Både spartel, grunder og maling. Også fugemasse er kommet til, så vi kan efterhånden levere til hele behandlinger. Svanemærket.

Miljømærkning Danmark administrerer Svanemærket, og her fortæller senior miljøekspert Heidi Bugge:

- For at en maling skal kunne anvendes i et svanemærket byggeri, skal den som minimum efterleve de krav, der stilles til kemiske byggeprodukter til svanemærket byggeri. Det nemmeste er at vælge produkter, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, da de automatisk er godkendt til brug i et svanemærket byggeri og har dokumenteret, at de opfylder skrappe krav til kemi og kvalitet. Alternativt kan man se på, hvad der er blevet brugt på tidligere svanemærkede byggerier, siger hun.

Det samme gælder hos DGNB, hvor Lau Raffnsøe forklarer:

- Hvis en maling er uden svanemærket, men til gengæld har et lavt VOC-indhold (betegnelse for flygtige organiske forbindelser i indeklimaet, red.), så giver det stadig point. Det er hele byggeprojektet, der godkendes samlet, så det enkelte produkt er kun en lille del af de samlede point.

De mest udbredte miljømærker til produkter i malerfaget er Svanemærket, det officielle miljømærke i Norden, og EU-Blomsten, der også kendes som EU Ecolabel, det officielle europæiske miljømærke. Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark. Siden 2005 har det været muligt at svanemærke boliger, i 2016 kom skoler og daginstitutioner med, mens muligheden for kontorbyggerier er på vej. Men der findes flere mærker end de to kendte Svanemærket og EU-blomsten.

Indeklima spiller en stor rolle i certificeringerne til byggerier, og derfor kan man også støde på mærkninger som:

• Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark
• Asthma Allergy Nordic
• M1, et finsk mærke for lav emission (afgasning)
• Eurofins, tysk mærke for indeklima
• Blauer Engel, tysk mærke for indeklima
• EPD (Environmental Product Declarations). Miljøvaredeklaration, som ikke i sig selv er et miljømærke, men som bruges i Livscyklusanalyser.

Hvordan bliver malerbranchen mere miljøvenlig? Der skal  mindre kemi, nye råvarer og mindre ressourceforbrug til.

 

En grøn profil tæller godt som konkurrenceparameter hos leverandørerne. Det handler om at kunne levere de produkter, der lever op til de krav, som malerfirmaerne bliver mødt af fra bygherrerne. Og de vil have sunde boliger uden uønskede kemiske stoffer, og helst også et bæredygtighedscertifikat, der viser, at byggeriet er opført så klimavenligt som muligt.

I april 2021 vedtog et flertal i Folketinget ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. Med den kommer der i 2023 krav i bygningsreglementet om livscyklusanalyser (LCA), grænseværdi for CO2-udledning, og fokus på materialeforbruget i byggeriet.

Så kravene stiger. Både på grund af lovgivning og med efterspørgsel fra kunderne.

Derfor arbejder producenterne for at få miljømærker og indeklimamærker på så mange varer som muligt. Der bliver udregnet livscyklusanalyser med data om alt fra transport af råvarer til energiforbruget på fabrikker. Og der bliver arbejdet for at finde nye råvarer og nye måder at være i front med et lavt CO2-aftryk og så lavt indhold af uønsket kemi som muligt.

Ud med det fossile

- Hos Jotun kører vi med vores eget program world-wide ”Jotun Green Steps”, hvor der kontinuerligt er fokus på bærekraftige løsninger, og konstant arbejde med reducering af VOC, energi, affald, farlige råstoffer og Carbon Footprint. Vi har også udviklet EPD’er (miljøvaredeklaration, se faktaboks side 21.) på langt de fleste produkter, så vi kan dokumentere miljøpåvirkningen igennem hele produktets livsforløb. EPD’en er ligeledes med til at underbygge procentpointene til DGNB eller Svanemærke certificeringerne, fortæller salgs- og marketingdirektør i Jotun Danmark, Dorthe Lund.

Også Flügger arbejder hele tiden for at forbedre miljøprofilen, her fortæller Louise Løkke Gammelmark, Sustainability Manager:

- Udover at vi selvfølgelig nøje følger de gældende lovkrav og kriterierne i de frivillige mærkningsordninger såsom Svanemærket, så er det klart at vi er meget interesserede i, hvordan vi kan forbedre vores produkters miljøprofil, samtidig med at vi bevarer den gode kvalitet og holdbarhed. Vi er begyndt at arbejde med livscyklusberegninger (LCA) for vores produkter, som er en metode, der kvantificerer et produkts påvirkning af miljøet igennem hele dets levetid. Vi kan bruge LCA til at dokumentere produkters miljøaftryk, men det kan samtidig hjælpe os med at vurdere, hvor det vil give mest mening og værdi at igangsætte bæredygtighedsinitiativer, siger hun.

Vigtigt salgsparameter

For der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er et salgsparameter. Her kan leverandørerne profilere sig på at være først med nye løsninger. Beckers’ Malings administrerende direktør, Kenneth Johansen, fortæller, at de var først med svanemærkede produkter herhjemme.

- Og for 12 år siden smed vi de sidste opløsningsholdige produkter ud. Vi tog beslutning 100 procent, for det er til at forstå.

Seneste tiltag i Beckers er at benytte biobaserede råvarer som erstatning for fossile. Det betyder, at en del af olien kommer fra planter og animalske rest- og biprodukter fra fødevareindustrien.

- Det er relativt nyt i maling, men det har været flere år i for eksempel vævklæber, hvor det kommer fra kartofler og majs. I processen fremover kommer vi til at se på, hvor langt vi kan trække det og erstatte det fossile. Der vil komme til at ske meget, og hvem ved, hvad der kommer i fremtiden af nye råvarer, som vi slet ikke kender i dag, siger Kenneth Johansen.

CO2 og forbrug

Fra 2023 stiller Bygningsreglementet krav om Livscyklusanalyse (LCA) for byggerier. Og frem til sommeren i år tester Bolig- og Planstyrelsen den Frivillige Bæredygtighedsklasse, FBK, hvor ni krav til byggerier bliver afprøvet. Det sker, fordi den politiske aftale bag FBK siger, at kravene skal kunne indfases i Bygningsreglementet på et velafprøvet og veldokumenteret grundlag.

For malerfaget vil det betyde, at der skal afleveres sikkerhedsdatablade på produkter, der indeholder problematiske stoffer, der skal redegøres for ressourceanvendelse på byggepladsen og afgasninger til indeklimaet. Krav som også kendes fra certifikaterne DGNB og Svanemærket, men som i Bygningsreglementet kan blive obligatoriske.

Plastemballage er et andet område for malerfaget med et forbrug af ressourcer. Fordi emballagen ikke kan rengøres forsvarligt nok til at kunne genbruge spande til ny maling eller omdanne plasten til andre plastprodukter, ender de brugte spande og andet emballage med kemiske rester i brændbart affald.

I dag har miljøcertifikatet DGNB kun krav om, at affaldet sorteres, og Lau Raffnsøe, Teknisk direktør i DGNB, siger, at nye krav først vil komme, når der er gode muligheder for at håndtere for eksempel retursystemer med emballage eller overskydende maling.

- Men jeg vil sige, at det er et område, hvor man kan få point ind i et byggeri, hvis man er innovativ og kommer med nye tiltag. Det tæller klart positivt, hvis malerne kan give et tilbud, hvor produkterne viser vejen frem, siger han.

Kravene til svanemærket byggeri bliver som tidligere nævnt revideret i år, et udkast er i høring her i foråret, og ifølge senior-miljøekspert i Miljømærkning Danmark, Heidi Bugge, vil de foreslåede ændringer af svanemærket byggeri også betyde strengere krav til affaldssortering, hvor mindst 85 procent af alt byggeaffaldet skal sorteres til genbrug eller genanvendelser. De nye krav til svanemærket byggeri forventes at træde i kraft i løbet af i år.