Retsmægling er et hurtigere og billigere alternativ end en retssag. Parterne kommer bedre videre, fordi en retsmægling ender med en fælles løsning, som alle kan leve med.

Du sparer både tid og penge – og samtidig kan parterne se hinanden i øjnene bagefter. Alle civile retssager egner sig til en retsmægling – hvor konfliktens ejere gennem en mægler selv finder løsningen på konflikten. Alligevel bruges retsmæglingen i mindre end tre procent af de civile sager i domstolene.

Det er domstolene, der kan opfordre parterne til at afprøve en retsmægling, i stedet for at gøre konflikten til en retssag. I 2016 blev flere end 500 sager mæglet ved at en professionel mægler var med til at klarlægge konfliktens kerne og de bagvedliggende årsager. Det er parterne selv, der indgår en aftale, som begge parter kan acceptere. Der fældes ingen dom.

– Det er en frivillig metode til at løse konflikter, hvor en neutral tredjepart fungerer som retsmægler. Mægleren træffer ingen afgørelser, men formidler dialogen, så konfliktens ejere selv finder løsningen. De er de bedste til at vide, hvad der er på spil – og hvad der er af gode og mulige løsninger, fortæller sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn Tutter Blume, der er mediator og retsmægler ved Københavns Byret og Østre Landsret.

Begge parter vinder

En ordinær retssag dræner altid parterne for energi – og der er altid en vinder og en taber. Her indgår konfliktens hovedpersoner, og mulighederne for løsninger er langt større end i en retssag, hvor der kan falde en dom om et beløb eller noget andet indenfor rammerne af den juridiske praksis.

– I en mæglingssag kan parterne gøre det, der passer bedst i den konkrete sag. Derfor er der som regel heller ikke brug for sanktioner, når parterne selv har lavet en aftale. Det bliver win-win, fordi retsmæglingen ender med en balanceret løsning, som begge parter kan leve med, forklarer Tutter Blume, der har mæglet i flere hundrede sager.

Det handler om at forsøge at dække begge parters behov. I stedet for bare at dele appelsinen i to, så spørger en mor med overskud, hvad børnene skal bruge appelsinen til. Den ene er tørstig og skal bruge saften, den anden skal bruge skallen til at bage en kage.

– Begge børn får opfyldt deres behov 100 procent. Kagen bliver større i en mægling, fordi du udvider summen af løsningsmuligheder. I en retssag er der mere tale om en nulsumsbehandling, forklarer Tutter Blume.

Standpunktbjerget

Når to parter er uenige er det som om, de står på hver sit høje bjerg med hver deres standpunkter, som de står meget fast på. I en mægling er mæglerens rolle at få dem til at gå ned ad bjerget og et lag dybere, så de nærmer sig hinanden og bedre forstår hinandens interesser. Det er de interesser, der ligger bag deres standpunkter.

Tutter Blume har lige haft en mægling, hvor en håndværker og en privat bygherre var uenige. Bygherren har stoppet sine betalinger og håndværkeren har stævnet bygherren, fordi han vil have sine penge.

– Min rolle er så at få styr på, hvilke skuffelser der ligger i deres indbyrdes aftale. Selv i erhvervstvister er det konfliktfyldt, og der er tonsvis af følelser på spil for de involverede. Derfor skal jeg som mægler hjælpe til, at de får taget fornuftsmæssige beslutninger. De skal føle sig bestyrkede i at tage beslutninger, fortæller Tutter Blume og fortsætter:

- Den private bygherre er skuffet over, hvordan projektet kører. Håndværkeren manglede byggetilladelser og andet, som bygherren skulle skaffe. Pludselig kan begge parter indse, at de begge har begået fejl i processen. På den måde kan den blive lukket, så parterne kan slippe sagen og dele udgifterne i porten.

Årelange konflikter løses på få timer

Tutter Blume har som mægler en forligsprocent på 90 procent og understreger, at der er en ufattelig kraft i metoden.

– Der bliver typisk afsat tre-fire timer til en mægling – og her bliver sager, der har kørt i flere år, løst. Parterne kan være trætte og belastede af konflikten og de interne stridigheder. Derfor er det vigtig, at de nu sidder i et frivilligt og fortroligt rum, hvor de selv skal føre ordet, forklarer Tutter Blume.

Det er altafgørende, at mægleren er neutral og ikke selv kommer med forslag til løsninger. Det er hele tiden parterne selv, der skal gøre det.

– Jeg skal selvfølgelig være djævelens advokat og realitetssikre de forslag til løsninger, der kommer på bordet. For ellers kan hele aftalen ryge på jorden, hvis der er noget parterne ikke har fået taget højde for. Så min rolle bliver at teste, om de har tænkt på dette eller hint – eller hvordan de vil tackle en eller anden situation, der kan opstå, fortæller Tutter Blume.

Det er ikke kun mægleren, der skal være neutral. Tutter Blume har oplevet, hvor følsom en mægling kan være for parterne.

– Selv vilkårene for parternes fysiske tilstedeværelse skal være ens. Jeg har oplevet en mand, der fik en stol uden armlæn, mens ekskonen fik en med, og han følte, at det var en ringeagtelse af ham. Eller en, der kommenterede, at den anden havde fået en kuglepen, mens han selv havde fået en blyant: Der er nok nogen, der er er finere end andre her!, fortæller Tutter Blume.

Ofte uløste ting i konflikterne

Med sin store erfaring i mæglingssager oplever Tutter Blume ofte, at konflikterne handler om meget mere end det, der kan blive til en retsag.

 - Bag en konflikt er der ofte mange uløste ting gennem tiden. Derfor er det så vigtigt at finde ud af, hvad der reelt er vigtigt for parterne at få løst. Hvad er de reele behov?, siger Tutter, der i en familiesag fik løst en bodelingssag, en ægteskabssag, en samværssag og en forældremyndighedssag.

Det samme gælder i erhvervstvister. Mæglingen er især effektiv der hvor parterne samarbejder – og begge har gavn af det samarbejde, for konflikter er tunge at slæbe rundt på.

– Det er afgørende at nå ind til sagens kerne, så parterne forstår hinandens bevæggrunde. De ved jo, at en retsag kun skærper konflikten, derfor kan en vellykket mægling være en styrkelse af samarbejdet fremadrettet. Det er genialt, påpeger Tutter Blume.

Tekst Annika Ipsen, fotos Søren Hytting og illustrationer Camilla Ludvigsen

Tutter Blume, sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn, der er mediator og retsmægler i Københavns Byret og Østre Landsret har tre råd til malermestre og andre håndværksmestre om hvad der kan gøres inden der anlægges retssag, eller inden et retsmæglingsmøde skal sættes op:

1. Håndter det hurtigt, når kunderne klager over kvaliteten. Tag fat i problemerne med det samme – for ellers vokser sagen hurtigt og bliver mere omfattende.

2. Send din svend ud til den klagende kunde. Hvis du vurderer, at du ikke selv kan håndtere konflikten konstruktivt, så send en af dine svende ud til kunden. Det kan sagtens være, at kunden og din svend straks kan finde gode og varige løsninger.

3. Få hjælp fra Danske Malermestre eller en mediator. Tag fat i konsulenterne hos Danske Malermestre, som måske kan hjælpe dig – hvis det ikke virker, så overvej en mægling.

I 2016 blev flere end 500 retssager mæglet ved at en professionel mægler er med til at klarlægge konfliktens kerne og de bagvedliggende årsager. Det er parterne selv, der indgår en aftale, som begge parter kan acceptere. Der fældes ingen dom.

For småsager – der handler om mindre end 50.000 kroner – er retsafgiften på 500 kroner.

I 2016 og første halvdel af 2017 modtog byretterne og Sø- og Handelsretten 69.147 civile sager til behandling. 1706 af sagerne blev behandlet ved retsmægling – altså en ud af 40 sager.

Kilde: Domstolsstyrelsen