Danske Malermestre
  • +45 32 63 03 70
  • 0
    Indkøbskurv
  • Søg
  • Om Danske Malermestre
    • Personale
    • Bestyrelse
    • Udvalg
    • Laug og lokalforeninger
    • Lokale uddannelsesudvalg
    • Vedtægter
    • Samarbejdspartnere
    • Bliv medlem
    • Persondatapolitik
    • Politiske mærkesager
    • Mæglingsmænd
    • Charter for samfundsansvar i byggeriet
    • Skønsmænd
  • Kurser og arrangementer
    • Danske Malermestres Landsstævne
    • Generalforsamling
    • Kurser
    • Medlemsmøder
    • DM i Skills
    • PaintingSkillsAcademy - PSA
    • EuroSkills 2025 i Herning
  • Presse og nyheder
    • Nyheder
    • Magasinet De Farver
    • Medlemsbladet
    • Presserum og pressefotos
    • Sociale medier
    • Farveprisen
    • Temaer fra malerfaget
    • Pressebilleder DM i Skills 2024
    • Pressebilleder Danske Malermestres Landsstævne 2025
    • Pressebilleder overenskomst i malerfaget 2025
    • Pressebilleder Farveprisen 2025
    • Pressebilleder generalforsamling 2025
    • Pressebilleder til pressemeddelelse op til EuroSkills 2025
    • Pressebilleder EuroSkills Herning 2025
  • Log på
  • 0
  • Danske Malermestre
  • Om Danske Malermestre
  • Kurser og arrangementer
  • Presse og nyheder
+45 32 63 03 70
  • Om Danske Malermestre
  • Personale
  • Bestyrelse
  • Udvalg
  • Laug og lokalforeninger
  • Lokale uddannelsesudvalg
  • Vedtægter
  • Samarbejdspartnere
  • Bliv medlem
  • Persondatapolitik
  • Politiske mærkesager
  • Mæglingsmænd
  • Charter for samfundsansvar i byggeriet
  • Skønsmænd
  • Kurser og arrangementer
  • Danske Malermestres Landsstævne
  • Generalforsamling
  • Kurser
  • Medlemsmøder
  • DM i Skills
  • PaintingSkillsAcademy - PSA
  • EuroSkills 2025 i Herning
  • Presse og nyheder
  • Nyheder
  • Magasinet De Farver
  • Medlemsbladet
  • Presserum og pressefotos
  • Sociale medier
  • Farveprisen
  • Temaer fra malerfaget
  • Pressebilleder DM i Skills 2024
  • Pressebilleder Danske Malermestres Landsstævne 2025
  • Pressebilleder overenskomst i malerfaget 2025
  • Pressebilleder Farveprisen 2025
  • Pressebilleder generalforsamling 2025
  • Pressebilleder til pressemeddelelse op til EuroSkills 2025
  • Pressebilleder EuroSkills Herning 2025

Kæmper for malerfaget

Der findes masser af lærlinge i bygningsmalerfaget, der brænder for deres fag – og gør alt for at skabe stolthed om det at være bygningsmaler. Vi har mødt Malerdamerne, der er gået viralt på sociale medier, en rollemodel og en Skills-deltager.

Da U/NORD i slutningen af november havde et Åbent Hus-arrangement lavede Malerdamerne alias Freja Simone Guldager Hansen og Milena Ingemann Schouw Christensen også opslag undervejs. Foto Søren Hytting

Malerdamerne har over halvanden million visninger på TikTok og næsten en million visninger på deres videoer på Instagram. Det har de opnået på under tre måneder, efter de er startet på bygningsmaleruddannelsen på U/NORD i Hillerød efter sommerferien.

29-årige Freja Simone Guldager Hansen og 22-årige Milena Ingemann Schouw Christensen er to energibundter, der netop er startet på uddannelsen, fordi de er kreative, aldrig sidder stille og elsker at være fysisk aktive.

De skriver om sig selv på profilerne på de sociale medier: ”To kvinder i et mandefag, med grin, attitude og maling i håret. Her hos Malerdamerne maler vi både vægge og fordomme – med et lag selvironi og lidt kaos på toppen.” Deres første video gik viralt.

-Vores mission er at skabe nysgerrighed, respekt og faglig stolthed om malerfaget. At vise alt det spændende, der er ved at være maler. Derudover vil vi også gerne dræbe myterne om at være kvinde i malerfaget, siger Freja Simone Guldager Hansen og Milena Ingemann Schouw Christensen fortsætter:

-Vi har bevidst en attitude, men vi er ikke kun vestegnstøser af udseende med tusher, energidrik, sort langt hår, kunstige vipper og negle. Vi går op i faget og scorer gode karakterer. Vi vil gerne opnå, at man ikke bliver stemplet, fordi man tager en erhvervsuddannelse.

Begge lærlingene er fra Frederikssund og de sender live fra det øjeblik, de kører mod Hillerød om morgenen. Her fortæller de om uddannelsen, hvad de laver, hvorfor de har valgt uddannelsen, om at sætte grænser, hvis jargonen bliver hård – og de laver fis og ballade, men viser også, at de både er følsomme og robuste. Skolen har taget dem ind som content creators. Det tager de som en stor anerkendelse og det har kun givet dem ekstra blod på tanden til at markedsføre malerfaget, uddannelsen og skolen.

Malerdamerne tiltrækker unge

U/NORD bruger de to bygningsmalerlærlinge til at lave opslag på skolens sociale medier, fordi det lyser ud af dem, at de elsker deres fag – og de derfor er de bedste ambassadører for skolen med flere hundrede tusinde, der ser deres opslag.

-De har vokset så fantastisk i opgaven, og det er så tydeligt, at de brænder for malerfaget – og det er jo det bedste udgangspunkt for at profilere skolen og bygningsmaleruddannelsen. Det er jo altid mest troværdigt, når nogen, der står midt i uddannelsen, fortæller, hvor fed de synes uddannelsen er. Det tror vi på er med til at gøre nogen nysgerrige og flytte deres uddannelsesvalg, siger uddannelsesdirektør Tina Steinbrenner.

Bliver stoppet i Rema

Malerdamerne bliver stoppet i Rema, som ligger lige overfor skolen, fordi unge mennesker vil have taget billeder med dem. Uddannelsesdirektøren mener ikke, at man skal underkende, at Milena og Freja er et talerør for alle erhvervsuddannelser.

Især oven på udsendelserne 'Bare en lortelærling' på DR – og vi tager som skole stærkt afstand fra, at lærlinge behandles dårligt på deres lærepladser, og derfor taler vi også som skole med eleverne om, at de skal række ud til os – har Malerdamernes opslag stor betydning. Den lethed, de har i deres opslag, er guld værd.

De viser hvilket miljø, du træder ind i på en erhvervsskole, og at du har lov til at tage din personlighed med. Du kan have det sjovt og grine. Det afspejler deres opslag i høj grad, pointerer Tina Steinbrenner.

Skills-deltager viser malerfaget frem

Camilla Lindholm Gelmer, der er bygningsmalerlærling i Marlenes Malerfirma ApS i Varde, er den danske Skills-deltager, der har opnået flest point i konkurrencer – og i september var hun marginaler for en podieplads under EuroSkills i Herning. Hun fik en flot Medallion for Excellence.

Camilla LIndholm Gelmer, lærling hos Marlenes Malerfirma ApS i Varde, er glad for at være i et fag, hvor ikke to dage er ens. Hun mener, at Skills er med til at åbne de unges øjne for malerfaget. Foto Brian Rasmussen

Det betyder meget for mig at vise malerfaget frem, at tale om det og vise hvor fedt faget er under Skills-konkurrencerne. Jeg kan godt lide at tale om de oplevelser, jeg får og vise den frihed, som malerarbejdet kan give. Der er ikke to dage, der er ens – og du får mulighed for at arbejde selvstændigt. Skills gør bestemt, at andre unge får øjnene op for malerfaget, siger hun.

Erfaringen viser også, at de byer, der har været afholdt Skills i efterfølgende, får flere søgninger på erhvervsskolerne.

Hun har været med i syv konkurrencer, siden hun vandt regionsmesterskabet for to år siden. Senere tog hun guldet til DM i Skills i 2024, hun blev nummer to i de nordiske mesterskaber i Island, fik Medallion for Excellence til WorldSkills i Lyon i efteråret. Og hun har deltaget i de finske og tyske mesterskaber for træningens skyld, hvor hun begge steder fik flest point.

Jeg har også været ude en enkelt gang i en 10. klasse og holde et oplæg om Skills og malerfaget. Det var arrangeret af Varde Kommune under ’Pro Varde’. Det gik godt og de unge var rigtig interesserede og spurgte ind til en masse ting, siger Camilla Lindholm Gelmer.

Rollemodel gør en lille forskel

25-årige Christoffer Andersen er rollemodel i Rollemodelkorpset på tværs af alle erhvervsuddannelser. Han mangler et år af sin uddannelse på UCH i Holstebro og er i lære hos Malermester Jesper Johansen i Nykøbing Mors.

Jeg kan slet ikke genkende DR-udsendelserne 'Bare en lortelærling'. Der er overhovedet ikke nogen hård tone. Jeg får plads til at være lærling, og de udviser tillid til mig som lærling. Vi er 13-14 stykker, og jeg går med forskellige svende, som alle er gode at arbejde med, siger Christoffer Andersen, der er glad for at være rollemodel, fordi han synes malerfaget er godt, og det er vigtigt at fortælle folkeskoleleverne i 7.-10. klasse, at det er så meget mere end at male vægge.

Rollemodellerne blive oplært i at være rollemodel, så de er klædt på, når de skal ud til folkeskoleeleverne, der skal til at vælge en uddannelsesretning.

- Vi fortæller, hvad der fik os til at tage uddannelsen, og børnene er altid meget interesserede, når jeg viser billeder af mit arbejde. Jeg får en følelse af, at jeg gør en lille forskel og vrider nogle af de unges hjerner til at tage en håndværksuddannelse. Der er rigtig mange, der er urolige i skolen – og malerfaget gavner mig selv, fordi man ikke sidder ned, men hele tiden bruger sin krop, siger Christoffer Andersen.

Rollemodelkorpset appellerer til mestre

Vejen til en Erhvervsuddannelse arbejder for at forandre opfattelsen af erhvervsuddannelser, nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne og inspirere til en karriere som faglært. Rekrutteringskonsulent Neel Ettrups rolle er at opsøge lærlinge og fortælle dem om indsatsen – og så deltager hun i bootcamps, hvor de unge rollemodeller uddannes. Hun vedligeholder også eksisterende samarbejder med små og store virksomheder.

Christoffer Andersen er med i Rollemodelkorpset og lærling hos Jesper Johansen i Nykøbing Mors. Han genkender ikke det billede, som DR tegnede af uddannelserne i byggeriet. Foto Brian Rasmussen

-Det er vigtigt at slå fast, at vi betaler lønkompensation, når eleven er ude og holde oplæg i folkeskolerne. Så det koster altså ikke mester noget økonomisk at sende lærlingen ud som rollemodel. Selvfølgelig mister mester arbejdskraft i de timer, eleven er væk - til gengæld er lærlingen ude og oplyse flere om erhvervsuddannelser og specifikt malerfaget. Så vi appellerer i rollemodelkorpset til, at mestrene skal tage den langsigtede samfundsbrille på, siger hun.

Neel Ettrup pointerer, at en evalueringsrapport fra Rambøll dokumenterer, at antallet af elever, der overvejer at vælge en erhvervsuddannelse, stiger med seks procentpoint efter besøg af rollemodellerne.

-Og det er vi stolte af, da vi er med til at løse en af de største udfordringer for fremtiden: at sikre mere faglært arbejdskraft, siger hun.

Bare en FANTASTISK lærling

Der er syv lærlinge i Clarke Entreprise og Clarke Service – og to af dem er malerlærlinge. Alle lærlinge har en fast lærlingeansvarlig. For firmaet er det vigtigt at uddanne dygtige lærlinge.

Administrerende direktør for Clarke Service Susanne Ljung er sammen med lærlingene Zindy Witt Ford og Onur Karatas. Foto Søren Hytting

Der er cirka 80 ansatte i Clarke Entreprise og Clarke Service og de syv er lærlinge, to af dem er malerlærlinge. Alle lærlingene er et fælles hold – og der er en helt fast lærlingepolitik.

- Vi har en flad ledelsesstruktur og alle funktioner hos os har lige meget værdi – og det gælder selvfølgelig også vores lærlinge. De er nemlig næste hold af vores nye, bedste kolleger, som er fede at arbejde med. Vi vil have ansatte med kæmpestor faglig stolthed.

Det handler om at levere kvalitet, faget skal fortsætte, og vi har brug for malere. Derfor er det vigtigt for os at uddanne dygtige lærlinge, siger administrerende direktør i Clarke Service Susanne Ljung om virksomhedens lærlingepolitik.

De hører jævnlig om mestre, der har mange lærlinge for at have billig arbejdskraft, og som derfor opsiger dem, når de er svende, fordi de bliver for dyre.

Det vil aldrig ske hos os. Vi er bevidste om, at lærlinge er langsommere og laver lidt fejl. Vi er her for at skabe dygtige fagfolk, der bliver fagnørder. Vi sætter en ære i at uddanne dem. Og vi vil hellere have en lærling mindre, så vi har tid til den enkelte og kan fokusere på dem, så de får det maksimale ud af uddannelsen, siger Susanne Ljung.

Hyldet for fejl

Clark-lærlingene er typisk knyttet op på en af svendene, som er lærlingeansvarlig, men de skal lære alle svendene og deres arbejdsmetoder at kende. For alle lærer dem noget forskelligt.

Vores forventning til lærlingene er, at de selv er opsøgende. Vi skaber et rum, hvor der kan spørges om alt, hvis man er usikker på, hvordan opgaven skal udføres. Det er utrygt for lærlingene, hvis de skal gætte sig til, hvad de skal. Vi er mange, der er villige til at assistere, hjælpe og støtte op om deres lærling. Så når noget er nyt, svært eller mærkeligt, så kan alle spørges, også direktøren, siger Susanne Ljung.

Der er skabt en kultur, hvor fejl og succeser deles – om man er direktør, projektleder, svend eller lærling.

Nultolerance overfor dårlig opførsel

Susanne Ljung og den administrerende direktør for Clark Entreprise Esben Haas Ravn arrangerer en møderække, hvor de sidder med alle lærlingene. Et rum, hvor lærlingene kan tale frit og bliver taget seriøst.

En af lærlingene fortalte, at de havde ondt i maven over at gå med en bestemt svend. Han havde været ubehagelig overfor lærlingen, talt grimt, nedsættende og været både racistisk og sexistisk. Vi fik afklaret omfanget fra eftermiddag til aften, og næste dag blev svenden fyret. Vi kunne ikke acceptere den opførsel, for ingen lærlinge skal føle sig utrygge og opleve noget ubehageligt. Efter det lavede vi vores forum for lærlingene, fortæller Susanne Ljung.

Her kan lærlingene løfte hinanden fagligt, der bliver snakket om firmaets politik, forventet opførsel og omgang med kunderne. Lærlingene kan sige alt fortroligt. Det gøres for at sikre, at de trives i Clarke-virksomhederne. De unge lærlinge har deres egen facebookgruppe – og arrangerer også for eksempel bowlingture og andre sociale arrangementer.

Tror på kulturen ændrer sig

 

I kølvandet på DR-serien ’Bare en lortelærling’ tror Susanne Ljung på, at kulturen i håndværksfagene er ved at ændre sig.

Min fornemmelse er, at det typisk er de ældre svende, der træder ved siden af. I vores eget tilfælde var det en svend, der havde 30 års erfaring i håndværksbranchen – og som slet ikke var fulgt med udviklingen. Her går vi op i, at lærlingene stortrives, og de kan altid komme til os, hvis de har brug for at tale med os. For vi kan ikke undvære dem, konstaterer Susanne Ljung.

Lærlinge er en bonus til firmaet

Malermester Ulrik Clausen synes personligt, at det er spændende at følge lærlingene gennem livet. Og han og firmaet får masser igen fra de unge.

Malermester Ulrik Clausen sammen med Freja Vestergaard, Holger Andreas Larsen og Sebastian Bjørnø Jørgensen. Holger Andreas Larsen oplever, at han er et sted, hvor han godt må lave fejl. Mange mestre kunne lære af Ulrik Clausen, mener han. - Der er aldrig så meget pres på, at stemningen bliver dårlig. Der er altid tid til en kop kaffe og tale om det, siger han. Foto Alex Tran

Siden 1984 har Ulrik Clausen været malermester i 3. generations virksomheden Malerfirmaet Jes Clausen i Svendborg. Han har uddannet omkring 30 lærlinge ved at have en til to lærlinge ad gangen. I dag har virksomheden i snit 10-15 inklusive to lærlinge – og en nyudklækket svend er netop blevet ansat.

- Som firmaejer er det en pligt i vores fag at have lærlinge. Det er vores ansvar at få flere uddannet, så faget kan videreføres. Og så synes jeg personligt, at det er vigtigt at give de unge en mulighed i et håndværksfag. Det giver en masse igen til firmaet og samfundet, siger Ulrik Clausen.

De små bonusser til Jes Clausens Malerfirma er at se de unge vokse med opgaven, og at de stiller gode spørgsmål. Virksomheden holder på de uddannede lærlinge, og ofte bliver de fastansatte svende, hvis de vil.

-Vi har superlærlinge. De behøver ikke få medaljer, de skal bare selv føle, at de er blevet dygtige til malerfaget. De skal være stolte over at blive færdige og blive malersvende, fastslår Ulrik Clausen.

DR-serie satte gang i dialog

DR-programmet ’Bare en lortelærling’ har medført en god intern snak mellem svende og lærlinge i Jes Clausens Malerfirma. Om morgenen til morgenkaffen, hvor alle mødes, bliver der talt om, hvad der skal til for, at lærlinge trives.

-Vi mener, at programmet har sat gang i en dialog, men også at programmet har skudt over målet med det i forhold til, hvad vi oplever her og på diverse byggepladser. Programmet ville have været mere aktuelt for 40 år siden, siger Ulrik Clausen og fortsætter:

-Vi taler jo med en anden jargon i håndværksfaget end i en bank, men de unge synes også at det er sjovt, at man har lidt værkstedshumor. Men vi taler om, hvad der er i orden, fortæller Ulrik Clausen, der er ærgerlig over DR-seriens hetz mod håndværkere nu, hvor skuden lige var ved at være vendt med flere ansøgere til erhvervsskolerne.

-Udsendelsen gør mig ked af det. Vi mener igen, at det er få tilfælde ud af alle de mange, som er i lære lige nu. Og mystisk hvor de har fundet dem, når vi ikke har hørt om det via vores samarbejde med Danske Malermestre og Malerforbundet. Synd for de mange unge som skal forsvare, at de har valgt et håndværkerfag, siger Ulrik Clausen, der frygter, at det kan ende med, at ingen vil være håndværkere. For hans ønske er, at man med stolthed kan sige, at man er maler. Men der er vi ikke endnu, konstaterer han.

Ingen hemmeligheder

Ulrik Clausen har en meget pragmatisk tilgang til lærlingene, som alle er forskellige. Nogen får et stort ansvar og kan godt selv tage ud til Fru Jensen og ordne vinduer. Andre er mere generte, og her kommer ansvaret senere i læretiden.

-Jeg giver lærlingene tryghed ved, at de er med i alle processer. Der er ingen hemmeligheder her. De er med til planlægning og udførelsen af alle vores opgaver.

-Jeg lytter til dem – og de kommer også med forslag, hvis de mener noget kan gøres anderledes. Nogle gange må jeg sige, at det har vi prøvet – andre gange er det værd at prøve det, de foreslår, forklarer malermesteren.

Ulrik Clausen tager sig selv af lærlingene – og sender dem ud med forskellige svende alt efter opgaverne.

Alle medarbejderne ved også, at det er mig, de skal komme til, hvis de har et eller andet problem. Det kan være familiære eller personlige forhold, at de måske har brug for at arbejde lidt fleksibelt i perioder, siger Ulrik Clausen, der føler, at han får det igen, når han udviser fleksibilitet overfor de ansatte ved at lytte til deres behov.

Når der holdes diverse sociale arrangementer, gøres det ofte i arbejdstiden, for så kommer alle. Mange tidligere medarbejdere kommer og hjælper i travle perioder, blandt andet fire-fem pensionister. Det viser også de unge, at man kan blive i faget i mange år.

Det er godt at synliggøre overfor lærlingene, at man gerne må blive hængende i firmaet, siger Ulrik Clausen.

Foto Alex Tran

Lærlingene støtter hinanden

Lærlingene er gode til at hjælpe hinanden – og det er også godt, at de ikke er på samme sted i uddannelsen. Lige nu er der to lærlinge. Freja Vestergaard på 17 år, der går på grundforløb 1 lige nu. Hun har været i praktik i fire uger.

Jeg føler mig meget velkommen, og har hurtigt følt mig hjemme. De er meget åbne og er gode til at snakke. I sommerferien kom jeg i praktik for at vise, at jeg vil malerfaget – og det var så god en oplevelse, at jeg havde lyst til at komme tilbage og få min uddannelse her, siger hun.

32-årige Holger Andreas Larsen er voksenlærling. Han var oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men ville have et job, hvor der var et mere fysisk resultat efter en endt arbejdsdag.

Sebastian Bjørnø Jørgensen er nyudlært malersvend og netop ansat som svend, fordi han er glad for at være i Jes Clausens Malerfirma.

Jeg har haft en god læretid. Jeg var nervøs for, at lærlingene skulle lave alt det sure arbejde. Men jeg har nærmere følelsen af, at jeg som lærling har lavet alt det sjove, og så har mester selv taget de kedelige opgaver. Det har også været vigtigt for mig, at jeg har haft indflydelse på min arbejdsdag, fortæller han.

Lyst og vilje giver gode lærlinge

Hos Holger Christensen & Søn A/S i Slagelse er der 16 lærlinge. Forklaringen på de mange lærlinge ligger lige for: Det er sjovt og vigtigt for fremtiden.

Malermester Michael Holm Hansen fra malervirksomheden Holger Christensen & Søn i Slagelse har et simpelt regnestykke, når det gælder lærlinge. Tre svende skal kunne håndtere en lærling – det kan også være én lærling pr. to en halv svend eller tre en halv svend. Derfor er der 16 lærlinge i virksomheden.

Lærlingene hos Holger Christensen & Søn i Slagelse er med i alle sociale arrangementer i virksomheden, men de holder også deres egen julefrokost. De har en god dynamik og vil generelt gerne hinanden. Malermester Michael Holm Hansen står sammen med lærlingene Maya Kate Olsen og Michelle Viborg Andersen. Foto Søren Hytting

-Min holdning er, at hvis lærlingen har lysten og viljen, så kan de næsten lære alt. Jeg går ikke op i, om de får 2 eller 12, og vi hjælper også mange ordblinde igennem uddannelsen. Bare spørg, så hjælper vi hinanden. Jeg vil udlære dem, så jeg kan beholde dem i virksomheden.

-Derfor sætter jeg en ære i, at de skal blive dygtige og kan repræsentere virksomheden som udlærte, fortæller han og fortsætter:

-Vi siger til lærlingene, at jo mere lyst og vilje, de viser, jo større chance er der for at få proppet flere værktøjer i hænderne. For vi vil hellere have, at de laver fejl, fordi de prøver. Lærlingene hos os ved, at hvis de ikke selv yder en indsats, så bliver de ikke bedre.

Der er fire konduktører og Michael Holm Hansen selv, som de 16 lærlinge er tilknyttet. Ved at uddelegere ansvaret sikres det, at alle lærlinge når rundt i alle områderne; flyttelejligheder, nybyg, renovering, byggesager, forsikring og hos private kunder. Lærlingene går så vidt muligt med en fast malersvend i et halvt eller et helt år, så det sikres, at lærlingene bliver så alsidige som muligt.

Blandet flok af lærlinge

To gange om året samler Holger Christensen & Søn alle lærlingene for at høre, hvordan det går. Her kan ledelsen høre, hvordan det går dem i hverdagen, uden at svenden puster dem i nakken. Lærer de det, de skal? Bliver de behandlet ordentligt? Bliver de dygtige til malerfaget?

-Vi har stor succes med at have lærlinge og de årlige samlinger, hvor de frit kan fortælle, hvordan de har det. Vi udlærte fem lærlinge sidste år, og de er alle fem ansat i dag. Tre fik bronze, en fik ros og den sidste bestod, fortæller Michael Holm Hansen.

Det er en ære for ham at uddanne lærlinge af to grunde. Det er nødvendigt for at skabe dygtige svende – og så synes han grundlæggende, at det er sjovt at have med lærlinge at gøre.

-Vi har en blanding af voksne og unge lærlinge. Når vi føler, at vi har den rette kandidat, så ved vi det. Og så er det ikke vigtigt for os, om de er 18 eller 50 år. Vi er en blandet flok, siger Michael Holm Hansen, der kun har lærlinge, der tegner sig for et år, og målet er altid, at de skal være i virksomheden tiden ud. Men den etårige kontrakt gør det muligt for begge parter at stoppe samarbejdet.

-Hvis de ikke har lysten eller viljen, så giver vi lærepladsen til en anden, fortsætter han.

Virksomheden har modtaget 200.000 af Velliv til at lave en trivselsmåling i hele virksomheden. Den har kørt i et par måneder og kører indtil maj 2026. Her sætter virksomheden også fokus på lærlingene, hvor der vil blive en hel dag med en konsulent, hvor der fokuseres på trivslen blandt lærlingene. Derudover bruges logbogen for at sikre, at lærlingene når igennem alle discipliner i malerfaget, som uddannelsen kræver.

Handler på whistleblowerordning

Michael Holm Hansen kan ikke genkende forløbene i DR-serien ’Bare en lortelærling’. Der er også en whistleblowerordning i virksomheden, hvor alle medarbejdere kan komme til orde, hvis de oplever noget, der ikke er i orden. Virksomheden har slået fast overfor medarbejderne, at ordningen er til for deres skyld – og de kan derfor også være anonyme, hvis de ikke vil stå frem med eventuelle problemer.

-Vi ved godt, at tonen kan være hård på pladserne. Hvis vi hører om noget, så tager vi fat i svendene og siger, at den pågældende opførsel ikke er acceptabel. Og hvis de fortsat skal være ansat her, skal det stoppe, fortæller malermesteren, der slår fast, at de som ledelse ikke kan gøre noget ved de problemer, som de ikke kender til.

-Det kan godt være en frygt for at sige noget, når man er ny og på prøvetid. Men hvis der er det mindste, så skal de sige det. Vi vil have ordentlighed i forhold til jargon, det holder vi fast i. Mange af svendene kommer og fortæller os, hvis de har hørt et eller andet. De er gode til at holde orden og skik, siger Michael Holm Hansen.

For med en virksomhed med 62 ansatte, kan der være, det han betegner, nogle fjolser indimellem. Derfor har de også sat gang i den nuværende trivselsundersøgelse for at sikre sig at få alt frem, og reelt få viden om, at de har det så godt, som de går og tror.

Har du tid Holm?

Det er vigtigt i Holger Christensen & Søn, at lærlingene føler sig trygge og som en del af holdet. Og for Michael Holm Hansen handler det om åbenhed.

-Det handler om ”walk the talk”. Min dør står altid åben. Har du tid Holm? Og jeg fortæller lærlingene, at de altid kan komme med hvad som helst. Jeg skal nok tage mig tiden til at vejlede dem. Det kan være angst, kæresten er rendt, de er smidt ud hjemmefra eller noget helt andet. Vi har en forståelse for, at de ikke altid præsterer, forklarer han.

Rødt kort til praktiksteder

På bagkant af DR-serien 'Bare en lortelærling' har der været krav om, at dårlige praktikvirksomheder skulle have frataget retten til at have lærlinge.

Det hører heldigvis til sjældenhederne, at det går så galt, som DR afslørede i serien 'Bare en lortelærling'. På bagkant af serien blev der fra skolefolk og andre rejst kritik af, at virksomheder, der ikke behandlede deres lærlinge ordentligt, ikke fik frataget retten til at have lærlinge. Men det gør de. Det fastslår virksomhedskonsulent i Malerfagets Faglige Fællesudvalg, Søren Kjærsgaard.

-Vi giver både afslag til virksomheder, der ønsker at have lærlinge og tilbagekalder tilladelser til at have lærlinge. Men helt så enkelt som kritikken lyder, er det ikke.

-Vi kan godt fratage en virksomhed en godkendelse midt i et lærlingeforløb, men det er ikke det samme som, at læreforholdet bliver afbrudt. Der er jo indgået en aftale mellem to parter, en virksomhed og en lærling, og den aftale har vi ikke indflydelse på.

Et lærlingeforhold er reguleret i loven om erhvervsuddannelser, og selvom Malerfagets Faglige Fællesudvalg skulle trække en godkendelse tilbage midt i et forløb, kan virksomheden anke afgørelsen til ankenævnet vedrørende oplæringsvirksomheder.

-Vi bliver så bedt om at forklare, hvorfor vi har trukket en godkendelse tilbage, og der er jo så en risiko for, at vi kan blive underkendt i ankenævnet.

Den eneste mulighed for at ”slippe” ud af en aftale er derfor at opsige den; enten ensidigt, hvor lærlingen eller virksomheden opsiger den, eller gensidigt, hvor man er enige om at stoppe forholdet.

-Hvis man er enige om at opsige aftalen, er den ikke længere, men en ensidig ophævelse kan blive indbragt til tvistighedsnævnet. Og der kan komme erstatning på tale, hvis ophævelsen vurderes til at være uberettiget, forklarer Søren Kjærsgaard.

Skal godkendes til at have lærlinge

En virksomhed, der ikke før har haft lærlinge, skal godkendes først. Godkendelsen bliver givet af det faglige fællesudvalg efter indstilling fra det lokale uddannelsesudvalg, der har været ude og besøge og tale med virksomheden. En godkendelse gælder for fire år, og så skal virksomheden søge om en ny godkendelse.

-Den giver vi som udgangspunkt. Og skal vi, som øverste myndighed om du vil, trække en godkendelse tilbage, kræver det jo, at vi fra en skole eller et lokalt uddannelsesudvalg har hørt, at der er problemer.

-Har vi intet hørt, må vi tro, at alt er i orden, og derfor giver vi en godkendelse.

Søren Kjærsgaard fortæller, at Malerfagets Faglige Fællesudvalg de seneste to år har givet 30 afslag til virksomheder, der ønskede at blive godkendt til at have lærlinge.

-Vi giver afslag på en godkendelse eller trækker den tilbage, hvis en virksomhed af en eller anden grund er uegnet som praktiksted. Den kan være fagligt uegnet, der kan have været gentagne problemer med at overholde overenskomsten, eller der kan have været sager om samarbejdsproblemer og mistrivsel.

- Men i bund og grund ved de fleste virksomheder jo godt, hvis de ikke er egnede til at have lærlinge. Ofte vil de så helt af sig selv undlade at indgå en aftale med en lærling.

Begrænset godkendelse

Hører fællesudvalget om problemer i en praktikvirksomhed, kan udvalget give en begrænset godkendelse.

-Det betyder, at virksomheden kun kan have en lærling, og virksomheden får besøg fra det lokale uddannelsesudvalg efter en kortereperiode. Og både lærlingen og den lærlingeansvarlige skal deltage på mødet, hvor man går i dybden med, hvordan det går.

Og fællesudvalget vil som udgangspunkt sætte ind med hjælp for at løse problemerne i en praktikvirksomhed – ikke udelukkende for virksomhedens skyld, faktisk mest for lærlingens skyld.

-Vi ved desværre af erfaring, at mister man sin læreplads, så mister man også troen på, at man skal være i faget. Derfor gør vi meget for at hjælpe med at få tingene til at fungere, fortæller Søren Kjærsgaard.

Læs også Tager skarpt afstand fra dårligt arbejdsmiljø - ingen skal være en lortelærling!

Islands Brygge 26
2300 København S
+45 32 63 03 70
sekretariatet@malermestre.dk

Asylvej 19
8240 Risskov
+45 86 17 71 99
aarhus@malermestre.dk

Blivmaler.nu Enrigtigmaler.dk MBA Cookiepolitik
41863175-42E1-4253-A928-A4506883BCF5@1x Created with sketchtool. 71E1624B-0CB0-459B-A0A2-15CDB0F08C09 Created with sketchtool.