Hvorfor samarbejder vi ikke bare?
– Hvorfor samarbejder vi ikke bare?
– Det var ikke særlig klogt sagt, Plys, sagde Grislingen.
– Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud, svarede Peter Plys.
Spørgsmålet og den søde historie med Peter Plys og Grislingen kom fra civilingeniør Mette Thorkildsens oplæg til Danske Malermestres gå-hjem-møde ’Samarbejde, effektivitet og tidsstyring på byggepladsen’ på Scandic Glostrup. Hvorfor præges så mange byggerier af dårlig planlægning, ineffektivitet og svingende kvalitet?
– Ja, hvorfor samarbejder vi ikke bare? Mange tror, at de samarbejder, men det gør de ikke. Du kan sagtens tænke de store tanker om samarbejde, men når det skal udføres, så knækker filmen, siger Mette Thorkildsen, der har haft fingrene godt nede i byggeprojekter i sin karriere på Øresundsbro Konsortiet, DR Byen og Fonden for Billige boliger, inden hun startede i Factor3, der beskæftiger sig med strategirealisering og at få projekter til at køre.
Start med dig selv!
Det kræver viden, kunnen og vilje at undgå dårlig planlægning, ineffektivitet og dårlig kvalitet i byggeprocesserne.
I 1990’erne blev der talt meget om partnering og trimmet byggeri. Det er afprøvet, men det går altid trægt, når nye koncepter for et bedre byggeri introduceres. For vi mangler viljen.
– Vi skal arbejde med vores mentalitet. I stedet for kun at tænke på os selv, så skal vi vide, at der er nok til alle. Og så skal vi have integritet til at holde løfterne. Vi skal spørge os selv: Ville du selv lave det, hvis det var hjemme hos dig selv? Der er nogen, der skal tage ansvar for fællesskabet, og I skal hver især tage et ansvar, hvis der er problemer i byggeprocessen. Det gælder uanset om du er entreprenør, bygherre, rådgiver eller udførende håndværker, siger Mette Thorkildsen.
Det nytter ikke, at maleren først kommer ind i byggeprocessen til sidst, for så står de og venter på tømreren, der ikke kan arbejde før elektrikeren har lavet sit, men elektrikeren venter på smeden.
Sandheden skal frem i lyset
Vi skal turde at sige sandheden. Det nytter ikke, at ingen tør sige sandheden – og alle bare brokker sig over de andre. Vi skal i stedet skabe ansvarlighed.
Desuden er bevidstheden om ens egen og andres roller i byggeriet vigtig.
– Hvis alle kiggede på byggesager som en helhed, i stedet for kun at tænke på sit eget fagområde, ville det hjælpe. Derfor skal vi begynde med os selv, tage ansvar og turde sige det, som det er. Hvis vi ikke kan finde det i os selv, så kommer vi ingen vegne, konkluderer Mette Thorkildsen og fortsætter:
– Undersøgelser har vist, at mange laver små nødløgne hver dag af mange forskellige årsager. Men vi skal træne projektlederne i at sige sandheden. Ofte kommer vi til at forbedre, forenkle noget, og fifler lidt med referatet fra byggemødet, så vi selv står i et bedre lys. Men vi skal tage et valg om at skabe ansvarlighed – og ikke altid sige, at det er de andres skyld.
Bevidsthed gør os rationelle
Mette Thorkildsen mener, at der er tre principper ved det gode samarbejde, som vi mangler. Det er sandheden, valget om at være ansvarlig og bevidsthed. For jo højere niveau af bevidsthed vi har, jo mere bliver vores adfærd rationel og ikke-forsvarende.
– Jeg havde en projektleder, som frygtede samarbejdet med en bestemt malermester. Men efterhånden som vedkommende fik noget viden og talte mere bevidst med malermesteren, er samarbejdet blevet rigtig godt, siger Mette Thorkildsen.
Tror du, at det er de andre der skal starte med ændre sig i et samarbejde, så når du ingen vegne. Det er din egen helt konkrete adfærd, der gør en forskel.
– Hvad gør malersvendene, når mester ikke er i nærheden? Det handler om at have styr på sine kolleger internt, men også hvordan de agerer eksternt. Du skal som arbejdsgiver stole på, at dine medarbejdere, gør det, du forventer på byggepladsen. Det er ligesom med fodbold, hvor ingen af spillerne altid kan høre på banen, hvad træneren siger, siger Mette Thorkildsen.
Der graves grøfter
Har du ingen bevidsthed om de øvrige håndværkere på byggepladsen, fokuserer du på fejl og mangler. Du bliver personlig, når du ikke får din vilje, for så går det jo ud over din indtjening. Du fokuserer også på fortiden – og at du vil have ret.
– Der graves grøfter, når vi ikke har en bevidsthed om de øvrige håndværkere. Vi afbryder og placerer skyld. Vi taler i du-form, fordi vi peger fingre. Vi dømmer og vurderer. I stedet skal vi vælge at gå efter helheden, siger Mette Thorkildsen.
Entreprenører tog ansvar
Da hun var med til at bygge Øresundsbroen, fandt bygherren ud af, at de kunne blive færdige et halvt år før tiden. Det skete to et halvt år, før broen var færdig. Åbningen kunne flyttes fra jul til sommer. Derfor blev alle entreprenører samlet – og blev bedt om, at lave analyse af om de kunne nå frem til samme regnestykke.
– Bygherren fik ret. Entreprenørerne kom tilbage og troede også på den fornyede tidsplan. Først herefter blev der lovet en trecifret millionbonus til deling mellem alle entreprenører. Men var der én entreprenør det ikke lykkedes for, så var der ingen der fik bonus (musketer-ed), fortæller Mette Thorkildsen.
Og hvad skete der? Jo, entreprenørerne handlede – og gik efter sagen. De havde fokus på nu og i fremtiden. De søgte gensidig forståelse, tog ansvar, talte i jeg-form, undersøgte og lyttede, skabte plads til forskellighed og fik deres ønsker konkretiseret.