Syddansk Erhvervsskole og Tradium har i samarbejde udviklet Malerfagets certificeringsforløb, som afsluttes med et AMU-diplom. Målgruppen er formænd og konduktører, malersvende, der vil være selvstændige og malermestre, der vil stå stærkere overfor kunder, arkitekter og andre byggefolk.

Syddansk Erhvervsskole og Tradium har i dialog med malermestre udviklet et nyt uddannelsestilbud til bygningsmalere, der rammer et behov i malerbranchcen. Malerfagets certificeringsforløb, som består af tre spor, afsluttes med et AMU-diplom. Markedet har savnet den gamle diplomuddannelse fra Odense, Malerfagets Videregående Uddannelse, som mange nuværende malermestre har været på.

- Målgruppen for den nye uddannelse er malersvende, der vil være selvstændige, konduktører og formænd hos malermestrene og malermestre, der selv vil stå stærkere overfor arkitekter, ingeniører og andre byggefolk på byggepladsen, siger afdelingsleder Michael Groth Kastrupsen fra Syddansk Erhvervsskole om den fleksible uddannelse, der kan tages i moduler over en årrække.

Uddannelsen har tre spor, som alle består af en kursusrække, der er tilpasset markedets behov. Enkeltvis udbytterige – hvor der løbende bygges flere kompetencer på. Det sikrer en god udvikling gennem hele forløbet. Hver af de tre spor afvikles som et samlet certificeringsforløb – men kurserne i de enkelte forløb kan også tages enkeltvis hen ad vejen. Her samler man kurser til et certificeringsforløb og aflægger en AMU-diplomprøve.

Uddannelsen født i to lejre

Den nye uddannelse er født i to lejre. Oldermand Finn Murrekilde fra Odense Malerlaug har haft et brændende ønske om at få en efteruddannelse for bygningsmalere op at stå igen. Næstformanden i det lokale uddannelsesudvalg i Randers Poul Alvin Sørensen har også i samarbejde med Malerforbundet syslet med, hvad der manglede af uddannelsestilbud, så malersvende kunne føle, at de kom på et ekspertniveau.

- Vi vil godt genoplive traditionen med, at det er naturligt for malere at få sig en efteruddannelse. Vi har manglet, at malerfaget kan tilbyde andet end at male lofter, vægge og træværk. Vi skal have malere, der går dybere ind i malerfagets facetter. Det handler både om at fastholde medarbejderne – og få udvidet forretningens kompetencer, siger malermester Poul Alvin Sørensen fra Trustrup Malerfirma, der sidder i uddannelsesudvalget i Randers.

Oldermand i Odense Finn Murrekilde sidder med en fond fra en tidligere oldermand, hvor pengene skulle ud at florere i lokalområdet til efteruddannelse. Han har selv bestået den tidligere Malerfagets Videregående Uddannelse i 1979.

- Dengang var der udover det fagligt tekniske indhold i uddannelsen også en del med virksomhedsøkonomi. Jeg lærte meget om at drive virksomhed og tackle kunder. Og vi bliver i lauget ofte ringet op af malermestre, der har behov for, at vi får genoplivet noget ala den videregående efteruddannelse, fordi malermestrene har brug for ledende medarbejdere og konduktører, siger han.

Godt med blåstempling

Der er også et ønske om at bringe flere opgaver tilbage i malerfaget – farver, dekoration, design. Det er maleren, der skal være ekspert på facader. Bygningsmalerne skal føle sig sikre i malerfagets fagligheder.

- Vi har jo et håb om, at den her uddannelse bliver lige så populær som den gamle videregående uddannelse. Behovet er her – og vi håber at skabe en tradition for, at det er naturligt at tage de nye certificeringsforløb, når man som bygningsmaler gerne vil være dygtigere, siger Michael Groth Kastrupsen.

Britt Sveidal ved godt, at det tager tid at få løbet en ny uddannelse i gang – at få den markedsført, så malermestrene bliver lun på den.

- Vi skal blive gode til at sælge historien om, at malersvende eller malermestre på den her uddannelse, kan blive sendt på kursus – og komme hjem og lave mersalg og råde og vejlede kunderne langt bedre. De får et professionelt løft i faget – de har opnået kompetencer på ekspertniveau, fordi de på kurserne har tid til fordybelse og reflektion, siger hun.

De to skoler er glade for, at Malerfagets Faglige Fællesudvalg – og dermed Danske Malermestre - blåstempler certificeringen.

Satser med tiden på flere spor

Syddansk Erhvervsskole og Tradium vil løbende følge med i udviklingen af malerfaget, så der kan komme nye spor i uddannelsen. Det vil ske i et tæt samarbejde med landets malermestre, så uddannelsen hele tiden rammer et behov i markedet. Det kunne for eksempel være et spor om epoxygulve, beregnerdelen eller andet som kursister, virksomheder og organisationer efterspørger.

- Vi vil gerne give kursisterne følelsen af, at den kan mere end da de blev uddannet som malersvende, siger Britt Sveidal og Michael Groth Kastrupsen supplerer:

- Med den nye uddannelse i hånden kan de sælge en vare, som malermestrene ikke nødvendigvis har på hylderne i dag. De kan varetage andre opgaver, end da de kom. Kunderne skal for eksempel ikke hyre dyre farvesætningsarkitekter – de har jo lært en brøkdel af, hvad malerne kan. Værktøjskassen for malerne bliver propfyldt med faglighed.

Uddannelseschef i Danske Malermestre Niels Håkonsen påpeger, at faglærte ikke er så gode til at efteruddanne sig. Det gælder også malere. Arbejdsgiverne, malermestrene, skal være længere fremme i skoene og tage initiativ og ansvar - både på malersvendenes og deres egne vegne.

Alt for mange malere føler, at når de har svendeprøven i hus, så er de færdige med at uddanne sig. Men det er langt fra tilfældet, påpeger uddannelseschef i Danske Malermestre Niels Håkonsen.

- Vi er nødt til at konstatere, at arbejdsgiverne skal længere frem i skoene for tage initiativ og ansvar for, at de selv og medarbejderne bliver efteruddannet. Måske har vi i Danske Malermestre været for dårlige gennem årene til at animere malermestrene til at efteruddanne sig selv og deres ansatte, siger han.

Erfaringen viser, at når malersvende eller malermestre bliver efteruddannet handler det tit om lovbestemte krav fra myndighederne. Det kan for eksempel være epoxy sikkerhedskurser eller arbejdsmiljølovgivningen, der skal overholdes.

- Det er paradoksalt, fordi vi har et kæmpe system – både Danske Malermestres kurser og mange offentlige kurser – alt mellem himmel og jord. Både malerfagligt, noget der udvikler virksomheden og personligt udviklende kurser – alt fra matematik til ledelse, malerfaglige kurser og konflikthåndtering, konstaterer Niels Håkonsen.

Kan rykke hele virksomheden

Malerfagets Kompetencefond MALKOM blev etableret i 2010 – her kan malervirksomhederne søge tilskud til for eksempel AMU-kurser. Det havde nogen indflydelse på kursusaktiviteten for malere, viste en undersøgelse fra Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i 2010. Det billede er stadig gældende i dag. Den og andre undersøgelser konkluderer, at det er arbejdsgivernes ansvar at få uddannet medarbejderne.

- Arbejdsgiverne skal forstå, at det at give sig selv og medarbejderne efteruddannelse og opkvalificering kan rykke hele virksomheden. Medarbejderne bliver attraktive på arbejdsmarkedet, de føler sig værdsat, når arbejdsgiverne gerne vil betale for at få dem dygtiggjort. Malermesteren kan med opkvalificering løfte virksomheden til næste niveau – for eksempel gennem nye opgavetyper eller bedre ledelse, siger Niels Håkonsen, der mener, at efteruddannelse kan planlægges lige som ferie.

Konduktøruddannelsen boner ud

Danske Malermestres egen konduktøruddannelse boner godt ud, når man kigger på, hvilken uddannelse, der giver valuta for pengene.

- Mange malermestre har smidt sig selv eller ledende medarbejdere på skolebænken – og gjort dem klar til ledelsesjob. Den uddannelse handler jo meget om det at drive virksomhed. Men jeg har også store forventninger til den videregående maleruddannelse, som Tradium og Syddansk Erhvervsskole puster liv i igen, siger Niels Håkonsen.

Ligesom den gamle diplomuddannelse, Malerfagets Videregående Uddannelse, fra Odense, er den nye uddannelse bygget fleksibelt op, så modulerne kan tages over flere år – alt efter, hvad der passer ind i malermesterens og de ansattes hverdag.

- Fordelen er også, at certifikatet kan fortsættes, hvis du som ansat skifter job. Så strukturen er smart lavet, når ingen tvinges til 20 uger på skolebænken i træk.

- Jeg håber vi får genoplivet traditionen om, at det er en del af malerfaget at videreudanne sig. Og her skal arbejdsgiverne som sagt gå forrest og drive det, konkluderer Niels Håkonsen.

Malermester Katja Anskjær startede på Malerfagets Videregående Uddannelse i 2016. På linje med at være medlem af Danske Malermestre mener hun også, at en ordentlig malermester skal efteruddanne og konstant blive dygtigere.

Drømmen var klar for Katja Anskjær, der blev malersvend i 2009, dekorationsmaler i 2011 og startede på Malerfagets Videregående Uddannelse i 2016, hun skulle som selvstændig malermester have biler, hvor der stod: Bygningsmaler, dekorationsmaler og diplommaler. Hun ville skilte med, at hun havde udviklet sig så meget som muligt inden for faget. Det mener hun, at man skal. Så langt nåede hun ikke, da de sidste kurser i diplomuddannelsen i Odense blev udbudt i 2016.

- Jeg nåede desværre ikke at få hele uddannelsen i hus inden den lukkede ned. Jeg tog kurserne i Design, Form og Farve, men nåede ikke kurserne i Renovering og Virksomhedslære, siger Katja Anskjær fra Malerfirmaet Katja Anskjær fra Kalundborg.

Hun overtog malervirksomheden efter sin mester Nels Pedersen, som gik på pension i 2015. Virksomheden har for nyligt skiftet navn til hendes eget. Da Katja Anskjær skulle på kursus kørte hun derfor hver dag over Storebæltsbroen for at tage kurserne i uddannelsen i Odense. Kørte hjemmefra klokken 7 og kom tilbage klokken 16.30, da hun var selvstændig samtidig med, at hun tog uddannelsen.

Inspirerende at møde ildsjæle

Når hun husker de fem år tilbage, er det, der gjorde mest indtryk fra tiden på diplomuddannelsen inspirationen fra lærere, der brænder for malerfaget.

- Det var spændende med gæstelærere, som kunne inspirere os. Det var sjovere end at sidde ved computeren og fortælle, hvorfor vi havde farvelagt noget, som vi havde gjort. Det er jo skønt med et rum med andre, hvor der leges og nørdes med farver – for det er jo det, jeg kan bruge overfor mine kunder i dag, siger Katja Anskjær.

Kurserne indenfor Design, form og farve har været med til at gøre hende stærk i rådgivningen af kunderne.

- Jeg blev klædt på til at sige, hvad jeg synes kunderne skal gøre. Jeg skal selvfølgelig først og fremmest lytte til kunderne, men skal også vise, at jeg har faglighed til at foreslå en bestemt farve, fortæller Katja Anskjær, der jævnligt bliver brugt af andre håndværkere, når der er projekter og opgaver, hvor farverne er i centrum og der for eksempel skal ådres eller marmoreres, fordi hun har fået værktøjer og erfaring til det.

Efteruddannelse løfter alle

Skal Katja Anskjær vurdere, hvad diplomuddannelsen i Odense betyder for hendes forretning med tre malersvende og en lærling, er det det faglige selvværd. Kundekredsen er primært private – og hun har ry for at være god til opgaver med dekoration, tapet og farver.

- Jeg er helt sikkert mere selvsikker i min rådgivning og den måde jeg står frem på og taler om farver. Det er godt at vide noget om farver, når du står overfor kunden, fortæller Katja Anskjær, der også tilbyder sine egne medarbejdere muligheden for at tage på kurser. Men foreløbig har de ikke valgt det.

- Jeg synes efteruddannelse er vigtig, men jeg vil ikke sige, at de skal tage af sted. Desværre er efteruddannelse i Danmark meget blevet et pengespørgsmål – og jeg ville håbe, at flere malermestre satsede på efteruddannelse, fordi vi alle ville blive dygtige og kunne sparre med hinanden, fortsætter hun.

Hun har planer om at skulle på det nye Malerfagets Certificeringsforløb, så hun også fremadrettet kan få opgraderet sine malerfaglige kompetencer.

Direktør, formand, oldermand og malermester Per Vangekjær tog et år efter, at han blev malersvend Maler- fagets Videregående Uddannelse i Odense. Han søgte mere viden om sit fag – men vidste ikke, hvad han ville med uddannelsen.

Selvstændig malermester i snart 35 år, formand for Danske Malermestre, oldermand i Københavns Malerlaug, formand i Malerfagets Faglige Fællesudvalg, Formand for Håndværkerforeningen i København, bestyrelsesmedlem i DA og næstformand i SMVdanmark – og bestyrelsesmedlem i en række andre organisationer. Per Vangekjær har slået sit navn fast i malerfaget. Men han vidste ikke, at han ville ende der, da han i 1982 startede på Malerfagets Videregående Uddannelse på Odense Tekniske Skole.

- Vi var en af de første årgange, der lærte om farvesystemet NCS (Natural Colour System). Det var lige kommet til Danmark – og vi havde en række store koryfæer som undervisere. Jeg søgte mere viden om det, jeg gik og rodede med. Men alligevel var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle bruge det til. Jeg tror meget på tilfældigheder, skæbnen og så held, siger Per Vangekjær, der i 25 år har drevet malervirksomheden Aage Møller & Søn A/S i Holte med 20 ansatte. Et gammelt velrenommeret malerfirma fra 1898.

Fra beregner til selvstændig

På svendeskolen i Odense – 1., 2. og 3. svendeklasse – hed det dengang, var der en overbygning med fag inden for den fagligt æstetiske og den merkantile del. De to moduler var diplomuddannelsen, Malerfagets Videregående Uddannelse.

- Tvivlens nådegave fulgte mig og en dag sagde min opmålerlærer, at en beregner i København manglede en medarbejder. Jeg var skrækslagen, fordi jeg ikke var den skarpeste kniv i skuffen til opmåling. Men 10 år efter overtog jeg mit nuværende malerfirma og fik forløst det, jeg havde lært under uddannelsen, fortæller Per Vangekjær.

Han arbejdede nemlig i to år som beregner i Hedehusene, indtil han oprettede et kombineret opmåler- og malerfirma, Københavns Opmålerservice. Det firma kom i kontakt med Aage Møller & Søn A/S, som han endte med at overtage. Derfor tror han på tilfældigheder, skæbnen og en god portion held.

Stort potentiale i faget

Det var på diplomuddannelsen i Odense, et år efter at han var blevet malersvend, at det gik op for Per Vangekjær, hvor mange facetter der er i malerfaget – og hvor stort et potentiale malerfaget har. Men han ser også uddannelsen som en stor udviklingsrejse for ham personligt.

- Det var affødt af, at min mester havde taget uddannelsen og min bror havde været på svendeskole. Mange boede på kollegie, jeg boede i et værelse hos Fru Knudsen, der var ikke nogen lukketid på skolen. Når undervisningen var slut, så arbejdede vi videre, havde voldsomme politiske diskussioner – det var et arnested for vores personlige udvikling, fortæller Per Vangekjær, der stadig har venskaber fra dengang.

Havde ikke den fineste streg

Ånden var, at ingen kunne skøjte henover det faglige – der var eksamener i sidste ende med eksterne censorer. Ud af de 30 elever, der startede, var der kun tre, der gennemførte de to et halvt års uddannelse.

- Der var en høj grad af egenfinansiering, da man ikke kunne få dagpenge på de sidste to moduler. Jeg søgte legater, siger Per Vangekjær.

Han siger uden at blinke, at han nok ikke havde den fineste streg. Der var mange andre med en mere kunstnerisk åre – han var selv mere orienteret mod materialelære, perspektivtegning og farvelære.

- Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle. Jeg gav mig selv mit livs udfordring med opmåling og beregning. Malerfagets prisliste er ikke beregnet til forsimplinger. Jeg gav mig selv to år – og fik den formel- og tegningsforståelse, der gjorde, at jeg kunne etablere mit eget firma, forklarer Per Vangekjær.

Uddannelsens betydning for forretning

Per Vangekjær er ikke i tvivl om, at diplomuddannelsen og hans beregnererfaring har gjort det lettere for ham at springe ud som selvstændig malermester. For når man får styr på opmålingsprincipperne, har du det afgørende fundament for at drive en virksomhed.

- Jeg har ikke skyggen af tvivl om, hvor vigtigt det er at dygtiggøre sig indenfor malerfaget. Bare se på Skills. Vi har lysende talenter derude. De skal have tilbud om at videreuddanne sig. Vi har mange unge, der gennem uddannelse kommer til at se sig selv i malerfaget i en lederrolle, siger Per Vangekjær, der dog også ved, at det generelt ikke er det letteste at få hverken malersvende eller malermestre på skolebænken.

Derfor prøver han også at præge sine egne ansatte til at blive efteruddannet. Men indtil nu må han indrømme, at han ikke har så stor succes med det. Per Vangekjær trøster sig dog med, at der er aktivitet på efteruddannelsen, og han glæder sig over, at der er virksomheder, der har fået sat efteruddannelse på skemaet. Det kan ses på søgninger i MALKOM, Malerfagets kompetencefond.