Danske Malermestre
  • +45 32 63 03 70
  • 0
    Indkøbskurv
  • Søg
  • Om Danske Malermestre
    • Personale
    • Bestyrelse
    • Udvalg
    • Laug og lokalforeninger
    • Lokale uddannelsesudvalg
    • Vedtægter
    • Samarbejdspartnere
    • Bliv medlem
    • Persondatapolitik
    • Politiske mærkesager
    • Mæglingsmænd
    • Charter for samfundsansvar i byggeriet
    • Skønsmænd
  • Kurser og arrangementer
    • Danske Malermestres Landsstævne
    • Generalforsamling
    • Kurser
    • Medlemsmøder
    • DM i Skills
    • PaintingSkillsAcademy - PSA
  • Presse og nyheder
    • Nyheder
    • Magasinet De Farver
    • Medlemsbladet
    • Presserum og pressefotos
    • Sociale medier
    • Farveprisen
    • Temaer fra malerfaget
    • Pressebilleder Nyborg Stævnet 2024
    • Pressebilleder DM i Skills 2024
    • Pressebilleder Farveprisen 2024
    • Pressebilleder generalforsamling 2024
    • Pressebilleder uddeling af Farveprisen 2024
    • Pressebilleder Danske Malermestres Landsstævne 2025
    • Pressebilleder overenskomst i malerfaget 2025
    • Pressebilleder Farveprisen 2025
    • Pressebilleder generalforsamling 2025
  • Log på
  • 0
  • Danske Malermestre
  • Om Danske Malermestre
  • Kurser og arrangementer
  • Presse og nyheder
+45 32 63 03 70
  • Om Danske Malermestre
  • Personale
  • Bestyrelse
  • Udvalg
  • Laug og lokalforeninger
  • Lokale uddannelsesudvalg
  • Vedtægter
  • Samarbejdspartnere
  • Bliv medlem
  • Persondatapolitik
  • Politiske mærkesager
  • Mæglingsmænd
  • Charter for samfundsansvar i byggeriet
  • Skønsmænd
  • Kurser og arrangementer
  • Danske Malermestres Landsstævne
  • Generalforsamling
  • Kurser
  • Medlemsmøder
  • DM i Skills
  • PaintingSkillsAcademy - PSA
  • Presse og nyheder
  • Nyheder
  • Magasinet De Farver
  • Medlemsbladet
  • Presserum og pressefotos
  • Sociale medier
  • Farveprisen
  • Temaer fra malerfaget
  • Pressebilleder Nyborg Stævnet 2024
  • Pressebilleder DM i Skills 2024
  • Pressebilleder Farveprisen 2024
  • Pressebilleder generalforsamling 2024
  • Pressebilleder uddeling af Farveprisen 2024
  • Pressebilleder Danske Malermestres Landsstævne 2025
  • Pressebilleder overenskomst i malerfaget 2025
  • Pressebilleder Farveprisen 2025
  • Pressebilleder generalforsamling 2025

Frustrationerne vokser over administrativt bøvl

Tre malermestre siger samstemmende, at det administrative bøvl fortsat vokser i omfang. Danske Malermestres formand ser også med bekymring på den stigende mængde bureaukrati.

Det administrative bøvl er et frustrationsmoment, fordi mange regler kunne gøres mere simple. Man skal være lidt af en multikunstner for at være selvstændig i dag. Dagene bliver længere, og der er mindre tid til at køre ud på byggepladserne. Alle de administrative krav trækker malerfaget i den forkerte retning.

Malermester Bjarne Kildahl fra Aarhus har i dag mere end dobbelt så mange ansat på kontoret end for ti år siden, selvom der i dag er færre ansatte end dengang. Det skyldes væksten i administrative byrder. Arkivfoto Brian Rasmussen.

Tre malermestre i større malervirksomheder oplever, at det administrative bøvl fylder mere og mere – og går udover konkurrenceevnen i faget. Malermester Bjarne Kildahl fra Malerfirmaet Kildahl ApS har 30 ansatte med fire på kontoret i Aarhus. En projektleder, en beregner, en kontordame og Bjarne Kildahl selv. Plus han er på trapperne med at ansatte en administrativ blæksprutte fra Aarhus Business School.

- For ti år siden var vi 47 mand, hvor jeg selv og en kontordame en til to dage om ugen, plus en ekstern beregner kunne klare opgaverne. I dag er vi 30 ansatte og har brug for snart fire en halv ansatte på kontoret. Det er til trods for, at omsætningen, de sidste ti år, har været stort set det samme. Omsætningen er ikke vokset væsentligt, men udgifterne til det administrative er. Det er helt tosset med alt det bureaukrati og papir, konstaterer Bjarne Kildahl.

Opgaver udbydes via seks til syv forskellige IT-systemer. Der er forskellige IT-systemer til kalkulation løn, fakturering, kvalitetssikring/drift og vedligehold, ESG og DGNB-byggeri. Der er mange indberetninger, der skal klares i dag.

- Alt kan registreres, der kan tages billeder af alt – og på en byggeplads er der forskellige kvalitetssikringssystemer og afleveringsforretninger, så der bruges mange timer på dokumentation til KS/DV, men også til Danmarks Statistik, Danske Malermestre, kommuner og meget mere. Der er mange irritations- og frustra

tionsmomenter, fordi mange af tingene kunne gøres meget mere simple, påpeger Bjarne Kildahl, der godt kan forstå de malermestre, der trækker i nødbremsen i forhold til at have mange ansatte.

Multikunstner for at agere i digitalt helvede

Han nævner EG Data, som et eksempel hvor medarbejdernes lønninger skal indtastes i tre forskellige systemer og godkendes af både ham selv og en konduktør alle stederne. Tidligere kostede de administrative systemer til firmaet ikke en brøkdel af det virksomheden betaler i dag.

- Det er lidt sindsygt. Vi oplever en form for et digitalt helvede. Tit kan vi ikke nå at implementere nye regler og krav, før det er forældet. Jeg vil sige, at man i dag skal være multikunster, for at være selvstændig malermester, fastslår 53-årige Bjarne Kildahl, der indenfor to til tre år overvejer at fusionere forretningen, indtil nøglerne en dag skal gives videre.

Mindre tid til byggepladser

Malermester Kim Tranegaard fra Malerfirma Mikkelsen & Ludvigsen i Vejle med 40 ansatte oplever også, at byggepladserne rammes mere og mere af bureaukrati. Miljørigtigheden skal for eksempel dokumenteres i et DGNB-byggeri; der skal være styr på materialerne, transporten, antallet af spande, der skal bortskaffes, typen af firmabil og så videre.

Det voksende administrative bøvl gør, at det efterhånden kun er attraktivt at være en stor virksomhed. Vi får ødelagt vækstlaget i malerfaget, fordi du enten skal købe dig til en, der styrer virksomheden, eller du skal selv arbejde i døgndrift, siger malermester Kim Tranegaard fra Malerfirmaet Mikkelsen & Ludvigsen i Vejle. Aktivfoto Brian Rasmussen.

-Der kommer hele tiden mange ting fra EU og dansk lovgivning, som vi skal holde øje med. Det er hårdt hele tiden at være opdateret – og det kræver meget personale at få styr på de administrative krav og regler, fortæller Kim Tranegaard.

Et andet eksempel er, at AB18 erstattede AB92, fordi det skulle være mere enkelt. Men meget hurtigt er der alligevel en masse afvigelser og tilføjelserne til kontrakterne, så det er reelt ikke blevet mere enkelt. Og selvom virksomheden også har to fuldtidsansatte på kontoret, som har travlt, kan Kim Tranegaard mærke, at alt det administrative har gjort hans dag længere, og han derfor har mindre til at køre ud til byggepladserne.

Vi skal ikke alle være store

Kim Tranegaard spørger, hvad der blev af det gode arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Det føler han ikke, at der er tid til at håndtere længere.

- Det er efterhånden kun attraktivt at være en stor virksomhed. Vi får ødelagt hele vækstlaget i malerfaget, fordi du skal enten købe dig til en, der kan styre virksomheden, eller du skal arbejde i døgndrift. Der går det mest galt for mig, for jeg tror ikke på, at samfundet har godt af, at vi alle bliver store, pointerer han.

Bekymringen for malerfagets overlevelse har malermester Carsten Sørensen fra Malerfirma Carsten Sørensen i Viborg med 70 ansatte også.

- Hovedentreprenørerne kigger udelukkende på den billigste pris, så alle CO2-afgifter og klimatiltag har vi svært ved at vælte over på kunden. Så den traditionelle virksomhed med få ansatte uddør. Mange sager kan vi ikke konkurrere på. Det er typisk de virksomheder med totalentrepriser, der vinder opgaverne, siger Carsten Sørensen, der dog lever med de administrative byrder, fordi det er en præmis for at drive virksomhed. Det er et spørgsmål om at få det til at lykkes på den nemmeste og mest standardiserede måde.

Stort prispres i malerfaget

Det har han økonomi- og administrationschef Sven Erik Larsen ansat til. Hver gang der kommer en ny regel, skriver han ned og gemmer fremgangsmåden – om det er statistiske oplysninger til myndigheder eller Danmarks Statistik, noget regnskabsteknisk eller regler ved at have ansatte.

- Jeg er bankuddannet, men jeg kan godt forstå, at dem, der er dygtige til at male, ikke nødvendigvis har spidskompetencer indenfor IT og alle de tekniske og bureaukratiske krav, det kræver at drive virksomhed i vores verden, hvor det er de små marginaler, der tæller og konkurrencen om priserne er hårde, konstaterer han.

ESG, CO2-belastninger, regnskaber, momsafregninger, årsberetning, refusioner af CO2-afgifter og komplekse akkordudbetalinger til de ansatte. Listen af administrative opgaver er massiv og fylder meget af økonomichefens tid.

- Hver gang vi løfter blikket til en rådgiver på et givent område, så er det for dyrt. Så vi er selv nødt til at orientere os om alle reglerne selv. Det er komplekst at have ansatte og have styr på reglerne, men det er vi nødt til. Det er vores job. Jeg kan på ingen måde se, at der er nogen lempelser nogen steder på de administrative opgaver. Og det store prispres gør mig lidt nervøs på malerfagets vegne. Det trækker i den forkerte retning, påpeger Sven Erik Larsen.

Både malermester Carsten Sørensen, th., og økonomi- og administrationschef Sven Erik Larsen fra Malerfirma Carsten Sørensen i Viborg er nervøse på malerfagets vegne. Omfanget af administrative byrder vokser, og det skaber et stort prispres. Foto Brian Rasmussen.

Brug for vækst og udvikling

Formand for Danske Malermestre Per Vangekjær henviser til SMVdanmarks analyse, der tidligere i år afslørede, at bureaukrati koster SMV’erne over 14 milliarder kroner årligt, og at virksomhederne tilsammen bruger mere end 49 millioner timer på bureaukrati om året. Det svarer til flere end 25.300 fuldtidsstillinger.

- Ressourcer, der kunne have været brugt på at skabe vækst og udvikling i danske virksomheder. Nu har Danmark overtaget EU-formandskabet, og har nu virkelig muligheden for at påvirke mængden af love og regler – mængden af det bureaukrati, som allerede Draghi-rapporten fra september sidste år påviste, siger han.

Rapporten var bestilt af EU-Kommissionen og viste, at der fra 2019 og frem til 2024 var vedtaget 13.000 love, regler og direktiver i EU, der påvirkede de europæiske virksomheder og deres konkurrenceevne.

Tænk småt først - og handl derefter

SMVdanmark har i en årrække gjort de bureaukratiske byrder til et tema i kampen for at sikre konkurrenceevnen. Kampen fortsætter i både Danmark og EU ud fra tænk småt først-princippet, som skal gennemsyre lovgivningen.

Vilkårene for små og mellemstore virksomheder er vigtigere end nogensinde, nu hvor det er slut med billig energi fra Rusland, billige varer for Kina, og USA forventer, at Europa betaler mere til egen sikkerhed med fem procent af bruttonationalproduktet til forsvar og beredskab. Derfor skal bureaukrati og administrativt bøvl lettes, så de danske og europæiske SMV’ere øger konkurrenceevnen, og der kan skabes vækst.

Tiden skal bruges på at passe kerneforretningen - ikke på administration og indberetning, mener SMVdanmark. Foto Brian Rasmussen.

Direktør i SMVdanmark Jesper Beinov slår fast, at det er på tide, at både danske politikere og EU flytter sig fra skåltalerne til reel handling. Og det skal det danske EU-formandskab bruges til – og det efterfølgende fra Cypern, Irland og de næste i rækken.

- Vi har brug for, at al lovgivning og regulering skal gennemsyres af tænk småt først-princippet, hvor man konsekvent kigger på de administrative byrder for de mindre virksomheder.

Danske Malermestre bliver udsat for så meget bureaukrati, for eksempel i forhold til den grønne lovgivning. Vi har brug for

en regelforenkling af lovgivningen, så håndværksmestre og små selvstændige har tid til at passe deres kerneforretning, siger Jesper Beinov, der ofte møder håndværksmestre og ejerledere, der ikke var blevet selvstændige, hvis de havde vidst, hvad de gik ind til.

En lettelse af mængden af bureaukrati er også et stort problem i forhold til generationsskifter og køb og salg af virksomhederne. GDPR-reglerne er et eksempel på lovgivning der mere er lavet til store koncerner, men som belaster små virksomheder.

- Det er nødvendigt, at der konsekvensberegnes, hvad lovgivningen betyder for de små virksomheder. GDPR er for eksempel et kæmpemonster, som der politisk skal gøres noget ved. Det er tænkt til de store virksomheder – men meget kompliceret for de små, siger Jesper Beinov, der ser frem til, at EU-Kommissionen til efteråret kommer med forslag til mindre regulering på det felt.

Drop dukserollen nu

Op mod 90 procent af al lovgivning kommer fra EU, som Danmark er med til at stemme igennem.

Danmark er klassens duks, når det kommer til at implementere lovgivning fra EU. Det skal stoppe, mener SMVdanmark. Hvis vi bliver ved med at overimplementere EU-lovgivning, kører vi os selv ud på et sidespor. Foto Brian Rasmussen.

- Problemet er bare, at Danmark for tit overimplementerer – og gør det vanskeligere for danske virksomheder. Det har vi for eksempel set på miljøområdet. Derfor har vi i SMVdanmark både fokus på danske og europæiske byrder. Jeg sidder som formand for det udvalg i vores paraplyorganisation i EU, SMEunited. Og årets tema er netop mindre regulering og lettere forståelig lovgivning, fortæller Jesper Beinov.

SMVdanmark appellerer derfor til, at Danmark skal holde op med at være klassen duks.

- Vi behøver ikke være de første til at implementere alt. Vi skal droppe dukserollen og se, hvad Sverige, Finland, Holland og Tyskland gør. For der er meget forskel på tværs af landene, hvordan reglerne tolkes.

- Vi har brug for, at der ikke bliver overimplementeret, for så sidder vi i saksen – og hvis vi kontinuerligt kører os selv ud på et sidespor, så er der ingen, der vil være håndværksmestre, fordi det er for bøvlet. Og det vil være dybt ulykkeligt, konstaterer Jesper Beinov.

Bureaukrati koster SMV’erne 14 mia. kroner

Bureaukratiet koster SMV’erne 14 mia. kroner om året – og virksomhederne bruger mere end 49 millioner timer på bureaukratiet om året, svarende til 25.000 fuldtidsstillinger. Og det er de mindste virksomheder, der relativt set betaler den højeste pris, viser en SMVdanmark-undersøgelse.

- Det betyder reelt for en virksomhedsejer, at man skal bruge voldsomt meget tid på regler og byrder, så tiden går fra alt det, der kan udvikle virksomheden. Vi skal i håndværksfagene omstille os, og der skal være tid til at kigge ind i alt det nye og sikre sig en attraktiv plads på markedet i stedet for at bruge tiden på bureaukrati, siger Jesper Beinov.

Der er brug for en tillidskultur, hvor det offentlige ikke skal tale til virksomheder, så de opfatter reglerne og myndighederne som skrankepaver.

SMV’ere er rygraden i erhvervslivet

Det ulykkelige opstår ved, at bureaukratiet gør, at vi i Danmark i fremtiden mister for mange af de eksisterende virksomheder og hæmmer, at nye opstår.

- Skal vi fortsat have vækst i dansk erhvervsliv, så skal vi ikke være så stærkt afhængige af de stærke farmaceutiske giganter. Tæt på to tredjedele af den private velstandsskabelse i Danmark, kommer fra SMV’erne. Og 99 procent af virksomhederne i Danmark og EU er SMV’ere med langt, langt hovedparten under fem eller ti ansatte, påpeger Jesper Beinov.

At gå glip af små virksomheder, er at gå glip af en masse gevinster, som skabes i små og agile virksomheder, og oveni så tjener de på grund af bureaukratiet langt mindre, end de ellers kunne.

- På bestilling fra EU-kommissionen har vi fået Draghi-rapporten i efteråret 2024. Den er vand på SMV-møllen i EU, fordi den italienske økonom, bankmand og politiker Mario Draghi, slog fast, at Europa står overfor et eksistentielt valg: Enten fortsætter vi med

at sakke agterud i forhold til USA og Kina især, eller også letter vi byrderne i Europa, så virksomhederne fortsætter med at eksistere og vækster. EU-Kommissionen har stillet forslag til, at alle forslag om at alt ny lovgivning konsekvent skal testes for, hvilke konsekvenser de har for SMV’erne.

Dansk EU-formandskab afgørende

SMVdanmarks håb er, at EU-landene politisk bliver enige om at sænke de administrative byrder med 25 procent – og SMV’erne med 35 procent. Det kan ske gennem kunstig intelligens, digitalisering, regelforenkling og fjernelse af en række af de nuværende regler.

- En undersøgelse viser, at vi har 1.874 forskellige indberetningssteder i Danmark. Vi har 2,15 millioner indberetninger og hele 53 indberetninger om året pr. medarbejder. Det er med til at kvæle de små og mellemstore virksomheder. Heldigvis er erhvervsudvalget med Venstres Hans Andersen i spidsen kommet med en række forslag til regelforenklinger, men nu skal der ikke bare snakkes om det. Jeg håber, at det udvalg fortsætter, så regeringen konstant har hånden på kogepladen, når det gælder regelforenkling, konstaterer Jesper Beinov.

Derfor presser SMVdanmark på for, at der mens Danmark har EU-formandskabet bliver lavet bindende mål for at regelforenkle og lette bureaukratiet.

- Mette Frederiksen, Lars Løkke og Troels Lund Poulsen skal sikre sig, at EU-landene binder sig til regelforenkling, og at al lovgivning bliver konsekvensvurderet ud fra SMVernes virkelighed, så det her rækker udover Danmarks formandskab, konkluderer SMVdanmark-direktøren.

Fakta om bøvl og bureaukrati

  • Indberetningskrav, spørgeskemaer, rapporteringer og ansøgningsskemaer er vokset og vokset, selvom skiftende regeringer har sagt, de ville gøre det modsatte. 83 procent af SMV’erne har ikke tillid til, at politikerne kan reducere de bureaukratiske byrder.
  • Antallet af kolde hænder i den offentlige administration er vokset med 66 procent gennem de sidste 10 år.
  • Byggesagsbehandlingstiderne er et kommunelotteri, hvor gennemsnittet er på 58 dage i 2024, mens der i én kommune er hele 251 dages behandlingstid. Der spildes 1,3 millioner dage årligt på unødvendig sagsbehandling i byggesager.
  • Hver femte virksomhed har indenfor de seneste to år følt sig talt ned til eller følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Cirka en tredjedel af virksomhederne har i samme periode følt sig dårligt behandlet eller uretfærdigt behandlet af offentlige myndigheder eller sagsbehandlere.

Kilde: SMVdanmark

Træt af bøvl - dropper ansatte

Malermester Ivan Jakobsen har besluttet at sadle om. Han er træt af alt det bøvl og bureaukrati, som der kun er blevet mere af i de 31 år, han har været selvstændig malermester.

Ivan Jakobsens kompagnon, Natalie K. Hounisen, tv.,overvejer at blive enearbejdende malermester ved årsskiftet, men det er ikke besluttet endnu. Selv fortsætter han i hvert fald med butikken med salg af maling. Foto Brian Rasmussen.

Malermester Ivan Jakobsen startede allerede som selvstændig som 22-årig i 1994. Han har haft 21 svende og elever og gik for fem år siden ned på fire ansatte sammen med en kompagnon. Men han er så træt af bureaukrati og bøvl, at han til januar lukker ned for aktiviteter i MidtVest Malerfirma i Ulfborg til trods for, at det økonomisk går godt med over en million i overskud i de seneste tre år, og virksomheden har vundet priser til Årets Maler hos Anmeld Håndværker tre gange og været nomineret endnu flere gange.

Listen over bøvl og bureaukrati, der ikke giver mening i malermesterens hverdag, er lang: Arbejdstilsynet, Datatilsynet, Danmarks Statistik, APV, GDPR, ESG, registreringer, krav fra overenskomsten og meget andet – alt for meget papirnusseri uden mening. Lavet af mennesker, der aldrig har bevæget sig udenfor kontoret.

- Jeg synes, det er mere besværligt at drive virksomhed med ansatte, end det behøver at være. Siden 2016 har min kompagnon Natalie K. Hounisen, som også er udlært her, været medejer af firmaet. For tre år siden besluttede vi, at vi ville ned under 10 medar

bejdere i alt for at mindske det administrative arbejde i forhold til at skulle have en arbejdsmiljøorganisation med AM-repræsentant, siger Ivan Jakobsen, der etablerede sin nuværende virksomhed i 2010 efter en alvorlig stressperiode, hvor den oprindelige virksomhed gik konkurs, selvom den var solvent på tidspunktet for sygemeldingen. Det er en del af grunden til, at han har taget en beslutning om, at der skal ske noget andet fra januar 2026. Planen for hvad der skal ske, er ikke fastlagt endnu, men en ting er sikkert. Det bliver uden ansatte.

- Der er gået sport i at genere små erhvervsdrivende så meget som overhovedet muligt. Jeg er blevet for frustreret over, at mængden af bureaukrati stiger og stiger. Jeg har et godt ry, har masser af arbejde – men jeg vil ikke fortsat bruge al min tid på administrativt arbejde, siger Ivan Jakobsen, der undrer sig over, hvem der tænker på hans arbejdsmiljø.

De ansatte kan tænke selv

Han oplever meningsløse tiltag, som sættes i værk som for eksempel arbejdsmiljøarbejdet, GDPR, ESG, indberetning til statistik og lignende.

- Min kritik går på meningsløse processer, som er til besvær og som reelt ikke gavner hverken medarbejdere eller virksomheden, men alene virker smart for dem, der har fundet på det inde på et kontor, og som ikke tager ud i virkeligheden og kontrollerer om det virker, og hvilken konsekvens, det har for den lille selvstændige, påpeger Ivan Jakobsen.

Han mener nemlig ikke, at der alene kan kvalitetskontrolleres ved bare at se på statistikker om for eksempel antallet af ulykker.

- Man er nødt til at tage ud til de enkelte firmaer og spørge, om det har gjort en forskel, og undersøge om gevinsten svarer til den ulempe, det har for den selvstændige erhvervsdrivende, konstaterer Ivan Jakobsen, der synes det er meget vigtigt at tage hånd om arbejdsmiljøet.

- Men de ansatte kan jo tænke selv. Jeg mener, der er en fuldstændig rimelighed i at antage, at mindre håndværksvirksomheder kan tage hånd om arbejdsmiljø og databeskyttelsesregler uden at skulle ud i det store dokumentationsarbejde. Det kunne gøres ved at følge nogle simple regelsæt, som der opstilles for, hvad der er ret og rimeligt på en arbejdsplads, fortsætter han.

Arbejdsmiljøet bliver ikke bedre af et skema

Et andet irritationsmoment er de årlige APV-møder, der skal dokumenteres og laves handleplaner for. Og Ivan Jakobsen er helt med på, at arbejdspladser selvfølgelig skal vurdere arbejdsmiljø og trivsel.

- Men det skal gøres på daglig eller ugentlig basis, fordi det er vigtigt ved almindelig samtale og instruktion. Og det er jo netop det, vi gør ved at være opmærksomme på, om medarbejderne trives og om grejet er i orden, og ved at italesætte trivsel og sikkerhed ofte, og når der er et behov. Så mine medarbejdere ved, at det ikke forventes, at der tages chancer i forhold til sikkerhed, og at man skal tage ansvar for sig selv og passe på, at man ikke kommer til skade, siger Ivan Jakobsen.

Han frygter, at den løbende dialog kan blive glemt lidt, når den erstattes af skemaer og systemer.

- Arbejdsmiljøet bliver ikke bedre af, at der skal udfyldes nogle skemaer på den letteste og mest automatiserede måde én gang om året, og det hele sættes ind i en mappe. Der er ingen, der læser dokumentationen, medmindre det er for at finde en fejl, der kan udløse en bøde, fastslår Ivan Jakobsen.

Skyde gråspurve med kanoner

For at leve op til GDPR-lovgivningen har Ivan Jakobsen navn, adresse, telefonnumre og email-adresser på kunderne, som helt frivilligt har henvendt sig til ham for at få malet. Han har også skrevet op, hvilke farver, der er brugt hos dem.

- Jeg finder det urimeligt, at jeg er nødt til at købe mig ind på et system som for eksempel Lexoforms for at opbevare databehandleraftaler og i øvrigt leve op til kravene i regulativet. Databehandleraftalerne er kun lavet med det formål at opfylde et lovkrav. Der er ikke nogen, der læser og lærer noget af dem, når de bliver skrevet, siger Ivan Jakobsen.

På samme måde har han medarbejderes CPR-numre og kontonummer i systemet. Han mener ikke, at den indsats, det kræver at sikre disse data, står mål med det tidsforbrug og de omkostninger, der er ved at gøre det. Det er at skyde gråspurve med kanoner.

- Har min medarbejder Britta brækket sin arm, må jeg ikke skrive det på en gul seddel til min kompagnon, fordi det er fortrolig information ifølge GDPR-reglerne. Det er grotesk, påpeger Ivan Jakobsen.

Skudt over målet

Han betaler hvert år 4.500 kr. for Lexoforms – et dansk online GDPR-værktøj – for ikke at få en fire procents omsætningsbøde.

Det samme gælder ESG-rapporter, der efter hans mening ikke burde være nødvendig for små håndværksmestre.

- Det er skudt langt over målet. Alle disse krav er forbundet med et stort forbrug af tid og ressourcer, som kunne være brugt til noget mere fornuftigt. Og der er kun kunden til at betale for de omkostninger, der er forbundet med arbejdet. Eftersom kunden ofte er det offentlige, og deres tildelingskriterie stort set altid er laveste pris, så passer det jo ikke sammen med at lægge omkostningsfulde byrder på virksomhederne, siger Ivan Jakobsen, der mener, at det potentielt er de virksomheder, der slipper lettest om reglerne, der kan aflevere den billigste pris og vinde opgaven.

Malermester Ivan Jakobsen beholder sin butik med salg af maling efter 1. januar 2026 . Og vil sandsynligvis også arbejde som coach, mentor og hypnotisør, for han vil gerne i fremtiden bruge sin erfaring til at hjælpe andre erhvervsdrivende. Foto Brian Rasmussen.

Polititisk vilje til at mindske bureaukratiet

Der er bred politisk interesse for en afbureaukratisering. Men for Venstre handler det om hjælp til hele samfundet - ikke kun virksomhederne.

Danske politikere har fået øjnene op for, at der skal fjernes administrativt bøvl i små og mellemstore virksomheder. Erhvervsudvalget på tværs af Folketingets partier med Venstres Hans Andersen i spidsen, har identificeret en række steder, hvor bøvl og bureaukrati rammer hårdest, især for små og mellemstore virksomheder som malermestre.

- Siden efteråret har vi konkret arbejdet videre med at sikre, at vores anbefalinger bliver omsat til handling. En række af de 40 anbefalinger er allerede taget op af regeringen, blandt andet med fokus på forenklinger, færre indberetningskrav og en mere proportional tilgang til nye regler. Det tager desværre tid, men retningen er klar: Mindre bøvl, mere tid til kerneforretningen, fortæller Hans Andersen.

1. juli overtog Danmark formandsskabet i EU. Det er en god anledning til at holde fokus på afbureaukratisering, mener Hans Andersen. Men det handler ikke kun om at gøre det lettere for virksomhederne, det handler om at styrke hele samfundet, mener formanden for Folketingets Erhvervsudvalg. Foto Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix.

Han pointerer, at hele regeringen står bag ambitionen om at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Venstre presser på for at sætte tempoet op og få fjernet unødigt bureaukrati.

- Vores ambition om at reducere byrderne med mindst 25 procent gælder stadig, og vi kæmper for, at det ikke bare bliver ord, men også konkret handling, som virksomhederne kan mærke, fastslår han.

SMV-reduktion på 35 procent

Undersøgelser viser, at SMV’erne bruger 49 millioner timer på bureaukrati svarende til 25.000 fuldtidsansatte på et år.

- Det er helt afgørende at få stoppet den udvikling, hvor små og mellemstore virksomheder skal bruge alt for meget tid på bureaukrati. Når ressourcerne i stedet kunne gå til vækst, arbejdspladser og udvikling, så bremser det både virksomhedernes konkurrenceevne og hele samfundets velstand. Hvis vi ikke gør op med den tendens, risikerer vi at tabe investeringer og arbejdspladser til andre lande. Derfor arbejder Venstre for at lette byrderne og gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark, og konkret handler det om at modernisere tilsyn på den korte bane, siger Hans Andersen.

Men på spørgsmålet om, hvad regeringen konkret vil gøre for at afbureaukratisere i små og mellemstore virksomheder, som malervirksomhederne typisk er, siger Hans Andersen:

- For mig og Venstre handler det ikke kun om at gøre livet lettere for virksomhederne – det handler også om at styrke hele vores samfund. Jo mere vi får fjernet af bøvl og bureaukrati, jo flere ressourcer kan vi frigøre til vækst, nye arbejdspladser og i sidste ende mere velfærd.

Derfor bakker regeringen fuldt op om EU-Kommissionens målsætning om at mindske byrderne fra rapportering med 25 procent og hele 35 procent for de små og mellemstore virksomheder. Vi arbejder målrettet for, at de målsætninger bliver omsat til virkelighed og kommer danske virksomheder – herunder malermestre – til gode, siger Han.

Det danske EU-formandskab

Hans Andersen mener, at danske EU-formandskab er en god anledning til at fastholde fokus på afbureaukratisering og bedre vilkår for virksomhederne i hele EU. Venstre vil arbejde for, at dagsordenen om færre byrder for erhvervslivet fortsat har høj prioritet, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for virksomhederne – både herhjemme og i resten af EU.

Og Hans Andersen tror på, at der vil blive truffet beslutninger, som rækker udover det halve år, EU-formandskabet varer.

- Vi er godt i gang med arbejdet, og EU har allerede præsenteret flere forenklingspakker – de såkaldte Omnibus-pakker. Det handler om alt fra mere enkle regler for bæredygtighedsrapportering til lettere adgang til kapital og en ny kategori for små og mellemstore virksomheder.

- Målet er at fjerne en del af de byrder, der findes i dag, men arbejdet er langt fra færdigt. Både jeg og Venstre arbejder målrettet for at støtte det arbejde i EU – og vi har samme fokus nationalt. Hvis vi fortsat skal have en stærk økonomi og et solidt velfærdssamfund, skal vi sikre virksomhedernes konkurrenceevne og holde byrderne nede, siger Hans Andersen.

Og formanden for Folketinges Erhvervsudvalg mener, at der skal være forskel på små virksomheder og kæmpestore koncerner i forhold til reguleringer.

- Ja, der skal være forskel. Det giver ingen mening, at en lille malervirksomhed skal leve op til de samme krav og rapporteringsbyrder som de allerstørste virksomheder. Reglerne skal tilpasses virkeligheden, så proportionaliteten er på plads. Det har vi kæmpet for, og det kommer vi til at fortsætte med både i Danmark og i EU, fastslår Hans Andersen.

De borgerlige ønsker bindende bureaukratilov

Liberal Alliance har taget initiativ til at samle blå blok om en bindende bureaukratilov, der går længere end erhvervsudvalgets anbefalinger. Det har også været til afstemning som et beslutningsforslag, som blev afvist af regeringen.

- Med inspiration i den bindende klimalov, synes vi, at man skal prøve at gøre det samme i forhold til bureaukratiet i landets virksomheder. For malermesteren har kun 24 timer i døgnet, så de

skal bruge tiden på det, der giver værdi i forhold til produktion og arbejdsglæde, siger LA's Carl Andersen.

De store koncerner har lettere ved at efterleve øget bureaukrati. De har penge og muskler til at leve op til de administrative byrder, men de små selvstændige skal bruge tiden fra deres kerneforretning. Og det giver ulig konkurrence, færre virksomheder og dyrere priser for forbrugerne, mener Liberal Alliance.

K savner seriøse regeringsinitiativer

Det ligger også Konservatives erhvervsordfører Helle Bonnesen på sinde, at SMV’erne lider under, at de bliver proportionalt hårdere ramt af bureaukratisk bøvl end de store virksomheder.

- Det gør meget ondt i hverdagen for de små virksomheder. Jeg har jævnligt dialog med små selvstændige og med den mængde af lovgivning, kan man som mindre selvstændig ikke sidde og overvåge alle de love, regler og regulativer, der hele tiden kommer.

- Vi har i de konservative også stemt imod tidsregistreringen, siger Helle Bonnesen, der ville ønske, at politikere generelt havde mere mod til at rulle uhensigtsmæssig lovgivning tilbage.

Hun ærgrer sig også over, at Danmark altid er duksen i EU og hurtigt implementerer alt som dansk lovgivning. Lige nu er et EU-direktiv om bæredygtighed kaldt tilbage.

- Jeg håber regeringen snart går fra skåltaler til reel handling, for vi mangler stadig at se seriøse initiativer fra regeringen. Man kunne jo skele til Canada, hvor man har gode erfaringer med at fjerne en lov, hver gang man indfører en ny. Og man kunne indføre noget større bagatelgrænser for de bureaukratiske regler – for eksempel i forhold til lovgivning, antal ansatte og brancher, foreslår Helle Bonnesen.

Islands Brygge 26
2300 København S
+45 32 63 03 70
sekretariatet@malermestre.dk

Asylvej 19
8240 Risskov
+45 86 17 71 99
aarhus@malermestre.dk

Blivmaler.nu Enrigtigmaler.dk MBA Cookiepolitik
41863175-42E1-4253-A928-A4506883BCF5@1x Created with sketchtool. 71E1624B-0CB0-459B-A0A2-15CDB0F08C09 Created with sketchtool.