Du smitter med dit humør – især som leder
Når du kommer ind ad døren og ligner en tordensky, så får det dine medarbejdere til at føle, at det er dem, der har gjort noget forkert. Stress og vrede smitter, men det gør lykke og glæde også, siger en sociolog, der har specialiseret sig i social intelligens og det at stoppe følelsesmæssig forurening på arbejdspladsen.
Du kommer som chef hæsblæsende ind ad døren og ser meget sammenbidt ud. Men pas på med det, for dine medarbejdere ved ikke, hvem eller hvad, der har smittet dig med dit dårlige humør. Morgentrafikken, en utilfreds kunde, Mette Frederiksen, køen i supermarkedet eller konens måde at smide ting i opvaskemaskinen. Humør og stemninger smitter og skaber følelsesmæssig forurening, der kan skabe dårlig trivsel, stress og lav produktivitet.
Sociolog og forfatter Rikke Østergaard har skrevet en guide ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben…’ til at stoppe følelsesmæssig forurening på jobbet. Preben er ikke en bestemt person. Han er i os alle sammen, og han kan både være en medarbejder eller en chef, der gør, at du kommer i dårligt humør.
- Du bliver irriteret over kollegaen, der højlydt spiser gulerødder. Du siger ikke noget til vedkommende, men siger til fire andre, om de ikke også synes, at det er irriterende.
- Selvom de ikke tidligere har været generet af det, så bliver de påvirket af det nu. Det er ligesom hvis du er nyforelsket, så smitter du andre. Det vi fokuserer mest på – det er det, der fylder. Der er jo ingen, der bevidst prøver at gøre andre sure – de gør det ikke med vilje, siger Rikke Østergaard og fortsætter:
- Vi skal derfor tænke over, at stress og vrede smitter, men det gør lykke og glæde også! Vi kan give eller tage energi fra andre. Vores spejlneuroner i hjernen gør, at vi efterligner en, der kommer ind med et smil.
- Kommer der én, der ser sur ud, så tror vi mennesker altid, at det handler om os selv – og så går vi i forsvarsposition og efter ligner det sure udtryk. Vi skal derfor værne om vores egen energi – og huske, at fordi vi giver energi til andre, så mister vi den ikke selv.
Krokodillehjernen tager over
Når vi er i dårligt humør, så er det krokodillehjernen eller reptilhjernen som er cirka 240 millioner år, der styrer – og vi er den dårlige version af os selv. En hjerne i alarmberedskab, hvor vi skulle klare os selv. Den hjerne er ekspert i snævertsyn, fokus, paranoia og mistillid. Vi bliver socialt uintelligente.
- Det er glimrende egenskaber at have, hvis du skal klare dig alene, men ikke hvis du er chef eller en medarbejder, der skal samarbejde med andre. Jeg sammenligner det med, at du er en aggressiv krokodille – for står du overfor en, der er styret af sin reptilhjerne, svarer det til at stå overfor en utilregnelig krokodille, forklarer Rikke Østergaard.
Krokodiller avler krokodiller
Vi har også et nyere center i hjernen med empati som kom med pattedyrene for cirka 200 millioner år siden, som krokodillen og andre krybdyr ikke har. Det hedder social intelligens. Og den har stor betydning for trivsel på arbejdspladsen.
Derfor skal vi tvinge os selv til at lære at smitte hinanden med godt humør og god energi. Den social intelligente leder er opmærksom på dynamikkerne mellem medarbejderne og afdelinger – og ved om det er noget derhjemme, der irriterer og stresser eller det er en af medarbejderne, der med sin krokodilleadfærd smitter andre. Den intelligente leder – eller medarbejder – ved, når krokodillehjernen har taget over.
- Vi kender det med at møde en sur ekspedient eller receptionisten, der ikke hilser. Derfor skal især ledere tænke ekstremt meget over deres adfærd. For medarbejderne reagerer på om de får anerkendelse eller ej. Som forældre eller leder har du en flokførerrolle. Og vi kan styre udviklingen positivt med vores egen adfærd – og være bevidste om, at krokodiller avler krokodiller, konstaterer Rikke Østergaard, som også kalder det, at hjernen bliver hijacket af krokodillehjernen.
Bliv bevidst om energityvene
Vi kan umuligt undgå at blive påvirket af det, vi oplever. Og det påvirker ikke bare os selv, men også andre. Forskning viser, at negative følelser smitter helt ud i tredje led. De nærmeste kolleger og familie og deres venner og familie, selve virksomhedskulturen og den overordnede kultur i Danmark.
Vores hjerne er simpel, den har ikke udviklet sig i 200 millioner år. Den reagerer præcist som den er designet til. Krokodillen sikrer, at vi overlever, når vi bliver trætte, sultne og mister selvbevidstheden.
- Vi har meget følelsesforurening i arbejdslivet, fordi vi stresser over små ligegyldige ting. Vi er underbemandede, løber rundt og trækker vejret hurtigt. Alle bruger krokodillehjernen. Det vil få produktiviteten i virksomheden til at falde, fordi alle smitter hinanden og signalerer, at der er fare på færde, siger Rikke Østergaard, der derfor siger, at vi godt kan påvirke hjernen til at blive bevidst om de små energityve – de små, ligegyldige ting, som dræner os for energi.
Vær ærlige overfor hinanden
Der er mange slags Preben’er. Tag bare opvaskemaskinen på arbejde. Loyale Preben sætter sin kop i opvaskemaskinen, Perfektionist Preben har et helt system til, hvordan tingene skal sættes i opvaskemaskinen, Pyt Preben sætter bare sin kop på bordet, Dominerende Preben mener ikke, at opgaven er vigtig, fordi det ikke er det, vi tjener penge på. Det tager vi senere.
- Når vi spotter det, der hijacker vores hjerner, trigger os, så har vi opdaget nøglen til at gøre noget ved det. Så er det vi skal spørge os selv: Kan jeg gøre noget ved det – eller kan jeg ikke? Vi skal hele tiden huske, at vi som mennesker kan løfte og motivere hinanden, siger Rikke Østergaard.
Bliver du irriteret, når kollegerne holder kaffeklub, mens du taler i telefon – eller du igen får underbukser af ægtefællen i julegave, så vær ærlig.
- Vi kan alle godt lide at være sammen med mennesker, der siger, hvad de mener. Så vi kan selv være med til at skabe en kultur i familien eller på arbejdspladsen, hvor du har tillid til, at familien eller kolleger siger, hvis du gør noget, der irriterer dem, lyder rådet fra Rikke Østergaard.
På den måde kan du som chef eller kollega også advare andre om, at du er nede i dag – og har brug for at blive løftet og motiveret. Så ved de, at dit humør ikke har noget med dem at gøre, og så har de fleste lyst til at løfte dit humør.
Fordele i malerfaget
Rikke Østergaard mener dog, at håndværkere og malerfaget har tradition for at sige det til hinanden, når der er noget, der generer mester eller svende. Men et godt råd er, at der alligevel skal tænkes over, hvordan man siger tingene til hinanden.
- Håndværkere – både mestre og svende – kan være gode til at få sagt tingene hårdt overfor lærlingene, så de ikke synes det er et rart sted at være. For man kan jo godt være ærlig og være gode ved hinanden og løfte hinanden. Det handler om at være bevidst om det, og vide at det ikke er sejt at være hård i tonen, siger Rikke Østergaard.
Desuden er malerne heldige, at de ofte bevæger sig fysisk i løbet af arbejdsdagen – og ikke sidder i et storrumskontor og bliver irriteret over folk, der gnasker på gulerødder, putter forkert i opvaskemaskinen eller aldrig laver kaffe. De er også heldige, fordi deres kunder er forskellige.
Styr de besværlige kunder
I forhold til kunderne er der også malere, der døjer med de besværlige kunder. Derfor er det vigtigt at erkende, hvor meget energi man bruger på de besværlige kunder.
- Som menneske er det jo vigtigt at finde ud af, hvem der stresser dig og dræner dig for energi. Og så skal der siges fra. Her skal malermester tage flokførerstyringen og fortælle kunden, hvordan tingene kører.
- For kunderne føler sig trygge, når du som malermester tager styringen. På den måde undgår du følelsesmæssig forurening, siger Rikke Østergaard, der pointerer, at det kan også være, at de besværlige kunder skal droppes for at skabe bedre stemning og dermed produktivitet i virksomheden.
