Derfor har vi lærlinge: Vi vil præge de unges stolthed
Danske malermestre har talt med to malermestre, der har uddannet mange elever igennem årene. De fortæller om, hvilke glæder og sorger det giver.
– Kan man få fat på lærlinge, der brænder for malerfaget, så er det sjovt og udfordrende at præge dem og se, hvor de ender henne.
Ordene kommer fra malermester Kurt Skovdal i Tistrup, der startede for sig selv for 13-14 år siden efter 25 år i et andet firma, hvor han har udlært rigtig mange lærlinge. Han har en svend og en lærling i virksomheden Malermester Kurt Skovdal, der lige nu leder efter en svend.
– Jeg har jo været heldig at have Rebekka Guldbrand Vedstesen, der både har vundet DM i Skills to gange, de nordiske mesterskaber én gang og deltaget i VM i Skills sidste år, så jeg har haft elever, der brænder for faget. Derfor er hun også ansat i virksomheden i dag, fortæller Kurt Skovdal, der i sin egen virksomhed har uddannet fem-seks lærlinge.
– Jeg kan godt lide at udlære de unge. Jeg kan gode lide at have med mennesker at gøre og lære dem op. Hvis ikke vi små og især de store firmaer uddanner lærlinge, så kommer vi i den grad til at mangle uddannede malersvende. Derfor må vi hanke op i os selv ved at tage ansvar og sikre fremtidens arbejdskraft, siger han.
Uddanner til selvstændighed
Malermester Arne Kristensen fra Hjørring har den samme holdning. Hans motivation for at have lærlinge er, at det er nødvendigt for at sikre dygtige folk i malerfaget.
– Jeg har haft syv-otte lærlinge på den gammeldags lærlingeordning – og så en del på korttidsaftaler. Min første lærling, Helle Trudslev Pedersen, er i dag leder af malerafdelingen på EUC Nord. Faktisk er stort set alle dem, jeg har uddannet, selvstændige i dag, siger han.
Hans filosofi er også, at lærlingene fra dag ét får lov til at arbejde selvstændigt og får ansvar.
– Jeg hører kolleger, der siger, at det er dyrt at have lærlinge. Jeg er ikke enig, for jeg sørger for, at eleverne tjener penge fra start. Kommer en lærling under mine vinger, får de selvstændige opgaver, så snart de er klar til det, siger Arne Kristensen, der selv har en elev, der har renoveret en lejlighed i Danland.
Eleverne skal give værdi
Det betyder meget for malermestrene, at eleverne er motiverede. Derfor er de korte uddannelsesaftaler gode. For er de unge ikke motiverede, skal de videre til en anden malermester.
– Aftalerne, der er for et år ad gangen, er gode, fordi vi skal genforhandle. Vil du blive? Vil du prøve et nyt sted? Eller skal du lave noget helt andet? Det er en god måde at have hånd i hanke med motivationen hos eleverne på. Det er en sund indstilling, at er malerfaget ikke det, de vil, så er det ikke det, de skal, fastslår Kurt Skovdal.
Når Arne Kristensen skal fortælle, hvilken værdi eleverne giver ham og virksomheden er det, at det er interessant, hvad bekendtskabet bringer.
– Det at have lærlinge bringer både godt og skidt med sig, men jeg nyder at overvinde eventuelle fejl. Jeg laver altid efterkalkulationer på opgaver, så jeg kan se om lærlingene klarer sig godt. Er der noget, de ikke klarer så godt, ved jeg, hvor vi skal støtte lidt mere, siger han om, at både han og eleverne lærer noget.
Når nye øjne ser andre muligheder
Begge malermestre bliver glade, når eleverne kommer og siger: ”Man kan også gøre det sådan her!”
– Jeg tager det til mig, når eleverne kommer med gode idéer til, hvordan vi kan gøre arbejdet anderledes. Vi skal jo ikke gå og falde i den samme grøft. Vi skal altid sparre om at gøre tingene bedre, påpeger Kurt Skovdal.
Også Arne Kristensen bliver stolt, når eleverne kommer med input til at opnå bedre og hurtigere resultater.
– Kommer de unge med nye idéer, kunne jeg ikke drømme om at være konservativ. Jeg vil altid bruge de unges nysgerrighed til at udvikle min forretning. Deres nysgerrighed viser jo netop, at de bliver dygtige malersvende, fordi de viser interesse for at løse deres opgaver bedst muligt, siger han.
Råmassen af lærlinge har ændret sig
Arne Kristensen mener dog, at råmassen af lærlinge har ændret sig meget. Det er i dag sværere at finde unge med motivation for faget. Han mener, at det hænger sammen med, at forældrene helst vil have, at de unge bliver akademikere.
– Når de unge føler, at de ikke helt lever op til forældrenes ønsker om deres karrierevalg, mangler de stoltheden for det, de laver. Det er en udfordring. Men optaget på erhvervsskolerne er steget – det kan måske være med til, at flere forældre siger, at det er okay at blive håndværker. Det vil være godt, hvis der ikke længere bliver sagt: Hvis du ikke kan blive andet, kan du blive maler, konstaterer Arne Kristensen.
Han taler også om curlingbørn, der har svært ved at stå på egne ben. De bliver chokerede over, at hverdagen i byggeriet ikke ligner skolen.
– Vi oplever, at flere og flere stopper, fordi de ikke kan klare udfordringen. Vi ser også flere og flere ældre lærlinge, som har været på offentlig forsørgelse, og som bliver presset ud i det pulserende liv af kommunen. Vi er mere og mere blevet et pigefag, for de er meget mere selvstændige end drengene, påpeger Arne Kristensen.
Vi skal føre vores fag videre
Begge malermestre føler ansvar for at uddanne folk, for at sikre malerfaget i fremtiden.
– Jeg føler, at jeg har et ansvar for at føre mit fag videre til de næste generationer. Det ligger i min underbevidsthed. Vi har også haft det oppe i lauget, at både enkeltmandsvirksomheder og de store virksomheder bør uddanne elever. Også selvom vi ved, at nogle elever hænger lidt i bremsen, siger Kurt Skovdal og fortæller, at han mærker en tendens til, at de unge holder mere og mere på deres ret.
De vil have fri til tiden – også selvom det betyder, at der skal køres 40 kilometer dagen efter for at male en halv time hos kunden for at blive færdig.
– Jeg oplever en generation af curlingbørn, der ikke er særlig loyale overfor virksomheden. De vil ikke lige give den en skalle i en halv time, så vi ikke skal køre igen næste dag. De spekulerer ikke på, at det er en forretning, siger han.
God tone og mere gulerod end pisk
Malermestrene er også bevidste om, hvordan de kan være gode læremestre for de unge i branchen. Begge malermestre giver eleverne ansvar og lader dem prøve alle slags opgaver.
– Jeg gør alt for, at mine elever har det godt i firmaet. For har de det godt, så yder de også en god indsats – og er med til at tjene penge til firmaet. Jeg lytter til dem og sørger for, at vi hele tiden er i dialog. Der skal hele tiden være mere gulerod end pisk, siger Kurt Skovdal.
Stolte over deres eget fag
Også Arne Kristensen giver de unge lov til at udfolde sig – og han taler meget faglig stolthed med eleverne.
– Det vi som malere laver, er det som vi selv og kunderne skal kigge på til daglig. Det skal være i orden. Når eleverne har været med til at male Musikkens Hus i Aalborg, dele af universitetet, Hotel Fårup Sommerland, sat lækre tapeter op, så synes de jo, at det et sjovt at vise de flotte resultater, de har været med til skabe. Det er det, der giver stolthed, siger malermesteren, der også har oplevet unge, der ikke kunne leve op til de høje krav og derfor er stoppet i prøvetiden.
Selvom rekrutteringsgrundlaget for gode lærlinge er blevet tyndere, oplever både Arne Kristensen og Kurt Skovdal ofte at få henvendelser fra unge, der gerne vil i lære hos dem.