Den professionelle relation
Når tingene løber af sporet i en virksomhed, skyldes det ofte dårlig kommunikation. Der opstår misforståelser, som ikke bliver redt ordentligt ud. Men går man lidt tættere på vil man opdage, at den virkelige årsag ofte er at finde i relationerne mellem chefen og medarbejderne.
Det er ikke nogen nyhed, at god kommunikation i en håndværksvirksomhed er vigtig. Men går man lidt tættere på, hvad der egentlig er årsagen til, at folk går fejl af hinanden, så vil man opdage, at den ofte ikke er at finde i selve kommunikationen, men i relationen - mellem chefen og medarbejderne eller mellem medarbejderne indbyrdes.
Det fortæller direktør i Human Act, Asger Neumann.
Det bedste værn mod konflikter og forsinkelser af arbejdsgange er den, i ordets bedste betydning, ’professionelle relation’. Den er ikke for privat og præget af følelser, som pludselig kan give bagslag i en presset situation, hvor en deadline er overskredet, eller hvor der skal forhandles løn. Den er heller ikke for distanceret, formel og autoritær.
– I mange af de situationer, hvor det går skævt på arbejdet, skyldes det, at den professionelle ramme omkring relationerne er skredet til enten den ene eller den anden side, siger Asger Neumann, der definerer professionalisme i relationer som ’en bevidsthed om opgaven og rollefordelingen, der ikke forsvinder i pressede situationer’.
– Som professionel kender man sin rolle og sit rum. Man har en klar idé om, hvad det er vi skal opnå sammen, som får lov til at styre relationen. Det sidder på rygmarven.
– Det kan tage sig ligeså forskelligt ud, som mennesker er forskellige, men princippet er altid det samme: Man bliver indenfor rammen af den professionelle relation, fordi man kender grænserne for den. Hvis man har nogle private behov eller problemer, som stikker næsen frem på arbejdet, så bliver de venligt men bestemt parkeret, siger han og uddyber, at private behov gerne må være til stede, men de må ikke blive formålet i en arbejdssammenhæng.
Den ensomme leder
Af samme grund bliver man særligt som chef nødt til at kende sig selv godt nok til at vide hvilke private behov, der har fat i én på arbejdet. Mange ledere udfordres af ensomhed, fordi de ikke er med på holdet, ved han af erfaring. De står alene i forhold til en gruppe, forklarer Asger Neumann.
– Det er en ensomhed, man skal kunne udholde. Man må tage på sig, at relationen mellem mester og medarbejdere er en ulige relation. Hvis jeg er din mester, så er det ikke uvæsentligt for mig, at du står midt i en skilsmisse. Jeg er chefen og skal følge med i, hvordan medarbejderne har det, også på hjemmefronten, i præcis den udstrækning, det får indflydelse på arbejdet.
– Men det er ikke væsentligt for dig, hvis jeg står midt i en skilsmisse. Det kan være helt i orden, at jeg informerer mine medarbejdere om, at det finder sted, men ikke i private detaljer.
– Den regning, man som leder kan komme til af betale ved at gå over de grænser, viser sig ikke lige med det samme. Den kommer først i de skarpe situationer på arbejdet, hvor man pludselig er uenige om noget løn eller skal give en skideballe til den, som man fortalte om sit privatliv i forrige uge. Det er i de situationer, den professionelle relation skal stå sin prøve, siger Asger Neumann.
Lær med venlighed
Mange ledere er forvirrede omkring, hvad der adskiller den professionelle relation fra den private, vurderer konfliktmægler og psykoterapeut Lis Møller, der er forfatter til bogen ‘Professionelle relationer’.
– Privat kan vi vælge hinanden til og fra. Vi kan være sammen, som vi nu synes, det er bedst at være sammen. Derfor er der i det private rum, sammen med ens venner og familie, nogle helt andre muligheder og friheder til at reagere på følelser.
– I den professionelle relation bliver man nødt til at kunne skubbe sine egne impulser tilbage, hvis de ikke er hensigtsmæssige i situationen. Og den, der skal gå forrest med det mindset, er lederen. Mester har magten i relationen til medarbejderne, og med magten følger ansvaret for at være den, der sætter rammen. Det gør man ved at være tydelig, give konstruktiv feedback og ved ikke at lade ens egne følelser styre i en svær situation, siger Lis Møller.
Det kan også være mester, der sætter rammen ved at sige fra, hvis en medarbejder går over stregen. Det var så hertil og ikke længere. Men gør det på en venlig måde. Man kan sagtens være venlig og kontant på én gang, mener Lis Møller:
– "Venlighed” er et ord, der er gået lidt af mode, men jeg vil gerne slå et slag for, at det bliver moderne igen. Det er helt centralt i den professionelle relation, at man løser problemer på en venlig måde.
– Enten lærer vi noget af de situationer, der opstår på arbejdet, eller også taber vi dem på gulvet. Og vi lærer langt bedst noget nyt om os selv, hvis det foregår i en venlig atmosfære.
Vær dig selv
Når først de rigtige rammer omkring relationerne er sat, så går meget af sig selv. Indenfor rammen kan og bør der være et udstrakt frisprog, hvor man kan joke, hygge sig og snakke om ingen verdens ting. Den almindelige omgang mellem mennesker er noget, der bare ’sker’. Man skal ikke tænke så meget over den.
– Smalltalk har fået et dårligt rygte mange steder i samfundet, fordi man forbinder det med noget overfladisk. Men rent faktisk forbinder det os mennesker i fællesskaber.
- Når vi taler om vejret og om hunden derhjemme, minder det os om, at vi deltager i den samme ufarlige virkelighed. Hvis jeg siger til en dame ved busstoppestedet: ’Hvor er det irriterende at busserne altid er forsinkede’, så er hun blevet set som et menneske i verden.
Det er den samme mekanisme, der gør sig gældende på arbejdet, forklarer Lis Møller. Vi ser hinanden, når vi pludrer om ingen verdens ting. Alting bliver normalt.
– I den udstrækning, mester på en afslappet måde kan deltage i snakken mellem medarbejderne om vind og vejr, er det med til at skabe tryghed og tillid.
– Men det er samtidig mesters opgave at være vågen nok til at registrere, hvis der er én i teamet, som har et barn på hospitalet, og at det lige her til morgen er upassende at fortælle sjove vittigheder, fastslår Lis Møller.
