1. I Danske Malermestre har vi lavet flere analyser blandt medlemmerne, der viser at boligjobordningen et meget effektivt våben mod sort arbejde i malerfaget. I dag er der fortsat fradrag for udvendigt malerarbejde, men da ordningen også omfattede indvendigt malerarbejde meldte medlemmerne tilbage, at det sorte arbejde forsvandt fra malerfaget.

Går I ind for at det indvendige malerarbejde kommer tilbage i ordningen? Går I ind for at beløbsgrænsen hæves til eksempelvis 40.000 kroner? Går I ind for en samlet beløbsgrænse for service- og håndværkerydelser?

- BoligJobordningen er et godt redskab for mange danskere. Flere hundredetusinde danskere har benyttet sig af ordningen til at få hjælp i hverdagen. Det letter en ellers travl hverdag og sætter skub på økonomien, når man kan få fradrag for at renovere boligen. En af goderne ved BoligJobordningen er også, at det reducerer sort arbejde.

BoligJobordningen har aldrig været permanent. Men Venstre genindførte ordningen straks efter valget i 2015, og med finansloven for 2018 gjorde vi ordningen permanent, så danskerne kan få fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet.

Med permanentgørelsen af BoligJobordningen har der været ændringer. De samme fradrag for serviceydelser i hjemmet er videreført. Hvad angår håndværksydelser er sagen en lidt anden. Der er visse ydelser, som udgår heriblandt indvendigt malerarbejde. Derimod har vi gjort plads til et fradrag for installation af tyverialarmer. Vi har konkluderet, at en følelse af tryghed i ens hjem, er af stor betydning for danskerne.

Venstre ville gerne have haft en BoligJobordning, der i højere grad minder om den svenske model, og med højere fradrag, men det kunne ikke lade sig gøre i denne omgang.

I Venstre vil vi gerne være med til at forbedre ordningen. Men som alt andet kræver det finansiering. Venstre er åbne for idéen om, at den enkelte skal have større muligheder til at vælge, hvad fradraget skal bruges til.

2. Siden 2005 har tilbudsloven alene omfattet offentlige bygherrer og offentligt støttede byggerier. Tilbudsloven begrænser blandt andet antallet af underhåndsbud, man kan indhente, og fastsætter regler for, hvorledes en licitation afholdes. Det betyder, at alle andre kan indhente lige så mange tilbud, som de har lyst og på den måde der har lyst, hvilket medfører meget store omkostninger hos mindre og mellemstore håndværksvirksomheder. En analyse lavet af Bygningsstyrelsen i 2012 pegede på, at byggevirksomhedernes omkostninger ved at give tilbud udgjorde 5 procent af omsætningen eller mere end seks mia. kroner årligt.

At omkostningerne er store er egentlig ikke så vanskeligt at forstå, hvis man overvejer følgende eksempel: Hvis vi antager, at seks hovedentreprenører ønsker at byde på et offentligt byggeri, og byggeriet involverer fem fag, der alle indbydes som underhåndsbud, så kan op til seks gange fem gange fire - altså 120 håndværksmestre - blive opfordret til at afgive underhåndsbud. Og hertil kommer de underhåndsbud, som underentreprenørerne indhenter, plus alle de tilbud, som skal indhentes fra leverandører af materialer, stilladser mm. Og det er vel at mærke i en situation, hvor byggeriet er omfattet af tilbudsloven. 

Går I ind for at tilbudsloven også kommer til at omfatte private bygherrer? Går I ind for at tilbudsloven skal omfatte alle underentreprenører og ikke kun den entreprenør, der giver tilbuddet til bygherren? 

- Et forslag om ændring af tilbudsloven indgik i den tidligere V-regerings 2025-plan i efteråret 2016. Her lagde man op til at fjerne en række konkurrencebegrænsende elementer og i stedet indføre et enklere regelsæt, der i dag gælder for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser i medfør af udbudsloven. Det var hensigten at skabe en bedre konkurrence og forenkle reglerne, sådan at vi ville skabe bedre vilkår for SMV’erne. Vi er dog blevet bevidste om, at det ville føre til øgede omkostningerne for virksomhederne ved udbud, når flere virksomheder deltager. Initiativet er derfor ikke blevet gennemført.

3. Der er desværre mange problemer med sort og illegalt arbejde i byggeriet, hvad eksempelvis optrevlingen af ”Operation Greed” er et eksempel på. Det presser de mange, lovlydelige virksomheder, når der ikke konkurreres på lige vilkår.

Går I ind for at øge bevillingen til SKATs, Arbejdstilsynets og Politiets fælles indsats på landets byggepladser?

- Vi forhandler for øjeblikket om en forstærket arbejdsmiljøindsats, hvor Beskæftigelsesministeren allerede har sagt, at vi lægger op til et forstærket Arbejdstilsyn med flere ressourcer, end tilfældet er i dag.

Alle virksomheder skal have mulighed for at konkurrere på lige fod. Vi vil tage vores tørn for at komme sort og illegalt arbejde i byggeriet til livs. Sager om moms- og skattesvindel, hvidvask, social dumping og lignende skal være fortid.

Det er derfor meget vigtigt, at vi har en effektiv indsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Og her er den fælles myndighedsindsats mellem SKAT, Arbejdstilsynet og Politiet et effektivt redskab. Vi kan også se, at den har givet resultater og været med til at få fat i virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Vi vil fortsætte indsatserne mod sort arbejde og styrke dem, hvor det er nødvendigt. Det ser vi bl.a. ved aftalen om Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Venstre vil sikrer fair konkurrencevilkår ved at bekæmpe svindel med effektive midler. Det kan ikke passe, at dygtige og lovlydige virksomheder taber ordrer, fordi den næste virksomhed ikke vil bidrage til den fælles kasse. Det er også derfor, at Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen har igangsat et samarbejde, hvor de hver især gør hinanden opmærksomme på mistænkeligt forhold, fx ude på landets byggepladser.

4. Danske Malermestres medlemmer og mange andre mindre virksomheder har i 2018 arbejdet meget med at forstå de nye GDPR-regler, og mange har brugt uhyrlige summer på advokater og andre, der har hjulpet dem med at udarbejde de nødvendige dokumenter. Desuden har den rådgivning, man kunne have forventet fra offentlige myndigheder været ganske ikke-eksisterende.

Der er ingen af Danske Malermestres medlemmer, der nogensinde har været i farezonen for at få deres persondata misbrugt eller som kunne forestille sig at misbruge disse data. Derfor er det for os at se skønne spildte kræfter.

Vil I arbejde for at små og mellemstore virksomheder fritages fra GDPR-reglerne eller underlægges lempeligere regler end store, multinationale virksomheder?

- GDPR-reglerne er som bekendt indført via EU-lovgivning. Databeskyttelsespakken er en EU-forordning, og vi har derfor pligt til at indrette bestemmelserne i dansk lovgivning. Jeg ved, at det er vanskeligt for mange virksomheder at finde hoved og hale i de pågældende krav. Venstre mener ikke, at virksomheder skal opleve trælse og unødvendige byrder, hvilket er noget, vi har sat hårdt ind mod siden regeringsskiftet i 2015. Jeg mener, at Datatilsynet og Justitsministeriet skal uddybe vejledningerne, der gør sig gældende for GDPR-reglerne, for lovgivningen skal selvfølgelig ikke arbejde imod danske virksomheder. Vi vil også nødigt se, at virksomheder i Danmark overimplementerer EU-regler og derved står svagere konkurrencemæssigt. Når det er sagt, mener jeg ikke, at EU er ”bad guy”. Jeg mener derimod, at de problemer, vi har set med personfølsomme oplysninger, skal reguleres på EU-niveau, da nogle opgaver er for store til, at vi kan løse det internt i Danmark. 

5. Alle medarbejdere er berettiget til to G-dage i forbindelse med fratrædelse, hvis betingelserne for at modtage G-dage i øvrigt er opfyldt. Disse er blandt andet at medarbejderen er medlem af en a-kasse på tidspunktet for fratrædelsen og at medarbejderen inden for de sidste fire uger har været beskæftiget arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

G-dage ses af mange arbejdsgivere som en hindring for at ansætte personale på prøve eller i et planlagt, kortere ansættelsesforløb. G-dagene for medarbejdere i et ansættelsesforhold med en varighed på under tre måneder var under udfasning og skulle efter planen have været afskaffet fuldstændigt pr. 1. januar 2018. Dette blev dog ikke en realitet.

Vil I arbejde for at G-dage som planlagt afskaffes for ansættelsesforhold under tre måneder?

- I 2015 lavede Venstre en aftale om et tryggere dagpengesystem i fællesskab med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi aftalte at harmonisere antallet af G-dage til to dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage. Derved ligestilles alle på arbejdsmarkedet uanset ansættelsesforholdets varighed. Vi lavede denne aftale, fordi udfasningen af G-dage for korttidsansættelser ville kunne tilskynde til korte ansættelser og gøre afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.

Dagpengekommissionen anbefalede, at afskaffelsen af G-dage for korttidsansættelser, som oprindeligt blev aftalt i 2014, rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser ensartes. Da vi lavede aftalen om et tryggere dagpengesystem i 2015, lyttede vi til Dagpengekommissionens anbefaling. Venstre står ved den dagpengeaftale, vi lavede, og vi står derfor også ved, at antallet af G-dage er to dage for alle typer af ansættelser relevante herom.