1. I Danske Malermestre har vi lavet flere analyser blandt medlemmerne, der viser, at boligjobordningen et meget effektivt våben mod sort arbejde i malerfaget. I dag er der fortsat fradrag for udvendigt malerarbejde, men da ordningen også omfattede indvendigt malerarbejde meldte medlemmerne tilbage, at det sorte arbejde forsvandt fra malerfaget.

Går I ind for at det indvendige malerarbejde kommer tilbage i ordningen? Går I ind for at beløbsgrænsen hæves til eksempelvis 40.000 kroner? Går I ind for en samlet beløbsgrænse for service- og håndværkerydelser?

- Boligjobordningen er blevet udvandet en hel del i løbet af dens levetid. Det er ingen hemmelighed, at den ikke er vores opfindelse, men nu hvor ordningen efterhånden er så begrænset, ser vi ikke ser nogen grund til at afskaffe den. Vi ser dog gerne på, om ordningen kan indrettes mere grønt, mere service, mindre skæv og mindre sort arbejde. Og vi skriver os alle gode forslag, der kan bidrage til dette, bag øret til når ordningen engang skal ses efter i sømmene.

2. Siden 2005 har tilbudsloven alene omfattet offentlige bygherrer og offentligt støttede byggerier. Tilbudsloven begrænser blandt andet antallet af underhåndsbud, man kan indhente, og fastsætter regler for, hvorledes en licitation afholdes. Det betyder, at alle andre kan indhente lige så mange tilbud, som de har lyst og på den måde der har lyst, hvilket medfører meget store omkostninger hos mindre og mellemstore håndværksvirksomheder. En analyse lavet af Bygningsstyrelsen i 2012 pegede på, at byggevirksomhedernes omkostninger ved at give tilbud udgjorde fem procent af omsætningen eller mere end seks mia. kroner årligt.

At omkostningerne er store er egentlig ikke så vanskeligt at forstå, hvis man overvejer følgende eksempel: Hvis vi antager, at seks hovedentreprenører ønsker at byde på et offentligt byggeri, og byggeriet involverer fem fag, der alle indbydes som underhåndsbud, så kan op til seks gange fem gange fire - altså 120 håndværksmestre - blive opfordret til at afgive underhåndsbud. Og hertil kommer de underhåndsbud, som underentreprenørerne indhenter, plus alle de tilbud, som skal indhentes fra leverandører af materialer, stilladser mm. Og det er vel at mærke i en situation, hvor byggeriet er omfattet af tilbudsloven.

Går I ind for at tilbudsloven også kommer til at omfatte private bygherrer? Går I ind for at tilbudsloven skal omfatte alle underentreprenører og ikke kun den entreprenør, der giver tilbuddet til bygherren?

- Det vil vi gerne se nærmere på efter folketingsvalget.

3. Der er desværre mange problemer med sort og illegalt arbejde i byggeriet, hvad eksempelvis optrevlingen af ”Operation Greed” er et eksempel på. Det presser de mange, lovlydelige virksomheder, når der ikke konkurreres på lige vilkår.

Går I ind for at øge bevillingen til SKATs, Arbejdstilsynets og Politiets fælles indsats på landets byggepladser? Hvad vil du gøre ved problemet med underbetalt udenlandsk arbejdskraft?

- Vi vil ikke acceptere social dumping, hvor mennesker kynisk udnyttes, og helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode, fordi der er virksomheder der nægter at spille efter reglerne. I Danmark skal man kunne leve for den løn, man får for ét job. Derfor vil vi styrke indsatsen og bevillingen til det fælles myndighedsarbejde, som Skat, Arbejdstilsynet og politiet udfører mod social dumping. Vi har herudover forslået at etablere et regionalt skattecenter med særligt fokus på indsatsen mod social dumping. Og så ønsker vi at indsatsen i SKAT i forhold til social dumping skal gøres permanent.

4. Danske Malermestres medlemmer og mange andre mindre virksomheder har i 2018 arbejdet meget med at forstå de nye GDPR-regler, og mange har brugt uhyrlige summer på advokater og andre, der har hjulpet dem med at udarbejde de nødvendige dokumenter. Desuden har den rådgivning, man kunne have forventet fra offentlige myndigheder været ganske ikke-eksisterende.

Der er ingen af Danske Malermestres medlemmer, der nogensinde har været i farezonen for at få deres persondata misbrugt eller som kunne forestille sig at misbruge disse data. Derfor er det for os at se skønne spildte kræfter.

Vil I arbejde for at små og mellemstore virksomheder fritages fra GDPR-reglerne eller underlægges lempeligere regler end store, multinationale virksomheder?

- Gennem de senere år har vi desværre været vidner til en række it-skandaler, hvor borgernes personlige oplysninger er blevet lækket. Det skal vi forhindre. Som borger skal man kunne have tillid til at sikkerheden er i top, når man giver sine oplysninger til myndigheder og virksomheder. Derfor bakker vi op om de nye regler. Men vi anerkender bestemt også, det store arbejde særligt små og mellemstore virksomheder har haft med at leve op til de nye regler. Men forhåbentlig er gevinsten kundernes og forbrugernes tillid til, at deres personoplysninger bliver behandlet fortroligt.

5. Alle medarbejdere er berettiget til to G-dage i forbindelse med fratrædelse, hvis betingelserne for at modtage G-dage i øvrigt er opfyldt. Disse er blandt andet at medarbejderen er medlem af en a-kasse på tidspunktet for fratrædelsen og at medarbejderen inden for de sidste fire uger har været beskæftiget arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

G-dage ses af mange arbejdsgivere som en hindring for at ansætte personale på prøve eller i et planlagt, kortere ansættelsesforløb. G-dagene for medarbejdere i et ansættelsesforhold med en varighed på under tre måneder var under udfasning og skulle efter planen have været afskaffet fuldstændigt pr. 1. januar 2018. Dette blev dog ikke en realitet.

Vil I arbejde for at G-dage som planlagt afskaffes for ansættelsesforhold under tre måneder?

- Vi har indgået en aftale, hvor vi blev enige om at udfase G-dage for korte ansættelsesforhold, hvis der er udfordringer med aftalen, er vi klar på at få det undersøgt.