Praktisk folkeskole er godt for malerfaget

Regeringens udspil til en ny folkeskolereform, hvor der er lagt vægt på flere teknologi-valgfag, investeringer i faglokaler, erhvervspraktik og juniormesterlære et par gange om ugen for de ældste elever, vil gavne malerfaget og andre håndværksfag, jubler Danske Malermestre.

Regeringens udspil til en folkeskolereform er gennemsyret af mere praktisk undervisning og langt mere valgfrihed til de ældste elever. Det giver plads til, at de elever, der motiveres af læring, der matcher virkeligheden, også tilgodeses. Juniormesterlære, en investering på 2,6 mia. kroner til nye faglokaler, obligatorisk erhvervspraktik og flere erhvervsuddannede lærere i folkeskolen. Det vil gavne malerfaget, mener formand for Danske Malermestre Per Vangekjær.

- Jeg glæder mig især over, at regeringens nye udspil på folkeskoleområdet har fokus på andet og mere end de boglige fag. Det er godt set, at regeringen vil give mulighed for at give de unge på 8. og 9. klassetrin, der trænger til andet og mere end boglige udfordringer, muligheden for at komme ud i en virksomhed to dage om ugen.

- Vi er også mange, der i lang tid har råbt højt om, at alt for mange unge søger mod gymnasierne. Jeg er usikker på, om udspillet gør op med den tendens. Men med et nyt fag om uddannelse og jobmulighed samt forslaget om, at alle elever fra 7. til 9. klasse igen skal ud i erhvervspraktik i en virksomhed, øger det i hvert fald elevernes kendskab til de uddannelsesmuligheder, de har. At der er en anden vej frem i livet end at gå over gymnasiet.

Erhvervslivet bør involveres

Danske Malermestres uddannelseschef Michael Groth Kastrupsen er også positivt stemt over for regeringens udspil til en mere praksisnær folkeskole. Konkret ønsker regeringen af indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske fag kan for eksempel være håndværk og design og teknologiforståelse.

- Her er det Danske Malermestres håb, at folkeskolen tager fat i erhvervslivet, så virksomhederne kan bidrage til udviklingen af fagene. Jeg hæfter mig også ved at en kortere skoledag giver mulighed for fritidsjob i de unges pressede hverdag. De får indblik i erhvervslivet – og hvis de får lyst til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, så er det positivt, at det ikke er første gang de stifter bekendtskab med erhvervslivet, siger han.

Juniormesterlæren skal kunne bruges

Juniormesterlæren giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for to dage om ugen at være på for eksempel en malerforretning eller en erhvervsskole. De elever skal så have en særskilt afgangsprøve, som kan bruges som adgang til erhvervsskolerne.

- Jeg håber det tiltag er med til at rykke ved, at håndens værk også er et spændende valg – og ikke kun for dem, der ikke kan eller vil det boglige, pointerer Michael Groth Kastrupsen og fortsætter:

- Til gengæld synes jeg, at det er forkert, at juniormesterlærens afgangsprøve ikke vil være adgangsgivende til de gymnasiale uddannelser. Det er problematisk, at elever i folkeskolen så tidligt låser sig til den ene eller den anden retning.