1. I Danske Malermestre har vi lavet flere analyser blandt medlemmerne, der viser, at boligjobordningen et meget effektivt våben mod sort arbejde i malerfaget. I dag er der fortsat fradrag for udvendigt malerarbejde, men da ordningen også omfattede indvendigt malerarbejde meldte medlemmerne tilbage, at det sorte arbejde forsvandt fra malerfaget.

Går I ind for at det indvendige malerarbejde kommer tilbage i ordningen? Går I ind for at beløbsgrænsen hæves til eksempelvis 40.000 kroner? Går I ind for en samlet beløbsgrænse for service- og håndværkerydelser?

- Vi er ikke tilhænger af en fortsættelse af håndværkerfradraget. Fradraget kan være fornuftigt i perioder med arbejdsløshed, men midt i en højkonjunktur kan vi ikke se fornuften i at skattefinansiere private renoveringsopgaver. Fradraget er ulighedsskabende. Det er sosuen og lagerarbejderen der bor til leje, som betaler for at villa-ejerne kan få malet eller renoveret.


2. Siden 2005 har tilbudsloven alene omfattet offentlige bygherrer og offentligt støttede byggerier. Tilbudsloven begrænser bland andet antallet af underhåndsbud, man kan indhente, og fastsætter regler for, hvorledes en licitation afholdes. Det betyder, at alle andre kan indhente lige så mange tilbud, som de har lyst og på den måde der har lyst, hvilket medfører meget store omkostninger hos mindre og mellemstore håndværksvirksomheder. En analyse lavet af Bygningsstyrelsen i 2012 pegede på, at byggevirksomhedernes omkostninger ved at give tilbud udgjorde fem procent af omsætningen eller mere end seks mia. kroner årligt.

At omkostningerne er store er egentlig ikke så vanskeligt at forstå, hvis man overvejer følgende eksempel: Hvis vi antager, at seks hovedentreprenører ønsker at byde på et offentligt byggeri, og byggeriet involverer fem fag, der alle indbydes som underhåndsbud, så kan op til seks gange fem gange fire - altså 120 håndværksmestre - blive opfordret til at afgive underhåndsbud. Og hertil kommer de underhåndsbud, som underentreprenørerne indhenter, plus alle de tilbud, som skal indhentes fra leverandører af materialer, stilladser mm. Og det er vel at mærke i en situation, hvor byggeriet er omfattet af tilbudsloven.

Går I ind for at tilbudsloven også kommer til at omfatte private bygherrer? Går I ind for at tilbudsloven skal omfatte alle underentreprenører og ikke kun den entreprenør, der giver tilbuddet til bygherren?

- Det vil vi gerne være med til at se på efter et valg.

3. Der er desværre mange problemer med sort og illegalt arbejde i byggeriet, hvad eksempelvis optrevlingen af ”Operation Greed” er et eksempel på. Det presser de mange, lovlydelige virksomheder, når der ikke konkurreres på lige vilkår.

Går I ind for at øge bevillingen til SKATs, Arbejdstilsynets og Politiets fælles indsats på landets byggepladser?

- Absolut – og bevillingerne skal være permanente og ikke blot for nogle få år.

4. Danske Malermestres medlemmer og mange andre mindre virksomheder har i 2018 arbejdet meget med at forstå de nye GDPR-regler, og mange har brugt uhyrlige summer på advokater og andre, der har hjulpet dem med at udarbejde de nødvendige dokumenter. Desuden har den rådgivning, man kunne have forventet fra offentlige myndigheder været ganske ikke-eksisterende.

Der er ingen af Danske Malermestres medlemmer, der nogensinde har været i farezonen for at få deres persondata misbrugt eller som kunne forestille sig at misbruge disse data. Derfor er det for os at se skønne spildte kræfter.

Vil I arbejde for at små og mellemstore virksomheder fritages fra GDPR-reglerne eller underlægges lempeligere regler end store, multinationale virksomheder?

- Det kunne være fint, men er næppe muligt indenfor de EU-direktiver som de implementerer.

5. Alle medarbejdere er berettiget til to G-dage i forbindelse med fratrædelse, hvis betingelserne for at modtage G-dage i øvrigt er opfyldt. Disse er bl.a. at medarbejderen er medlem af en a-kasse på tidspunktet for fra¬trædelsen og at medarbejderen inden for de sidste fire uger har været beskæftiget arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

G-dage ses af mange arbejdsgivere som en hindring for at ansætte personale på prøve eller i et planlagt, kortere ansættelsesforløb. G-dagene for medarbejdere i et ansættelsesforhold med en varighed på under tre måneder var under udfasning og skulle efter planen have været afskaffet fuldstændigt pr. 1. januar 2018. Dette blev dog ikke en realitet.

Vil I arbejde for at G-dage som planlagt afskaffes for ansættelsesforhold under tre måneder?

- Der må I skrive til vores beskæftigelsesordfører Finn Sørensen – jeg kan ikke vurdere det.