Nu kan vi igen diskutere realpolitik

Af Per Vangekjær, formand, Danske Malermestre  

Med valget i går er fire ugers valgkamp overstået, og politikerne skal, når en regering er dannet, i arbejdstøjet. Glemt er den tsunami af valgløfter, politikerne kom med før valget; nu står den realpolitiske virkelighed for døren. Og så kan vi forhåbentlig begynde de rigtige – og krævende – politiske samtaler.

Et af de mest iøjnefaldende fravær i valgkampen var debatten om kunstig intelligens. Det er ellers her, en af de største samfundsforandringer i nyere tid er på vej. AI vil ændre måden, vi arbejder på – i næsten alle brancher. Også i byggeriet, direkte eller indirekte.

Få dage inden vi gik i stemmeboksen, skrev Altinget, at 45.000 unge står uden job og uddannelse. De er reelt hægtet af.  Hver tiende elev, der forlader folkeskolen, gør det med en karakter på mindre end 02 i dansk og matematik. De kan slet ikke optages på en ungdomsuddannelse. Det er jo katastrofalt, at de unge efter ni til ti år i folkeskolen ikke har lært at skrive, læse og regne. Det er da et systemsvigt af dimensioner!

For hvordan kan vi lade så mange unge falde igennem samtidig med, at virksomheder over hele landet mangler kvalificeret arbejdskraft?

I årevis har vi diskturet, hvor vi får flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Om få år vil der mangle over 100.000 faglærte. Vi ved godt, hvad der skal til. Vi skal stoppe for den frie adgang til gymnasierne. Alligevel bliver vi ved med at sende alt for mange unge i gymnasiet. Her bruger de tre år på en uddannelse, de ikke får gavn af, fordi deres studentereksamenen ikke giver adgang til en videregående uddannelse.

Hvis de da altså ikke dropper ud undervejs. Det er da et kæmpe spild af tid, talent og samfundets ressourcer.

Der blev talt en hel del om pension i valgkampen, men næsten ingen talte om konsekvensen: færre hænder på arbejdsmarkedet. Færre hænder til at skabe vækst og til at finansiere velfærden. Danmark har ikke brug for færre hænder – men flere. Hvor blev debatten om arbejdsudbud og reformer af?

Og hvad med bureaukratiet? De administrative byrder vokser fortsat – både i Danmark og i EU. Antallet af administrative stillinger i det offentlige stiger, mens virksomhederne drukner i rigide regler og dokumentation. Det koster produktivitet. Det koster vækst. Og i sidste ende gør det os alle fattigere.

Alt dette blev kun sporadisk berørt i valgkampen. Men nu er den overstået.

Nu er det tid til at tage de svære diskussioner – og træffe de nødvendige beslutninger.