Indvendigt malerarbejde skal med i BoligJobordningen
1. I Danske Malermestre har vi lavet flere analyser blandt medlemmerne, der viser at boligjobordningen et meget effektivt våben mod sort arbejde i malerfaget. I dag er der fortsat fradrag for udvendigt malerarbejde, men da ordningen også omfattede indvendigt malerarbejde meldte medlemmerne tilbage, at det sorte arbejde forsvandt fra malerfaget.
Går I ind for at det indvendige malerarbejde kommer tilbage i ordningen? Går I ind for at beløbsgrænsen hæves til eksempelvis 40.000 kroner? Går I ind for en samlet beløbsgrænse for service- og håndværkerydelser?
- Vi vil godt give den enkelte husstand fleksibiliteten til at vælge om de vil have lavet noget indvendigt eller udvendigt i BoligJobordningen. Derfor vil vi også gerne have lagt beløbsgrænserne sammen for service- og håndværksydelser, som vi også kæmpede for, da ordningen blev gjort permanent. Regeringen har heldigvis flyttet sig lidt, så vi håber, at ordningen snart skal evalueres, så vi kan kigge på det igen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har et bud på, hvor finansieringen skal komme fra lige nu. Politik handler jo om økonomiske prioriteringer.
2. Siden 2005 har tilbudsloven alene omfattet offentlige bygherrer og offentligt støttede byggerier. Tilbudsloven begrænser blandt andet antallet af underhåndsbud, man kan indhente, og fastsætter regler for, hvorledes en licitation afholdes. Det betyder, at alle andre kan indhente lige så mange tilbud, som de har lyst og på den måde der har lyst, hvilket medfører meget store omkostninger hos mindre og mellemstore håndværksvirksomheder. En analyse lavet af Bygningsstyrelsen i 2012 pegede på, at byggevirksomhedernes omkostninger ved at give tilbud udgjorde 5 procent af omsætningen eller mere end seks mia. kroner årligt.
At omkostningerne er store er egentlig ikke så vanskeligt at forstå, hvis man overvejer følgende eksempel: Hvis vi antager, at seks hovedentreprenører ønsker at byde på et offentligt byggeri, og byggeriet involverer fem fag, der alle indbydes som underhåndsbud, så kan op til seks gange fem gange fire - altså 120 håndværksmestre - blive opfordret til at afgive underhåndsbud. Og hertil kommer de underhåndsbud, som underentreprenørerne indhenter, plus alle de tilbud, som skal indhentes fra leverandører af materialer, stilladser mm. Og det er vel at mærke i en situation, hvor byggeriet er omfattet af tilbudsloven.
Går I ind for at tilbudsloven også kommer til at omfatte private bygherrer? Går I ind for at tilbudsloven skal omfatte alle underentreprenører og ikke kun den entreprenør, der giver tilbuddet til bygherren?
- Vi vil i hvert fald gerne have kigget på beløbsgrænserne. Det er et skisma, at mange små virksomheder/underentrerpenører alle sidder og bliver administrativt bebyrdet i arbejdet med underhåndsbud, der er relativt lille chance for at vinde. Vi ser jo også gerne, at udbudsgrænserne for statslige og kommunale udbud bliver hævet markant. Det forsøgte Dansk Folkeparti på at få gennemført, da Danmark havde EU-formandsskabet, men regeringen så det som en taberopgave. Vi ville gerne have beløbsgrænsen op på 10 millioner kroner – og ikke som i dag, hvor grænserne ligger helt ned til 1,5 millioner kroner. Vi vil gerne give de små og mellemstore virksomheder et system, der er mindre rigidt, når de skal give tilbud eller gå i udbud. Vi må få specialister til at se på, hvordan på at gøre reglerne mere fleksible.
3. Der er desværre mange problemer med sort og illegalt arbejde i byggeriet, hvad eksempelvis optrevlingen af ”Operation Greed” er et eksempel på. Det presser de mange, lovlydelige virksomheder, når der ikke konkurreres på lige vilkår.
Går I ind for at øge bevillingen til SKATs, Arbejdstilsynets og Politiets fælles indsats på landets byggepladser?
- Vi har lavet en aftale om en opgradering af Arbejdstilsynets kontrolopgaver med de uanmeldte besøg på byggepladserne. Vi mente nemlig, at det var forkert at spare der. Vi vil jo også gerne have indført en politik, hvor udenlandske medarbejdere skal have et medarbejderkort – ligesom vi mener, at kontrollen i forhold til RUT-registret også bør være strengere end i dag. Og så vil vi gerne have regler om, at dem, der laver udbud, skal stille krav til overenskomster, antal elever mv. Desuden vil vi gerne have lavet regler, så der stilles større krav til regnskaberne. De forskellige elementer vil gøre, at vi kan komme det sorte arbejde til livs. Vi har heldigvis fået fjernet selskabskonstruktionen IVS’ere, da de udenlandske virksomheder ofte bevidst underbød danske firmaer, lavede momskarruseller og ikke betalte deres underleverandører under den selskabskonstruktion.
4. Danske Malermestres medlemmer og mange andre mindre virksomheder har i 2018 arbejdet meget med at forstå de nye GDPR-regler, og mange har brugt uhyrlige summer på advokater og andre, der har hjulpet dem med at udarbejde de nødvendige dokumenter. Desuden har den rådgivning, man kunne have forventet fra offentlige myndigheder været ganske ikke-eksisterende.
Der er ingen af Danske Malermestres medlemmer, der nogensinde har været i farezonen for at få deres persondata misbrugt eller som kunne forestille sig at misbruge disse data. Derfor er det for os at se skønne spildte kræfter.
Vil I arbejde for at små og mellemstore virksomheder fritages fra GDPR-reglerne eller underlægges lempeligere regler end store, multinationale virksomheder?
- Vi vil rigtig gerne have, at der er langt færre dokumentationskrav til GPDR. Der er jo en diskrepans i, at EU-direktiverne lover bål og brand mod de danske myndigheder og så virkeligheden i de små og mellemstore virksomheder. Vi vil som minimum godt gøre reglerne mere fleksible for eksempel i forhold til antal ansatte, omsætning eller lignende – også selvom det er en EU-lovgivning. Vi mener godt, at vi i Danmark kan udfordre de rigide EU-regler noget mere. Men udfordringen er, at vi har embedsmænd herhjemme, der læser teksten lidt for direktivnært.
5. Alle medarbejdere er berettiget til to G-dage i forbindelse med fratrædelse, hvis betingelserne for at modtage G-dage i øvrigt er opfyldt. Disse er blandt andet at medarbejderen er medlem af en a-kasse på tidspunktet for fratrædelsen og at medarbejderen inden for de sidste fire uger har været beskæftiget arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
G-dage ses af mange arbejdsgivere som en hindring for at ansætte personale på prøve eller i et planlagt, kortere ansættelsesforløb. G-dagene for medarbejdere i et ansættelsesforhold med en varighed på under tre måneder var under udfasning og skulle efter planen have været afskaffet fuldstændigt pr. 1. januar 2018. Dette blev dog ikke en realitet.
Vil I arbejde for at G-dage som planlagt afskaffes for ansættelsesforhold under tre måneder?
- Vi har sammen med regeringen og Socialdemokratiet i dagpengereformen fra 2015 netop harmoniseret G-dage til at være to dage for alle ansættelser. Vi ville nemlig forhindre korte ansættelser og det blev billigere for virksomhederne at fyre de folk, der har en løs tilknytning til arbejdspladsen. Vi står selvfølgelig ved den aftale, vi har indgået – men er da villige til at kigge på det, når dagpengesystemet og G-dagene på et tidspunkt skal evalueres.