For dumt at fjerne boligjobordningen
Regeringen har i dag fremlagt sin finanslovsaftale for 2022. Aftalen er indgået med støttepartierne, Alternativet og Kristendemokraterne, og indebærer, at håndværksdelen i boligjobordningen udfases 1. april 2022.
Dermed trækkes stikket for en ordning, der har opnået stor popularitet blandt danskerne.
- I Danske Malermestre kan vi kun begræde, at regeringen nu har skiftet holdning til boligjobordningen. Vi er naturligvis helt på det rene med, at der er travlt i byggeriet, men ordningen har altid haft et sigte, der rækker længere end det almindelige konjunkturpolitiske. Først og fremmest har det været det en ordning, der har gjort det overkommeligt for almindelige danskere at få professionel hjælp til vedligeholdelse af deres boliger i stedet for at kaste sig ud i gør-det-selv-projekter. Og ordningen har beviseligt mindsket danskernes appetit på sort arbejde. I stedet for at lægge ordningen i graven, kunne man have målrettet den de områder, hvor der er mest gør-det-selv-arbejde og sort arbejde, siger Danske Malermestres direktør Ole Draborg i en kommentar til aftalen.
Henvendelser vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til direktør Ole Draborg på tlf. 40851141