Finanslov er et tyndt lag leverpostej uden erhvervsfokus

Danske Malermestres formand Per Vangekjær er ikke overrasket over, at erhvervslivet er overset i finansloven for 2024, fordi så mange partier er blevet tilgodeset. Han savner fokus på især virksomhedernes administrative bøvl og den høje selskabsskat.

Når alle skal have en luns i Finanslovsaftalen for 2024, så bliver resultatet en bred gang leverpostej, som alle kan se sig selv i. På den måde ændrer den ikke rigtig ved noget. Især ikke for erhvervslivet.

Konstateringen kommer fra Danske Malermestres formand Per Vangekjær efter, at finansloven for 2024, der er lavet med alle folketingets partier undtaget Enhedslisten, blev præsenteret i dag. Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

- Vi kæmper stadig med masser af bureaukratiske byrder for virksomhederne, som jeg godt ville have haft fokus på. Som virksomhedsejer skal du bruge alt for meget tid og energi på ting, der ikke handler om at drive virksomhed. Vi har også lavere selskabsskat på ønskesedlen for dansk erhvervsliv. Vi er slet ikke i mål med at forbedre erhvervslivets vilkår, siger Per Vangekjær.

Han erkender, at det måske også var lige lovlig optimistisk, at finansloven ville gå erhvervslivets vej efter aftalerne om ny folkeskolereform, hvor der er lagt mere vægt på teknologi-valgfag, erhvervspraktik og juniormesterlære et par gange om ugen for de ældste elever. Ligesom der også er afsat penge til et økonomisk løft af erhvervsskolerne.