Danske Malermestre
  • +45 32 63 03 70
  • 0
    Indkøbskurv
  • Søg
  • Om Danske Malermestre
    • Personale
    • Bestyrelse
    • Udvalg
    • Laug og lokalforeninger
    • Lokale uddannelsesudvalg
    • Vedtægter
    • Samarbejdspartnere
    • Bliv medlem
    • Persondatapolitik
    • Politiske mærkesager
    • Mæglingsmænd
    • Charter for samfundsansvar i byggeriet
    • Skønsmænd
  • Kurser og arrangementer
    • Danske Malermestres Landsstævne
    • Generalforsamling
    • Kurser
    • Medlemsmøder
    • DM i Skills
    • PaintingSkillsAcademy - PSA
  • Presse og nyheder
    • Nyheder
    • Magasinet De Farver
    • Medlemsbladet
    • Presserum og pressefotos
    • Sociale medier
    • Farveprisen
    • Temaer fra malerfaget
    • Pressebilleder Nyborg Stævnet 2024
    • Pressebilleder DM i Skills 2024
    • Pressebilleder Farveprisen 2024
    • Pressebilleder generalforsamling 2024
    • Pressebilleder uddeling af Farveprisen 2024
    • Pressebilleder Danske Malermestres Landsstævne 2025
    • Pressebilleder overenskomst i malerfaget 2025
    • Pressebilleder Farveprisen 2025
  • Log på
  • 0
  • Danske Malermestre
  • Om Danske Malermestre
  • Kurser og arrangementer
  • Presse og nyheder
+45 32 63 03 70
  • Om Danske Malermestre
  • Personale
  • Bestyrelse
  • Udvalg
  • Laug og lokalforeninger
  • Lokale uddannelsesudvalg
  • Vedtægter
  • Samarbejdspartnere
  • Bliv medlem
  • Persondatapolitik
  • Politiske mærkesager
  • Mæglingsmænd
  • Charter for samfundsansvar i byggeriet
  • Skønsmænd
  • Kurser og arrangementer
  • Danske Malermestres Landsstævne
  • Generalforsamling
  • Kurser
  • Medlemsmøder
  • DM i Skills
  • PaintingSkillsAcademy - PSA
  • Presse og nyheder
  • Nyheder
  • Magasinet De Farver
  • Medlemsbladet
  • Presserum og pressefotos
  • Sociale medier
  • Farveprisen
  • Temaer fra malerfaget
  • Pressebilleder Nyborg Stævnet 2024
  • Pressebilleder DM i Skills 2024
  • Pressebilleder Farveprisen 2024
  • Pressebilleder generalforsamling 2024
  • Pressebilleder uddeling af Farveprisen 2024
  • Pressebilleder Danske Malermestres Landsstævne 2025
  • Pressebilleder overenskomst i malerfaget 2025
  • Pressebilleder Farveprisen 2025

25 år for malerfaget

Danske Malermestres direktør Ole Draborg har siddet 25 år på posten – og hans konkurrencegen og mission om at gøre en forskel for medlemmerne er intakt.

Ole Draborg til oldermandsmødet 2020. Foto Brian Rasmussen

Direktør for Danske Malermestre Ole Draborg har 1. november 2020 været direktør for brancheorganisationen i 25 år – og han betegnes som direktøren for det hele, der er altfavnende i forhold prislister, malerfaglige værktøjer, politikker, økonomien og mærkesager for malerfaget. Han drives konstant af at udvikle organisationen og gøre en forskel for malermestrene.

- Mit mål for de kommende år er at samle hele malerfaget i Danmark og tydeliggøre, at vi er dem, der udelukkende varetager malerfagets interesser. Med flere ressourcer vil vi blive styrket politisk og kan tilbyde medlemmerne endnu mere, siger Ole Draborg, der altid har nydt at være tæt på medlemmerne.

Han nyder alle større arrangementer som Nyborg Stævnet i januar, hvor malermestre og leverandører samles, kurser for nye medlemmer og for eksempel oldermandsmøderne, hvor den direkte dialog med medlemmerne er i højsædet. Han opfordrer også altid medlemmerne til at ringe direkte til ham, hvis de har noget på hjerte.

Landede i organisationsverdenen

Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet fra 1987 med fokus på finansiering og statistik og havde egentlig regnet med en karriere i det private erhvervsliv. Men på uddannelsens sidste semester opfordrede hans underviser i finansiering ham til at søge en ledig stilling som økonom i Håndværksrådet (i dag SMVdanmark). Deres cheføkonom Anders Dam, som nu er direktør i Jyske Bank, havde nemlig fået nyt job. Han fik jobbet og den afsluttende hovedopgave på cand.polit. blev herefter i al hast skrevet i fritiden. Og sådan startede hans karriere i organisationsverdenen. Med en afstikker til EU Kommissionen i Bruxelles i 1992-93, blev han i 1995 hentet fra Håndværksrådet til Danske Malermestre som direktør.

- Den daværende formand i Danske Malermestre Klaus Bonde Larsen hørte, at jeg havde søgt et andet job, da de ville tage en reference på mig. Og derfor blev jeg tilbudt jobbet som direktør i Danske Malermestre – det så jeg som en spændende udfordring, da det var en af de større og mere progressive organisationer i Håndværksrådet, fortæller Ole Draborg.

Dengang var der flere medarbejdere end i dag – og der var ingen afdelingsstruktur. Det fik Ole Draborg hurtigt sat i værk. Der kom både en maleteknisk afdeling, en fagretlig afdeling og en uddannelsesafdeling, så medarbejderne vidste, hvad der forventedes af dem. I dag er der derfor masser af ting på hylderne for medlemmerne – også for dem, der har styr på overenskomsterne og den daglige drift.

- Min filosofi er, at vi skal have varer på hylderne til alle medlemmer, også dem som ikke ringer så tit. Så vi har gennem min tid som chef satset på at udvikle en lang palette af værktøjer til malerfaget, for eksempel senest et elektronisk kvalitetssikringsværktøj, som er gratis for medlemmerne, siger han.

Uddelegerer ansvar

Ole Draborgs ledelsesfilosofi er at sætte rammerne og uddelegere ansvar. Også selvom han godt kan lide at have styr på tingene og hader løse ender. Formanden for Danske Malermestre Per Vangekjær, som han har arbejdet sammen med i over 20 år – de sidste ni år endnu tættere i rollerne som formand og direktør, udtrykker det sådan her:

- Han er god til at samle ting op, effektuere og få ting ud over rampen. Ole holder altid, hvad han lover – og er i alle henseender altid forberedt til tænderne. Det har været en fordel, at han er akademiker, og vi ikke er helt ens. Men vi har stor gensidig respekt – og vi kan ikke finde en bedre mand til at passe på medlemmernes penge.

Selv siger Ole Draborg om samarbejdet, at de supplerer hinanden godt, fordi de vil det samme for Danske Malermestre.

- Per er en fantastisk formand, der hele tiden puster os lidt i nakken, så vi holder os skarpe. Vi skal hele tiden gøre os fortjent til medlemmernes opbakning. Og så er det helt utroligt vigtigt at have en økonomisk styrke og være konkurrencedygtige på vores kontingent. Og ja, det kendetegner mig at være påpasselig med medlemmernes penge, både i stort og småt. For eksempel har jeg lige fået skiftet dæk på firmabilen – og droppede det autoriserede værksted for at få dækkene til halv pris, lyder det.

Konkurrencemenneske over en hals

Der er ingen i Ole Draborgs netværk, der er i tvivl om, at han er et udpræget konkurrencemenneske. Både i jobbet som direktør og i fritiden, hvor han er et meget aktivt motionsmenneske.

- Det irriterer mig, hvis der er ting, jeg synes vi kunne have klaret bedre i Danske Malermestre. Og det irriterer mig naturligvis – på den gode måde – når jeg ikke kan løfte helt så meget vægt som min makker til cross-fit. Men så kan jeg heldigvis lave flere pull-ups end ham, siger direktøren, der helt fra studietiden har været kendt for at splitte ting ad, for at se, hvordan det fungerer. Aktuelt har han kastet sig ud i et forsøg på at reparere elektronikken i hans robotplæneklipper.

Receptionen udskudt

Der skulle egentlig være afholdt en reception i anledning af jubilæet i starten af november 2020, men den er udskudt på ubestemt tid på grund af coronasituationen.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men jeg regner jo ikke med at gå på pension lige med det samme, så den må vi holde, når det bliver muligt, siger Ole Draborg.


FUN FACTS OM OLE DRABORG

• Arbejdede i studietiden hos IBM, hvor han blev en habil programmør.
• Reparerede elektronikken i hans Citroën efter, at både det lokale værksted og det autoriserede Citroën-værksted havde opgivet at få bilen ud at køre.
• Campist gennem mange år. Konen har dog sagt stop, så nu er campingvognen blevet opmagasineret.
• Dyrker cross-fit og spinning seks gange om ugen – og har løbet flere maratonløb.
• Stort familiemenneske og har fire døtre, hvor de to stadig bor hjemme.
• Mødte sin kone Trine, da han arbejdede i Bruxelles, og hun tilfældigt kom på besøg hos en bekendt.

 

Islands Brygge 26
2300 København S
+45 32 63 03 70
sekretariatet@malermestre.dk

Asylvej 19
8240 Risskov
+45 86 17 71 99
aarhus@malermestre.dk

Blivmaler.nu Enrigtigmaler.dk MBA Cookiepolitik
41863175-42E1-4253-A928-A4506883BCF5@1x Created with sketchtool. 71E1624B-0CB0-459B-A0A2-15CDB0F08C09 Created with sketchtool.