Danske malermestre har talt med to malermestre, der har uddannet mange elever igennem årene. De fortæller om, hvilke glæder og sorger det giver. 

– Kan man få fat på lærlinge, der brænder for malerfaget, så er det sjovt og udfordrende at præge dem og se, hvor de ender henne.

Ordene kommer fra malermester Kurt Skovdal i Tistrup, der startede for sig selv for 13-14 år siden efter 25 år i et andet firma, hvor han har udlært rigtig mange lærlinge. Han har en svend og en lærling i virksomheden Malermester Kurt Skovdal, der lige nu leder efter en svend.

– Jeg har jo været heldig at have Rebekka Guldbrand Vedstesen, der både har vundet DM i Skills to gange, de nordiske mesterskaber én gang og deltaget i VM i Skills sidste år, så jeg har haft elever, der brænder for faget. Derfor er hun også ansat i virksomheden i dag, fortæller Kurt Skovdal, der i sin egen virksomhed har uddannet fem-seks lærlinge.

– Jeg kan godt lide at udlære de unge. Jeg kan gode lide at have med mennesker at gøre og lære dem op. Hvis ikke vi små og især de store firmaer uddanner lærlinge, så kommer vi i den grad til at mangle uddannede malersvende. Derfor må vi hanke op i os selv ved at tage ansvar og sikre fremtidens arbejdskraft, siger han.

Uddanner til selvstændighed

Malermester Arne Kristensen fra Hjørring har den samme holdning. Hans motivation for at have lærlinge er, at det er nødvendigt for at sikre dygtige folk i malerfaget.

– Jeg har haft syv-otte lærlinge på den gammeldags lærlingeordning – og så en del på korttidsaftaler. Min første lærling, Helle Trudslev Pedersen, er i dag leder af malerafdelingen på EUC Nord. Faktisk er stort set alle dem, jeg har uddannet, selvstændige i dag, siger han.

Hans filosofi er også, at lærlingene fra dag ét får lov til at arbejde selvstændigt og får ansvar.

– Jeg hører kolleger, der siger, at det er dyrt at have lærlinge. Jeg er ikke enig, for jeg sørger for, at eleverne tjener penge fra start. Kommer en lærling under mine vinger, får de selvstændige opgaver, så snart de er klar til det, siger Arne Kristensen, der selv har en elev, der har renoveret en lejlighed i Danland.

Eleverne skal give værdi

Det betyder meget for malermestrene, at eleverne er motiverede. Derfor er de korte uddannelsesaftaler gode. For er de unge ikke motiverede, skal de videre til en anden malermester.

– Aftalerne, der er for et år ad gangen, er gode, fordi vi skal genforhandle. Vil du blive? Vil du prøve et nyt sted? Eller skal du lave noget helt andet? Det er en god måde at have hånd i hanke med motivationen hos eleverne på. Det er en sund indstilling, at er malerfaget ikke det, de vil, så er det ikke det, de skal, fastslår Kurt Skovdal.

Når Arne Kristensen skal fortælle, hvilken værdi eleverne giver ham og virksomheden er det, at det er interessant, hvad bekendtskabet bringer.

– Det at have lærlinge bringer både godt og skidt med sig, men jeg nyder at overvinde eventuelle fejl. Jeg laver altid efterkalkulationer på opgaver, så jeg kan se om lærlingene klarer sig godt. Er der noget, de ikke klarer så godt, ved jeg, hvor vi skal støtte lidt mere, siger han om, at både han og eleverne lærer noget.

Når nye øjne ser andre muligheder

Begge malermestre bliver glade, når eleverne kommer og siger: ”Man kan også gøre det sådan her!”

– Jeg tager det til mig, når eleverne kommer med gode idéer til, hvordan vi kan gøre arbejdet anderledes. Vi skal jo ikke gå og falde i den samme grøft. Vi skal altid sparre om at gøre tingene bedre, påpeger Kurt Skovdal.

Også Arne Kristensen bliver stolt, når eleverne kommer med input til at opnå bedre og hurtigere resultater.

– Kommer de unge med nye idéer, kunne jeg ikke drømme om at være konservativ. Jeg vil altid bruge de unges nysgerrighed til at udvikle min forretning. Deres nysgerrighed viser jo netop, at de bliver dygtige malersvende, fordi de viser interesse for at løse deres opgaver bedst muligt, siger han.

Råmassen af lærlinge har ændret sig

Arne Kristensen mener dog, at råmassen af lærlinge har ændret sig meget. Det er i dag sværere at finde unge med motivation for faget. Han mener, at det hænger sammen med, at forældrene helst vil have, at de unge bliver akademikere.

– Når de unge føler, at de ikke helt lever op til forældrenes ønsker om deres karrierevalg, mangler de stoltheden for det, de laver. Det er en udfordring. Men optaget på erhvervsskolerne er steget – det kan måske være med til, at flere forældre siger, at det er okay at blive håndværker. Det vil være godt, hvis der ikke længere bliver sagt: Hvis du ikke kan blive andet, kan du blive maler, konstaterer Arne Kristensen.

Han taler også om curlingbørn, der har svært ved at stå på egne ben. De bliver chokerede over, at hverdagen i byggeriet ikke ligner skolen.

– Vi oplever, at flere og flere stopper, fordi de ikke kan klare udfordringen. Vi ser også flere og flere ældre lærlinge, som har været på offentlig forsørgelse, og som bliver presset ud i det pulserende liv af kommunen. Vi er mere og mere blevet et pigefag, for de er meget mere selvstændige end drengene, påpeger Arne Kristensen.

Vi skal føre vores fag videre

Begge malermestre føler ansvar for at uddanne folk, for at sikre malerfaget i fremtiden.

– Jeg føler, at jeg har et ansvar for at føre mit fag videre til de næste generationer. Det ligger i min underbevidsthed. Vi har også haft det oppe i lauget, at både enkeltmandsvirksomheder og de store virksomheder bør uddanne elever. Også selvom vi ved, at nogle elever hænger lidt i bremsen, siger Kurt Skovdal og fortæller, at han mærker en tendens til, at de unge holder mere og mere på deres ret.

De vil have fri til tiden – også selvom det betyder, at der skal køres 40 kilometer dagen efter for at male en halv time hos kunden for at blive færdig.

– Jeg oplever en generation af curlingbørn, der ikke er særlig loyale overfor virksomheden. De vil ikke lige give den en skalle i en halv time, så vi ikke skal køre igen næste dag. De spekulerer ikke på, at det er en forretning, siger han.

God tone og mere gulerod end pisk

Malermestrene er også bevidste om, hvordan de kan være gode læremestre for de unge i branchen. Begge malermestre giver eleverne ansvar og lader dem prøve alle slags opgaver.

– Jeg gør alt for, at mine elever har det godt i firmaet. For har de det godt, så yder de også en god indsats – og er med til at tjene penge til firmaet. Jeg lytter til dem og sørger for, at vi hele tiden er i dialog. Der skal hele tiden være mere gulerod end pisk, siger Kurt Skovdal.

Stolte over deres eget fag

Også Arne Kristensen giver de unge lov til at udfolde sig – og han taler meget faglig stolthed med eleverne.

– Det vi som malere laver, er det som vi selv og kunderne skal kigge på til daglig. Det skal være i orden. Når eleverne har været med til at male Musikkens Hus i Aalborg, dele af universitetet, Hotel Fårup Sommerland, sat lækre tapeter op, så synes de jo, at det et sjovt at vise de flotte resultater, de har været med til skabe. Det er det, der giver stolthed, siger malermesteren, der også har oplevet unge, der ikke kunne leve op til de høje krav og derfor er stoppet i prøvetiden.

Selvom rekrutteringsgrundlaget for gode lærlinge er blevet tyndere, oplever både Arne Kristensen og Kurt Skovdal ofte at få henvendelser fra unge, der gerne vil i lære hos dem.

Malermester Henrik Nielsen fra Boligkomplet i Assens er på trapperne til at få sin første elev i virksomheden.

Henrik Nielsen har været selvstændig siden 2010 – i sin nuværende virksomhed Boligkomplet siden januar sidste år – og det er første gang, at han skal have en elev tilknyttet. I virksomheden, der har tre ben – maler, solafskærmninger og rengøring – er der ansat en malersvend, en markisemand, en fleksjobber, en montør og en rengøringsdame.

– Jeg er klar til at få en elev her i virksomheden af to grunde. For det første er der brug for, at vi i malerfaget får flere udlærte, så vi kan skaffe den nødvendige arbejdskraft. Og for det andet er det interessant, at vi kan forme vores egne folk, så de forhåbentlig får lyst til at blive her i virksomheden, siger malermester Henrik Nielsen.

Det er gået nemt og smertefrit for Boligkomplet at blive godkendt som praktiksted. Der har været to personer fra det lokale uddannelsesudvalg ude at vurdere virksomhedens uddannelsesmuligheder for bygningsmalerelever, og to dage efter kom godkendelsen fra Malerfagets Faglige Fællesudvalg.

Jagten på den kommende elev

Assens Kommune har givet Boligkomplet mulighed for at have en 25-årig kvinde i praktik i tre måneder. Selvom hun er stoppet igen og praktikperioden ikke endte med en elevkontrakt, har Henrik Nielsen ikke mistet lysten til at have en lærling tilknyttet virksomheden.

– Det har været et privilegie, at kommunen har tilbudt os en tre måneders praktik gratis. Hun har været meget engageret og interesseret i malerfaget, men er desværre hoppet fra på grund af personlige årsager. Det er ærgerligt, fordi hun havde flair for faget, fortæller Henrik Nielsen, der synes at forpligtelserne som praktiksted virker overkommelige. Hvert halve år skal der laves en logbog over, hvilke discipliner eleven skal igennem, så de kan de ting, de skal kunne i skoleforløbene gennem uddannelsen.

– Vi er jo ikke typerne, der ville lade en lærling feje i tre år eller slibe fodpaneler det første år. Her vil vi skabe en arbejdskraft, der får indsigt i faget og som giver værdi for virksomheden så hurtigt som muligt, forklarer Henrik Nielsen, der igen er på jagt efter den rette kommende lærling.

Ung elev kan sikre vores ånd

Boligkomplet-indehaveren ser en fordel i at have en lærling i forhold til en uddannet svend.

– Der hvor vi ser den største fordel er, at vi kan forme en elev efter vores egne arbejdsidéer og arbejdsmoral. Det er altid sværere med en voksen svend. Her kan vi oplære eleven i gammeldags dyder som at møde til tiden og lave et ordentligt stykke arbejde. Vi vil hellere have at kunderne dumper os på, at vi er for dyre end, at det vi laver ikke er i orden, siger Henrik Nielsen, der aldrig springer over hvor gærdet er lavest, når en opgave skal løses for kunderne.

– Vi tror på, at kvalitet holder og varer ved, siger han om det han vil oplære sin kommende elev i.

Kan ikke bare hytte sit eget skind

Skal Henrik Nielsen sætte ord på, hvad en ung elev kan tilføre virksomheden, er det at have lyst til at lære, nysgerrighed på malerfaget og det at stille en masse spørgsmål.

– Selvom jeg er 48 år, er jeg altid åben for nye måder at gøre arbejdet nemmere eller hurtigere på. Mit håb er da, at der kommer lidt input, når den kommende elev har været på skole, siger han.

Det har gjort beslutningen om at anskaffe virksomhedens og karrierens første elev nemmere, at der hvert år er brug for 800 malerlærlinge i faget, mens der kun bliver uddannet lidt over 400.

– Det gør, at jeg som virksomhedsejer et eller andet sted føler mig forpligtet til at tage et ansvar. Vi kan ikke bare gå og hytte vores eget skind, lyder vurderingen fra Henrik Nielsen, som bakker op om den garanti som Danske Malermestre giver til unge, der gerne vil uddannes i malerfaget.

Eleven skal give værdi

Malermesteren har da også gjort sig overvejelser om, hvordan han vil være en god læremester for sin kommende lærling.

– Som nævnt går vi meget op i at levere kvalitet til kun derne. Det vil jeg derfor bruge krudt på at lære min elev. Det skal være vigtigere, at der leveres kvalitet end store mængder arbejde. Og så vil jeg lade eleven prøve alt, så både eleven og vi som virksomhed får noget ud af det. Det er jo en gevinst, når eleven også selv føler, at de giver værdi for vores virksomhed, siger Henrik Nielsen.

I dag holdes der møder hver 14. dag med alle medarbejdere om, hvad de er tilfredse med og måske utilfredse med. Det passer fint med, at en elev løbende skal have uddannelsessamtaler under uddannelsen. Derfor er Henrik Nielsen også forberedt på, at virksomheden skal investere lidt tid i at have en elev. Den ansatte malersvend skal også bruge lidt ekstra tid på at lære fra sig.

Tekst Annika Ipsen og fotos Michael Bo Rasmussen/Baghuset, CompanYoung og Alex Tran