Som medlem af Danske Malermestre bliver du en del af et fagligt netværk med alt, hvad det indebærer af kollegialt samvær, inspiration i hverdagen og indflydelse på fagets fremtid. Desuden opnår du en række kontante fordele og professionel konsulentbistand til løsning af dagligdagens problemer:
1. Slip for tiltrædelsesoverenskomst
Som medlem af Danske Malermestre slipper du for at indgå tiltrædelsesoverenskomst med Malerforbundet. I stedet kan du følge Danske Malermestres overenskomst med Malerforbundet direkte og f.eks. undgå en forhøjet mindstebetaling i tiltrædelsesoverenskomsten. Danske Malermestre har også overenskomster med HK og 3F, så skulle du have f.eks. tømrere eller murere ansat, kan vi også overenskomstdække dem.
2. Gratis mæglingssager
Som medlem af Danske Malermestre har du gratis adgang til vores konsulenter. Det betyder, at du får eventuelle faglige konflikter behandlet af os uden omkostninger for dig. Skal du i stedet have en advokat til at føre en sag for dig, vil det koste rigtig mange penge. Og du ville være bedre tjent med, at Danske Malermestre havde ført sagen for dig, for vi ved, hvad vi taler om. Vi har mange eksempler på, at vi har sparet medlemmer for meget store beløb.
3. Få adgang til vores barselsordning
Som medlem af Danske Malermestre bliver du omfattet af vores barselsordning, der betyder, at du får refunderet dine omkostninger til ansatte, der er på barsel eller fædreorlov. Den er billigere og bedre end barsel.dk, som du skal betale til, når du ikke er medlem. Og når du har en gravid medarbejder, kan du få lavet en gratis APV, så du kan beholde den gravide medarbejder så længe som muligt i virksomheden.
4. Få gratis juridisk assistance
Danske Malermestre har en aftale med SMVdanmarks advokater om at yde juridisk assistance til Danske Malermestres medlemmer. Ved mindre sager vil denne assistance være helt gratis og ved lidt mere omfattende sager, vil du modtage assistancen til en meget favorabel pris.
5. Gratis teknisk assistance
Danske Malermestre råder over en stab af maletekniske konsulenter, som du frit kan trække på, f.eks. hvis der skulle opstå tvister med bygherrer om kvaliteten af det udførte arbejde. I så fald har du mulighed for at spare flere tusinde kroner i forhold til den situation, hvor du skulle betale for at få udført et syn og skøn. Som medlem af Danske Malermestre får du også gratis adgang til vores elektroniske kvalitetssikrings-værktøj.
6. Garantiordning
Du bliver medlem af et eksklusivt selskab - fagets Garantiordning. Kun medlemmer hos os må reklamere med malerfagets karakteristiske M, der i sig selv er et kvalitetsstempel. Garantiordningen giver dine private kunder tryghed og et ekstra argument for at vælge dig.
7. Bliv holdt ajour
Du bliver holdt ajour med alt nyt inden for faget. Mindst hver anden uge vil du modtage et elektronisk nyhedsbrev med seneste nyt. 7 gange om året modtager du fagbladet Danske Malermestre, og to gange om året modtager du magasinet De Farver - fagets udstillingsvindue på tryk. Og har du behov for at blive dygtigere har vi et væld af kurser målrettet malervirksomheder.
8. Feriekortordning
Du bliver omfattet af Danske Malermestres feriekortordning, der betyder, at du kan beholde dine ansattes feriepenge, indtil de skal have dem udbetalt i stedet for at indbetale dem til en feriefond. Det betyder, at du kan spare renter på kassekreditten.
9. Forsikringer og andre fordele
Danske Malermestre har et samarbejde med NORTH Forsikringsagentur (Erhvervsforsikring Danmark Agentur A/S), der betyder, at du kan spare betydelige summer på dine forsikringer. Det gælder f.eks. lovpligtig arbejdsskadeforsikring, erhvervs- og produktansvar, retshjælpsdækning, netbanksindbrud, løsøre og bilforsikringer.
Du har også adgang til indkøbsaftaler på benzin og diesel samt en lang række andre produkter.
Ovenstående er kun et udpluk af de besparelser og fordele, du kan opnå ved at være medlem af Danske Malermestre. Forstår du at udnytte blot nogle af ovenstående fordele og besparelser, kan du næsten ikke undgå at tjene penge på dit medlemskab af Danske Malermestre. Vi anbefaler dog, at du ringer til os på 32 63 03 70 for at få en uddybende snak om medlemskabet og de fordele, du kan opnå.