Sådan booster du dine ansattes trivsel og arbejdsglæde
Underviser Riff Kongebak Strandlykke:
I denne workshop kombineres det seriøse og faglige indhold med det sjove og afslappede samvær for alle deltagere i workshoppen. Vi kan ikke lære noget, hvis vi ikke samtidig har det godt og hygger os sammen!
Få inspiration til, hvordan du ryster dine medarbejdere sammen og får dem til at se hinanden i et nyt lys – og tag så hjem i din virksomhed og brug alt, hvad du har lært!
Lidt om selve workshoppen
Hvis dine medarbejderes glæde ved arbejdet er gået fløjten, og de slæber sig ud af sengen hver morgen, når vækkeuret ringer, så trives de dårligt. Og folk, der ikke trives - på arbejdspladsen som andre steder i livet - er i risikogruppen for at blive syge.
I denne workshop undervises i, hvordan du som virksomhedsejer eller medlem af en ledergruppe hver for sig og sammen bliver bedre til at fokusere på at gøre arbejdspladsen til sted, hvor folk bliver langtidsfriske i stedet for langtidssyge.
Langt de fleste af os bruger halvdelen af vores vågne timer og en tredjedel af vores liv på vores arbejde – så hvorfor ikke prøve at have det rart og sjovt, mens vi er der!
Eksperter i arbejdsmiljø definerer arbejdsglæde, som den følelse af glæde og tilfredshed, som en ansat opnår, når han laver et stykke arbejde, som han holder af at beskæftige sig med – og samtidig kan se et tydeligt formål med arbejdet.
Sagt på en anden måde, så skal du som leder være i stand til at tegne fremtidens vision og mål for din arbejdsplads.
På den måde tilfredsstiller arbejdspladsen og selve arbejdet de ønsker, som den ansatte har til sin faglige indsats, hvad der ligger i lønningsposen for arbejdet - og ikke mindst at han eller hun har det godt med sine kolleger.
Er du som leder i stand til det, vil det også vise sig i tallene på bundlinjen af dit regnskab. Er dine medarbejdere glade og tilfredse har de færre sygedage, klimamålingerne går gennem loftet på den gode måde, og der er generelt højere produktivitet og dermed bedre muligheder for en øget indtjening og udviklingspotentiale for virksomheden til gavn for alle!
Indhold i workshoppen
- Du får brugbar viden om, hvordan du påny skaber arbejdsglæde.
- Du får hjælp til at definere, hvad arbejdsglæde er i netop dit firma.
- Du får konkrete værktøjer, der kan anvendes i hverdagen.
- Du vil opdage sider af dig selv, som du ikke anede, du indeholdt.
- Du lærer at forebygge og tackle hverdagens små og store kontroverser smart og målrettet!
Praktisk information til workshoppen
Målgruppen er virksomhedsejere og medlemmer af en ledergruppe
- Workshoppens varighed ca. 8 timer, kl. 8.00 - 16.00
- Workshoppen består af oplæg, debat og gruppearbejde.
- (WORKSHOPPEN KAN LAVES SOM ET FIRMAARANGEMENT FOR ALLE MEDARBEJDERE I MALERFIRMAET)