Fin hensigt med regeringens pensionsudspil - men helt forkerte midler
Danske Malermestres formand Per Vangekjær slår fast, at regeringens pensionsudspil har fine hensigter, men han er uenig i midlerne. Hvis man vil ramme de nedslidte, så vil en revison af seniorpensionen, hvor hver enkelt bliver vurderet, være den rigtige vej at gå.
Det kan ikke været gået nogens opmærksomhed forbi, at regeringen netop har fremlagt sit længe ventede pensionsudspil, som skal give de mest nedslidte danskere en ret til at gå tidligt på pension, vel at mærke uden en sundhedsfaglig vurdering. Vi er mange, der hele tiden har ment, at opgaven var umulig at løse i praksis og det fremlagte forslag viser, at det fortsat er tilfældet. Socialdemokratiet prøver selvfølgelig at sælge forslaget som en ret til de mest nedslidte, men reelt er der tale om en ret til danskere med mange år på arbejdsmarkedet og en begrænset pensionsopsparing.
Jeg anerkender naturligvis, at det at arbejde i mange år kan medføre, at man nedslides, det er da klart. Men det behøver ikke at være tilfældet. Nogle kan arbejde på livet løs til godt op i 70’erne uden, at de føler sig nedslidte, mens andre kan være nedslidte efter 20-30 års arbejde eller mindre. Det afhænger helt af den enkelte. Derfor kommer man simpelthen ikke uden om en sundhedsfaglig vurdering, hvis altså hensigten reelt er at give nedslidte ret til tidlig pension. Problemet med den foreslåede ordning er, at den i det lys er både tilfældig og urimelig, og der vil være masser af personer, der med rette kan stille spørgsmålet: Hvorfor dem og ikke mig? Ifølge forslaget er man jo nedslidt, hvis man har arbejdet i 42 år men ikke i 41 år? Og 42 år på deltid giver adgang til ordningen men ikke 41 år på heltid, selvom man må gå ud fra at 18 timers arbejde om ugen er en del mindre nedslidende end 37 timer. Det giver simpelthen ingen mening!
Som arbejdsgivere har vi heller ikke nogen interesse i, at raske og arbejdsduelige ansatte trækkes ud af arbejdsmarkedet med en ordning, hvor de kan holde fri på samfundets regning. Nogle vil måske argumentere for, at det foreslåede beløb er så lille, så alle, der kan fortsætte med at arbejde, vil gøre dette. Det mener jeg klart modsiges af erfaringerne med efterlønnen, og desuden anser jeg det nærmest for givet, at beløbet fremover kun vil kende en vej, nemlig op. Så på den samfundsøkonomiske front er der ingen tvivl om, at ordningen kommer til at koste både velfærd og vækst. Men det gør man desværre ikke så meget ud af at fortælle danskerne.
Desværre forsøger man i stedet at foregøgle danskerne, at det ikke koster dem noget, fordi det finansieres med mærkeligt sammensurium af ”samfundsbidrag” fra banker og skat på kapitalafkast. Men de skatter kommer i sidste instans til at blive betalt af os alle, og det havde været langt mere ærligt at foreslå en forøgelse af bundskatten, så alle forstod, at der selvfølgelig er en omkostning ved at indføre en ny social ydelse.
Socialdemokraterne har foreslået at pensioner over to mio. kr. skal modregnes i ydelsen i et eller andet omfang. Her kan man igen spørge sig selv: Hvor kom den lige fra? Størrelsen af ens pensionsdepot har vel intet at gøre med, hvor nedslidt man er? Man kunne tværtimod fint argumentere for, at mange af dem, der har store pensionsdepoter, nok også har knoklet hele livet for at få dem og har bidraget fint til fællesskabet undervejs. Men det er jo også et mærkeligt incitament at give danskerne, når alt øvrigt handler om, at vi alle skal spare mere op til vores pension.
SMVdanmark har rost forslaget for også at tilgodese de selvstændige erhvervsdrivende, og det er da et meget fint princip. Dog er det værd at bemærke, at forslaget afskærer de selvstændige fra at medregne år med underskud i deres anciennitet. Meget underligt for det er jo en del af livet som selvstændig, at der er år som er dårlige og år som er gode. Men det fine princip om, at selvstændige også kan få adgang til en social ydelse, gør ikke selve ydelsen bedre eller mere retfærdig.
Regeringen har nu fremlagt sit forslag, og man har ikke løst den opgave, man stillede danskerne i udsigt inden valget. Hvis man virkelig mener, at vi skal have en ordning, der giver de mest nedslidte en mulighed for at trække sig tilbage før tid, hvilket jeg bakker helt op om, så er der ingen vej uden om en ordning, hvor der foretages en konkret visitering af den enkelte. Med andre ord en ordning som seniorpensionen. Og hvis det virkelig er urimeligt svært at få tilkendt seniorpension, hvilket meget tyder på, må man se på det i stedet.