Galvmalerierne på FrederiksborgCentret
I oktober 2015 kunne Hillerøds borgmester, Dorthe Meldgaard, indvie en nye stor udsmykning af gavlen på FrederiksborgCentret, med ni felter malet af elever fra Erhvervsskolen Nordsjælland.
De ni felter er designet af kunstner Louise Lagoni, som i 2013 vandt laugets konkurrence for udsmykningen i forbindelse med laugets 75-års jubilæum.
Ved indvielsen af galvmalerierne var mange mødt op, blandt andet malermestre og elever fra skolen, og daværende oldermand Torben Sørensen roste elevernes arbejde med kunstværket, som er en gave fra lauget.