Tilbudsloven skal udbredes til alle private bygherrer

Danske Malermestre arbejder for, at tilbudsloven igen kommer til at omfatte private bygherrer. I dag hvor loven ikke længere gælder for private byggerier, er situationen desværre den, at bygherrer og entreprenører har en tendens til at indhente et hav af tilbud fra underentreprenører og i høj grad bruger disse tilbud til at presse andre bydende. Det er bestemt ikke uden omkostninger, hverken for den enkelte bydende, for kunderne og for samfundet. 

Baggrund 

Tilbudsloven regulerer i dag alene offentlige indkøb på bygge- og anlægsområdet, hvor kontraktværdien er under EU's tærskelværdi på cirka 40 mio. kroner. Tilbudsloven hedder formelt "Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter".

Tilbudsloven omfatter statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige organer. Derudover omfattes private udbydere, der udbyder bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig støtte eller garanti – uanset støttens størrelse. Tilbudsloven gælder dernæst for en privat tilbudsgiver, der indhenter tilbud på underentrepriser til brug for offentligt eller offentligt støttet byggeri. 

Offentlige myndigheder har pligt til at afholde licitation forud for indgåelse af kontrakter vedrørende bygge- og anlægsopgaver på en samlet værdi over tre mio. kroner. Opgaver i spændet fra 300.000 – tre mio. kroner. kan indgås på baggrund af underhåndsbud, som er en mindre formel udbudsform. Der kan i udgangspunktet kun indhentes tre underhåndsbud. Et fjerde underhåndsbud er dog tilladt, såfremt dette indhentes uden for lokalområdet. Er værdien under 300.000 kroner eksklusive moms, kan tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud fra én enkelt tilbudsgiver.

Tilbudsloven har tidligere været gældende for private byggerier, således at der tilsvarende gjaldt et regelsæt for de forskellige former for tilbudsindhentning. For eksempel kunne private bygherrer på tilsvarende vis kun indhente tre underhåndsbud. Tilbudsloven som tidligere hed licitationsloven var et udtryk for en rimelig afvejning af de bydendes og de udbydendes interesser. Som udbyder har man en interesse i at kunne indhente tilbud på en sådan måde, at man sikres den laveste pris og den højeste kvalitet og som bydende har man en interesse i, at man har en reel chance for at vinde opgaven, og at udbyder ikke misbruger det ofte store arbejde, man har lagt i at lave et tilbud. 

En undersøgelse udført af Dansk Byggeri i 2012 viste, at de udførendes tilbudsomkostninger udgør godt fem procent af omsætningen, svarende til mere end seks mia. kroner årligt, og at de udførende i gennemsnit skal afgive fem tilbud, før der er en ordre i hus. Der er kun en part til at betale disse omkostninger, nemlig bygherrerne. Derfor er der sund fornuft i at begrænse den uhensigtsmæssige adfærd.