Netværk på tværs af faget giver værdi

02-11-2018

Facebookgruppen Bygningsmaler i Danmark vokser for tiden med cirka 100 nye medlemmer om ugen – og er det største netværk indenfor malerfaget med cirka 2400 medlemmer, da både malermestre, svende og elever kan blive medlemmer.


Initiativtageren til gruppen malersvend Michael Langsø Nielsen, startede gruppen i februar 2014, da han blev nægtet at skrive et opslag i fagbevægelsens sociale medier.

 

 


Initiativtageren til Facebook-gruppen Bygningsmaler i Danmark Michael
Langsø Nielsen oprettede netværket for at give et frirum til malerne,
som jo ikke behøver være enige med deres fagforening eller
arbejdsgiver- og brancheorganisation.


– Jeg talte med mine kolleger, og vi fandt ud af, at vi manglede et sted uden for fagbevægelsen, hvor vi kunne tale frit, uden at nogen bankede os oven i hovedet. Her kunne vi udtrykke vores meninger og holdninger, siger Michael Langsø Nielsen, der har været ansat hos Malermester Svend Aage Sørensen i Melby i over 30 år. Hans arbejdsgiver Torben Sørensen ved godt, at han bruger tid som administrator på Facebooksiden.


Michael Langsø Nielsen bruger ikke sin arbejdsdag på det – andet end lige at kigge i frokostpausen. Men det bliver mindre og mindre, da medlemmerne internt hurtigt svarer på hinandens spørgsmål og forespørgsler. For når netværket vokser, vokser videnbasen tilsvarende. Siden august i år er gruppen vokset fra 200 til cirka 2400, der bliver slået 358 procent flere opslag op og kommentarerne er vokset med 2.300 procent.

 

Bygningsmaler er fællesnævner
Senere kom også arbejdsgiverne med, da flere af malersvendene blev selvstændige malermestre – og derfor savnede fællesskabet og videndelingen. En dag spurgte en elev om vedkommende måtte søge en elevplads i netværket.


– Min grundidé er, at vi alle er uddannede bygningsmalere – det er det der er fællesnævneren. Derfor er det underordnet om vi er medlemmer i en fagforening eller en arbejdsgiverorganisation – det handler om at udveksle erfaring og hjælpe hinanden – uanset om vi er svende, mestre eller elever, fastslår Michael Langsø Nielsen.


Det kan være at et opslag om olie-maling ender med en faglig debat mellem tilhængere af henholdsvis oliemaling og plasticmaling. Det er diskussionerne og meningsudvekslingen, der giver værdi for medlemmerne.
 

 


– Det er jo et kæmpe åbent netværk, hvor man får fornemmelse af, om der er noget at lave i branchen eller ej. Og står du i en situation, hvor du ikke kan løse opgaven med din egen viden – kommer de øvrige medlemmer hurtigt med ti mulige løsninger på dit konkrete problem. Det er viden og kommunikationen, der gør gruppen stærk, påpeger Michael Langsø Nielsen.


Sort arbejde er et no go 
Netværket har vokset eksplosivt de sidste fire-fem måneder. Derfor er der også et sæt spilleregler – eller mere præcist 11 retningslinjer.


– Vi kan ikke have fuldtidsarbejdende svende, der søger ekstra arbejde i weekenden. Det lugter af sort arbejde. Så er der nogen, der søger arbejde, er det kun mestrene, der måsvare, for så går jeg ud fra, at de gør det lovligt, siger Michael Langsø Nielsen.


De små mestre hjælper også hinanden med opgaverne, hvis en anden mester efterspørger hjælp. En anden regel er, at det aldrig må blive personligt. Men faktisk har Michael Langsø Nielsen kun slettet seks opslag på de fem år Facebook-gruppen har eksisteret. Og han skriver altid til de pågældende, hvorfor det er slettet fra siden.

 

 

 


Malermester John Leutenberger fra Malermestrene Bent Roer Næsted & John Leutenberger ApS har været
med i den lukkede Facebook-gruppe Bygningsmaler i Danmark i to-tre måneder. Han bruger netværket til at
følge med i malerfaget og byde ind med sin viden.

 

 


Mester bruger sociale medier aktivt
Malermester John Leutenberger fra Malermestrene Bent Roer Næsted & John Leutenberger ApS blev medlem af gruppen for to-tre måneder siden, da han tilfældigvis stødte på gruppen på Facebook.


– Jeg er også aktiv på andre sociale medier – for eksempel Danske Malermestres interne Facebook-gruppe, Vallensbækportalen og den nye indkøbsforening – og det er imponerende, at Bygningsmalerani
Danmark er vokser fra 700 medlemmer til næsten 2400 på så kort tid. Det er godt, at der både er mestre, svende og elever samlet her, siger han.


Han tjekker om der går ledige svende, eller unge, der gerne vil have en læreplads. Eller følger debatter om nymodens maling som KABE Spartel. For eksempel om, hvordan det kan laves billigere.


– Det er en god måde at følge med i min branche på. Jeg har da anbefalet vores tre svende at være med i gruppen – og møder jeg malermestre, vil jeg også anbefale dem at være med i den tværgående Facebook-gruppe, siger John Leutenberger, der er aktiv bruger af sociale medier både til at skaffe nye kunder, få viden, dele viden og give sin mening til kende.

 

 

 

 


Malerelev Nanna Dyrstrøm bruger Facebook-gruppen aktivt til at stille faglige spørgsmål og få brugbare fif
fra kollegerne i faget.

 

 

 


Elev henter faglig hjælp
Elev hos Malermester Svend Aage Sørensen A/S Nanna Dyrstrøm, der starter på 2. hovedforløb i marts og bliver færdiguddannet i juni 2020, får masser af inspiration i Facebook-gruppen.


– Jeg er i gang med at renovere derhjemme – og det er let at stille spørgsmål inde i gruppen. Det kan være, at andre kan anbefale et produkt, der virker. Jeg ser masser af billeder af gode resultater – og guides til, hvordan jeg skal gøre tingene, siger hun.


Nanna Dyrstrøm bruger også Bygningsmaler i Danmark til at få et overblik over, hvad der sker i branchen. Hun har nemlig planer om på sigt at blive selvstændig, og tænker det er et perfekt forum, hvis hun får brug for hjælp til større sager.

 

 

 

 

FAKTABOKS
Retningslinjer for Bygningsmaler i Danmark

Facebook-gruppen for malersvende, malermestre og elever i malerfaget er en lukket Facebook-gruppe, hvor alt malerrelateret må blive slået op. Ved overtrædelse af følgende retningslinjer, slettes indlæg og de respektive personer kontaktes om, hvorfor deres indlæg er slettet.

 

Opslag om sort arbejde er ikke tilladt og vil blive slettet.

  1. Stillingsopslag må kun besvares af interesserede ansøgere.
  2. Det er tilladt for malermestre at søge hjælp af andre malermestre.
  3. Svende som søger arbejde – udover deres normale arbejdstid, f.eks. i weekender – må kun besvares af malermestre.
  4. Det skal tydeligt fremgå af jobopslag om der søges malersvende eller elever.
  5. Elever må gerne søge elevplads.
  6. Reklamer for alt malerrelateret er tilladt.
  7. Historien om malerfaget gennem historien er tilladt.
  8. Humor og sjove indslag er tilladt.
  9. Medlemmerne må godt lave opslag om deres mærkesager.
  10. Det er tilladt med opslag om køb og salg. Bygningsmaler i Danmark tager ikke ansvar for handlerne. Det bliver mellem parterne.

 


 

 

Forbudt emne


Chefjurist i SMVdanmark, Peter Andersen, advarer mod at drøfte priser i netværket.

 

Netværk er godt, men for at være på den sikre side af konkurrenceloven, er der en række emner der ikke må drøftes, påpeger chefjurist fra SMVdanmark Peter Andersen.

 

Det er forhold som kan påvirke konkurrencen imellem malervirksomhederne, mest tydeligt forhold om priser og andre konkurrenceparametre.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning om ”Informationsaktiviteter i brancheforeninger”, som beskriver, hvornår brancheforeninger og deres medlemsvirksomheder skal passe på.

 

Du finder den på www.kfst.dk - søg på ”Informationsaktiviteter i brancheforeninger” under konkurrenceforhold, vejledninger.


Der er ingen problemer for ansatte i forhold til konkurrenceloven, kun virksomheder som er konkurrenter.

 

 

 

 

 


 

 

 

Viden er til for at blive delt
 

Behovet for at knytte bånd på tværs af malerbranchen og dele viden, har skabte en succesfuld Facebook-gruppe, mener netværksekspert Susie Lynge, direktør i Netværks Akademiet. Det rammer lige ind i kernen af hendes nye bog 'Viden der virker - sådan arbejder I med netværk'.
 

Har du spurgt dig selv, hvor du har noget viden, som andre kunne have særlig glæde af? Netværk og videndeling er ikke bare for sjov. Det handler om bundlinje, hardcore økonomiske tal, øget arbejdsglæde og personlig og faglig udvikling. Netværk – fysiske som online – kan skabe mere effektivitet og produktivitet, fordi vi spiller hinanden godt.
 


– Hvad kan der gå fra os, hvis vi deler vores viden? Er vi bange for at tabe opgaver, fordi andre bliver bedre end os? Ved at hjælpe andre, så står man selv stærkere. Simple og lavpraktiske tips og tricks kan have stor betydning.


– Vi kan inspirere andre til at undgå de fejl, vi selv har lavet. Plus vi kan blive mere innovative ved at række ud til de mere perifere netværk, end dem vi plejer, siger netværksekspert og direktør i Netværks Akademiet Susie Lynge, der netop har udgivet bogen ’Videndeling der virker – sådan arbejder I med netværk’. Hun har i mange år arbejdet med, hvordan netværk og videndeling giver værdi for den enkelte og virksomheder.

 

 


Udover bogen 'Viden der virker - sådan arbejder I med netværk', har Susie Lynge også skrevet 'Netværk NU
- ti enkle trin til et effektivt netværk'. Her kobler hun coachingteknikker med principper for networking.

 

 


Viden vokser af at blive delt
Hendes erfaring er, at det ofte er modsætningerne, der kan lære mest af hinanden. Den lille malermester med to ansatte, kan have guldkorn til en malermester med 35 ansatte. Susie Lynge har ud over erhvervslivet også trænet alle vores landstrænere og sportschefer på tværs af små og store sportsgrene i videndeling på tværs. Det har netop vist sig at være deres forskellighed, der rykkede dem mest.


– Virksomhedsejere, der er netværksorienterede og både deler viden og tør række ud, de tjener flere penge. Undersøgelser viser det smitter medarbejderne, så de tænker mere helhedsorienteret og er gladere og dermed mere effektive og produktive. Networking og videndeling kan ses på bundlinjen. Forsker Steen Hildebrandt sagde engang, at viden er den eneste ressource, der bliver mere af, når vi deler, fastslår hun.


De strategiske mål er vigtigst
Succesen for Facebook-gruppen Bygningsmaler i Danmark rammer ind i kernen af Susie Lynges nye bog om videndeling der virker. Initiativtageren til gruppen, Michael Langsø Nielsen har nemlig fra start sat et strategisk mål op om, at netværket handler om at dele viden og hjælpe hinanden.


– Han har også sat 11 retningslinjer op, så ingen er i tvivl om, hvad de må og ikke må. Og så tør han effektuere på det, hvis nogen ikke lever op til retningslinjerne. Han har i den grad fanget, at videndeling skal ledes og styres, siger Susie Lynge og peger på, at videndeling er vigtig, fordi det tempo vi oplever i dag, er så hurtigt, at vi hele tiden har brug for viden om ny teknologi, metoder og nye materialer - samt om hvem der har erfaring med konkrete produkter og metoder.


– Michael Langsø Nielsen har trukket tråde fra og lænet sig op ad succesfulde fysiske netværk helt intuitivt, og ramt det helt essentielle i, hvordan netværk flytter viden. Netværk kan bruges som et efteruddannelsesforum, siger Susie Lynge.


Videndeling haster aldrig
Der er en del typiske grunde til, at videndelingen ikke virker. Den mest iøjnefaldende faktor er tiden. Folk oplever, at de ikke har tid til at videndele – online eller offline – fordi de har så travlt i forvejen.


Videndeling haster aldrig. Men det er jo afgørende for en malermester at være opdateret i faget for at overleve. Undersøgelser viser, at mange oplever, at mere end 40 procent af deres tid er optaget af hasteaktiviteter.

– Halvdelen af dagen er en brændende platform. Men hvis vi flytter bare en lille del af de hastere, som alligevel ikke giver værdi eller er en del af det strategiske mål, til videndeling, ville det kunne skabe innovation, udvikling af forretningen og en bedre bundlinje, forklarer Susie Lynge.


Vi skal derfor lære at anskue tiden anderledes. For vi får ikke mere tid. Vi skal bare lære at prioritere det, der er vigtigt for virksomheden, branchen og forstå, hvor grundlæggende vigtig videndeling er.


– Ingen falder død om af ikke at være med i en facebookgruppe eller et fysisk netværk, men isidste ende taber vi måske penge ved ikke at gøre det, konkluderer hun.

 

 


Susie Lynge har fem trin til systematisk videndeling. 1. Find ud af, hvad I gerne vil dele viden om. 2. Hvem
har glæde af at deltage? 3. Sæt tid af i kalenderen til videndeling. 4. Del overvejelser, lærling, tvivl, succes'er
og fejl, og stil uddybende spørgsmål. 5. Tænk på organisationen - er der noget andre skal vide, fordi der er
undgået fejl, sparet tid, skabt bedre samarbejde. Meld værdien tilbage til ledelsen.

 

 


Manglende tillid og magtperspektivet
En anden typisk barriere for videndeling er manglede tillid. Kan jeg stole på folk? Forvalter de min viden ordentligt?


– I et netværk som Bygningsmaler i Danmark og andre online-netværk er der mange mennesker, man ikke kender. I netværk er tillid afgørende, og der er ofte mange følelser i spil, når vi deler viden.


– Det skal man også være klar over kan have indflydelse på ens måde at netværke på online i en Facebook-gruppe, fortæller Susie Lynge.


Magtperspektivet er også på barriere-listen over, hvorfor videndeling ikke lykkes.


– Der er et element af positioneringsgrad, at man ubevidst holder på sin viden. Er man ansat et sted med mange svende, kan man holde på sin viden, fordi man er specialist. Men man skal hellere dele, for det kan være kollegerne kan tilføre ny viden, så man selv bliver endnu bedre, konstaterer Susie Lynge.
 

Guld begravet ved nedbrydning af siloer
Silodannelse og indkapsling af viden er også barrierer for vellykket videndeling. Her er Facebook-gruppen Bygningsmaler netop en succes, fordi der er prikket hul på rammen om at et netværk i malerbranchen enten er for malermestrene eller for svendene.


– Her flytter viden på tværs – og det er det, der virker og giver værdi for medlemmerne. Men det sker også internt i afdelingerne, at man kommer til at holde på sin viden.


– Viden og erfaringer kommer ikke ud i resten af virksomheden. Det er ingen ond intention, men det ville være relevant for andre afdelinger at høre, hvis en afdeling har fejlet i kontakten til en kunde.


– For den lærling kunne meget nemt overføres til de andre afdelinger, siger Susie Lynge.


Hvad gjorde vi? Hvilke overvejelser var vi igennem? Sådan gør vi nu. Der skete det og det.


– Alle overvejelser og handlemønstre kan bruges af andre. Det er lige her guldet er begravet. Og det er en kæmpe klassisk fejl ikke at se det, konkluderer Susie Lynge.


Viden skal deles og styres 
Det er en fordel at sætte struktur på videndeling.


– En barriere er ofte, at enten er der slet ingen struktur for videndeling, eller også er der en alt for rigid struktur. Derfor skal viden ledes og styres. Netværk kan noget magisk, når det flytter viden på tværs. Men det skal understøttes for at blive værdiskabende og positivt, så man sikrer, at det ikke bliver et jamre-forum, siger Susie Lynge.

 

Janteloven kan være en barriere
En sidste barriere for at få delt sin viden er janteloven.


– Synes de mon, at jeg er en blærerøv, når jeg deler arbejdsmetoder, flotte resultater og spændende opgaver? Må jeg dele på tværs af branchen?


– For mange er der et blufærdighedselement i at dele. De tænker, at alle andre ved det nok i forvejen. De underkender deres egen faglige ressource, siger Susie Lynge.

 

 


 

Derfor er videndeling så effekt

VIDENDELING KAN GØRE DIN VIRKSOMHED STÆRKERE OG GIVER EN RÆKKE FORDELE. MED VIDENDELING KAN VIRKSOMHEDEN BLANDT ANDET:


 Skabe innovation og udvikling
 Øge effektiviteten
 Opnå bedre resultater
 Spare tid
 Undgå fejl
 Få bedre samarbejde
 Få øget arbejdsglæde
 Stå stærkere på markedet
 Opleve færre misforståelser og konflikter

 

Barrierer for at dele viden

VIDENDELING KAN GØRE EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED, MEN MANGE TING KAN SPÆNDE BEN FOR DELING AF VIDEN:


 Manglende tid
 Manglende erkendelse af værdien af videndeling
 Manglende evne til at prioritere mellem ”haster” og ”vig- tigt”
 En misforstået opfattelse af, at mere videndeling kun er lig med flere møder
 Følelserne styrer, og tilliden mangler – modstand hos medarbejderne i forhold til at dele viden med kolleger, de ikke kender
 Fokus på den ”forkerte” viden – man deler kun informationer og ikke læring, reflektioner og erfaringer
 For lidt struktur og for lidt ledelse. Intern konkurrence og silotænkning

 

 

Tekst Annika Ipsen og fotos Søren Hytting og Anne Kring

 

 

 

Læs månedens udvalgte artikel

Fra hvert medlemsblad vælger vi en artikel til hjemmesiden.
 

 

Hvorfor samarbejder vi ikke bare?
04-12-2018
Dialog og samarbejde er afgørende for succes i byggeprocesserne. Det kræver, at der tages ansvar - og pilen peger på dig selv, mener Mette Thorkildsen fra Factor3, der var en af deltagerne på Danske Malermestres gå-hjem-møde.
>> Læs mere…
Netværk på tværs af faget giver værdi
02-11-2018
For snart fem år siden oprettede Michael Langsø Nielsen netværket Bygningsmaler i Danmark på Facebook - i dag er det største sociale netværk på tværs af malerfaget, hvor både elever, svende og mestre huserer.
>> Læs mere…
Professionel hacker: Alt for let at hacke de mindre virksomheder
01-10-2018
Cyberkriminalitet er en indbringende forretning i konstant stigning. Små og mellemstore virksomheder er udsatte. For lidt fokus på it-sikkerheden, og en naiv tro på, at hardware og software nok skal holde fjenderne fra døren, er blandt årsagerne. Men den menneskelige dimension er en mindst lige så vigtig del af sikkerhedsarbejdet.
>> Læs mere…
Tre generationer med linolie og stolthed i blodet
10-09-2018
Malermester Martin Behrendt har altid følt, at faren har indført ham i et eventyr af stolte malertraditioner, som han nu giver videre til sin søn. Vi møder de tre generationer med linolie og stolthed i blodet til en snak i Christiansborg Slots Repræsentationslokaler.
>> Læs mere…
Nudging: Et kærligt og effektivt puf
15-08-2018
Nudging er ved at vinde frem i byggeriet som redskab til at hæve sikkerheden. Metoden anvender ingen løftede pegefingre, kun små kærlige puf, som hjælper os med at foretage det rigtige valg.
>> Læs mere…
Side:   1 2 3 4 5 6 7   Næste
 
 
 

Fra vores verden