Tak for 2017 og velkommen til 2018

27-12-2017

Direktør Ole Draborg

 

I Danske Malermestre kan vi se tilbage på 2017 som et godt år, hvor malerfaget oplevede en fortsat fremgang i aktiviteten. Det samme gjaldt for resten af byggebranchen, og det er rigtig positivt, men desværre er der også en bagside. Alt for ofte oplever vi, at for stramme tidsplaner, dårlig styring og manglende anerkendelse og respekt mellem byggefagene fører til en ustruktureret byggeproces, hvor slutproduktet langt fra altid er optimalt. Og den aktuelle travlhed i byggebranchen og manglen på kvalificeret arbejdskraft gør bestemt ikke situationen bedre. Vi har i 2017 forsøgt at sparke gang i en debat om dette emne, og vi vil meget gerne samarbejde med de andre byggefag om at fremme en bedre byggeproces. Som et finish-fag havner malerne ofte i orkanens øje og mærker om nogen konsekvenserne af byggeriets dårligdomme.

 

Overenskomstfornyelsen 2017 var skelsættende for Danske Malermestre, idet det lykkedes os og Malerforbundet at få rettet de uforudsete knaster, der opstod i vores akkordprisliste, da den blev gennemgribende forenklet tilbage i 2012. Desuden lykkedes det os at overbevise regeringen og Dansk Folkeparti om, at en permanent boligjobordning fortsat skulle indeholde malerarbejde. Desværre er det indvendige malerarbejde fortsat ikke en del af ordningen, hvilket er brandærgerligt, for det er der, at ordningen for alvor ville kunne gøre en forskel i forhold til sort arbejde og gør-det-selv arbejde.

 

Vi ser frem til fortsat vækst i 2018, men vi regner desværre også med, at 2018 bliver året, hvor vi for alvor vil kunne mærke manglen på arbejdskraft. Vi har lanceret en praktikpladsgaranti i malerfaget, og den forventer vi os meget af, men der vil jo gå nogle år, før den vil kunne afhjælpe manglen på arbejdskraft. Derfor er det bydende nødvendigt, at regering og politikere konstant har fokus på at fremme udbuddet af arbejdskraft. På det område har det knebet gevaldigt med resultater i 2017, så vi håber, at det ligger først på den politiske dagsorden i 2018.

 

Henvendelser vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til direktør Ole Draborg, Danske Malermestre på tlf. 40851141 eller od@malermestre.dk. 

Alle nyheder fra lauget



Medlemsbladet oktober 2018
24-09-2018
Du kan i oktobernummeret af Danske Malermestre læse om Nadja, der delte guldet til nordiske mesterskaber med Norge og Sverige, en arbejdsgivervenlig paragraf om fleksibel arbejdstid i overenskomsten og små og mellemstore virksomheder, der er for lette at hacke.
>> Læs mere…
Medlemsbladet september 2018
29-08-2018
Læs om den nye tiltrækningskampagne, som snart lanceres for at hverve flere unge til malerfaget, og mød tre generationer af malere, der har stolthed og linolie i blodet.
>> Læs mere…
Medlemsblad august 2018
27-07-2018
I august nummeret af Danske Malermestre kan du både læse om et lykkehjul med lærlinge-spørgsmål til Folkemødet 2018, debatten om en certificeringsordning på generalforsamlingen og om begrebet nudging, hvor du får et kærligt og effektivt puf.
>> Læs mere…
Medlemsblad juni 2018
28-05-2018
I Danske Malermestres juninummer kan du både læse om overrækkelsen af Farveprisen til Roskilde-museum, et kommende gratis gå-hjem-møde om bedre samarbejde i byggeprocessen, og om malermestres glæder og udfordringer ved at uddanne elever.
>> Læs mere…
Medlemsblad maj 2018
29-04-2018
Du kan læse om, at der er to kandidater til farveprisen - Brorfelde Observatorium og Roskilde Museum, at der nu er ét malerlaug i Aarhus og kvindelige malermestre, der opfordrer til selvstændighed.
>> Læs mere…
Side:   1 2 3 4 5 6   Næste

Nyhedsvisning